søndag den 20. marts 2011

Frank Ocean - nostalgia, ULTRA.


Siden "Yonkers" udkom og Tyler the Creator og Hodgy Beats optrådte hos Jimmy Fallon, har hypen, omtalen og debatten om OFWGKTA været heftig, og næsten dagligt er der kommet nyt "benzin på bålet" - om man må. LA-crewet har mere eller mindre været umulige at undgå, og har man i læsende stund ikke hørt om dem endnu, har man enten været på ferie, været uden elektricitet eller haft hovedet stukket i jorden.

Den seneste omtale har dog ikke været af en synderligt positiv natur. Efter de lavede en halvmærkelig video til FunnyOrDie.com, og billeder af OFWGKTH i selskab med Pharrell, Chad Hugo og Beyoncé begyndte at florere på nettet, begyndte folk at blive en smule skeptiske omkring hele konceptet og troværdigheden bag de unge bøllespirers ellers originale og lovende potentiale. Jeg skal gerne indrømme, at jeg selv var begyndt at undre mig en smule over projektet.


Ind i billedet kommer Frank Ocean, og lige pludselig er intet som før antaget, igen!

Ocean er den ældste i OFWGKTA crewet, og på alle måder også den, der skiller sig mest ud. Hvor de andre i banden spytter bandeords-befænget rap og optræder som sindsforvirrede galninge hver gang muligheden viser sig, sidder Frank Ocean bag pianoet og skriver sange, komponerer musik og synger med den måske lækreste soulstemme musikindustrien har at tilbyde lige nu. Ikke nok med det, - Frank Ocean viser sig tilmed at have skrevet sange for folk som Justin Bieber, John Legend og Brandy, og på hans debut nostalgia, ULTRA., har han teamet up med "nogle af hans kammerater", blandt andet Tricky Stewart (Rihanna, Beyoncé, The-Dream m.f.). Det jeg umiddelbart tænker er, at hvis et medlem af OFWGKTA har forbindelser som disse, så har de aldrig - på intet tidspunkt - "bare" været de unge gutter fra L.A., som man først gik og troede.


Jeg tror hverken det er et scam eller et virkelig gennemført koncept á lá Die Antwoord, jeg tror rent faktisk bare, at de gutter her har fundet en genial måde at eksponere deres noget ukonventionelle stil på til masserne, og så er de tilfældigvis så dygtige, at nogle af de dyreste drenge og piger har interesse i dem.

Og når nu talen falder på 'dygtighed', så er det heldigt at Frank Ocean er center of attention, for han er intet mindre end personificeringen af ordet.
Det tog ikke mere end første nummer på nostalgia, ULTRA., "Strawberry Swing", som er et cover af Coldplay's nummer af samme navn, før han blev min favorit R&B sanger!
Han besidder en gudsbenådet stemme, og hans vokalarrangementer er simpelthen noget af det bedste hørt længe. Hans klang kunne minde om blandt andre Jamie Foxx, Trey Songz og R. Kelly, men Frank Ocean er en snu rad, for på trods af, at han umiddelbart lyder som en, der hører hjemme på hitlisterne, så er hans tekstunivers langt fra stuerent. Coveret, med den lækre BMW, der står parkeret i umiddelbart besynderlige omgivelser, symboliserer indholdet på pladen ganske fint; store dele af det, er ikke hvad man just regner med at høre på en moderne R&B plade.
"Nature Feels", der er en omarrangeret version af MGMT's "Electric Feel", er ét stort kneppe-anthem, og på den ellers hitlisteparate "Novacane" ryger han sig skæv med en pige, der er ved at uddanne sig til tandlæge, som arbejder som pornoskuespillerinde på sidelinjen for at betale skoleopholdet! Som Frank køligt skæver til hende; "at least you're working".
Men der er også bløde og sårbare momenter. Førnævnte "Strawberry Swing" er et virkelig følelsesladt nummer, og det drømmeagtige feel, der gennemsyrer produktionen, afsluttes meget passende med, at Frank vækkes af et alarmur. På "There Will Be Tears", der er lidt mærkværdig i produktionen, brillerer han i sin fortælling om at vokse op uden en far; "My friend said it wasn't so bad / you can't miss what you ain't had, well I can... Im, sad".
Gennemgående er Frank Ocean er frisk pust på musikscenen. Det ene øjeblik laver han et potentielt kæmpehit som "Songs For Women", der burde kunne vippe en som Bruno Mars af pinden uden problemer, for dernæst at synge om en kærlighedshistorie gone wrong over The Eagles' "Hotel California", intakt med Joe Walsh og Don Fenders legendariske guitarsolo. Dejligt at se en ny artist, der appelerer til et ungt audiens, som introducerer den nyere generation for de gamle klassikere.
Hvad der i min bog gør Frank Ocean endnu mere sej, er den måde han har udgivet nostalgia, ULTRA. på. Han var egentlig signet til Dej Jam (og er det vel teknisk set stadig) og aftalen var, at han skulle udgive pladen igennem dem, men Frank følte sig gennemført røvrandt af selskabet, og smed selv udgivelsen til gratis download via sin twitter - så kunne de lære det! Han skrev følgende på sin twitter;
"I woke up today feeling like all my followers should know that... my record
label slept on me. like slept for over a year. to be continued..."
- og senere på dagen skrev han;
"I. Did. This. Not ISLAND DEF JAM. That's why you see no label logo on the
artwork that I DID. Guess it's my fault for trusting my dumbass lawyer and
signing my career over to a failing company. Fuck Def Jam and any company that
goes the lengh of signing a kid with dreams & talent /w no intention of
following through. Fuck Em. All. Now back to my day. I want some oatmeal and
toast. Brunch Swag."
Frank Ocean tog altså sagen i egen hånd, og udgav sit debutalbum i eget navn, ganske gratis. nostalgia, ULTRA., der med garanti vil være et af årets absolut bedste R&B og soul udgivelser, ligger altså til gratis download overalt på nettet, og jeg vil mene, at det er decideret dumt ikke at hente det, for det er simpelthen fremragende dejlig musik, og så med et twist af swag!
4.5/6

lørdag den 19. marts 2011

Bliss N Eso - Lonely Streets (Track Review)


Bliss N Eso, der altså er en trio - lidt forvirrende, - er så underground, at de er fra Australien!

Trioen, der helt specifikt består af MC Bliss, MC Eso og DJ Izm, har for længst vippet Hilltop Hoods af pinden som Australiens cool'este rap outfit, og med deres universelle emner og tilhørende verdensmands-mentalitet er de for længst sendt ud over landets grænser som en større eksportvare.

Jeg faldt første gang over dem med deres 2008 album Flying Colours, der indeholder pragtskæringer som "Eye of the Storm" og "Bullet And A Target". Opfølgeren, 2010's Running On Air, fangede mig ikke i lige så høj grad, men der var stadig stjernestunder på.

Da jeg for nogle måneder siden sad og fandt numre til LEFTOVERS2010, faldt jeg over "Lonely Streets", som er et eksklusivt bonusnummer fra Running On Air, og jeg synes nummeret var så ekstremt fedt, at jeg bare måtte have det med på. Oprindeligt var mine tre kriterier, at musikken skulle være hiphop (oh really?!), være amerikansk og være udgivet i 2010, men med et nummer sprødt, gradbøjede jeg gerne "reglerne" en smule. Jeg igangsatte en heftig jagt på gutterne, og efter lidt tid fik jeg svar fra dem, og de var yderst positive over idéen med LEFTOVERS, og sagde, at jeg hjertens gerne måtte bruge "Lonely Streets". Fedt!
Men! - De synes alligevel lige at de ville spørge, hvordan det kunne være, at jeg ville have "Lonely Streets" med på en 2010-opsamling? - Jeg forstod ikke helt spørgsmålet, og spurgte hvad de mente? "Lonely Streets" var jo et bonusnummer fra Running On Air? - Forkert. "Lonely Streets" var et bonusnummer fra Flying Colours, og dermed et 2008-track, - de havde bare først fået uploaded nummeret til YouTube i 2010. Satans også!!

Jeg overvejede kraftigt at inkludere nummeret på LEFTOVERS2010 alligevel, og så bare håbe på, at ingen fandt ud af at det var et "gammelt" nummer, men blev til sidst enig med mig selv om, at der ikke skulle være noget snyd eller humbuk med min første, oficielle udgivelse. Jeg er stadig ærgerlig over det, for det er sgu - kort og godt - et sublimt nummer.

Sød historie ikke? Hmm...
Lad os se lidt nærmere på selve nummeret.

Beatet er bygget op omkring et sample af Nina Simone's "I Can't See Nobody", som det skarpe øre vil genkende fra fx Fashawns "The Ecology" - et fan-fucking-tastisk sample! Undskyld Nina.

Hvis der er noget Bliss N Eso er gode til, så er det at anvende samples uden og choppe det til ugenkendelighed, men lade det køre i sin rene form, og så bygge trommer, bas og atmosfære rundt om det, så originalnummerets saft og kraft forbliver intakt. Det er "Lonely Streets" et fortrinligt eksempel på. Nina Simones ubetaleligt stærke vokal er beholdt på omkvædet, og de keys og strygere, der driver værket i originalen, har fået et gevaldigt boost og er ligeledes motoren på Bliss N Eso's version.
Aussierne får lyrisk assistance fra Ethic og Sapient, der sammen danner duoen Debaser, der er en del af det Amerikanske hiphop crew Sand People. Deep stuff on here people. Man kunne måske mene, at noget af det er lidt sukkersødt og måske for velment, men jeg synes de opvejer de potentielle klicheer ved at sige til folk, at de skal tage sig sammen og stoppe med at have ondt af sig selv. Istedet for at sige, at "vi skal passe på hinanden og hjælpe dem, der er i nød" som U2's Bono ville gør, siger de istedet noget i stil med "let røven, tør øjnene og stop bitching!.... og værn om hinanden og støt dem i nød". - Enjoy folkes.



I walk the lonely streets, I watch the people passing by
I used to watch the falling rain, and listen to the sleeper say...
Every single word you hear now, is coming right from my heart, this heart of mine...
I've never felt like this before, this feeling that posesses me

Eso
I'm pure with my passion, impossible to predict /
My mind is a mention, my heart is a gift /
The world doesn't owe you shit, you owe the world everything /
From the magic on this mic to the fake diamond rings /
I create rhyme and sing, to get me where I am /
Turn your headlights on, this is heaven where I stand /
An adventure with the Sand People to push the purity /
Kindly conduct this piece beautifully /
They tell us to sit down, me people stand up /
'Cause yes, bro Eso is houdini in handcuffs /
Sunrise, moonshine, another day lives a little /
Reminder from God your money ain't shit /
And that my ideas are bulletproof, my team's in the house /
My hope can't be hung, my dreams can't be drowned /
Man makes money, money doesn't make man /
Monkey see, monkey do, this monkey's got the upper hand /
Rejoice"

I walk the lonely streets, I watch the people passing by
I used to watch the falling rain and listen to the sleeper say...

Sapient
"Mother help me, it's happened to my brain again /
The beat blazing the flames descend /
So I become Sapient to be at peace with my monsters /
The sword from the stone, I'm the king of my genre /
Yeah, I know, I'm so robotic /
Dependant on machines to grow dope product /
Making little seeds that'll die og stem out /
Making your head north-west bound /
We've all made sacrifices like money and physical health /
But I'm not ringing the bell I'm sitching my belt up /
When the bullshit blows I've never sold my soul /
So there's a chance I won't end up in hell thus far /
But I know that things change /
And I'll convince the devil to free my soul from this instrumental /
In my homeland security overheats /
I'll be overseas smoking weed with Izm, Bliss and Eso"

Every single word you hear now, is coming right from my heart, this heart of mine
I've never felt this way before, this feeling that posesses me

Ethic
Yeah, I've been feeling alright, keepin' the quiet is kept to proach /
Knowing that these crews are the next to blow up /
Right, stand on my own two feet /
We touch mics and demand that you focus please /
Feeling fortunate, learning that Portland is where the hemisphere's converge /
On these coordinates, I can gorge this shit /
Yeah of course we're sick /One listen will have you worshipping porcelin /
I've been more than entriged to feed you /
The knowledge that I gained when I ate from the trees fruit /
And now I pass it along /
Become a passionate man that puts cash in his palm /
Bringing action to plans, and my back's getting strong /
Feel like Atlas and my fam is a faction relong, on the tip of your tongue /
I spit for the drums /
While Debaser's on a rampage that's only begun"


I walk the lonely streets, I watch the people passing by
I used to watch the falling rain and listen to the sleeper say...


Bliss"We gotta stop livin' for "I" and start livin' for "we" /
'Cause we all ball on this ball together spinnin' so free /
I sing in the breeze but they won't stay to listen /
'Cause individually they think we don't make a difference /
Time to blow and break the business, put the system into spin /
I'm that midnight vagabond who's driftin' in the wind /
Who just listens with a grin through chaos that man's facing /
I'm speaking clearly but it's like it's lost in translation /
'Cause out the pavement we dried the orchids /
From the ground and blazed with these mines in orbit /
Yeah we find in Portland that kids are free, the youth /
Poetical polecs painting in an inconvinient truth /
I'm that mind sleepwalker travelling hellish dreams /
Bridging a playfull ego and a battered self esteem /
Whether it's a joke or hot /Whether it's dope or not /
You won't stop what's poppin' out of my vocal box /
It's like that"

- Jeppe Barslund

tirsdag den 15. marts 2011

Bambu - Something (Track Review)


Bambu er en rapper som jeg er yderst begejstret for. Han er født og opvokset i Los Angeles med Filippinske forældre, og så er han en hamrende dygtig rapper, der altid har noget relevant at sige og nogle vigtige historier og budskaber at dele ud af. Den 8. marts, på kvindernes internationale kampdag, udgav han nummeret, "Something", hvor han sympatisere med udsatte kvinder - noget han ofte har gjort - i dette tilfælde dem, der er offer for hustruvold.
Nummeret er produceret af DJ Phatrick, der har taget Adele's ballade "Someone Like You" fra hendes album 21 og omarrangeret produktionen til en mere bar, rap-imødekommende instrumentation. Lyt og læs:



"And afterwards I'm ashamed /
House in disarray /
Afraid that if I look you in the face I might get away /
I figured this is how I'm raised, my dad did it the same /
And over time you'd be like mom and just figured this is the way /
I'm mean, BIG did it, Easy did it, Dre did it, Pun did it /
When dad did it, he just gave mom hugs and kisses and he done with it /
Fuck it, this the hood way, I don't know why you should stay /
Fuck you, leave, throw your shit in the street and come back on tuesday and /
Flip the whole house up, screaming shut your mouth up /
Me and you ain't speakin' the same dialect, we so down-up /
Up-down, we cool now, one word we stop throwing down /
I know we sound like animals to the people in the next house /
I can count on one hand, the times that it got out of hand /
But every other time you end up crying /
And damn if ain't knowin' holmes /
I think I'm looking directly at my pop and on everything that I can't figure how to.... stop"

Never mind, I'll find someone like you
I wish nothing but the best for you, too
Don't forget me, I beg
I remember you say
"Sometimes it lasts in love,
But sometimes it hurts instead"
Sometimes it lasts in love
But sometimes it hurts instead

"And afterwards I'm confused, like homie this ain't you /
Breaking shit that cost me money and the point is never proved /
Instead all the furniture gets moved and all my homies rolling through, like /
"Ay come on holmes, let's go before the police come" /
Fuck you man, mind your business, brother, dip this bitch is trippin' /
Now I'm slippin', these brothers'll take a bullet for me in a minute /
And I don't listen, I'm so caught up in the moment, I'm so heatet /
I'm repeating shit I seen when I was young and promised mom I'd never be it /
There ain't no reason just the feelin' /
We dancin' along a beatin' /
Till one of us end up dead I mean, either way someone leavin' /
Or someone end up in prison /
This ain't livin' this is sick
This is exactely what my son gon' end up doing to his women /
And I /
Never thought I'd be the same /
Just forget the day you ever saw my face and learned my name /
And as we lay in bruises bleedin' through our kisses /
no position we can get in got enough feelin' to fix it /
So we end it like...."

...It isn't over...

Never mind, I'll find someone like you
I wish nothing but the best for you, too
Don't forget me, I beg
I remember you say
"Sometimes it lasts in love,
But sometimes it hurts instead"
Sometimes it lasts in love
But sometimes it hurts instead


Jeg elsker virkelig Bambu for at skrive numre som dette. Jeg kender ikke mange andre, hvis nogen, der rapper om emner som hustruvold og social arv som i dette tilfælde. Hans force har altid været at kunne drage paralleller til sit eget liv, der bestemt ikke har været problemfrit. Jeg har anmeldt alle hans fuldlængdesplader, og hvis man ikke har fået læst disse eller checket op for pladerne, så synes jeg bestemt at man bør få det gjort.







"Something" vil være at finde på bonus EP'en Short Changed, der følger med til den kommende genudgivelse af ....Exact Change... albummet - jeg glæder mig sindsygt til at høre nyt fra Bambu, der i mine øjne er en af de dygtigste, mest oprigtige rappere pt.

- Jeppe Barslund

mandag den 14. marts 2011

Reks - R.E.K.S. (Rhythmatic Eternal King Supreme)


"Shiiit, the greatest rapper no one heard about!"

- Således beskriver Reks køligt sig selv på "The Underdog", og jeg tror faktisk at jeg vil tilskrive mig hans statement.
Han debuterede i 2001 med et album (Along Came the Chosen) som ingen kender. Fulgte trop i '03 med et ligeledes forbigået album (Rekless). I 2005 smed han endnu en plade på gaden som ingen fik hørt (Happy Holidays). I 2008 skete der dog noget, - Reks udgav Grey Hairs, der havde den DJ Premier producerede street single "Say Goodnight" i front, og så begyndte der så småt at ske ting og sager. Inden for samme år smed Reks albummet More Grey Hairs på gaden, for fortsat at varme sig i den bid af rampelyset, der nu var rettet imod ham, men albummet var en smule forhastet, og en del af luften blev slået ud af den ellers lovende hype. Efter More Grey Hairs gik Boston rapperen i hi, og tog sig den nødvendige tid til at lave det ultimative hiphop album, og med hans vanvittigt veloplagte R.E.K.S. er han tættere på at opnå dette end nogensinde før.

"Where do I start? - Oh yeah the park bench /
Listening to Comm Sense /
How We Used to love H.E.R. until they fucked her on some non-sense"

Reks har en ganske interessant tilgang til hiphoppen. Han er en rapper med rødder i den gamle skole, hvilket både kan ses på hans lige-i-dit-fjæs stil, hans yderst sultne flow og hans samarbejdspartnere, der tæller historiske personligheder som DJ Premier, Pete Rock, Hi-Tek og Alchemist. Der er derfor interessant at høre ham sige, at 'the golden age' er død og borte, og vi bør lade den "hvile i fred" og i stedet forsøge at rette op på nutidens tilstand - hvad angår hiphoppen forstår man. Dette er pladens tematiske røde tråd, - balancen imellem at vedligeholde hiphoppens stolte traditioner i 2011's lumske rammer, og samtidig holde sig langt fra mainstream og pengementalitet. Ja, det er hørt før og ofte, men Reks formår alligevel at fremstå som en af dem, der tager den mest overlegne distance fra mainstream mentaliteten, hvilket man fx kan høre på den ovenud sarkastiske "Limelight". Det fede ved Reks er, at han kan rappe med humor, sarkasme og et glimt i øjet det ene øjeblik, for det næste at rappe så intenst, at der nærmest ikke er nogen der kan følge med. Til tider blander han endda sarkasmen med det rå udtryk, som på "Kill 'Em", hvor han rapper fra musikindustriens perspektiv. Dette er et ganske genialt koncept, idet det faktisk er et disstrack til alle de bedste rappere "derude", som Termanology, Skyzoo, Blu og Elzhi, i og med at pointen netop er, at populærkulturen ikke vil have noget med de ægte rappere at gøre - og i kan bande på at Reks elsker at være holdt udenfor!



"Imma right this here rhyme, like Guru's in the passanger /
Standing on the east coast starring out to Africa /
Accolades escalade faith /
My vernacular remain intact with the generation is coming after the average rapper you praise"

- Ser vi lidt på produktionerne er det østkyst boom bap når det er farligst! Listen af medvirkende producere er lang, og tæller ud over førnævnte DJ Premier, Pete Rock, Hi-Tek og Alchemist også navne som Nottz, Sha Money XL, Statik Selektah og endda P. Diddy. På trods af, at så mange forskellige har haft en finger med i spillet, er lyden generelt meget konsistent, - det er de sprøde boom bap trommer, de hårdtslående basgange og de lækre elementer af klaver og støvede jazz og soulsamples, der driver værket. Især Premo bangeren "25th Hour" og denne signaturs favoritskæring "The Underdog" er mageløse skæringer. Pladen byder også på mere dæmpede cuts (noget Reks har haft med på alle hans udgivelser) som "This Is Me" og den aldeles fremragende, Statik Selektah producerede "Mr. Nobody", der giver lidt ekstra kant til Reks' rå karakter.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at der ikke var nogen missere på R.E.K.S. - de største af dem tilhører endda nogle af de største profiler. Pete Rock's "Thin Line", Alchemist's "Why Cry" og Hi-Teks to bidrag "The Wonder Years" og "U Know" er fire beats, der ikke gør noget for mig overhovedet. Men resten af pladen byder på yderst solidt håndværk, og R.E.K.S. vil uden tvivl blive skamhørt af undertegnede for some time to come.



"HERE WE GO! HERE WE GO! HERE WE, HERE WE, HERE WE GO!"


