Året der gik: 2013

Glæderlig bagjul folkens. December lakker mod enden, og det er dermed blevet tid til at tage hiphop-brillerne på og kaste et blik tilbage på året der er gået.
     Hiphop-mæssigt har det for mig været et år med store og uforglemmelige øjeblikke, men også et år med et rekord lavt antal anmeldelser.

Et af de helt store og uforglemmelige øjeblikke opstod, da jeg i starten af februar lancerede booomerang-kampagnen til LEFTOVERS2012 mixtape/kompilationen, og anmodede jer elskede læsere om at bidrage med hele 5000 kroner til tilblivelsen af projektet. Ti dage tog det, - så var målet nået. Jeg havde givet kampagnen 30 dage at løbe på, og gruede faktisk for om det mon var nok. Der er ingen tvivl om, at det er det fedeste jeg har oplevet som anmelder/blogger, - at opleve, at så mange synes ens projekt er så fedt, at de faktisk gider at smide penge efter det. Jeg smiler stadig ved tanken. Endnu-endnu engang tusinde tak til jer alle for at give mig den oplevelse.
- Man kan stadig bestille et gratis eksemplar af LEFTOVERS2012 ved at klikke her.

Endnu et uforglemmeligt øjeblik indtræf i forlængelse af Leftovers-projektet, da TBA inviterede mig ind i SpolOp! Radio sammen med Michael fra DetGodtNok for at snakke om at blogge og lege amatør-journalist i hiphoppens tjeneste. Vi havde en super aften i studiet, og én ting jeg især synes var fedt ved at være radio-gæst var at "få lov til" at sætte ord på og italesætte mine ideer, tanker og intentioner som blogger. Det har indtil videre kun foregået via skrift, og det gav på en måde en ny dimension til min hobby, pludselig at skulle forklare med ord, hvorfor jeg anmelder hiphop og udgiver gratisudgivelser.  
- Hør podcasten (#13) fra d. 15. april ved at klikke her.

2013 var også året, hvor jeg fik tildelt den ærefulde titel som RapSlamBattles-dommer. Dette pivilegie har bl.a. ført mig forbi Pumpehuset, Roskilde Festivalen og Århus, hvor jeg har skulle vurdere en lang række mindeværdige battles. Det har både været svært, krævende og frustrerende, men også hamrende sjovt stort set hver gang, og RSB-arrangementerne er klart blandt mine favoritter.
- Se eller gense et af årets mange RSB-højdepunkter ved at klikke her.

Ser vi på antallet af plader, der er blevet anmeldt i år, er begejstringen ikke helt så stor. Med 38 indlæg har det, sagt som det er, været et sløjt år. Her har jeg bare måttet konstatere, at det kan være svært at finde tid til sine hobbyer (især når det er en tidskrævende en af slagsen), når ens privatliv kræver ens opmærksomhed.
     Det betyder dog ikke, at jeg ikke har fået hørt en masse. Oh boy jeg lover jer for, at jeg har fået hørt meget hiphop i år! LEFTOVERS2013 bliver bananas! - Så lad os komme til sagen, - det er jo listerne I er klikket jer ind for at læse.

Top 15: udenlandske udgivelser

Hvad husker vi år 2013 for? Hiphoppens fire største stjerner i Jay-Z, Drake, Eminem og Kanye West, udgav alle plader. Tre af disse forsvandt hurtigt hen i et slør af forudsigelig mundanitet, og den sidste fuckede alt det etablerede op i en sådan grad, at han stadig, her ved årets udgang, forarger med sine kontroversielle holdninger, udtalelser og synspunkter og imponerer med sin ildsjæl. Men nu har jeg og bloggen her jo for vane at stille skarpt på undergrunden og de selvstændige kunstnere, og 2013 har virkelig budt på nogle fabelagtige udgivelser fra disses side.

01. Beautiful Raw, Qwel & Maker 
- Årets ubestridte mesterværk. Et album, der excellerer på alle tænkelige leder og kanter. Sublime beats fra Maker samt lyrik - og ikke mindst teknik fra Qwel, der får det meste andet i år til at blegne. Læs 6/6-anmeldelsen her.

02. Indian Summer, The Remnant 
03. The Procussions, The Procussions 
04. Yeezus, Kanye West 
05. Flying Colours, Shad
06. The Gruesome Features, Jam Baxter
07. The City Under the City, L'Orange & Stik Figa
08. Still Motion, Natti 
09. Rubber Souls, Tanya Morgan
10. Between Heaven And Hell, Add-2 & Khrysis
11. Acid Rap, Chance the Rapper
12. Cult Classic, Denmark Vessey & Scud One
13. Run the Jewels, Run the Jewels
14. Back To the Booom, Man of Booom
15. Ceremony, Raashan Ahmad

Top 5: danske

Det er altid lidt svært at sammensætte en større liste over danske hiphop-udgivelser, da der er mange herhjemme, der synes at have svært ved at kæde et helt projekt sammen, som er spændende fra start til slut. Ja, sagt med andre ord, er der ikke mange liste-værdige plader. Jeg har derfor kogt det groft ned til en top 5 og valgt at supplere med 10 enestående enkeltnumre fra i år.

01. Stiplede linjer, Dialekten (læs anmeldelsen)
02. Frisk valuta, Sigma (læs anmeldelsen)
03. Nye toner, Trepac (læs anmeldelsen)
04. Rutinetjek EP, Nota Bene (læs anmeldelsen)
05. Kvinde, Danni Toma (læs anmeldelsen)

00. Julaw - "Alene"
00. Kaput - "Noia"
00. Nota Bene - "Fuck jer"
00. Ukendt Kunstner - "Fucking nummer"
00. LarsEFX - "Bruce Lee"
00. Ponyblod - "Autopilot"
00. Pede B - "Kan du høre hende synge part 2"
00. Ståhej - "Helvedes karl"
00. SuparDejen - "King kong"
00. Rux - "Jagtgevær"

Top 5: ikke-hiphop

Som mange af jer ved, er jeg også flittig lytter af musik, uden for hiphop-genren. Mange af jer er sikkert ligeglade, men jeg ved, at mine ikke-hiphop anbefalinger ikke falder helt for døve ører, så I slipper ikke for lige at få mine fem favorit ikke-hiphopudgivelser fra 2013 med. 

01. The 20/20 Experience part I + II, Justin Timberlake 

- Jeg havde foretrukket, at Timberlake og Timbaland havde taget den bedste halvdel af de to separate udgivelser og slået dem sammen til ét album, der havde været et af de største pop-værker i nyere tid, fremfor to plader, med for meget fyld. Fyld til side er der dog mester-skæringer fordelt på begge skiver. Hør "Pusher Love Girl". 

02. In the Silence, Ásgeir

- Tag Bon Iver univers og Justin Vernons stemme og bland det med små touch af Jose Gonzalez's akustiske guitar og Ed Sheeran's elektroniske tilbøjeligheder, og du står med Islands bedst sælgende debut-plade nogensinde i hånden. Oprindeligt udgivet i 2012 på islandsk (Dýrð í dauðaþögn) med tekster skrevet af Ásgeirs far; en af islandsk største nulevende digtere, men oversat i 2013 af ingen ringere end John Grant. Resultatet er et ufattelig smukt album, uendelig rigt på melodier og harmonier. Hør "King And Cross" (og se tossen John Grant lege konge).

03. Pure Heroine, Lorde

- Alle har sikkert hørt megahittet "Royals", men hvad radiostationerne har glemt at fortælle er, at Lorde's debutplade gemmer på et væld af ligeligt fantastiske skæringer, der alle er båret op af minimale og snertende men velklingende elektroniske beats, samt tekster, der er så velforfattede, at det næsten er umuligt at tro på, at en 15-årig står bag. Hør "Glory And Gore".

04. Pale Green Ghosts, John Grant

- Efter succesen med Queen of Denmark (som jeg anmeldte til 6/6 her på bloggen), rejste John Grant til Island for at gemme sig i et musikalsk eksil. Her tørnede han sammen med Biggi Viera fra den Islandske gruppe GusGus, og lavede Pale Green Ghosts; en noget mere udfordrende og elektronisk skramlende oplevelse ift. hans forrige, men stadig et album der byder på mesterlige tekster, kulsort tragi-komisk humor og ikke mindst himmelske harmonier. Hør "GMF" og nyd eksempler på førnævnte humor med linjer som "Half of the time I think I'm in some movie, I play the underdog of course / I wonder who they'll get to play me, maybe they could dig up Richard Burton's corpse".  

05. Evil Friends, Portugal, The Man

- DangerMouse er uden tvivl min favorit all-round musiker, og hvis han står krediteret som producer på et album, så behøver jeg ikke vide mere for at investere i det. Jeg havde således aldrig hørt om Portugal, The Man da jeg købte Evil Friends, men for hvem-ved-hvilken-gang har DangerMouse været arkitekt på et fremragende album, der både oser af ham selv og Portugal, The Man (siger deres fans!). Hør "Waves".  

Hvad venter os i 2014.....?

Rygter siger, at Nota Bene og Davey lavede en Justin Vernon tidligere på året og gemte sig væk i en svensk skovhytte for at lave, hvad der skulle blive Nota Benes solo-debut, der gerne skulle udkomme i 2014. Det kunne jo godt gå hen og blive spændende. Af andet dansk håber jeg inderligt, at Kaput (Loke Deph, Esben og Boone) udgiver noget. De blæste mig bagover som warm-up til Trepacs Nye Toner release-fest, og jeg har glæder mig til en konkret udgivelse lige siden. Og så har Per V snakket så meget og så længe om en kommende plade, at det må og skal være i 2014 vi får den at se. SpolOP-projektet Ordet på gaden - genfødt rammer os som noget af det første i det nye år, og det glæder jeg mig også til at høre.

     Af udenlandske navne glæder jeg mig ekstremt meget til udgivelser fra The Grouch & Eligh, Dag Savage, Fashawn, The Away Team og Cunninlynguists, der alle skulle have plader klar til os. Og så gen-gen-udgiver Blu & Exile Below the Heavens, men denne gang med bonusnumre - dem glæder jeg mig til at høre. 

