De sidste par dage har jeg siddet hjemme i sofaen med nakkekrage på, fuldstændigt ude af stand til at bevæge mig. Årsagen: Diamond District's In the Ruff. Det er nemlig med nakkehvirvlerne som indsats, at man sætter X.O, Yu og Oddisee's mastodontiske eastcoast boom-bap bombe på anlægget.
Mange var enige om, at In the Ruff var en af 2009's bedste plader, især de hiphophoveder, der længtes efter de gyldne 90'ere. Hovedproducer Oddisee har gravet den gamle skoles beat-formular frem, og tilføjet et moderne touch. Dette resulterer i minimale, men allerhelvedes velfungerende og hårdtslående produktioner. Hører man fx "Street's Won't Let Me Chill" og "Something For Y'all" forstår man hypen med det samme.
Problemet med Diamond District er rap-delen, for selvom mc'erne kan deres kram, så lyder de meget ens, og de synes ofte at have store problemer med at differentiere sig fra hinanden. Levering og flow er bestemt godkendt teknisk set, men man sidder ofte og bliver i tvivl om, hvem, der egentlig rapper, hvilket gør den lyriske del underligt ligegyldig og meget lidt mindeværdig. Jeg har i skrivende stunf hørt In the Ruff igennem et dusin gange, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne gengive så meget som en enkelt linje. Til gengæld regner jeg med at skulle have nakkekragen på et godt stykke tid endnu, for de beats er for sindsyge!
4/6
