Bambu - ...i Scream Bars for the Children...

- del 2 af 3 -

Efter udgivelsen af debuten Self Untitled... fra 2002, havde Bambu vist hvilket stof han var lavet af. Han allierede sig nogle år efter med Kiwi, en rapper ganske lig Bambu, og under navnet Native Guns udgav de i 2006 albummet Barrel Men, der ikke blev en kommerciel success overhovedet, men som fik en del undergrundshoveder til at spærre øjnene op over de sublime politiske tekster og den execptionelle levering. Der var altså pludselig en del mere opmærksomhed rettet imod Bambu, og så lå det lige for at udgive andet album.

"...2002 I think my album was the best one /
Don't bother cousin', that's just my opinion /
So here's part two, just a short extension /
Same itenerary, same focus, same direction..."

Det politiske budskab på pladens cover er ikke til at tage fejl af, og det er stadig de politiske og samfundsrelaterede tekster, der er Bambus drivkraft. Men hvor debuten beskæftede sig meget med samfundets generelle problemer, handler ...I Scream Bars primært om, hvordan disse problemer udfolder sig i Bambus liv og i hans personlige omgivelser. Han er blevet gift i mellemtiden, og hans kone var gravid da pladen blev lavet, så det er en mere teknemmelig, dybsindig og forstående Bambu man oplever, hvilket giver en fantastisk ny dimension til hans stadigt sublime tekster. Jeg vil faktisk vove at påstå, at han siden debuten er blevet en endnu bedre tekstskriver. Istedet for at rappe om den lavine, der har forsaget alle de samfundsproblemer han har været ramt af, så forsøger han at finde frem til snebolden, der startede det hele. På den helt fantastiske "Life In Rewind" rapper han

"Cops, school teachers, doctors and business men /
Saw me for the country I'm from, not where I'm livin' in /
My father had a heart in America as an imigrant /
Treated like he ignorant for the skin mellowing pigment /
So he beat my momma tryna' empower himself /
He wasn't thinkin' of the averse effects it had on his son /
His son, who ran with other sons of other broken homes /
Packed up deep up in the lack and put a skimask on they dome /
Then they rolled out to solve a problem only way they know /
Through the violence that was shown by the daddies in their homes"

...i Scream Bars for the Children... byder på mange hårde og tankevækkende tekster, og Bambu undskylder nærmest for det potentielt påvirkende indhold, men som han siger; "it's those times I write about that made me this way" - det er nødvendigt for ham at forklarer hvor han kommer fra. På denne måde gør han det også lettere for lytteren at forholde sig til hans nuværende position, hvordan hans liv ser ud i dag. Med kone og første barn på vej er det nemlig meget tydeligt, at kærlighed, sammenhold og glæden ved selve livet fylder meget. På debuten beskrev han fx ghettoen han kommer fra som rå og ubamhjertig, men nu er han begyndt at kunne se de smukke ting i selv de grimmeste omgivelser. "Beach Cruising" er en ode til selv samme ghetto, hvor Bambu cruiser rundt på sin cykel og observerer nabolaget from behind handlebars, mens han rapper,

"This is block swerwin' workin' my peddle in a circle /
Just observin' the workings of problems in the ghetto /
But I see all the beauty too /
Brown and black beautiful /
Children in the neighbourhood, struggle identical to me /
At the same age came from where I came /
So my love for my people stay the same"

Teksterne er yderst fremragende hele vejen igennem, og man støder ikke på så meget som én overflødig linje. Teknisk set er han stadig en formidabel rapper, og det er ganske forrygende som han formår at tilpasse hans flows til de forskellige produktioner. "Life In Rewind" er nærmest et selvstændigt studie i flowopbygning, da han konstant skifter fra langsomt til lynhurtigt. Ingen tvivl om at han med tiden har vokset sig op til at være en af mine favorit rappere i nyere tid.

Den største forbedring fra debuten til ...I Scream Bars ligger i de mageløse produktioner. Bambu har virkelig formået at alliere sig med nogle helt fantastiske beatsmede. Jeg vil gætte på at mange af dem er de samme, som bidrog til Self Untitled..., de har bare oppet deres skills i løbet af årene. Det er opfindsom, melodiøs, fængende, laid back, westcoast-beach hiphop! DJ Revolution, som er den eneste jeg kendte i forvejen, har produceret "Beach Cruising", der helt enkelt er genial. Anon står for den inderlige, sjælfulde og virkelig flotte "The Love". Kreative Thought's "Truth Serum" er en gyngende, fløjtebåren mesterskæring, der akompagnerer Bambus indsigtsfulde lyrik. Hovedleverandør Asi Friedman har sammen med Quetzal sammensat "Guerra", der er bygget op af et "Green Leaves of Summer" sample (som nogen måske vil genkende som titelnummeret fra Tarantino's Inglorious Basterds) og resultatet er mesterligt. Mit favoritnummer er "Home Cooked", hvor Bambu får besøg af Kiwi og Geologic (Blue Scholars), som begge er filippinere ligesom Bambu, - det er derfor genialt af produceren Steez at sample en gammel filipinsk folkeklassiker. Lyt selv




Bambu's debut var fremragende, men på ...I Scream Bars for the Children... har han forbedret selve formularen, så lyrik og musik smelter sammen og danner et nærmest uvirkeligt flot resultat. "Pull It Back", "Riches To Rags" og "Crack Talk" er pladens eneste minusser, hvor produktionen fejler fælt, og de burde egentlig bare have været sorteret fra. Men når resten af indholdet er af så fremragende kvalitet, så kan jeg se igennem fingre med tre smuttere. Havde jeg skulle lave en top-10 liste over de bedste udgivelser fra 2007, hvor pladen her udkom, så havde ...I Scream Bars for the Children... ligget meget højt oppe. Jeg klapper stadig.

5.5/6

Support good hiphop!
- Køb via iTunes:

...i Scream Bars for the Children...

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -