Det er blevet jubilæumstid for anden gang i denne blogs historie. Om 2 anmeldelser runder vi nummer 200, og som tak til jer højtelskede læsere, der har gjort det til en udsøgt fornøjelse for mig at anmelde hiphop, giver jeg jer en lille gave, en lille treat, i form af ny fantastisk musik, som i ikke anede at i vil komme til at elske!- Er der noger jeg personligt sætter utrolig stor pris på, så er det at blive introduceret for nye spændende kunstnere. Jeg er faldet over en sådan, og da noget siger mig, at der ikke er mange der kender ham, er det mig en glæde at kunne præsenterer ham - det har både han og i fortjent. Ladies and gents, I give you Bambu.
Det hele startede med, at jeg, efter at have fået nyheden om, at Blue Scholars arbejdede på en 2010 release, smuttede ind på deres blog for at se om der var noget info om deres kommende album. Der var der ikke, men til gengæld stod der, at det ville blive et travlt år for Sabzi (producer, Blue Scholars), da han også arbejdede på en EP sammen med den her rapper ved navn Bambu. På daværende tidspunkt vidste jeg intet om Bambu, men tænkte, at siden Sabzi - som jeg ser som en af de aller bedste producere lige nu - gider at producerer en EP for ham, så må han kunne et eller andet. Jeg smuttede ind på iTunes for at høre lidt, og blev så imponeret, at jeg købte alle hans solo udgivelser med det samme. Self Untitled... er hans debut.
- del 1 af 3 -Bambu er filippiner, men er født og opvokset i Los Angeles, Californien. Som lille havde han nogle turbulente år med skilsmisse forældre og fattigdom, der tvang ham til at bo på gaden on/off. Som ung blev han bandemedlem og opererede aktivt i det kriminelle miljø. Han har siddet i fængsel et utal af gange, sidst for væbnet røveri. Da han blev løsladt meldte han sig ind i militæret, og da han havde tjent sin pligt og vendte tilbage til L.A. var han som født på ny. Han lagde fortiden bag sig og startede et nyt liv. Han begyndte at lave musik istedet for at hænge ud med small time gangsters på gadehjørnerne, og han involverede sig heftigt i politiske organisationer, primært som medlem af Kabataang maka-Bayan (Pro-People Youth), som var, er stadig er, en af de største organisationer for filippinere i Los Angeles.
Bambu er altså den levende solstrålehistorie om en ung og nærmest fortabt thug, der efter at have gjort militær tjeneste vender tilbage med et komplet forandret livssyn, og fra da af sætter sig for at dedikere sit liv til den gode sags tjeneste. Som han rapper på "Rear View":
"Memories are cool but I need something tangible /
That's why I write rhymes to document my lifetime /
And hopefully it serves the next generation as a guideline /
Babies outlined in chalk makes me swallow one /
Make me appreciate my family and my oxygin"
Den hårde barndom, bandemiljøet, kriminaliteten og den pludselige sindsforandring har beriget Bambu med en tilsyneladende utømmeligt fortællelyst, for hans ultimative karakteristik er rendyrkelsen af den substantielle og betydningsfulde lyrik. Samtidig besidder Bambu en særegen, dragende fortællekraft, der gør ham i stand til gang på gang at hive folk med ind i hans fortællinger. Tag fx den hjertegribende og sandfærdige "Ballad For Simone", der fortæller historien om en ung og godhjertet kvinde, hvis skæbne lider et sørgerligt udfald. Det er evnen til at bygge en elskværdig karakter op, kun for at bryde den ned igen, der gør Bambu så hamrende virtuos som forfatter. Han kan med meget få ord skabe billeder, der får en til at tænke en ekstra gang, fx med linjer som "fell in love with Veronice in junior high / and now she askin' for twenties when I'm passin' by" - man skal lige stoppe op og tygge på ordene for at forstå deres egentlige dybde og seriøsitet.
At Bambu også er teknisk superb er naturligvis en kæmpe bonus. Han kan de vildeste ting! På de mere stille og fortællende numre giver han ordene tid og har et afslappet flow, hvorimod numre som "Fabric" og "Peaveful Pistols" har så vanvittige flows, både hvad angår hastighed og ordkonstruktioner, at man nærmest mister pusten. Han gør det ikke så ofte på debutalbummet, men han viser dog, at han ER i stand til at sætte overliggeren så højt, at mange andre rappers bliver højdeskræk. Helt suverænt.
Produktionerne har også masser at byde på. Det er ikke muligt at opspore producernes navne, men jeg ved fra hestens mund - som man så fint siger - at det er Bambus venner, der har bidraget med beats. Og ukendte eller ej leveres der med fremragende musikalske udfald til følge, og der er lånt og inkorpereret et utal af genreelementer. - Luftigt og melodiøs jazz på "My Oshun", et sjælfuldt og atmosphærisk backdrop på "Yesterday", tunge western inspirerede guitarer på "Esu", elektronisk reggae og ska på "Boomshot", laid back og groovy sommer-hiphop på "Gamble of Life" og tunge, hårdtslående trommer på "Fabric". Der er meget af hvert, og lydbilledet er generelt utroligt imponerende.
Bambus debutalbum, Self Untitled..., har virkelig mange kvaliteter, og selvom den er lidt lang, og godt kunne have været foruden en lille håndfuld numre, så er det er en yderst lovende start på en karriere, der skal vise sig at blive stigende fantastisk. Yderst anbefalelsesværdig.
4.5/6
Support good hiphop!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar