Viser opslag med etiketten Otayo Dubb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Otayo Dubb. Vis alle opslag

lørdag den 21. april 2012

Otayo Dubb - Cold Piece of Work


Otayo Dubb har været fast inventar på west-coast scenen i mange år, men han har været ramt af sort uheld, for hver gang han har udgivet noget, har der været andre kunstnere, der lige har været en tand mere interessante, og som derfor har efterladt Otayo Dubb i skyggen. Første gang han forsøgte at bryde igennem med sin gruppe Co Deez', var Lyrics Born, Blackalicious, Hieroglyphics og Zion-I også på vej frem. Hvor mange af jer har hørt om en eller af flere af disse? Højst sandsynligt en del. Hvor mange af jer har hørt om Otayo Dubb? Nærmest ingen tillader jeg mig at tro.
   
     Jeg kendte intet til Otayo Dubb eller Cold Piece of Work da jeg købte pladen på udgivelsesdatoen, men da den blev udgivet via Beat Rock Music, som jeg er ganske tosset med, var det nærmest en obligatorisk investering. Flere numre gik rent ind, og "Show You the Door" blev hurtigt min favorit, ikke bare fra pladen men fra hele 2011. Af samme grund måtte jeg bare have den med på LEFTOVERS2011, hvilket heldigvis lykkedes. Få dage inden jeg "afslørede" tracklisten til Leftovers så jeg, at "Show You the Door" havde sølle 15 views på YouTube. 15?! I skrivende stund har den "hele" 200 views, men det giver for mig ingen mening. Sagen er endda den, at Cold Piece of Work ikke er en af de slags plader, der har et par gode numre, og så 10-15 fylde-numre. - Der er utroligt meget guf på, og alle ligger de i den grinagtige ende af YouTube-views-listen. Ja, jeg ved godt at det egentlig ikke betyder noget, og at man skal lade være med at sammenligne noget som helst med YouTube views, men at "Motivate" har 45 views, "2 Can Be" 17 views, "Drift Away" 37 views og "Oh Oh Yeah" 20 views fortæller mig klart og tydeligt, at vi lever i en forskruet verden.

Men lad os lige slå gearet i bak engang, og så på hvad Cold Piece of Work egentlig er for en plade.

Spørger man Otayo Dubb selv om, hvad slags rapper han er, svarer han "thoughtful, but not preachy... a little bit of conscious, a little bit of street". Han minder på mange måder om hans BeatRockMusic-kollega og label frontfigur Bambu, for Otayo byder både på rå historier fra ghettoen, opløftende tunes fra den solbadede vestkyst, og en lille dosis sjov og ballade. De forskellige ingredienser er tilmed balanceret ganske fornemt, så stemnings-variationen er ikke forvirrende og roddet, men helt tilpas. På "Show You the Door" får man både lidt westcoast attitude og nogle tankevækkende ord om samfund, først rapper Otayo:

"We the reason they enforce 'em a dresscode /
Hipsters dress up like Depeche Mode /
I don't dress retro, nigga I'm westcoast /
Northern California we don't like you we'll let you know /
That's why I got a "fuck you" attitude /
'Cause I ain't tryna climb to the top, I'm tryna catapult /
And if I step on some of y'all in the process /
I bet you're still callin' it progress"

Og senere hen rapper han:

"Man, some people sheepish, handin' me leaflets /
Tellin' me my life is indecent /
But lady look who got it worse /
Is it me or the one that profit off of church /
Or the addict who just try to rob you for your purse /
But you got a lot of nerve judging /
My pops was an addict, dammit I still love him"

