Viser opslag med etiketten Sene. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sene. Vis alle opslag

tirsdag den 5. juni 2012

Sene - Brooklyknight


Brooklyn rapperen Sene er et af de mest spændende nyere bekendtskaber på den amerikanske hiphop scene. Med en utrolig produktivitet og en virkelyst der ligger i aldrig at udgive et projekt der lyder som det forrige, har Sene gjort sig bemærket med en række yderst solide udgivelser i løbet af de sidste par år. Den Blu-producerede solodebut ADayLate&ADollarShort (læs her) var fremragende, og recess EP'en, som han udgav sammen med TheClubhouse under navnet recess, var ligeledes helt fantastisk. Derimellem er der endda blevet plads til flere mixtapes og andre sideprojekter. Nu er Sene klar med sin anden solo-langspiller, som har fået titlen Brooklyknight.

Det, der først rammer én ved denne New York rapper er, at han slet ikke lyder som en New York rapper. Lyden er en skæv og melodisk blanding af vestkystens Exile og Detroits J Dilla, og lyrisk set er der lige præcis 0% crime eller drug-rap at finde på Brooklyknight. Her serveres nedtonede, laid-back, organisk-inspirerede beats, der blander en jazzclubs live-stemning med samples og effekter, der kun kan komme fra en computer. Man sidder med den fornemmelse, at Sene står bag alle de andre frembrusende New York rappere - der kæmper febrilsk for at skille sig ud fra de andre - og faktisk nyder at være helt sin egen. Sene forsøger ikke at følge normer eller passe ind i specifikke formater; han gør hvad han har lyst til, og det er en sublim force, ikke mindst fordi han er rasende dygtig til stort set alt! Tag fx pladens afsluttende nummer, den noget nært mirakuløse "Music Man", hvorpå han både rapper og synger fantastisk og producerer det melodisk og atmosfæriske beat. Sene står også selv for produktionen på en af pladens absolutte perler; "Backboards" med Blu, hvor han sampler vintage strygere og parrer dem med slæbende, næsten militante trommer. Sene og Blu har altid været et godt mash, da deres stil og levering minder en del om hinanden. Ja,det er vel at underdrive. Nogen synes rent faktisk at Sene lyder meget som Blu, at Blu blev krediteret for Sene's vers på "Piranhas" fra 9th Wonder's Wonder Years fra sidste år. En kende pinligt? Jeg ejer albummet i fysisk format, og der står simpelthen "featuring Blu" bag på. Akavet. Men det var en sidenote.
    
     Også på "Backboards" leverer Sene et blændende omkvæd. Sene er en af de sangere, der ikke besidder en fænomenal vokal, men som udnytter det han har til nær perfektion. Her er "Footprints" endnu et godt eksempel, hvor Sene, sammen med Britain Parker, synger et ufattelig sprødt og underspillet omkvæd. "It's Been Said" ligeledes (ja, men kan blive ved!), fuldendt med et lækkert pianoloop og gyngende trommer. På "Holyday" læner Sene sig endda op af det semi-poppede med en - tør man sige det - Fergie-lydende sangerinde på omkvædet. Men i og med at det ikke er Fergie men Denita Odigie forbliver integriteten intakt. Sidst må den Dr. Illingsworth-producerede (som står bag halvdelen af beat'sne) "Time!" også nævnes, med sin minimale trommeprogrammering og flerlags-vokalsamples i baggrunden.

Ikke alle numre på Brooklyknight tager sig lige godt ud, men det er på besynderlig vis som om, at dette har været meningen. På trods af, at der ikke er nogle decideret dårlige numre at finde, så synes det tydeligt, at det ikke har været intentionen at skabe et storværk her. Sene rapper og synger meget om, at han gennemgår en lang soulsearching-proces hvor han smager lidt på livet og forsøger at finde sig selv. Han forklarer på et tidspunkt at navnet Sene er et spil på "seen" (at se), fordi hans ambition er at se verden, udvide sin livsoplysning og leve i nu'et. Brooklyknight er derfor "blot" endnu et skridt på vejen. Hvor denne vej fører hen er ikke til at vide. Jeg er helt klart af den overbevisning, at Sene tilhører dem der mener, at det ikke er destinationen men rejsen dertil, der er det vigtige, og så længe han bliver ved med at drysse kvalitetsudgivelser som denne af sig undervejs, så må han for min skyld gerne rejse for evigt!

4.5/6

"Backboards" feat. Blu


"Footprints" feat. Britain Parker


"It's Been Said" feat. Jay Jennings


- Jeppe Barslund

søndag den 20. december 2009

Sene - ADayLate&ADollarShort


"Composed by Blu". Mere skulle der ikke til for at jeg måtte have dette album. Siden udgivelsen af gigant-debuten Below the Heavens, som vel nok er gået hen og blevet mit numero uno favorit hiphop album, har jeg holdt et skarpt øje med Blu. Både samarbejdet med Ta'Raach (The Piece Talks) og Mainframe (Johnson&Jonson) står i samlingen, og hver gang hans navn er dukket op som feature eller producer på et nummer, har jeg været der med det samme!
Her på det sidste, har det været produceren Blu der har været mest fremme. Han har naturligvis optrådt som gæste MC, endda på nogen af årets bedste tracks, her kan jeg bla. nævne "Morgan Blu" med Tanya Morgan, "Samsonite Man" med Fashawn og "Old Souls" med The Grouch & Eligh, men han har uden tvivl lagt mere vægt på produceren end MCen.
Det første beat jeg hørte fra Blu var Ti'ron's "All the Kings Men" fra Ketchup mixtapet; et fandens flot og melodiøst nummer, som med ét gav mig troen på, at Blu nemt kunne begå sig som producer. I løbet af 2009 smed han adskillige beattapes på gaden, for at øve hans producer-skills og finde hans stil, og med Sene's ADayLate&ADollarShort springer han endelig ud som hel-plades producer, og det er bestemt ikke kedeligt.

ADayLate&ADollarShort har på diverse hiphop forummer rundt omkring på nettet fået en del hug for, at Sene biter Blu's rap-stil, og Blu biter Exile's producer-stil. Den hopper jeg ikke på! Jo, Sene lyder umiddelbart som Blu, og Blu klipper muligvis hans samples i stil med Exile, resten er nonsens. Sene's tilgang til historiefortælling, hans rim-opbygning og hans brug af sarkastiske og ofte humoristiske metaforer og observationer er hans helt egen. Dertil synger han også på mange numre. Decideret skønsang er det ikke, og enkelte lyttere vil muligvis stå af toget, men jeg vælger at lade mig rive med af rap-crooneren, for det er med til at skabe et ganske lækkert helhedsbillede. Og så er han kløgtig. Tag fx "QuaterWaterSupporter", hvor han beretter om en hård opvækst som barn i Brooklyn, imens han på omkvæddet, et cover af Stevie Wonders "I Wish", synger de kendte linjer "Lookin' back on when I was a nappy headed boy / And my only worry was for christmas what's my toy", som jo mageløst understreger sangens egentlige alvor. Numre som de sublime "TheWonderers", "EyeCry (TheBefore)", "OwlThruGotham", "EveryDejaVu" og den "I Used To Love H.E.R."-inspirerede "WonLover" bevidner ligeledes om en rapper, hvis værdighed rækker langt længere end til en formel sammenligning med Blu. Sene er ikke bedre end Blu, men han har så mange kvaliteter og tricks oppe i ærmet, at mindre også snildt kan gøre det.

"EyeCry (TheBefore)":



Blu viser sig også at være en mere end habil produer. Hans sample-klipning minder som sagt en smule om Exiles, men det skyldes måske blot det simple faktum, at de af hiphop-standarter er besynderligt, skævt og anderledes klippet, ligesom Exiles. Trommer, keys, strings og "alt det andet" er Blu's eget touch. Der er rigelig mængder soul og jazz, men hvor Exiles produktioner nærmest kunne fortælle en historie i sig selv, fungerer Blu's værker udelukkende som baggrund for Senes fortællinger. Dette giver det helt rigtige "one dj, one mc"-feel, og selvom jeg elsker manden, og det en stor force for pladen, at Blu ikke medvirker på den lyriske del.

Trods megen kritik andetsteds, vil jeg fremhæve ADayLate&ADollarShort som en af de større fornøjelser i år. Den virker ikke sønderligt ambitiøs eller højtravende, men fungerer ubeklageligt som en melodiøs og substantiel hiphop plade, der tilfredsstiller fra første til sidste nummer. Og når alt kommer til alt, hvad mere kan man så forlange?

4.5/6