Det er efterhånden noget tid siden Odd Future har været under luppen her på bloggen. Det var som om, at hype-ballonen tabte en del luft, umiddelbart efter Goblin og Nostalgia, ULTRA udkom. Hvor det pre-Goblin primært var på grund af vanvittige liveshows og nye tracks OFWGKTA var i nyhederne, lod nyhederne post-Goblin mestendels til at handle om, hvor kendte de var blevet. Tyler, the Creator fik travt med at lave numre med en række verdensstjerne, der gerne ville låne lidt af hans stjernestøv, og pludselig skulle Frank Ocean til Hawaii for at lave musik med Jay-Z og Kanye West. De sidste mange videoer jeg har set med dem på YouTube har ligeledes handlet om, hvor mennesker de har kunne få til at stå i kø for at komme ind i deres pop-up shops rundt omkring i verden.
Er der noget galt med, at de er blevet kendte? Slet ikke. Men eftersom deres musik i længere tid har været 2. prioritet når er kommet til OF-newsfeeds, har min interesse i kollektivet dalet en del over de seneste måneder. Men nu er hele gruppen samlet på The OF Tape Vol. 2 (som vist er en officiel plade i modsætning til Radicals), og selvom den består af ufatteligt meget grelt musik, så er det sjovt nok et vidunderligt gensyn!
Efter førnævnte samarbejder med bl.a. Pharrell, 1500 or Nothin', Kanye og Jay-Z kunne man frygte, at OF havde fået en fod indenfor den kommercielle musikbranche, hvilket plejer at være en farlig ting, men det er slet ikke tilfældet. - Det er med nærværende album ganske tydeligt, at det er resten af musikbranchen, der vil have en fod indenfor OF's legeland. Dertil skal man også huske på, at Frank Ocean skrev sange for Justin Bieber før OF havde en reel udgivelse i kataloget, og så har MellowHype, Hodgy Beats og The Internet holdt OF fanen højt med mindre profilerede udgivelser på sidelinjen. Altså: alt er som før. De er stadig rablende vanvittige, stadig fulde af tossede ideer, og så har de stadig lige så svært ved at holde en kvalitativ standart i deres projekter!
Hele pladen, med et enkelt nummer som undtagelse, er produceret af Left Brain og Tyler, the Creator, og også her er det som det plejer; ikke udpræget flot. Utallige synth-elementer, hurtigt-slående hi-hats, syntetiske trommer og syntetiske basgange. Det er meget lidt kønt, men det er også lige præcis der OF hører hjemme. Det skal være skramlet, mørkt og uskønt. Synes jeg det er godt? - Kun en sjælden gang imellem. Men OF fans vil med garanti klappe i deres hænder over, at de har formået at holde deres stil så intakt. Med track-titler som f.eks. "Bitches", "Real Bitch" og "We Got Bitches" er der heller ikke noget nyt under solen hvad lyrikken angår. Jeg vil måske endda mene, at indholdet herpå rangerer højere på ignorance-barometeret end nogensinde før! Det er nærmest underholdende, men ved nærmere eftertanke nok også en smule sørgeligt, - en hel plade fyldt med så meget varmluft og uinspirerende tekster.
Der er godt nok også langt imellem talenterne! Tyler, the Creator er og forbliver den mest spændende rapper, og Frank Ocean er permanent garant for sublim musik. Hans medvirke er desværre begrænset til den sommer-lune "Analog 2" (efterfølgeren til et af Goblins kongetracks), den skærende "Snow White", hans lille solo-stykke "White" og en glimrende rap-del på det eminente possecut "Oldie".
Men der er altså virkelig mange af de andre medlemmer der er decideret dårlige. Jeg har på fornemmelsen at de er klar over det, og delvist medvirker som en joke. "Rappere" som Domo Genisis, Jasper, Taco og Mike G er ganske simpelt ikke særlig dygtige i mine øjne, og selv Hodgy Beats skuffer en smule undervejs. Den længe savnede Earl er at finde på et enkelt nummer, og selvom han klart ligger blandt de forreste i rap-feltet, så kan jeg stadig ikke se den der "the best rapper at his age since Nas" -mærkat han har fået sat på sig. Jovist han er god, men så god er han ikke. Måske fremstår han bare sådan i OF klientellet?
Af en eller anden mærkværdig årsag synes jeg dog stadig at The OF Tape Vol. 2 er hamrende underholdende. Det er nok fordi, at det er energien og galskaben der er i førersædet, og ikke nødvendigvis sublime rapskills og prangende beats. Jeg har set live-videoer med dem, hvor de fremfører numre fra deres plader som jeg ikke kan fordrage, men som ganske simpelt bare er geniale i live-form. OFWGKTA er derfor nok den mest inkonsistente gruppe som jeg synes bedst om! Bottomline er vel nok bare, at de er et forrygende selskab, tvivlsom musik til trods. Videoen til "Oldie" (der efter min mening er gruppens bedste sang til dato) siger faktisk det hele. Nummeret er ti minutter langt, og der sker egentlig ikke andet end at de gøgler rundt til et fotoshoot og rap-mimer deres vers ind i kameraet, men det alene har så meget undeholdningsværdi, at man snildt kan se den igennem flere gange.
- Jeg synes ikke at The OF Tape Vol. 2 er særlig godt, men jeg er stadig skabs-fan, der netop bestilt en Golf Wang T-shirt, så et-eller-andet gør kolbøttefabrikken tydeligvis rigtigt.
Hvad synes I om OF og deres seneste udspil?
2.5/6
- Jeppe Barslund