Allermest glæder jeg mig dog til igen at skulle sende mine Leftovers-guldfugle ud til jer fantastiske mennesker. 

Godt og sikkert nytår til jer alle.

Kh Jeppe Barslund

Nota Bene - Rutinetjek EP

Hvad er 17.000?
- Det lyder som et spørgsmål, men lad os lege Jeopardy og sige, at det er svaret. Svaret på hvad? Svaret på, hvor mange gange jeg har himlet op om, at Dialekten (og Nota Bene) er noget af det vigtigste der har ramt den danske hiphop scene - måske nogensinde. Det kan måske derfor virke lidt overflødigt, at mit himleri varer ved, men så længe, der ikke er andre blogge, sites eller magasiner, der gider at skrive om det og fortælle den danske befolkning hvad der er godt for dem, så bliver jeg sgu ved. Især fordi, at når der endelig er nogen, andre end mig, der tager sig tid til at anmelde udgiveler fra Dialekten, så er det som om - med al respekt for mine anmelder-kollegaer - at et-eller-andet går gruelig galt stort set hver gang. Danskrap.dk's nærrige foræring af to stjerner til Dialektens brillante Ude af Frekvens EP, gemt under overskriften "Dialekten der skrev sig selv ind i glemmebogen", er blandt den ypperste galskab jeg har bevidnet.

Måske det bare er mig, men der lader til at herske en generel tendens i den danske hiphop-kultur om, at det er blevet fuldkommen out at være fan af musik - og især af danske kunstnere. For hver AKAPelle Beirch der står forrest til jams og rapper med, står der ti bagerst med korslagte arme og ser tough ud. Ligheden mellem dem er, at de - højst sandsynligt - begge er "fans" af kunstneren der spiller, de ti tough guys kunne bare aldrig drømme om at give udtryk for det. Jeg ville så inderligt ønske, at der var hundrede AKAPeller til undergrunds-jams.

Nå, nu kom jeg ud ad en tangent. Pointen er, at det er mere end ok at erklære sig selv for fan af kunstnere. Det har jeg selv gjort flittigt med Dialekten, og Nota Bene er ofte blevet udråbt som favoritrapper #1 her på bloggen. Med hans nye Rutinetjek EP understreger han, hvorfor dét har været tilfældet.

"Der' rigtig mange boner, der' rigtig mange alfonser /
Der' rigtig rigtig mange små bange hipster tosser /
Der' misfostre, tips og lotto kiosker /
Freaks og fjolser, der fiender for krokodil og bolcher /
Der' mange børnefamilier der blomstrer /
Der' krigs-ofre i eksil, der' heroin i balloner /
Der' hiphoppere der spilder liv og beat-boxer /
Griske rockere der snitter med kniv for tiden koster /
Der' hippie-kollektiver med peace og kartofler /
Der' walla der buster 9'er, der genier der monstrer /
Det' det vilde vesten - Nej, gu' det ej /
Det' hvor jeg chiller bedst, så kom med hvis du vil lege"

Rutinetjek udgives som hype forud for Nota Benes solo-debut, der kommer til at se dagens lys i 2014, og fungerer derfor som legeplads for Nota Bene, der har ryddet studiecomputeren og samlet syv uudgivne numre på denne EP. Men selv når der "bare" er tale om en legeplads, er det helt åndssvagt godt, og flere af skæringerne på EP'en er så mageløse, at det nærmest er tosset, at de ikke er havnet på en egentlig udgivelse.

Rutinetjek byder, som det ligger i titlen, på ren rutine fra Nota Bene. EP'en åbnes med "For enden", der virker som forlængelse af Nørrebro-oden "Tirsdag" fra Stiplede Linjer, og som stilistisk læner sig op af den legende "Fuck jer", der blev lagt ud på YouTube tidligere på året. Traditionen tro har Davey bedt NB om at spille dum over nogle tunge beats, som han boller til han får hold i lænden - hans ord. Hold i lænden må han også have fået under indspildningen af "Tanstikker", hvor han, over en mørk, elegant og mangefacetteret Melancolia-produktion, bl.a. rapper:

"Raserierne dæmpes /
Når vi kradser lidt i lakken blir' svarene knap så enkle /
Men det glemmer vi i farten /
Og sænker tænderne i nakken på en stakkels tourettes-ramt dængse-dreng på 13 /
Dræbt fra starten /
Til jubelråb fra publikum, der klapper takten /
Vi' et bundt musikalske muskelbundt med rappen /
Og det' en ussel kunst, men aldrig ubegrundet /
Du ka' spids' din kussemund og bap' den /
Ja os' dig, fuck-fjæs, og dig /
Du' bedre online end i boksen, ka' ikk' bust' live /
Og dit profilbillede ka' ikk' opveje din debile mangel på skills /
Wigga, fuck nej!"

Men ren rutine er det ikke hele vejen igennem. På "Kvart over fem" kaster NB sig ud i fiktiv storytelling, hvor han med digterisk snilde beretter om hvordan hans liv i en nær fremtid tager nogle uheldige drejninger, og langsomt smuldrer i hænderne på ham og sender ham ned i et sort hul. Det er ekstremt flot fortalt, og Chewbaccas produktion er som skræddersyet til historien om en mand, der spinder ud af kurs. Den tilhørende video, der næsten er frustrerende simpel, kunne ikke passe bedre som visuel pendant til musikken.

Lars Da Fari, Chewbacca, Melancolia og Davey er alle kendte ansigter i Nota Benes univers, og alle leverer de let genkendelige signatur beats til Rutinetjek. Et for mit vedkommende nyt navn har dog sneget sig ind på EP'en. Klagen har produceret "Afsked", der lyder meget Echo Out'et i sin mørk-melankolske ånd, men Klagen stråler samtidig med sin helt egen distinkte lyd. Nummeret er helt på højde med EP'ens øvrige skæringer, og hvis man som ny producer kan brillere på højde med førnævnte beat-maestroer, ja så er man æddermanme på rette vej.

Nota Bene åbnede året med et mesterværk sammen med Chewbacca, og nu lukker han året med en fantastisk EP - hvilket overskud. Nu har jeg himlet igen, og med udsyn til en solo-debut fra Nota Bene i 2014, ser det ud til, at der er endnu mere himleri i kikkerten.

Rutinetjek kan hentes gratis her

4.5/6

- Jeppe Barslund

Dialekten - Stiplede Linjer

Vi laver ikke klassikere, vi laver hits! 

Dette er den kedelige mentalitet, der driver de fleste musikere i dag. Den evige kamp for at fange lytternes interesse.

Hvis man går nogle år tilbage i tiden, var målet som musiker ikke at fange interessen, men at fastholde den efter den var fanget. Før der var noget der hed "internet", "youtube", "mp3" og "gratis download" udgav man singler for at fange folks opmærksomhed, men med det fremadrettede mål, at de forhåbentlig gik ud og investerede i ens plade. Dengang var kunstnerne nemlig kloge nok til at vide, at en enkelt single ikke var nok til at fastholde interessen; resten af albummet var nødt til at følge med, ellers røg vinylen af pladespilleren, cd'en af anlægget og båndet af boom-boxen. Det handlede altså om at skabe et helstøbt produkt, der var lige så fedt ved 50. lyt som ved første. Fik man som lytter fingrene i en sådan plade, kunne den sagtens bo i ens anlæg i flere måneder af gangen. Det var sådan man vidste, at en plade virkelig var god. Det var dengang klassikerne blev til; de såkaldt "classic albums", der kunne bestå tidens test.

I dag er det de færreste unge der overhovedet ejer et apparat, der kan afspille fysiske udgivelser. I den digitale æra med iTunes, Spotify, WiMP, Grooveshark, Deezer og hvad der eller eksisterer af musiktjenester, kan man høre tonsvis af musik på daglig basis, kunstnerne ved derfor, at de er nødt til at have et smash hit for at fange lytternes opmærksomhed. Pladeudgivelsen er således - i langt de fleste tilfælde - blevet reduceret til en undskyldning for at kunne udgive disse singler. Det er ikke længere en ambition at fastholde folks interesse. De fleste kunstnere ved, at der er for meget konkurrence til at dette overhovedet er realistisk. I dag handler det udelukkende om at fange interessen momentarisk, og så håbe på at kunne leve fedt af dét.

Tilbage står en lille minoritet af kunstnere, der med et oldschool mindset agter at prioritere fastholdelsen højere end fangsten. Det er dem, der ikke bliver hørt af millioner eller tjener styrtende med penge, den åbenlyse konsekvens af ikke at lave hit-singler. Til gengæld er det hos dem, at de tidsløse "classic albums" har en chance for at komme til live.

     Echo Out kollektivet hører til denne minoritet af ildsjæle, der stræber efter den langtidsholdbare musik, der hverken daler i relevans eller aftager i kvalitet med tiden. Nej, de har endnu ikke lavet et hit; uden letbenede omkvæd og udvandede rim som man kan synge og rappe med på efter første gennemlytning, ser radioerne intet hit-potentiale og er derfor ikke meget for at røre dem. Til gengæld står det meste af deres plade-katalog soleklart i erindringen som værende bedre end stort set alt andet, og skulle dansk rap se noget så sjældent som et "classic album" har jeg altid haft tiltro til Echo Out som værende leverandør af dette.

En sjældenhed i dansk rap ser nu dagens lys, og Echo Out er rigtig nok leverandør. Dialektens debutalbum Stiplede Linjer er efter talrige udsættelser ude, og selvom det naturligvis - og helt logisk - tager tid at bestå tidens test, så har jeg aldrig været mere sikker i min sag: vi har her at gøre med et "classic album".

