- Se, i forhold til mit "Hvad ville I sige til at. . . . ." -indlæg, som jeg postede for ikke så længe siden, hvor jeg bad jer om at tage stilling til ideen om nye tiltag på bloggen her, - så er dette et eksempel på et indlæg eller en feature, som jeg muligvis kunne finde på at udvidde med. Nu har jeg lige anmeldt 9th Wonders The Wonder Years, så i forlængelse af den anmeldelse synes jeg det kunne være fedt at give et bud - her mit bud - på fem stærke 9th Wonder beats fra kataloget. Min kammerat Jacques har (vist nok) en J-Live anmeldelse undervejs, og der kunne det på samme måde være fedt med en ekstra J-Live feature, med udvalgte J-Live numre. Eller er det bare mig? Hvad synes I? Giv endelig jeres mening til kende i kommentarerne.
*PARENTES SLUT*
Dette er ikke nødvendigvis mine ultimative favoritter fra 9th Wonder, men bestemt fem produktioner, der ligger helt oppe i toppen. Værsgo' at nyd'.
Little Brother - "Lovin' It" feat. Joe Scudda
Fra gruppens The Mistrell Show (2005), der rummer adskille fantastiske beats fra 9th
Skyzoo - "Under Pressure"
Fra Brooklyn rapperens The Salvation (2009)
Strange Fruit Project - "Special" feat. Thesis
Fra deres The Healing (2006)
Median - "Collage"
Fra Medians uretfærdigt oversete Median's Relief (2007)
Murs & 9th Wonder - "Silly Girl" feat. Joe Scudda
Fra duoens andet album Murrays Revenge (2006)
Den Kinesiske Mur, Petra, Christo Redentor, Machu Picchu, Chichen Itza, Colosseum, Taj Mahal, Jay-Z og Patrick Douthit.
- Selvom der er mange forskellige versioner og meninger om hvilke bygninger/konstruktioner/opførelser, der er de "rigtige" vidundere i verden, så er den bredest kendte og mest omtalte liste den ovenfor, muligvis uden de to sidstnævnte, der med en gedigen omgang 'ego' involveret har tilføjet sig selv til listen.
Jeg så engang et interview, hvor intervieweren spørger Patrick Douthit aka 9th Wonder: "there are seven wonders of the world, you call yourself "9th Wonder", - who's the eighth?", hvortil 9th køligt svarer: "that's Jay".
Det britiske pop/rock band Eighth Wonder var tilsyneladende glemt for længst da Jay-Z i 2001 introducerede sit monsterhit "Izzo (H.O.V.A.)" med ordene "welcome ladies and gentlemen to the eighth wonder of the world". Der er endda nogen der påstår, at det var Jay-Z, der i sin tid kaldte Douthit for "the 9th wonder", og der var derfra han tog navnet. Om det er sandt eller falskt skal jeg ikke kunne sige, men én ting der er tankevækkende er, at da Jay valgte beatet til "Threats" til hans Black Album i 2003, var 9th Wonder et ubeskrevet blad, en upcomin producer, der stort set ikke havde set sit præg på gamet overhovedet.
Jeg skimmede wikipedia hurtigt for at få det basale info på plads, og det chokerede mig faktisk en smule at erfare, at 9th Wonder ikke engang har været aktiv producer i et årti - altså sådan rundt regnet. Meget få produktioner er dateret til før årtusindeskiftet, men alt hans arbejde ligger rundt regnet på denne side, mere præcist fra omkring '02. Jeg har nok opbygget en idé om, at han er en af hiphoppens vigtigste producere, fordi jeg så ofte har set ham side om side med legender som DJ Premier og Pete Rock, og fordi at hans beat-katalog er større end de fleste andres, på trods af, at hans virke altså ikke strækker sig over mere end ti år. Manden laver jo vitterligt flere beats på et år end de fleste andre gør på fem. 9th Wonders nyeste skud på stammen, producer-albummet The Wonder Years, viser således på strålende vis hvad manden har opbygget igennem de sidste ti års tid.
9th Wonder åbner endda hele ballet med selv at rappe, da han på "Make It Beat" fortæller om sin udvikling fra "the freshest little nigga in 6th grade" til at producere for Jay, Mary J. Blige, Erykah Badu, Ludacris og Common, og altså at have "made it big". Nej, han er ikke en synderligt god rapper. Flowet er fladt og kedeligt og leveringen uden den store indlevelse. Men det er jo slet ikke pointen. The Wonder Years er tydeligvis 9th Wonder, der fejrer sin triumf som beatmager, og det hele virker som én stor festlighed, hvor alle hans tætteste samarbejdspartnere igennem årene har joinet for at fejre triumfen med ham, i selskab med nogle af hiphoppens nyere ansigter. Samtidig understreger The Wonder Years på mageløs vis noget, som 9th Wonder har været - og er - ekstremt dygtig til; nemlig at bygge bro imellem rå hiphop og soul/R&B hooks og storslåede vokalarrangementer. Det hele er at finde herpå, fra nogle af de sprødeste rap-linjer, der er blevet lagt i år, til poppede auto-tune omkvæd og muntert kvidrende sangfugle, der besmykker både omkvæd og hele sange. Som Murs rapper på "Enjoy": "I'm the proof that you can still make loot and keep your rhymes strong", - og dette gør sig på samme måde gældende med 9th's beats. Tag f.eks. et nummer som "One Night", der har lidt af et sukkersødt omkvæd, sunget af lidt af en smør-tenor iført auto-tune dragten, men omkvædet er utrolig lækkert, og med et solidt beat og Phonte på versene går det hele op i en højere enhed, og resultatet er fantastisk. En af mine personlige favorit skæringer, "Now I'm Being Cool", er faktisk udelukkende drevet af sang, idet Brooklyn sangerinden Mela Machinko folder sine sang-vinger ud og besmykker det fabelagtige klaver-loop til perfektion. Call me soft, men dét nummer har allerede over 40 plays i min iTunes, og jeg vil stadig brage det nummer ud af højtalerne til nytår!
Heldigvis - vil nogen nok sige - er der ikke sang, radio-venlighed og pop-elementer at finde på alle numrene. 9th Wonder er først og fremmest en hiphop-producer, og The Wonder Years byder på noget af det ypperste hiphop som 2011 endnu har set. Blu Sene og Sundown slår hovederne sammen på den gyngende "Piranhas", der er drevet af 9th Wonders vel nok mest letgenkendelige tromme-loop stil, og det skuffer ikke. En anden fantastisk collaboration er at finde på "Hearing the Melody", hvor Skyzoo, Fashawn og King Mez brillerer over et suverænt beat, der er drevet af en "lyd"(?), - et instrument som jeg ikke kan identificere, men som ædderman'me har "the melody". Allerbedst bliver det på "Enjoy", der hands down er noget af det bedste jeg har hørt i år. Her forenes vestkystens 'past' (Warren G), 'present' (Murs) og 'future' (Kendrick Lamar) til en uvirkeligt sprød stjerne-banger, som jeg da lige måtte knibe mig i armen over, da jeg hørte den første gang! Det er i hvert fald sikkert og vist, at fremtiden ser lys ud med Kendrick Lamar som fanebærer. Hvis ikke Section.80 var bevis nok på dette, så bør hans vers her på gøre det klart.
Der er rigtig rigtig meget godt på The Wonder Years, og det allerbedste er altså dumt godt (!), men der er også mindre spændende momenter på pladen. Mac Miller er med på en sær kærlighedssang, men det er ifølge ham selv helt okay, "cause even gangsta motherfuckas fall in love", - jeg er ikke rigtig nede med den. "20 Feet Tall", der har Erykah Badu i førersædet gør heller intet for mig. Nummeret er langt og uden megen udvikling, og selvom hendes særegne vokal er all over the place virker nummeret bare kedeligt. Det lykkedes heller ikke rigtig for Marsha Ambrosious at hive sejren i land på "Peanut Butter & Jelly"; der går lidt for meget hystade i den, og man er kørt træt i nummeret allerede inden udgangen af første lytter.
Dertil er der et par numre, der befinder sig i grænselandet; "Loyalty" med Masta Killa, "Never Stop Loving You" med Talib Kweli og "No Pretending" med Raekwon og Big Remo er under ingen omstændigheder dårlige, men de står lidt i skyggen af pladens øvrige kraftpræstationer.
The Wonder Years kan opsummeres til at være en lidt rodet, men overvejende fremragende plade. Der er en lille håndfuld tracks til skraldespanden, en lille håndfuld udmærkede skæringer, en lille håndfuld sprøde cuts og en lille håndfuld ekstraordinært mesterlige numre, - og disse er i mine øjne så gode, at de løfter den samlede score højere op end de dårlige numre hiver den ned.
Gør jer selv den tjeneste at investér her, for 9th Wonders The Wonder Years er en hammerfed plade, punktum.
Er det ikke blevet tid til en lille weekends-goodie?
- Wale og 9th Wonder udgav sidste år det ganske solide mixtape Back to the Future, der blev åbnet af nummeret "Wordplay", der trods sit simple koncept og korte levetid var et af mine favoritnumre fra sidste år. God knows jeg prøvede at få det med på LEfTOVERS kompilationen, men Wale og 9th er nogle af de tungere gutter, og fandt desværre ikke tid til at svare mine forespørgsler - øv bøv. Derfor skal nummeret selvfølgelig stadig nydes.
Som titlen antyder er nummeret en lille, overlegen demonstration i finurlig ordleg og snedig brug af ord. Det nye - og hurtigt anerkendte - skud på stammen Curren$y (aka Spitta) er featured, og han og Wale spytter otte beskedne bars hver. 9th Wonder står bag beatet, der efter min mening er et af hans bedste overhovedet. Det lyder ikke som om, at han har haft mere end 3-4 lydspor i gang, og produktionen er et perfekt eksempel på hvordan et minimalt beat kan være hamrende effektivt. En fed basgang kører over 9th's kendetegnende trommer, imens der sideløbende kører en lille hi-hat og nogle komplimenterende bongotrommer. Det er det! Der er ikke taget mange midler i brug, men sat sammen så stramt som her, er det mere end rigeligt. De to rappere, der i forvejen flower fortrinligt, ligger perfekt over beatet, og ja, de får det til at lyde legende let. Lyt, læs og elsk:
Wale, Spitta, 9th Wonder - Class is in session
"All them niggas pitch verbs, so they say /
My weaponry is words, Do-Re-Mi /
The wars in the form of Po-E-Try /
So it's straight C4 from the thoughts I bring /
Bang, epiphany, them niggas is gimmicks to me /
I can eradicate a village if you give me a beat /
Huh, I'm that bomb when I handwrite /
Play me for a stepping stone then a land mine /
Now walk to it with your land mind /
I can make the clouds jalous nigga I am that fly /
Listen to the words, I'm a wizard with it, wittier than any nigga /
Sicker than a Wino kidney liver /
Y'all riddles don't tickle a bit, ya'll similies is literal shit /
No I'm the metaphor of that /
My rhetoric inedible this extriment means excellent rap, I make a lesser adapt"
WoooooooooooooooooorrrrdPlay
wo-word, wo-wo-words, wo-word, wo-wo-word
(Park my plane right there)
WoooooooooooooooooorrrrdPlay
(leave the keys with that bitch)
wo-word, wo-wo-words, wo-word, wo-wo-word
(Jets)
"Spitta flip syllables for residuals /
Majors misbehavin' Imma have to take it digital /
Livin' underground like a godfather buried alive /
I ride by bumpin' Shyne, I do just that /
Nigga ain't nothing sweet like a kool-aid pack /
Bitches roll sweets as I lay back in the sweet /
Developin' cavities 'cause revenge is sweet /
Everytime I rap I unwrap another piece /
An eighth of grape abe hella joints to the head /
Got my eyes all varsity red /
Sunroof flow so over your head /
SB horror pack monsters under my bed"