
Hvordan går det så med at få et album ud, når man allerede er en gud i folks øjne? af helvedes til! "Perceverence" er et usandsynligt skuffende album. Madlib har produceret det hele, og det er nok der fejlen ligger. Madlib er dygtig, men han er også meget eksperimenterende, og Percee P har ikke brug for eksperimenterende musik til at bakke ham op. Han har fastsat sig som en tryllekunstner når han har mikrofonen i hånden, hans flow er fremragende, og hans evne til at spytte guddommelige rim af, vil ingen ende tage. Så hvad der havde hjulpet, havde været rigtige hip hop beats, fra folk som han med sikkerhed ville kunne have fået med sig. Jeg mener her DJ Premier, Large Professor, Pete Rock og Diamond, folk i den liga.
Madlib kan skabe ekstremt god musik, og numre som "Ghetto Rhyme Stories", "Raw Heat" og "The Lady Behind Me" hjælper da også albummet i den rigtige retning. Desværre er disse tre numre faktisk de eneste der siger mig noget. Beatet på "Last of the Greats" er helt igennem fantastisk, og det kunne meget vel have været classic material, hvis ikke det var fordi Madlib vælger at skifte beatet over til et komplet ligegyldigt et, efter blot 10 sekunder. Sådan noget bliver jeg fandme' sur over, hvorfor spilde så fremragende en produktion, fremfor en 100% intetsigende en? Makes no sense at all...
Albummet svækker ikke Percee P's status, men personligt havde jeg da set frem til at forrygende album fra en af hip hop industriens vigtige personligheder, det er ganske simpelt bare ikke lykkedes.
Peep lige den her musikvideo, til den legendariske battle mellem Percee P og Lord Finesse. Dén var med til at markerer Percee P som en fremragende lyriker, og da den udkom i '89 var der heller ikke et øje tørt. Og så check lige linjen "Yo' lines are like a empty prison, what a waste of bars", det er virkelig noget crazy shit. Det er dog også Lord Finesses'.
3.5/6