"We don't make hits, when it comes to this - we make classics" 

Dette er mentaliteten, der driver Dialekten. Glem tendenser, glem "det sidste nye", glem "hot lige nu", glem svimlende budgetter og glem ambitioner om at blive #1 i hele landet. Når Nota Bene og Chewbacca står i køkkenet er menuen simpel: hårde beats, skarpslebne rim og originale flows, tilsat en ordenlig portion hjerne og hjerte. Ambitionen: at blive et punktum i den store historik.

"Crunchtime, klokken tikker, dagene går /
Vi stinker af knofedt, de stiplede banger hårdt /
Glohedt - sinkerne skoles, vi tar' endnu et år /
Uden profit og tvinger solen til at skinne i skolegården"

Formularen er enkel men udfordrende, både for Dialekten selv og for lytteren, det her er nemlig hiphop i sin mest rå og nøgne form; det er hverken fint eller poleret, og der er ikke taget nogle fancy hjælpemidler i brug for at gøre det hele lidt mere tilgængeligt for den gængse lytter. Det er mørkt, tungt, in your face, og der bliver ikke lagt fingre imellem eller gået på kompromis - overhovedet. Som Chewbacca rapper: "Der' ingen bestikkelsespenge i en konvolut / Ingen chancer for efterredigering, intet Hollywood / Kun rugged grooves". Her har penge, bling og lir ingen interesse, og de store pladeselskaber har intet at lokke med. Kun én kontrakt interesserer Dialekten: "Stik mig de skide papirer og vis mig hvor jeg skriver under - på mit crew er ill!". Og som de rigtig nok siger: hvorfor lave hiphop for pengenes skyld når man allerede er rig på skills?

Dét er i øvrigt en grov underdrivelse. Var skills en valuta havde vi med milliardære at gøre. Stiplede Linjer er ganske enestående i sin hyppighedsfrekvens af stor-imponerende øjeblikke, både hvad angår tekster, flows og beats.

"Sikken' fryd, ikk' en skid at lave /
Andet end en plade med den lyd uden tid, men frisk fra havet /
Hjemmelavede saltvands-bangers /
Så hele faget springer op af stolen: "Hva' fanden har vi lavet!!?"

Teksterne er yderst velforfattede, og pladen byder på lidt af det hele: obligatorisk battlerap, en Nørrebro-ode, et graffiti-anthem, støvet vintage-rap, en midter-finger til pladebranchens rovdyr og tilhørende tudekiks til ofrene, sange om både sindsforvirret og lykkelig kærlighed, abstrakt poesi og hudløst ærlig selverkendelse. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har siddet med så overvældende mange citater fra de forskellige sange i mine håndskrevne noter, som jeg gerne vil fremhæve.

"Vrider musikken til noget der kan bevare lidt troværdighed /
Og faktum er jeg' bare en kakerlak uden kærlighed /
Man jagten går og jeg ka' se den lige foran mig /
Så jeg knapper skjorten, snører skoene, jeg sprinter /
Forstår hvad det drejer sig om /
Det' som at spørge efter ild når man selv har lighteren i hånden"

Chewbacca og Nota Bene kan både tillægge enkelte linjer enorme mængder betydning, og samtidig få et helt vers til at gå op i en højere enhed. Det ene øjeblik sprayer de lydkulisserne til med farverige billeder, det andet tager de lytteren med, tæt ind på deres private liv, og i det tredje spyder de ren ild. Hver gang man som lytter åbner en ny dør, blændes man af diamanterne på den anden side - og der er mange døre at åbne!

Dertil forbløffer de konstant og hele tiden med deres levering, der aldrig er til at forudse, om som ustandseligt gennemsyres af en næsten sygelig perfektionisme i indlevelsen, der dog aldrig virker påtaget eller kunstig i fremførelsen. Nogle gange tager man sig selv i at grine smørret over deres ubarmhjertige kynisme og overlegenhed, andre gange er man nødt til at trykke pause for at tænke over ordene. Selv efter 25 gennemlytninger er der nye hjørner og afkroge at gå på opdagelse i på Stiplede Linjer. Ganske simpelt en velskrevet plade af de yderst sjældne.

At Nota Bene er den bedre rapper i Dialekten tror jeg næppe nogen vil opponere imod, men denne "ubalance" bliver jævnet fint ud, da Chewbacca har produceret størstedelen af pladens beats. Og lad mig da bare sige det som det er: han kanoniserer sig selv direkte op i den absolutte elite af producere herhjemme. Det er intet mindre end en sjaskvåd hiphop-drøm at lytte sig igennem Stiplede Linjer. Ens nakkehvirvler befinder sig i farezonen fra første sekund, da der bliver serveret nogle af de ledeste bangers dansk hiphop har set i lang tid. Fra den boblende funk-perle "Det Blå Disko" og de intense, Stoupe-lydende strygere på "Til", til den jazz-melankolske "Soulstik" og det tonstunge, glødende titelnummer. Det er en ren mission impossible at finde noget dårligt at sige om Chewbaccas kreationer. 

     Det skal dog siges, at der ér beats at finde på Stiplede Linjer, som er skabt ud fra en mere alternativ skabelon end man er ”vandt til”, som f.eks. "Antitainer", "Ikk' Noget", "Påtideatgåvider'" og "Sort Due". Disse beats er ikke dårlige, - de går direkte ind og udfordrer og forsøger at gradbøje ens opfattelse af, hvad der egentlig er et "godt" beat, og det kan have en forvirrende effekt på ens smagsløg. Hvis man går på kompromis med sin tolerance og giver disse produktioner tid til at vokse på én, ender man med al held med at få sin horisont udvidet, og det er lidt af en gave i sig selv.
FlotteDavey, der både er landets skøreste og mest nyskabende beatsmed, har produceret den fuldt ud tossede, ekstremt kreative "Farvel Pia" og den mindst ligeså legesyge "Rovdyr", der blander små lydbidder fra harmonikaer, franskbrød, banjoer, piano, strygere og meget andet til et grinagtigt eksplosivt beat.
Lars Da Fari har produceret den opløftende jazz-swinger "Tirsdag", der er mindst lige så laber som hans Tudsegammelt beats. Sammen med Chewbacca har han endvidere produceret førnævnte "Påtideatgåvider'" og den hængekøje-døsige "Billig holiday", hvor 2Pac's "then some lady named Billie Holliday sang" -linje fra "Thugz Mansion" naturligvis er inkorporeret. Endeligt har DJ30 og Chewbacca sat den gusten-tunge "Galde" sammen, der løber én koldt ned ad ryggen.

Der hersker absolut ingen tvivl om, at dette er den mest mageløse samling beats jeg som anmelder er blevet udsat for.

"Problemet" jeg sidder med nu er, at jeg i min videre beskrivelse af Stiplede Linjer er løbet tør for ord. Jeg har som anmelder allerede brugt de flotteste og mest værdiladte verber mit ordforråd har at byde på, men til udgivelser, der ikke er lige så gode som Stiplede Linjer. Jeg har allerede, i andre sammenhænge, kaldt Dialekten alt fra "mesterlige" og "sublime" til "episke" og "mirakuløse". De ord kan jo ikke overgås, så hvad er der tilbage?
      Havde jeg haft en akademisk-journalistisk baggrund, kunne jeg sikkert skrive noget i stil med, at Stiplede Linjer er et ekskvisit komponeret, ekspressivt, lyrisk-koloristisk storværk i dansk rap, farseret med særegne, stemningsmættede synteser, der i sjældent grad formår at få sindets strenge til at vibrere.
Men jeg vil hellere, for en sjælden gangs skyld, gemme ordene af vejen og ty til tal, for tal fortæller altid sandheden.

Som anmelder har jeg siden 2007 haft 469 udgivelser under kniven. Af disse har 17 fået topkarakteren 6/6, hvilket giver en "classic"-ratio på 3,6%. Á de 469 udgivelser, er 157 af dem danske. Á dem har ingen fået topkarakter, hvilket giver en "classic"-ratio på 0,0%. - Dét har jeg måtte høre for mange gange. Folk har i løbet af årene hævdet, at jeg "ikke forstår mig på hiphop", at jeg er decideret "modstander af dansk rap" og at jeg er "en useriøs og talentløs anmelder, der slet ikke føler for kulturen". Trods alt dette er jeg virkelig glad for, at jeg har valgt at forholde mig kritisk og krævende som anmelder, for det har - forhåbentlig - gjort mig i stand til at overbevise jer om, at det virkelig er et "classic" album der er tale om, den dag topkarakteren lander. Today is that day.

"Så hent dit slæng, dit posse, din kvinde og dine nære venner 

For de laver det sgu' ikk' sådan her længere" 

6/6

- Jeppe Barslund

DERFOR skal I glæde jer til Dialekten! Pt. 2

D. 26. maj sidste år udgav Dialekten Spis Rester II mixtapet, og som optakt til dén udgivelse lavede jeg denne hype-post for at fortælle folk - eller minde dem om - at de i høj grad havde noget at glæde sig til. Nu er der endelig, langt om længe, sat en udgivelsesdato på Dialektens debutalbum Stiplede Linjer, og i den anledning skal folket igen lige mindes om hvorfor de skal glæde sig, og hvad det er de skal glæde sig til.
- Jeg har været så heldig at få Stiplede Linjer i god tid (juleferie med nakkekrave er også en slags ferie!), og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at I virkelig skal glæde jer!
Jeg har igen plukket og sat fokus på fem numre. Go' læsning.

"Grobund"

Fra Spis Rester II 

"Grobund" er ikke alene et fabelagtigt åbningsnummer til Spis Rester II mixtapet, det er en spot on introduktion til Dialekten som gruppe. Chewbacca viser hvor suveræn en producer han er med det atmosfæriske, jazz-tunge beat, og både Nota Bene og Chewie leverer vers, der viser dem fra deres bedste sider. Helt klart et af mine favorit tracks fra Dialekten.

Nota Bene

"Yo, jeg har skrevet sange, tekstforfattet, blækklattet mig frem   

Forelsket i nattens skygger, var gemt når jeg battlede mine egne
Men drengene festede og knaldede nogen kraner
Det grunden til jeg render rundt med det her latterlige garn
Min brandert lovede ikk' at klippe det før albummet er klar
Så nu sidder jeg på lokum og pukler med bomben bars
Mens resten af branchen drukner i tåbeligt bras
Toaster jeg brød i morgenkåbe og koger lidt kaf'
Og venter på de vågner, jeg håber det' snart
For de numre de pumper virker dummere end pap
Ren Karl Mar Møller på coke op i nummeren på Karen
Så jeg slukker for radioen og finder guldklumperne frem
For ungerne sulter de har brug for lidt larm
Brug for lidt Echo Out, brug for lidt ekstra lækkert, Dialekten snart
Og vi fornægter ikk' det næste barn, så her var en ekstra large
Men baren er hævet, frekvensen er klar
Jeg' stadig forelsket - ikk' kun i den hun var
Stadig sexet, en allerhelvedes hoochie mama
Og jeg må husk' at sige tak for good times hun har bragt
Bare for lidt rhymes har jeg set så meget, pulsen intakt"

Ayo det rytmen i melodien
Det dit fix midt i virvaret
Et genuint high á lá heroin
Det' en beduins oase midt i tørre tider
Det' sabotage på industriens pyramider

Chewbacca
"Yo det en boogie down produktion som KRS op i D&D
9 og 9, Nota lærte mig at tælle fire-fjerdedele
DJ30 viste mig vejen, Fruity Loops og Reason
Nu kom den lille bambino vist lige ud på isen
Men nu bomber beat'sne, og ja jeg tog udfordringen op
Med rigeligt i bagagen til at lyd-bombe dit spot
Og jeg som troede Common gik pop
Måtte finde for evigt før jeg forstod Dronning Hip Hop
Jeg så 1000 ting, taknemmelig for det tog mig ud omkring
Min homie hookede os op med 1000fryd og pseudoslang og Boomblastaz band
Sprødere end bacon
Når de her brødre ramte dagen som fy for satan
Husker dagen hvor jeg kom for tidligt til lydprøve
Jeg var nobody igang, jeg satte mig tilbage og nød showet
Og så den globus dreje og dreje
Rockede live, Aalborg by night fyldt med troldmænd og hokus pocus
Vi' så pisseskol', ja front alt hva' du kan
Men jeg ved andre har set dette nostalgia land
Som Roots på Roskilde, tingene faldt fra hinanden
Alt samme fundamentale ting for dette albums oprinden"

Ayo det rytmen i melodien
Det dit fix midt i virvaret
Et genuint high á lá heroin
Det' en beduins oase midt i tørre tider
Det' sabotage på industriens pyramider

"Galde"

Fra Stiplede Linjer

Som led i Echo Out's lille julekalender sidste år, røg denne video på tuben som en gave til folket. Hvad vi har med at gøre er en tidlig version af nummeret "Galde" fra Dia's kommende plade. Pladeversionens beat har fået et gevaldigt facelift (til det bedre) og Nota Benes vers, tjaa, det kunne vel ikke gøres bedre? - Skarpsleben battlerap gennemsyret af overlegen kynisme og tonstunge punches, hvor flowet og rimene kæmper en indbyrdes kamp om at fremstå mest imponerende.



"Beslutningen er taget men hele faget er fucked 
Så nu sidder jeg i vrede og river blade fra min blok 
For selvom alt hvad vi har skrevet virkelig var pisse godt 
Ser vi stadig ikk' en dadel efter vores spillejobs 
Så jeg har hul i maven, og et oversavet kladdehæfte 
Med good shit til både gucci-kids og gadeknægte 
Musikalitet og input til din badehætte 
Ingen usle, industrielle tunes på plade, næ næ 
Hold så kæft med det, gå nu væk med det 
Hvorfor laver I det lort når vi nu har så let ved det? 
Bette barn vi deffe, definitionen af tætte 
Mestrer mikrofonen, sætter hele skolen på bænken baby 
Arrh, og så alligevel ikk' 
For de vil ha' en bitch på hooket og en dude der rapper om sin pik 
Og det' da nuttet nok, men ikk' hiphop, nu det' nok 
Om du så er super thug eller brancheluder der sluprer cock 
For et usselt pophit, slut det, stop 
Og slug din stolthed stupide punk
Ta' på dit opmærksomheds-trip et andet sted 
Dit mindreværdskompleks lægger nok næppe landet ned 
Men du kæfter op på sms og facebook 
Om at du hænger med cool mennesker og at du' tæt på dit gennembrud 
Hver eneste lille detalje skal blæses op 
Alle ska' vide du the shit, så snart du slår en skid lægges det op 
Men det lutter bæ for min flok 
Step up og du blir' ædt og skidt ud som fæses på min blok 
Det' så let lille chump, hold dig væk og æd din pille 
Build your skills, hold din kæft og la' musikken spille"

"Hva' det er"

Fra Spis Rester II

Der kan ikke være nogen tvivl om - jævnfør ovenstående track - at Nota Bene ligger i den absolutte top når det kommer til dansk battlerap, og der skal ikke mange hænder til at tælle dem, der kan nå hans niveau. Blandt de få der kan er Chewbacca og Trepac, der på "Hva' der er" slynger omkring sig med furiøse linjer rettet imod de nytilkomne opkomlinge, der bliver udsat for gladiatoriske afklapsninger af øverste skuffe. Modbydelig tungt beat fra Chewbacca, og så er jeg vild med Trepacs linje om at det er "skjult reklame" som "et fatamorgana", da dén linje netop er en skjult reklame for hans eget album Fatamorgana - brillant! 

Trepac

"Nu' de langt om længe begyndt at lave grime herhjemme

Jeg regner med det rim'lig hurtigt blir' fortrængt igen

Jeg prøver nogen andre ting, gider ikk' og pak' det ind

Har ingen magt og penge, ergo ingen marketing

Så jeg' ret alene, men jeg ikk' uden makker

Har gjort som Hahn Solo: hooket op med Chewbacca

Jeg' cool rapper løber ind i anden cool rapper

Lortet udarter sig til nok en fucking fuldtræffer

Dope rappers; vi efterhånden en truet art

Der udretter små mirakler uden nogen superkræfter

Der ingen hoochiemama, gangsta-rapper skuddrama

Nej vi vil hellere hænge i studiet end at ruske tremmer

Vi old-school, tudsegamle uden grænser

Ruller fulde op og banker døren ind og skulder-tackler

Branchen til vi vakler ud af studiet for der brug for andre

Folk med tanker langt fra guld og andet ussel mammon

Tiderne hvor folk de køber lortet slutter brat 

Forbrugerne er færdige med at sluge det råt

De sultestrejker

Det kører ikk' længere, det på tide at skifte kugle-leje 

Og la' vær' og modarbejd' musikken for en smule skejser"

De sir' vi ka' rap', de sir' vi ka' det der

De sir' vi har swag, vi ved ikk' hva' det er

De sir' vi ska' satse på at lave landeplager

Vi sir' la' nu vær', ta' det bar' for hva' det er

De sir' vi for vilde, og ja det er vi nok

De sir' vi har stil, og ja det passer også

De sir' vi ka' tjene kassen hvis vi satser nok

Vi sir' "bare nik med nakken yo og kast dem op"

Chewbacca

"Lige ud af Hvalsø og Næstved zoo, vi' old-school og vi' dope

Vokset op med stålhjulene som små

Har stadig hængerøvene fulde af flow

Og springer over hvor gærdet er lavest til I grønne, gule og blå

I snakker en hel del 'bull om I bullseye'r de cypher

Vi bruger jeres tekster til WC-ruller, så pt. I nul'er

Vi pc-scroller videre væk fra jeres tøse-fnidder

Vores CV er dope'ere

Tror I på stjerne så læs jeres horoskoper

Eller kig bag jeres ækle løgposer

Vi ku' låne jer skills og forkæle jer møgunger

Det her er jointen, men la' den nu ikk' kvælde dine røg-lunger

Trepac og Chewbacca; dansk raps muldvarper 

Skyder op i ny og næ og bushhamre 'em all som BEA Crew graf'er
Mens I anstrengt og udbrænde

Ligger vi i skyggen, vandret med guldbajer

Og vi' stadig sultne på livet 

Og stadig det guld i arkivet så vi fremtrylled' den skive

En go' undskyldning for at drikke os fulde og skrive

Chewie og 'Pac - vi' ultra-ultra, det ultimative, yir!"

De sir' vi ka' rap', de sir' vi ka' det der
De sir' vi har swag, vi ved ikk' hva' det er
De sir' vi ska' satse på at lave landeplager
Vi sir' la' nu vær', ta' det bar' for hva' det er
De sir' vi for vilde, og ja det er vi nok
De sir' vi har stil, og ja det passer også
De sir' vi ka' tjene kassen hvis vi satser nok
Vi sir' "bare nik med nakken yo og kast dem op"

Trepac

"beat'sne er stuerene, teksterne er tudegrimme

Gi' mig noget smukt, ikk' kun en kniv imellem skulderbladende 

De tror det kun går op ad bakke i den her rutsjebane

Men det' et fatamorgana: skjult reklame

De' ikk' spillere, de ludomaner

Ubegavede unger der vil sluge en sabel for at få en smule af kagen

Men de' ikk' unormale

De gør hva' de gør i håb om et YouTube hit så de blir' endnu større"

Chewbacca

"I ristede uden tilbehør, bar' pissetørre

Spiller big dogs, mentalt er I på havenisse størrelse

Hva' ska' vi gøre med jer desertører 

Fra jeres tilværels', der vidst ikk' kun tjald i de spliffs i ryger

Var det mon englestøv din ven fik dig til at prøve

Hvorefter din hængerøv fik en IQ på 25

Jeg fatter ikk' gamet, og jeg gider ikk'

Hvorfor claime noget man ikk' er, det ikk' videre kvikt"

De sir' vi ka' rap', de sir' vi ka' det der
De sir' vi har swag, vi ved ikk' hva' det er
De sir' vi ska' satse på at lave landeplager
Vi sir' la' nu vær', ta' det bar' for hva' det er
De sir' vi for vilde, og ja det er vi nok
De sir' vi har stil, og ja det passer også
De sir' vi ka' tjene kassen hvis vi satser nok
Vi sir' "bare nik med nakken yo og kast dem op"

"Antitainer"

Fra Stiplede Linjer

Det har altid været evident, at Dialekten er blandt de allerbedste på plade, men som live-gruppe har de aldrig været helt lige så skarpe. Hvad der ligger til grund for dette er ikke til at vide. Er energien for mangelfuld? Er teksterne ikke live-venlige? Er kemien med publikum for vag? Det har ikke været til at sige. Nu giver Dialekten selv svaret: de har bare ikke hvad "spotligten kræver", og måske lider de "bare" under at være antitainere. Det er selvfølgelig en skam, men at skrive et nummer om det, og omfavne denne selverkendelse med så åbent sind, er en unik kvalitet at være i besiddelse af som kunstner. Og i sidste ende går de med panden oprejst, for som de rigtig nok siger, så er det de skriver intet mindre end eminent.