Nummeret er mageløst produceret af CAV3, der virkelig har skabt en udsøgt jazz-perle, med et underspillet klinkende piano og et intet mindre end perfekt choppet vokal sample. CAV3 har også produceret en anden jazz-perle i "2 Can Be", med klaver, blæsere og et ekstremt lækkert omkvæd. Af andre standout numre bør den Keelay producerede, mellemgulvs-pulserende "Bang Ya Head" nævnes, med dit intense riff, og så har Otayo Dubb faktisk selv produceret flere af pladens bedste skæringer. Den blues-guitar besmykkede "Drift Away", den nærmest flabet lækre "Oh Oh Yeah", der bl.a. gæstes af Blue Scholars' Geo, og ikke mindst den små-fjollede "Motivate", hvor han har samplet en klassisk waltz-melodi. Lige på dette nummer er sammensætningen af beat og tekst faktisk en kende mærkelig, for teksten lægger en seriøs tone, men beatet lægger op til mere løsrevne festligheder, så det kan være lidt svært at vide, hvad formålet med dette nummer helt præcist har været.
Størstedelen er dog absolut fornøjeligt. Numre som "Give Me Tonight", "Let You Down", "A Lil More" og "Weak Heart" ligger i den kedeligere ende, og det trækker selvfølgelig en smule ned, men der skal ikke herske tvivl om, at Cold Piece of Work mestendels byder på yderst solid hiphop. BeatRockMusic kører tilmed en ganske fornuftig business over bandcamp, hvor man kan købe deres udgivelser for omegnen af 75 kroner inklusiv forsendelse. Et køb jeg bestemt ikke har været ked af!

4.5/6

"Motivate" feat. San Quinn


"2 Can Be" feat. Jay Anthony


"Oh Oh Yeah" feat. Tahaj the 1st & Prometheus Brown


"Show You the Door" feat. Sakima


- Jeppe Barslund

mandag den 19. marts 2012

LEFTOVERS2011


HipHopAnmeldelser & Ocean Prawns a/s præsenterer
LEFTOVERS2011

Nøøj hvor har jeg glædet mig til at kunne præsentere den her for jer! 
Det var virkelig "stort" for mig at udgive 2010'eren sidste år, men selvom 1'eren altid vil være ens "baby", så vil jeg med ærlighed i stemmen sige, at LEFTOVERS2011 er bedre og mere ambitiøs på alle leder og kanter.
Jeg har arbejdet på projektet i et halvt år, og næsten hele vejen igennem har jeg følt mig "My Super Sweet 16" -forkælet, for jeg har fået alt hvad jeg har peget på, med meget få undtagelser. Også numre, som jeg aldrig havde forestillet mig var mulige at få lov til at bruge. Det er fantastisk så langt man kommer ved at spørge pænt. 
LEFTOVERS2011 indeholder således både nogle af sidste års mere kendte undergrunds-hits som Evidences' DJ Premier banger "You" og Apathy's støvede hometown-anthem "Peace Connecticut", men i særdeleshed også nogle af 2011's forbigåede og oversete kunstnere som Sims, Otayo Dubb og Malcolm & Martin, der om nogen har gjort 2011 til et fantastisk hiphop år.
     Du kan altså få fem kvarters sublim hiphop fordelt på 19 unikke tracks, og det skal ikke koste dig en krone. Hvis du skaffer +1 ny fast læser til bloggen og like'r facebook-siden (begge gøres lige ude til højre), så er jeg mere end tilfreds. Når du har gjort det, sender du bare en mail til mig med navn og adresse, så sender jeg et fysisk eksemplar til dig. Kan det blive lettere?

Skriv til : 
jeppe_barslund@hotmail.com eller 
jeppebars@gmail.com

- Og jeg vil meget gerne høre hvad du synes om skiven, så når du har fået hørt den ordenligt igennem, skal du være mere end velkommen til at skrive en kommentar til indlægget og give din mening om mixtapet og projektet til kende. Jeg glæder mig til at høre hvad I synes om det.