5/6

torsdag den 3. marts 2011

Jeppe Barslund Præsenterer - LEFTOVERS2010



- UDGÅET -

Kære læsere - det er med stolthed at jeg endelig kan præsentere mixtape/kompilationen 'LEFTOVERS2010' for jer!


- Dette er første udgivelse i LEFTOVERS-serien, som efter planen kommer til at se én udgivelse årligt. LEFTOVERS er en mixtape/kompilation i bedste årsopsamlings-stil, bare i undergrundsformat. Min mission med udgivelsen er - som det altid har været med bloggen her - at sprede ordet om alt det gode undergrunds hip hop, som jeg så inderligt gerne vil have, at alle skal have muligheden for at opleve. LEFTOVERS2010 er derfor fyldt med (noget af) alt det bedste undergrunds hip hop fra Amerika, der blev udgivet sidste år, som jeg frygter er gået forbi folks hoveder. Og jeg tør godt garantere, at der er noget for enhver smag herpå. Uanset om man er til mørk og rå hiphop, depressive beretninger fra det gustne gadehjørne, opløftende grooves, velfortalte historier, braggadocio rap, socialbevidst lyrik, kærligheds oder eller hiphop man bare kan læne sig tilbage og nyde, så er det at finde på LEFTOVERS2010. Jeg har brugt godt og vel et halvt år på at sammensætte denne udgivelse, og der er ingen tvivl om, at dette projekt er det mest ambitiøse jeg har kastet mig ud i, i min tid som anmelder, blogger og hiphop-journalist. Jeg glæder mig derfor også som et lille barn til at dele det med jer og høre hvad i synes om det. Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at anmelde min egen udgivelse, men jeg ville elske at høre jeres mening om den.


Og hvordan får man så fingrene i LEFTOVERS2010?

- Det er simpelthen såre enkelt, og det koster dig ikke så meget som skyggen af en krone! Det eneste du skal gøre er at skaffe mig 2 faste læsere til bloggen - er du ikke selv tilmeldt endnu tæller du selvfølgelig som den ene. Når det er gjort sender du bare en mail til...


jeppe_barslund@hotmail.com


...med navn og adresse, og så er der et eksemplar af LEFTOVERS2010 på vej. Udgivelsen er udelukkende tilgængelig i fysisk cd-format (en lækker lille "mini lp" sag!), da jeg personligt holder meget af æstetikken deri. Det er også muligt at hente et eksemplar i følgende butikker:

Drop Dead - Larsbjørnsstræde 16, 1454 Kbh K UDGÅET
Flavour
- Skindergade 19, 1159 Kbh K UDGÅET
Paragraffen
- Vestergade 14, 1456 Kbh K UDGÅET


LEFTOVERS2010 Tracklist:

01)
Blue Scholars : Lumière
02)
2 Hungry Bros & 8thW1 : Everyday
03)
Homeboy Sandman : Being Haved
04)
Blame One : Its A Stick Up
05)
Celph Titled & Buckwild : The Deal Maker
06)
Qwel & Maker : Pitching Pennies
07)
JustMe : The Prodigal feat. Deacon the Villain
08)
KVBeats : Ambitions Of A Writer feat. Chaundon
09)
PackFM : I F*cking Hate Rappers
10)
Kno : Not At the End feat. Tunji
11)
Shad : Rose Garden feat. Lisa Lobsinger
12)
Air 2 A Bird : New York: Day 1
13)
Exile : Love Line feat. Blu
14)
Dirty Circus : Drama Free
15)
Kinetics & One Love : Sign Language feat. Wynter Gordon
16)
2pak : Driftin'
17)
Deacon the Villain & Sheisty Khrist : Chevrolet Doors feat. Mino Slick
18)
Macklemore & Ryan Lewis : Otherside (Ryan Lewis Remix) feat. Fences- Her er der blevet skrevet om LEFTOVERS2010:

DubCNN (link)
SpolOp (link)
Wordonthestreet.dk / wots.dk (link)
rapspot.dk (link)
Goombay.dk (link)


Jeg glæder mig helt vildt meget til at høre hvad i synes om det, og jeg håber at der er rigtig mange af jer der får checket det ud. Love love.



- Jeppe Barslund

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LEFTOVERS FROM LEFTOVERS (!)
Jeg har lavet en YouTube playlist over de numre som jeg mægtig gerne ville have haft med på Leftovers2010, men som ikke blev clearet. Nogen af dem er jeg næsten glad for ikke kom med, men andre er jeg, undskyld mit franske, satme ærlig over ikke kom med. Check dem ud her.