Nota Bene

"Har brugt at kvart liv på at skrive og kravle ud af kassen 
Og få aflivet den grå side af travlheden i muddermassen 
Smidt ud af klassen, stuearrest, ude om natten 
Fik en skabelon af skolen, men Nota ku' ikk' pas' den 
Rap kliché - kun graffity og hash var interessant 
Jeg alt for NB, men smilet forsvandt da jeg først var fri 
Og fik nye øjne, før så jeg halt så klart 
Mit perspektiv blev flyttet fra mine løg til min pandelap 
Så blev det weltschmerz, deprimeret teenager 
Utænkeligt at sku' entertaine med mine rim til fester 
Ingen hørte efter, Niels gemte sig 
Nervøs, flygtede fra lys og mennesker mens jeg dykkede dybt i lydfrekvenser 
Søgte ly i min krybekælder 
Hvor tvivlen støbte tekster, fyldte hæfter 
Der fik liv i de søvnløse nætter 
Og følelsen kom tættere 
Spøgelserne jetter når jeg spytter fresh 
Og sletter fakes, ingen følger med mig seriøst jeg deffer' 
Men ikk' nogen kølig fætter á lá charmeklud 
Så live fandt vi ingen løftede hænder, men vi gik planken ud 
Mig og Chew bandt de løse ender til et sammenskud 
Klassikerne løber længere"

Ayo I dræber det, FUCK nej I dræber stemningen 
I vil rock' live men I ikk' entertainere, spænd lige hjelmen ind 
For folk hader jo på hva' der vagt intelligent 
De står og gaber, med øjenæblerne himmelvendt
Ayo I dræber det, FUCK nej I dræber stemningen 
I vil rock' live men I ikk' entertainere, spænd lige hjelmen ind 
I har ikk' hva' den spotlight kræver gentlemen
Men panden oprejst for det I skrev var eminent

Chewbacca
"Middelklasse knægt, boom-bappet shit var mentorerne 
Tiden passede mig ikk' når jeg lå der og checkede sensorerne 
Malet pieces, skrev et par rim igennem årerne 
Havde det egentlig fint da jeg blev god til at brainstorme 
Men bag den enorme entusiasme voksede bændelormen 
For ham den lille Pablo Picasso 
Fik inspiration fra ham Fidel Castro 
Owned foran talerstolen cirka samtidig med 'Pac han blev blastet 
Priviligeret, fin skole, hook'ede op med Nota
Idioterne sku' li' gro lidt før de ku' bust' de strofer 
Perfektionerede lortet til det blev sweet'ere end abrikoser 
Dia blev dine sædvanligt mistænkte li'som Keyser Söze 
Det lyder mistænkeligt, let genkendeligt 
Det lyden af en nyklassiker som fritter på eggs benedict 
Antitainer, blir' aldrig det næste kæmpehit 
Men sørger for at soulbangere igen blir' let tilgængeligt 
Min love gav mig tro og jeg malede mig nogle billeder 
Mine rim, to-og-to som Adam'er og Eva'er 
Satan og Sankt Peter'e 
Dialekten - sukkersød rugged lyd siden '01 og I allesammen diabetikere"

Ayo I dræber det, FUCK nej I dræber stemningen 

I vil rock' live men I ikk' entertainere, spænd lige hjelmen ind 

For folk hader jo på hva' der vagt intelligent 

De står og gaber, med øjenæblerne himmelvendt

Ayo I dræber det, FUCK nej I dræber stemningen 

I vil rock' live men I ikk' entertainere, spænd lige hjelmen ind 

I har ikk' hva' den spotlight kræver gentlemen

Men panden oprejst for det I skrev var eminent

"Rovdyr"

Fra Stiplede Linjer

Jeg har været så heldig at få lov til at være en lille smule "eksklusiv" her med det sidste nummer! "Rovdyr" er et af mine favorit numre fra Stiplede Linjer. Mathias Skywalker er på besøg (som den eneste gæst på pladen i øvrigt) med sit yderst originale og sublime flow, og alle leverer sublime vers. Selve nummeret er I naturligvis nødt til at vente et par uger med at høre, men lyrikken får i her; den kan nemlig nemt nydes uden tilhørende musik. Det skal dog også nævnes at det tilhørende beat, leveret af FlotteDavey, er fuldkommen skørt - på den bedst tænkelige måde. 

Nota Bene
"Det' hund æder hund her, kun den stærkeste får lov at knep'
Så du ska' ha' muskler, hjerne eller overskæg
Og gerne moderne guld, fuld blus på netværket
Kend gerne en stjerne eller værre når du' fuld
Det' udmærket at ha' hjerte, men det bedre og være hul 
For så det' nemmere at være cool når du ender nederst i deres bunkepul
Forstå det nu, du' bare en metervare
En simpel statistik uanset de kvaliteter du har
Men systemet har svaret
Du blir' drejet, vejet og pacificeret hvis der' problemer med barnet
Og hvis du ikk' vil defineres, kvæler vi dig i papir
Spærer dig inde i stregkoder og makulerer dine værdier 
Hva' så der
Velkommen til maskinen - ned med bukserne
Sluk for det smil og vær klar til at blive kneppet af nikkedukkerne
Vi' så mekanisk vi ka' blive
Livsdrænet, apatisk, veltrænet, talende lig"

De' afsendere, vi bare modtagere
De forventer applaus, anerkendelse og trofæer
Og tro mig deres kroge de har modhager
Og de har dig på krogen
Men finder aldrig nogen tilfredsstillelse 
Vi mennesker bider på af gode hjerter
Rovdyr elsker duften af frygten, oh yeah
Så pas på med at gå her, de æder dig rå her
Og de har dig på krogen
Men finder aldrig nogen tilfredsstillelse

Chewbacca
"Jagten er gået ind efter den næste so som de vil bolle
Med fråde i mundvigen så blir' grådigheden udfoldet
Pas på, for de vil lokke med både smiger og dollar 
Folket vil jo se trofæer, modsat O.C. og Apollo
Så pludselig blir' de koldere og pacer ungerne
Til de har styr på toneregistret og de acer toner
For vi vil se vindere, det slut med taber generationerne 
Så skønhedsfejlene skæres væk hos plastickirurgerne 
Forældrene vil ha' priser og medaljer
Så de ka' prale med barnet, det' prestigens tidsalder
Så hva' gør vi når krisen den kalder?
Blir' desperat og klar til at vise hvem der befaler
Fucking bidske aber, drømmer om at hvile på laurbær 
Tålmodighed og ydmyghed; en uddød dinosaur her
Det som om I forventer de begraver jer
Ja bare afleverer din sjæl og sælg dine kragetæer"

De' afsendere, vi bare modtagere

De forventer applaus, anerkendelse og trofæer

Og tro mig deres kroge de har modhager

Og de har dig på krogen

Men finder aldrig nogen tilfredsstillelse 

Vi mennesker bider på af gode hjerter

Rovdyr elsker duften af frygten, oh yeah

Så pas på med at gå her, de æder dig rå her

Og de har dig på krogen

Men finder aldrig nogen tilfredsstillelse

Mathias Skywalker

"Jeg ka' kun tænke mit

Bør du holde dit handicap hemmeligt

Jeg mener sku' da det' Babylons endeligt

Jeg afslører kun enden for at høre på dem: "han er skarpsindig"

Men jeg' dum, jeg får mine selvsikre ansigtstræk penslet

Hvem vil dog nøje som et fucking andenrangsmennesker 

De idioter falder fra jævnligt

Det sikkert, det stemmer, luk de persienner 

Djævelen spiller ikk' åben med mindre han skinner

En vinder ved kun en tåbe har problemer

En vinder med venner på fingre men ikke sine hænder

For der ska' høres klinger i dem inden sandet rinder 

Livet ligger på skinner, det' lækkert, man døjer med det

Følg det vedlagte skema, hvis ikk' du ka' li' det så kløjs i det

Intet helligt i verden ligger til højrebenet (nix)

Det sku' da lige være vægten på toilettet

Den er sikkert 21 gram lettere i øjeblikket

Din sjæl sidder i kørestol med fingeren på joystikket"

De' afsendere, vi bare modtagere

De forventer applaus, anerkendelse og trofæer

Og tro mig deres kroge de har modhager

Og de har dig på krogen

Men finder aldrig nogen tilfredsstillelse 

Vi mennesker bider på af gode hjerter

Rovdyr elsker duften af frygten, oh yeah

Så pas på med at gå her, de æder dig rå her

Og de har dig på krogen

Men finder aldrig nogen tilfredsstillelse

Fem udvalgte numre fra mig til jer. 
- Jeg håber, at jeg enten har vækket eller hævet spændingen hos jer. Nu er der kun en sidste ting at sige: 

Den her er for de tusinde rim og ubeskrivelige timer
For de mistede filer og uudgivede skiver
For de blå toner, når smilene stivner
Men smil når de filmer - det' de stiplede linjer
Den her er for de tvivlende rim og missede pointer
Når selvbevidstheden hviner og beatet det skipper
For de blå toner, når smilene stivner
Men smil når de filmer - det' de stiplede.......

