"True freedom lies in surrender, does that make sense to you? Tell me it does /
Put a gun to my ego and let the trigger run to see what was"
- Blot få måneder efter udgivelsen af Heroes in the Healing of A Nation var Amp Live igen fuldtids lyd-arkitekt, denne gang med The Grouch's rap-kammerat og Living Legends Crew -kollega Eligh. HitHoAN udkom i øvrigt ligeledes kun et halvt års tid efter Zion I's The Atomic Clock, så Amp Live må bestemt siges at være en produktiv herre.
Therapy At 3 er titlen, og kender man bare lidt til Eligh bør det med titlen alene stå klart, at dette i højere grad er et Eligh projekt, produceret af Amp Live, end et "fælles" projekt. Det er Elighs rå, hårde og følelsesladede univers der udgør pladens centralnerve, men valget af Amp Live som beatsmed er bestemt ikke uden betydning. Eligh kan sagtens selv producere. Han kalder sig godt for "rapper, der producerer på sidelinjen", men med en udgivelse som 2009's Say G&E viste han, at han såmen er bedre end de fleste "producere" derude. Hvorom alting er gik han til Amp Live for beats, til dels for at kunne investere al sin tid i sine tekster - hvilket har givet pote - men også for at have en formidlings-sparringspartner. Stemningen og udtrykket er bærene søjler i Elighs musik, og Amp Live har formået at skræddersy beats, der akkompagnere Elighs tekster umådelig godt. Mørke, sitrende beats med buldrende basgange og stikkende synth-bølger. Nogen gange er det decideret "stort", som på f.eks. "First Contact", hvor beatet tager til og bliver mere og mere intenst hen ad vejen, og ikke mindst "Ms. Meteor" (som jeg var så heldig at få lov til at bruge til LEFTOVERS2011 mixtapet), der ikke bare er mit favorit nummer fra pladen, men måske endda 2011s hiphop kronjuvel. Det organiske guitarspil og Steve Knights (fra Flipsyde) sprøde vokal skaber en melodisk ro, imens det stramme beat med de boblende synth-effekter sender knytnæver i lytterens retning. Simpelthen et smukt og episk nummer.
Men det er godt nok ikke lige smukt hele tiden! Mange af beatsne både larmer og skramler og synes at have svært ved at finde et standpunkt. Men det er med sikkerhed et bevidst valg, for hvis der er noget der heller ikke er udelukkende smukt, så er det Elighs liv. Han har kæmpet med adskillige psykiske problemer gennem årerne, og paranoia, depression og stofmisbrug er bare begyndelsen. Musikken har tydeligvis haft en rensende, terapeutisk effekt for Eligh, for han har i løbet af de sidste 15 år udgivet intet mindre end 30 udgivelser. Med sangtitler som "Destination Unknown", "Devil's Medicine" og "My Beautiful Addiction" på en plade med titlen Therapy At 3, kan man kun gå ud fra, at han stadig har brug for sin musikalske medicin. Smerte og afhængighed er nøgleordene, og uanset det underordnede emne, så kan stort set alt spores ind på en af disse. Tag f.eks. den umiddelbart opløftende "Tattoo Song", der på det ydre handler om at få en ny tusch. Men som han rapper i omkvædet, så handler det om at "transfer my inner pain to my outer frame". Fra stolen i tatovørbutikken rapper han:
"Stare at the ball, think about nothing but where this pain will take me to /
Sadomasochist man mixed up in the step from the brink /
Etch in my skin with a retched grin, disperse my sins and I'll count to ten /
Wait, set up the gun let's have some fun, the worst of pain the bigger the smile"
Så selv her har det noget at gøre med at flygte fra problemer, der ligger dybere i ham. Jeg tror næppe der er nogen der kan overgå Eligh i at sætte ord på sine følelser. Hans billedsprog er exceptionelt, og hans evne til at indhylde lytteren i sine beretninger er mildest talt unik. Igen må jeg referere til "Ms. Meteor", der tegner et billede af et "inner space meteor shower", som bl.a. er metafor for at blive clean. Andet vers er fabelagtigt:
"Hallways get thinner /
Arteries clogged by love for a sinner /
Yet I keep bringing that bitch in for dinner /
Must like pain night train no glitter /
No gold on porn sites, all night quitter /
Bust that out take a seat on the shitter /
Throne my home I'm a man in America /
Read a magazine, sit back and stare at the TV /
IV into the vein blanked out, so I don't feel that pain /
Used to be pills, heroine, cocaine /
Now it's Netflix, nicotine, caffeine and this fucked up dream /
I'm a man, Peter Pan growing up as a sin /
But I'm still gonna win 'cause I come from within /
That's real"
Som om det ikke var nok, at Eligh's evne til at male lyriske billeder er mageløs, så er han teknisk set en af de dygtigste rappere - overhovedet! Han kan rappe grinagtigt hurtigt det ene øjeblik, og sænke farten fuldkommen det næste, men man er på intet tidspunkt i tvivl om, at han mestrer flow-kunskaben til perfektion. Uden tvivl på min top 10 over helstøbte, all-round mesterlige MCer.
4½ virker måske som en lav karakter i forhold til, hvordan jeg har beskrevet palden indtil videre, men det skyldes, at der altså er enkelte numre, som for mig bliver for mærkelige og usammenhængende. Vigtigst af alt er det dog, at der bestemt er overvægt af fantastiske skæringer. "Guides", "Destination Unknown", "Metronome", "What's In A Name" og jeg kunne blive ved - der er rigelig guld, der bare venter på, at DU investerer og finder ud af det.
4.5/6
"First Contact"
"Ms. Meteor"
(lol @ 3000 views!)
"Tattoo Song"
- Jeppe Barslund