LEFTOVERS2011 Traclist:

01. Zion I & The Grouch - Victorious People feat. Freeway & The R.O.D. Project
02. Toby - Sunshine Blues feat. Deacon the Villain
03. Reks - The Underdog
04. Sims - Sink & Syncopate
05. Theory Hazit - One For Jerome (Imperial Remix)
06. Otayo Dubb - Show You the Door feat. Sakima
07. Apathy - Peace Connecticut
08. Hassaan Mackey & Apollo Brown - Volume
09. Evidence - You
10. The Funk League - On & On feat. Sadat X
11. Malcolm & Martin - Ain't Seen Nothing Yet
12. Grieves - Falling From You
13. Marq Spekt & Kno - All Smiles (Plastic Mask)
14. Braille - DeepRest
15. Eligh & Amp Live - Ms. Meteor feat. Steve Knight
16. Theory Hazit & Toni Shift - Modern Marvels feat. Wildchild, Lightheaded & DJ Idull
17. Phonte - Who Loves You More feat. Eric Roberson
18. Doomtree - Team the Best Team
19. Blueprint - Welcome Home


Credits.
01. (A. Anderson, S. Gaines, C. Scoffern, L. Pridgen) Produceret af Amp Live. Taget fra albummet "Heroes in the Healing of a Nation" (Hard Boiled/ZandG Music 2011). 02. (T. Ganger, W. Polk II, A. Berg, J. Van Dijk) Produceret af Manifest Music. Taget fra EP'en "Evolutionary" (udgivet uden selskab, 2012 (nummeret udgivet som single i 2011)). 03. (C.I. Christie) Produceret af Blaze P. Taget fra albummet "R.E.K.S. (Rhythmatic Eternal King Supreme)" (Brick Records 2011). 04. (A. Sims, A. Bader) Produceret af Lazerbeak. Taget fra albummet "Bad Time Zoo" (Doomtree Records 2011). 05. (T. Washington, D. Walker) Produceret af Imperial. Eksklusivt Illect Recordings remix (Illect Recordings 2011). 06. (T. Muller, S. Williams, J. Boschetti, E. Strand) Produceret af CAV3. Taget fra albummet "Cold Piece of Work" (Beat Rock Music 2011). 07. (C. Bromley, E. Dewgarde, W. Dewgarde) Produceret af Da Beatminerz. Taget fra albummet "Honkey Kong" (Dirty Version Records 2011). 08. (H. Mackey, A. Brown) Produceret af Apollo Brown. Taget fra albummet "Daily Bread" (Mello Music Group 2011). 09. (M. Perretta, C. Martin) Produceret af DJ Premier. Taget fra albummet "Cats And Dogs" (Rhymesayers Entertainment 2011). 10. (Hugo, Soulbrother Suspect, D. Murphy) Produceret af The Funk League. Taget fra albummet "Funky As Usual" (Favorite Records 2012 (nummeret udgivet som single i 2011)). 11. (D. Jones, K. Lane, K. Hoffman) Produceret af DJ Revolution. Taget fra albummet "Life Doesn't Frighten Me" (Soul Spazm Records 2011). 12. (B. Laub, J. Karp) Produceret af Budo & Grieves. Taget fra albummet "Together/Apart" (Rhymesayers Entertainment 2011). 13. (M. Spekt, R. Wisler) Produceret af Kno. Taget fra albummet "Machete Vision" (QN5 Music 2011). 14. (B. Winchester, L.D. Griffin Jr.) Produceret af Symbolic "S1" One. Taget fra albummet "Native Lungs" (Humble Beast Records 2011). 15. (E. Nachowitz, A. Anderson, S. Knight) Produceret af Amp Live. Taget fra albummet "Therapy At 3" (Legendary Music/Live Up 2011). 16. (T. Washington, T. Shift, J. Brown, S. Herman, B. Winchester, M. Campbell, T. Pumphrey) Produceret af Toni Shift. Taget fra albummet "Modern Marvels" (Illect Recordings 2010 (nummeret udgivet som single i 2011)). 17. (P. Coleman, E. Roberson, E. Jones) Produceret af E. Jones. Taget fra albummet "Charity Starts At Home" (Foreign Exchange Music 2011). 18. (A. Sims, A. Bader, K. Smith, S. Alexander, M. Marquez, J. Samels, M. Wander) Produceret af Lazerbeak. Taget fra albummet "No Kings" (Doomtree Records 2011). 19. (A. Shepard) Produceret af Blueprint. Taget fra albummet "Adventures In Counter-Culture" (Rhymesayers Entertainment 2011)