- JB

Dialekten - Spis Rester II

I 2005 rappede en af mine undergrundshelte, Geologic, fra Seattle-duoen Blue Scholars: "I heard a few heads say that hiphop is dead / No it's not! - it's just malnourished and underfed". Budskabet med disse linjer var - og er - at ja, hiphoppen er blevet allerhelvedes watered down og miserabel på rigtig mange områder, men død vil den aldrig være, for så længe der er liv i undergrunden har Frk. Hiphop det strålende.
     Chewbacca og Nota Bene i Dialekten (der, som de fleste nok ved på nuværende tidspunkt, er mine helt store undergrundshelte her i kongeriget) er af præcis samme holdning. På "Ingen Skød" rapper de:

"De sir' hiphop er død, vi sir' den bare har skiftet form /
For ingen så nogen der skød, og der' stadig rugged kids i gården"

- Med Spis Rester II kunne beviset svært være meget klarere: Hiphoppen har det fantastisk!

Op til nu har Dialekten været en gruppe som man "kun" kunne nyde i små bidder af gangen. Enkelte bidrag til diverse mixtapes her og der, og så naturligvis Ude Af Frekvens EP'en fra 2009, der trods sin lille 6-numres format forbliver en af de bedste danske rapudgivelser i mange år. Spis Rester II er altså første egentlige langspiller fra duoen, og så er den endda "bare" forløber for deres debutalbum Stiplede Linjer, der lander engang i sensommeren. At materialet på Spis Rester II skulle være "rester" er dog helt ubegribeligt, da bundniveauet er så svimlende højt at det burde give konkurrenter musikalsk højdeskræk fra første sekund.

"Det' rytmen i melodien, det dit fix midt i virvaret /
Et genuint high á lá heroin /
Det' en beduins oase midt i tørre tider /
Det' sabotage på industriens pyramider"

Chewbacca og Nota Bene åbner på Spis Rester II døren ind til et univers, der af kendere vil virke dejlig bekendt. Det er vanen tro den mørke, tunge, jazz'ede, intense og knivskarpe side af hiphoppen vi befinder os på. Dialekten leverer den lyd, som hiphoppen selv har savnet, helt uden at det virker søgt eller forceret. En blanding af ydmyg respekt for kulturen, mesterlige tekniske færdigheder og et ikke-eksisterende behov for at lufte frembrusende egoer, gør, at Dialekten har "dét dér" som jeg i flere år har forsøgt at sætte ord på. Når de rapper, lytter man ikke bare til ord, der rappes ind i en mikrofon i en boks. - Man lytter til to unikke karakterer, hvis indlevelse, sans for dramaturgi og livliggørelse af lyrik får det meste andet rap til at virke grinagtigt banalt. På "Faldet" rapper Nota Bene: "Det meget tæt på latterligt så let jeg har det", og det er næsten helt rart endelig at opleve lidt af den indebrændte stolthed se dagens lys, for her er endelig tale om MC'er, hvis skills faktisk er proportionelle med blær'en:

"Jeg har skrevet sange, tekstforfattet, blækklattet mig frem /
Forelsket i nattens skygger, var gemt når jeg battlede mine egne /
Men drengene festede og knaldede non' kraner /
Det' grunden til jeg render rundt med det her latterlige garb /
Min brandert lovede ikk' at klippe det før albummet er klart /
Så nu sidder jeg på lokum og pukler med bomben bars /
Mens resten af branchen drukner i tåbeligt bras /
Toaster jeg brød i morgenkåbe og koger lidt kaf' /
Og venter på de vågner, jeg håber det' snart /
For de numre de pumper virker dummere end pap /
Ren Carl Mar Møller på coke op i nummeren på Karen /
Så jeg slukker for radioen og finder guldklumperne frem"

Om det er skarpsleben battlerap, hverdagspoesi fra rendestenen eller historiefortællinger der langes over disken, så gør de det til UG med 'X'. På "Hvem" fortæller de historien om den manipulerende og magtliderlige Pia, der møder den forskruede Peter over nettet, og hele opbygningen af historien, baggrundspræsentationerne af de to karakterer og leveringen af klimakset bevidner ypperlig forståelse for tekstforfatning. "Luftalarm" og "Træk Stikket" er ligeledes strålende eksempler på selv samme.
     En stor del af tiden går med at dele ud af lyriske ørefigner over "sovsetunge beat" med "smilebåndet i mol", og det er en udsøgt fornøjelse at være tilskuer til deres gladiatoriske afklapsning af alt fra grime-rappere til håbløse MC'er. "Hva' Det Er" er en af mixtapets perler, hvor en ualmindeligt veloplagt Trepac gæsterapper over det potentielt tungeste beat jeg nogensinde har hørt i dansk rap, og Chewbacca vrisser: "I ristede uden tilbehør, bare pissetørre / Og spiller big dogs, mentalt er I på havenissestørrelse".

Produktionerne er generelt set mageløse! Der er det obligatoriske tordenbrag af et beat fra Davey i form af "På Mellemhånd", Lars Da Fari bidrager med lidt gyngende reggae på "Faldet", Nota Bene viser på "Løs Op", at også han er ganske ferm bag knapperne, og så har PsoriaKriz og Chewbacca smedet "Min Øl" sammen, der simpelthen er en led satan af en banger, der bliver revet godt og grundigt rundt af Lil' Søster kollektivet.
     Chewbacca har egenhændigt sat resten sammen, og selvom jeg var klar over at han var dygtig, overraskede han mig alligevel positivt. Mixtapet åbnes med den sublime "Grobund", hvor bølgende trommer og jazz-blæsere danner et pumpende men stadig melodisk tilbagelænet beat. "Bang'ne Soul" og "Mellem Himlen Og Jeg" er pragtfulde nakkebrækkere, og produktionen på "Røgringe #1 og #2" løber én koldt ned ad ryggen med klagende vokalsamples. Og så må den bombastiske "Ingen Skød" selvfølgelig ikke glemmes; et bragende pragtstykke hvor Chewbacca rapper:

"Men nu det' cool at tage afstand fra kulturen /
Fordi det blev fortyndet som saftevand til forbrugeren /
Så det' da klart at man fik lortet forpurret /
Som et fucking juletræ, kom la' os hænge bling på skulpturen /
Lige indtil den statue den smadrede /
Er det så bare et stort vacuum vi efterlader /
Ja noget gik itu og noget nyt opstod /
Vi tager de gamle murbrokker og bygger på'ed"

Pyha. Der er ikke synderligt meget negativt at sige om det her. Produktionerne på "Luftalarm", "Hvem" og "Timeout" går måske ikke lige så rent ind hos undertegnede som de resterende. Den potentielt største fare ved Spis Rester II er, at den stil der lægges for dagen er så ens hele vejen igennem, at man måske ender med at skippe flere tracks, - ikke fordi de er dårlige, men fordi de minder så meget om andre numre på mixtapet der er bedre. 
Men som i forhåbentlig har fået fornemmelsen af i løbet af anmeldelsen her, så er det all in all ganske storslået det vi har med at gøre her. Var man lidt mindre mærkelig end mig, kunne Spis Rester II sikkert godt forsvares til fuldt hus på karakterskalaen. Grunden til at jeg "venter" med topkarakteren er, at jeg vil være sikker på at I ved, at jeg motherfucking mener det den dag jeg giver et dansk rapalbum topkarakter. Måske kommer den dag med Stiplede Linjer?

5/6

- Jeppe Barslund

DERFOR skal I glæde jer til Dialekten!

Jeg husker det som var det i går.
Året hed 2009 og et brev dumper ind ad brevsprækken. Afsender: "Echo Out" - ingen idé om hvem det er. Et anmeldereksemplar af Spytbakken #3 ligger deri. Jeg kaster et blik på tracklisten og genkender ingen navne. På med skiven og op med volumen. Dialektens "Kryb" flyder ud af højtalerne og jeg taber kæben. Mit syn på dansk rap blev ændret permanent fra dét sekund - til det bedre naturligvis - og jeg har været fan af Dialekten og Echo Out lige siden.
Der er ingen tvivl om, at Dialekten er min favorit danske rapgruppe igennem alle tider. Det "sjove" er, at de er blevet det, kun ved hjælp af et dusin enkelt-numre og en 6-numres EP. I kan derfor nok forstå, at jeg blev ovenud lykkelig da nyheden om ikke bare én men hele to langspillere fra Dialekten i 2012 brød ud.
Den 3. august lander duoens officielle debutalbum Stiplede Linjer, og som hype op til udgivelsen udgiver de 15-numres mixtapet Spis Rester II d. 26. maj.

Er det tilfældet, at du ikke kender Dialekten, så vil jeg med denne post vise dig hvad du er gået glip af. Kender du dem allerede vil et genlyt bestemt ikke skade.
     Det her kunne måske lugte lidt af, at Echo Out har spurgt om ikke jeg vil lave lidt larm om Dialekten op til deres releaseparty, men det her er mig - Jeppe Barslund - der bare gerne vil være sikker på, at I derude er bevidst om gruppens eksistens. Damn det ville være ærgeligt at gå rundt, ubevidst om det her musik! Jeg har plukket mine fem favoritter.

"Kryb"

Fra Spytbakken #3

"Kryb" var som sagt min introduktion til gruppen, og hvilken en af slagsen! FlotteDavey's beat er af en anden verden. De jazz'ede elementer, vokal-samplet og de stramme trommer går op i en højere enhed og danner perfekt bund for Nota Bene og Chewbacca, der begge rapper som en drøm, ind og ud af hinanden. Uden tvivl på top 10 listen blandt bedste danske rapnumre. 

Chewbacca
Jeg står ved lygtepælen
Tvivlsom om hvad der skal transportere mig, noget sir' mig løb for dælen
Ønsketænkningen ka' ikk' indhente din glød til vægen
Og hva' nytter det og stå og sparke til lygtepæle

Nota Bene
Jeg sir' til mig selv jeg ikk' et bistert væsen
Men jeg får for tit fornemmelsen af jeg er så pissed at det sitrer i pelsen
Og den agressive energi gir' blister på sjælen
Men længslen for at frigive den slår gnister når jeg griber pennen

Chewbacca
Ubeslutsomhed og tvivl følger hinanden
Hiver mig med på bølgernes dans, håber bare jeg skyller i land
På en palmestrand hvor jeg ka' ryste de forbandede kryb af i sandet
og skrive første vers til min salmesang

Nota Bene
Yo når jeg skriver, stikker jeg pointerne gennem flowet
Du kan ikk' være sikker før tvivlen er gennemgået
Og de fleste nåede det ikk', så vi må vende toget
Med så broget musik de ikk' ka' kende start og ende på'ed
Men vi' der snart, auf wieder sehen
Tænd weeden
Pis dit navn i sneen inden graven visker det tavst til en
Goddavs Nota Bene, djævlebarn for fanden
Skeen må i den anden før det for sent
Jeg skal ha' vinger men hører en kalden
Så smid halvdelen og få det hele tilbage i skallen
Eller mist forstanden, og jeg' mest til den anden
Altid pissed og på spanden
Pessimist men bespist og bevidst om en anden skæbne end den jeg fik
Så jeg vel glad når jeg' pissetrist
Vissen egoist, skiftende mellem helligdom og diabolik
Min ateist skrifter kun via musik
Og forvirrende Dia-logik til skriften
Skriger på det hvide snit
Men mit blik er bredt jeg ser det tydeligt
yeah, gammel-ung, gumpetung samtidig klog og dum
Flower dumt på det sprog der må forståes som kunst
Verden skifter på få sekunder
Det ene øjeblik skinner solen det næste går den under
Ka' ikk' finde hoved eller hale
Roder mentalt men koden er knækker og mismodet er kvalt

Tvivlen gir' mig kryb
Og jeg ryster dem af, for de kradser bare jeg løfter min hage
Og jeg gider ikk' og løbe
Så jeg må rocke dem væk og la' lopperne spjæt' op i det mix
Tvivlen gir' mig kryb
Og jeg ryster dem af, for de kradser bare jeg løfter min hage
Og jeg gider ikk' og løbe
Så jeg må rocke dem væk, yeah rocke dem væk, rocke dem væk

Nota Bene
Jeg åbner døren for tvivl, krybene de kravler ind
Der mørkt udenfor, lyset tiltrækker dem
Jeg rækker fingeren frem, de bider armen af
Jeg sku' ha' kvittet for længst og hørt på hva' karma sagde

Chewbacca
Den sultne lyriker sidder med en flaske chateoux
Får kuldegysninger ud af det blå, og så glasset itu
Haster ud af hans stue, fuld og pissed off
For han har stadig ikk' nået de ting han skulle sidste år

Nota Bene
Men det går bummelum-be-di-bum-ba-ba
Blues, når jeg presser juice på de tvivlende lus
Der gir' livsgivende ruser og hvirvlende loops
Jeg kvitter rimskrivningen og la' linjerne cruise

Chewbacca
Jeg spænder livrem og sele
spurter på eksede ben
For at nå de sidste lygtepæle inden de slukker en efter en
Måske det for sent
De sidste glimt er uden for rækkevidde dummy
Du' så stenet du kun ka' trække på smilebåndet
Smilehullerne blir' til grøfter du ikk' ka' komme op fra
Du' fuld af løfter man hva' gør du med ti tommeltotter
Jo større spørgsmålstegn jo mere søger du bortforklaringen
Men alle vejskiltene fører til korsvejen
Hør på forårsregnen, den renser din sti ren
Og gir' dig en ekstra håndfuld chancer til at gribe dagen
La' de kryb bli' fodder for dine rotter på loftet
Hop ud på avenuen igen
Find dit glimt og så rocker du spottet
Yeah, la' intet sætte dig i bås
Læg de flows tættere end k k Kegr med dåse
Bang din soul til der ikk' er mere aerosol i dig
Og du flyver på rusen som en alkoholiker
Ja jeg prøver ihærdigt at slå mig løs
Rive mig fri fra et mærkeligt hjerte der nok burde undersøges
Og jeg' tit tæt på og lige ved
Men livet er som et S-tog, altid på sporet med en begrænset frihed
Det kræver mod at bryde fri, og følgerne kan være modbydelige
Men jeg må snart tage chancen, selv med en chance for at falde
Så jeg ka' ryst' de kryb af mig en gang for alle

Tvivlen gir' mig kryb
Og jeg ryster dem af, for de kradser bare jeg løfter min hage
Og jeg gider ikk' og løbe
Så jeg må rocke dem væk og la' lopperne spjæt' op i det mix
Tvivlen gir' mig kryb
Og jeg ryster dem af, for de kradser bare jeg løfter min hage
Og jeg gider ikk' og løbe
Så jeg må rocke dem væk, yeah rocke dem væk, rocke dem væk

"Hvor Perfekt Du Er"

Fra Spytbakken #2

Det her nummer er vanvittigt! Igen er det FlotteDavey på beatet, og han har kreeret et beat der er så rytmisk "forvirrende" og kompliceret at jeg slet ikke ville ane hvordan jeg skulle gribe det án som rapper. Nota Bene er alene på dette nummer, og han tæmmer den kaotiske produktion til perfektion, og leverer måbende flotte linjer over det dundrende beat.

Okay, yoyoyo
Skoene er for små, hatten for lille
Jeg ville få mig noget der passed' hvis man ku' handle med skills
Men jeg ka' ikk' spille en rolle der ikk' passer til
Så der ingen skrills til fattig-ass Niels
Når jeg battler for pils, nasser din datters happy meal
Og smasker tilfreds og vasker mit fjæs i din mass appeal
Crusty ass for real, jeg har et job men jeg tjener ikk' nok
Jeg må i skraldespanden og pille
Stille sulten ikk' skoene
Finde guldet og slip' for at være beroende
På familien for det klart de støtter hvis jeg be'r dem
Men Bøtker spytter klart, det nytter ikk' at tage den derhen
Må løfte mit eget, fordreje lykken og få bøffen klar
Jeg' kok i egen køkken og jeg må ha' kød i eget
Hiphoppen gør nar
Den farede vild i poppen
Så nu vi frivilligt arveløse, forargede kids med ild i kroppen
Så vi rocker, men ikk' i rytmer nærmere spasmer
Mellem antisociale ticks og materielle orgasmer
Så til alle har plastik allergi og fri for lykkepiller
Binder jeg løkker til mine dæmoner når musikken spiller
Ja Niller spiller jazz-pastiller, boom-bap klassikere
Med løftet midterfinger til vores forskruede nationalister
De føler sig truet, putter alt i register
Lever livet ved roden og tar' smilende som gisler 

Men løft hoved, min ven
For lykken er på mode igen
Så løb hva' du kan for pastiche og penge
For hvis du ikk' smiler, viser vi tænder og stemmer dig hjem
Men løft hoved, min ven
For lykken er på mode igen
Så æd grønt og dyrk yoga
Send penge til Unicef 
Og care for dit velværd, for at vise verden hvor perfekt du er

Men flasken splintrer, karmaen find dig
Glimrer hvis et fraværd som vinter
For ham her var en vinder
Men nu ligger jakkesættet og snakken går
For han blev stukket ned af samme bums han stak en hundred-lap i går
Så nu vokser kløften
Mellem de lykkelige og de knap så kløgtfri, der ikk' bare lige ka' købe sig fri
Men sidder fast med følelsen af svin
Mens vi smiler og træder høfligt forbi
For hva' fanden rager det mig
Jeg har jo mit skidt med ham i rendestenen så længe valget er frit
Men alt er tilfælde, alt er tilladt
Der ingen spilleregler, hvis du vil så gør det
Før det for sent og modet er størknet
Få nu hoved ud af mørket
Løft op i skørtet, kys din tøs for jeg før det
Nørdet legebarn, glad orangutang
Med mad i maven men er stadig bange
For vi plastiklaminerer sjælen så skidtet ka' vaskes af
Den eneste hage er den forbistrede plastiksmag
Man hva' fa'en, det bare lidt mere sukker til dine havregryn
Glem kritikken og lad egoet skrabe skyen

Men løft hoved, min ven
For lykken er på mode igen
Så løb hva' du kan for pastiche og penge
For hvis du ikk' smiler, viser vi tænder og stemmer dig hjem
Men løft hoved, min ven
For lykken er på mode igen
Så æd grønt og dyrk yoga
Send penge til Unicef 
Og care for dit velværd, for at vise verden hvor perfekt du er

"Opkald"

Fra Spytbakken #5

Jeg kan huske, at det første jeg tænkte da jeg hørte dette nummer, var: Modern Day City Symphony. Chewbacca har produceret beatet, der med elementer af jazz, længselsfulde strygere, guitar og gungrende trommer lyder som noget Embee kunne have produceret for Looptroop tilbage i 2000 (læs: ekstremt flot beat!). Lyrisk retter Chewie og NB blikket bort fra battlerappen og fokuserer på noget mere indadvendt poesi, hvilket de også mestrer til nær perfektion. Især Chewbaccas del er utrolig personlig, følelsesladet og smukt skrevet.

Nota Bene
Jeg har tabt troen, ka' ikk' finde roen i mit eget
Så egoet knækker og knuser endnu et spejl
Fejlfindingsprogrammet kører i overdrive
Og lover mig endnu et nederlag selvom jeg flower tight
Ingen er dope som mig
Men fuck it jeg skubber tankerne til venstre
Og skriver mig en sang som en undskyldning for ikk' at snakke med mennesker
Elsker mig selv mer' end nogen anden
Men det lykkens gudinde gør ved mig gir' mig lyst til at flå hovedet af hende
I nat fik jeg et opkald fra en ex lidt i fem
Der nok bare ville knalde, kalde mig en nar og så bar' ta' hjem
Og det havde været fint, men jeg tog den ikk'
Hun skal skoles lidt så jeg ka' ringe hende op nu og kalde hende en forskruet bitch
Og jeg ved jeg' twistet og mistet noget essentielt
Mens jeg har gået og ledt efter Ms. Helt Speciel
Jeg sigter for højt jeg må ha' fuglen på øverste gren
Nægter at nøjes, jeg må ha' kys fra creme de lé creme
Og ikk' en tøjtet tøs fra et katalog fra Vogue
Men en der ka' tale med mig på et sprog jeg ka' forstå

Og i et toneleje der ikk' gir' tinitus
Men det en pinlig utopi så jeg blir' i min rus
x3

Jeg ka' ikk' se om jeg' ved starten eller enden
Om jeg får fred eller dobbelt så meget drama og går igennem
Men jeg går med
Uanset hvad og hvor mange mil 
Så skraber jeg bunden og skyerne med samme smil
Illuminerer mørket så godt jeg kan
En voksen mand anerkender livet ikk' er lutter boblevand
Der koldt på savannen, om natten æder vi hinanden
Så man må slås for at holde frosten fra forstanden

Chewbacca
En af mine nære venner fik en søn forleden
Den slags varmer om hjertet
Det gir' tro på at græsset kan blive grønt med tiden
Men drømmeriet skubbes væk da jeg får et opkald
Fra min kære far der siger hans mors dage er nok talte
Men det intet chok med alt det hun har været igennem
Næsten ti år som spøgelse i samme værelse og seng
På grund af simple uenigheder i min familie
Der endte med kunstig livsforlængelse, ikk' med naturens egen vilje
Og jeg kendte hende kun meget svagt desværre
Men trods de forskellige sprog så talte vi gerne
Hun var pianolærer, tidligere sangerinde
Ja, vi mange der har brug for at komme ud med klangen derinde fra
Ærer dit navn Elsa Kyster
Ta' vores kærlighed med i graven til der varmt og når du fryser
Og hold der tør når de siler ned
Nu ka' min familie få ro i sindet og du ka' hvile i fred

For folk fortjener bedre hvis det må stoppe så giv dem vinger
Især hvis de har levet og de nået til hvor livet ender
x2

Jeg ka' ikk' se om jeg' ved starten eller enden
Om jeg får fred eller dobbelt så meget drama og går igennem
Men jeg går med
Uanset hvad og hvor mange mil 
Så skraber jeg bunden og skyerne med samme smil
Illuminerer mørket så godt jeg kan
En voksen mand anerkender livet ikk' er lutter boblevand
Der koldt på savannen, om natten æder vi hinanden
Så man må slås for at holde frosten fra forstanden

"Ude Af Frekvens"

Fra Ude Af Frekvens EP'en

Ude Af Frekvens er egentlig en sjov udgivelse. Dialekten er en gruppe - eller en duo om man vil - men på intet tidspunkt på udgivelsen rapper de på samme nummer. På den anden side bevidner det måske i virkeligheden bare om en fantastisk kemi, at de netop ikke føler behov for at lave alt sammen. Både Nota Bene og Chewbacca har et nummer betitlet "Ude Af Frekvens", men i min bog er Chewies en tand bedre. Han har selv produceret beatet, der bæres op af et sindsygt effektivt samspil mellem pumpende trommer og en savtakket basgang. Tilføj dertil nogle spinkle, næsten westcoast lydende tangenter og en flabet harmonika-melodi (tror jeg det er) - så har du et mageløst beat. Hverdagens-poesien er lige i øjet.

Silhouetter af hvem jeg er og hvad jeg ku' blive

Vælter på scenen, fortid, fremtid og nutid, yir de smelter til én

Det ufuldendte menneske bruger hvad end det har

Udnytter det fra start til ende og fra ende til start 

Jeg tænker så klart, det burd' være så let det hele

Men det sænker min fart jeg ikk' ka' klare de ekstra mil

Så jeg snupper en power skra'wer 

Lukker mine øjne, men det stadig de grå toner der farver min aura

Ja sådan trawer vi, zombies

Overtræk på min søvnkonto, mangel på tilstedeværelse åndeligt

Jeg ænser ikk' spor, overser ledetråde

Og jeg har ikk'engang haft mine næsebor nede i noget

Vi søger efter, men hør' ikk' efter

Sløret' tekster ryger ind ad det ene, ud af det andet øre lige efter

Vi nyder nu'et imens livet derude blir' intenst

Helt uden at æns' vi' ude af frekvens

så

Kast dem op for rander under øjnene

Kast dem op hvis hjertet brænder under trøjerne

Kast dem op hvis I strandet på øen "misfornøjelse"

Og kast det op der forstyrrer fordøjelse

x2

Jeg holder mig bag beatet, vil aldrig ta' noget for givet

Derfor tilbringes de fleste dage i lydarkivet

Og jep, jeg nyder livet selvom det ku' være bedre

Men skidt med det, jeg skriver videre på værket og

Jeg har herre æder

Min mave rumler og jeg hungrer efter funky trommer på de mest sære steder

På arbejde, på lokum, i bus eller tog

Det' det der husker mig på hvorfor min puls den vil slå

O.K.

Jeg lider ikk' af søvnløshed

Men efter 30 linjers rim'ning tror jeg døget har 36 timer

Det begynder at blive slørret herinde bag ved

Men ingen undtagelse, der ingen sovepille indtagelse

For hvorfor skulle man fylde sig op med kemikalier

Når det hele bare hober sig op inde bag os

Koffein er mit vand og nikotin er min ild

Prøver at variere kosten og få rigeligt med timer til chill

Men ka' ikk' stop' når mig og mit crew griber til pils'

Så efter weekenden er alle vitaminerne spildt

Mit immunforsvar er ligesom Saddam i hulen for jeg

Fanger mig selv i at klamre mig til den smule jeg har

Har en masse at beklage mig over socialt

Det lyder gammelklogt, men har det bedst de dage hvor jeg sover normalt

Overskud til mit job, overskud til hiphop

Overskud til at holde hjulene igang som en discjock'

For det for nemt og flygte ind i et musikprogram

Ville helst være en lykkelig ignorant

Men jeg den realistiske, blødsødne stodderkarl

Holder det rødglødende selvom jeg rådner mentalt

Så jeg skrælder det rådne æble, kaster skallen ad helvedes til

Vil hellere miste hovedet end at spille det selvfede spil

Jeg nyder nu'et imens livet derude blir' intenst

Men ikk' uden at ænse' jeg ude af frekvens

Kast dem op for rander under øjnene

Kast dem op hvis hjertet brænder under trøjerne

Kast dem op hvis I strandet på øen "misfornøjelse"

Og kast det op der forstyrrer fordøjelse

x3

"Melodien I Larmen"

Fra Ude Af Frekvens EP'en

Det er så her jeg bliver nødt til at bruge store ord! Nota Benes solo-track "Melodien I Larmen" er min #1 favorit skæring i dansk rap historie. Bum. Så er det sagt. Alt ved dette nummer er genialt. FlotteDavey's beat, der helt uden om de gængse sang-opbygnings-formulaer får lov til at rulle i langt over et minut som instrumental, inden NB overhovedet går i gang, er bragende flot skruet sammen. De tunge trommer, hi-hatten og bas-gangen danner tilsammen et af de sprødeste fundamenter for at beat jeg nogensinde har hørt, og med strygere og blæsere oven i hatten er det rent ud sagt en mirakluløs kreation. Jeg behøver nok ikke sige mere, lyt for dælen!

Instrumentaliteten, taler til vokal atleten

MC'en sampler ord og tilbagebetaler trompeten

Maler kor og piano-soloer

Fra en planet der er så splittet, vi må forene den med de musikalske broer

Fra Indien til det kolde nord, fra maracas til bongoer

Et slags melodisk mirakel blir' skabt så din ånd gror

Vi rocker alt fra jungletrommer til koklokker

Jeg op' i den boks på et beat der har brug for mig

Slip dit inderste løs

La' verden stirre, vær' ikk' nervøs

Lad kinder blive røde stik en finger for karrieren kuvøs

Jeg slingrer folk tænker "den køter er herreløs"

Nope, jeg lærer bare at leve og selv det mærkeligste forsøges

Men tiden løber fra mig

Jeg rammer ikk' de mål jeg sætter så nu spjætter hele min arm for skrivekramper

Jeg stamper i jorden for lidt varme

Men ingen alarm

Jeg bare endnu et barn der brænder for melodien i larmen

Yo i den her verden af papirer

Skriger hjertet på stærkere værdier

Så jeg mærker efter og iværksætter mine skriblerier

Befrier indespærret energi

Og sammen med Dia læner vi os tilbage, nyder vejret

Og ignorerer vores ni-til-fire

Men legepladsen skrumper

De bomber Staden og Ungern'

Strammer grebet på trods af den stadigt stigende hunger

Eftersvar på det der forundrer

Men skattefar fordummer vor kunstnere

Så nu graver de guld i stedet for de tanker der gør det hele lidt smukkere

Som undergrundskunstneren der farvelægger boligbunkerne

Mumler vi vores poesi til melodien i jungletrommerne
Vi muntrer os med breakbeats, graffitti og rim til ungerne

Fumler med plader, graver støv og glemmer guldklumperne

Så la' musikken spille

LMS æd den lykkepille

Skrig "yes yes, vi fresh yes" når de andre er døde og vil chille

Vi stamper i jorden for lidt varme

Men ingen alarm

Vi bare et crew der står sammen om at fange melodien i larmen

. . . . . . . . . .

- Det var mine fem Dialekten favoritter. Jeg håber jeg har udklækket en håndfuld nye Dialekten fans. Vi ses på Operan d. 26. maj når de udgiver Spis Rester II - det bliver en fænomenal aften, og bor man i hovedstadsområdet så anbefaler jeg på det kraftigste, at man tropper op, drikker en øl, hører noget godt musik og viser, at der er liv i undergrunden. Jeppe Barslund over and out.