"Pladen blir' nogenlunde så fucked up rodet som det her track er" siger Antik på det rimelig fucked up rodede åbningsnummer "Falafel på klods". Og der er jo nok noget om det. Antiks producer-opus Mesterværk er på mange måder lidt af en redelighed. Christian Sonnes æstetisk fænomenale cover-illustration, der gør alt det et pladecover skal, bevidner om et både gennemtænkt og gennemarbejdet projekt. Kaster man derimod et blik på tracklisten, navnlig den uhyre sporadiske spillelængde, der er delt ud til de ganske mange numre, føres tankerne ikke i samme grad over på et synderlig betænkt projekt, men snarere i retningen af en mere mixtape-præget udgivelse. Det har dog heller aldrig ligget i kortene, at Antik skulle udgive noget, der var lige-til. Han har alle dage opereret i den kringlede ende af den mørklagte undergrund, og klientellet har været derefter; de alternative, de lyssky og de decideret skæve skikkelser på den danske rapscene, der alle kan beskrives som det, Trepac på "Ammoniak" kalder "radio-inaktivt affald".
Kvaliteten på Mesterværk er svingene, da man får serveret alt fra undervældende, skitseprægede beats til formfuldendte perler - og alt derimellem. De mange gæster sørger for ditto mange forskellige indfaldsvinkler og udtryk, der varierer mellem det mærkværdige, det dybt enerverende, det usædvanlige og det blændende. Perkerjesus gør med sit bidrag sig selv til det mindst lovende projekt i lang tid, og der syntes ikke at være hverken hoved eller hale i EEs effektbetrukne bidrag. Der er heldigvis en del at komme efter i den mere flatterende ende af skalaen, hvor folk som bl.a. Esben, Marki Snøre, Loke Deph, Trepac, Khalern, Nota Bene og Mund De Carlo er med til at højne top-niveauet. Jeg er nødt til at nævne "Mysogynist", hvor Particle Man brillerer med det nok mest efne engelsksprogede rap (fra en dansk kunstner) pt., over et mørkt og detaljerigt beat, der lyder moderne og samtidig dufter dejlig gammelt. Højdepunktet kunne meget vel være "Kravl", hvor Loke Deph og Mund De Carlo på hver sin særprægede måde viser hvilke mesterlige artister de er, over et dystert, melankolsk og på alle måder veldrejet beat.
Trods det ikke uanseelige rod, der præger adskillige aspekter af Mesterværk, formår Antik at binde projektet sammen med et par røde tråde. Det er i særdeleshed den meget særlige lyd som Antik har fremmanet, der gør, at man aldrig er i tvivl om, at det er Antiks univers man befinder sig i. Lyden er overordnet set af grov og ulden karakter, ikke altid køn, men uhyre effektiv ift. pladens stemning som helhed. Endvidere er Mesterværk præget af en særegen og autodidakt indgangsvinkel til at producere beats, der rundt regnet ikke minder om eller lyder som noget andet. Antik tyr sjældent til den åbenlyse og lette løsning, men finder konsekvent en mere snørklet vej. Tag fx "Sofia to Cph", der starter ud med en formidabel blæser. Der lægges en gedigen bund af jazz, melodien kryber sig ind under huden på én, og lige som ens forventningsglæde peaker i spænding over, hvordan Antik mon har tænkt sig at anvende samplet, skrotter han det fuldstændig og skruer istedet op for et mere abrubt og mørktonet beat, der ikke kunne lyde mindre som dét, man kunne have håbet. Forbandet, at dét blæser-sample gik tabt, men cadeau for ikke at læne sig op af det lette. Dét er mentaliteten en lang del af vejen, og det skal man vende sig til. Der er flere beats jeg ikke kan forligne mig med, hvor Antiks måde at tænke og arbejde på ganske simpelt ikke stemmer overens med mine smagsløg. Men set fra det synspunkt, at en producers fornemmeste opgave er at have sit helt eget vandmærke, en signaturlyd, ja så lykkes Antik i høj grad. Og når denne signaturlyd kan komme så stærkt til udtryk som det fx er tilfældet på "Bagage", "Planeten bryder sammen", "6E" og "Ta' gevær med i skoven", ja så har man fat i den rigtige ende.
Mesterværk ender i sidste ende med at være en lidt pompøs titel, der måske ikke stemmer helt overens med musikken. Der er mange gode momenter, men der er også en håndfuld numre for meget, der tillader bundniveauet at blive lidt for lavt. Den lidt for uberegnelige mixtape-struktur hjælper ikke ligefrem. Der er dog rigelig med gode grunde til at dykke ned i Antiks producer-eskapader; at den kan downloades aldeles gratis er en af dem, men ikke den vigtigste.
"Ingen brus, jeg' dybt rystet!"
Kvaliteten på Mesterværk er svingene, da man får serveret alt fra undervældende, skitseprægede beats til formfuldendte perler - og alt derimellem. De mange gæster sørger for ditto mange forskellige indfaldsvinkler og udtryk, der varierer mellem det mærkværdige, det dybt enerverende, det usædvanlige og det blændende. Perkerjesus gør med sit bidrag sig selv til det mindst lovende projekt i lang tid, og der syntes ikke at være hverken hoved eller hale i EEs effektbetrukne bidrag. Der er heldigvis en del at komme efter i den mere flatterende ende af skalaen, hvor folk som bl.a. Esben, Marki Snøre, Loke Deph, Trepac, Khalern, Nota Bene og Mund De Carlo er med til at højne top-niveauet. Jeg er nødt til at nævne "Mysogynist", hvor Particle Man brillerer med det nok mest efne engelsksprogede rap (fra en dansk kunstner) pt., over et mørkt og detaljerigt beat, der lyder moderne og samtidig dufter dejlig gammelt. Højdepunktet kunne meget vel være "Kravl", hvor Loke Deph og Mund De Carlo på hver sin særprægede måde viser hvilke mesterlige artister de er, over et dystert, melankolsk og på alle måder veldrejet beat.
Trods det ikke uanseelige rod, der præger adskillige aspekter af Mesterværk, formår Antik at binde projektet sammen med et par røde tråde. Det er i særdeleshed den meget særlige lyd som Antik har fremmanet, der gør, at man aldrig er i tvivl om, at det er Antiks univers man befinder sig i. Lyden er overordnet set af grov og ulden karakter, ikke altid køn, men uhyre effektiv ift. pladens stemning som helhed. Endvidere er Mesterværk præget af en særegen og autodidakt indgangsvinkel til at producere beats, der rundt regnet ikke minder om eller lyder som noget andet. Antik tyr sjældent til den åbenlyse og lette løsning, men finder konsekvent en mere snørklet vej. Tag fx "Sofia to Cph", der starter ud med en formidabel blæser. Der lægges en gedigen bund af jazz, melodien kryber sig ind under huden på én, og lige som ens forventningsglæde peaker i spænding over, hvordan Antik mon har tænkt sig at anvende samplet, skrotter han det fuldstændig og skruer istedet op for et mere abrubt og mørktonet beat, der ikke kunne lyde mindre som dét, man kunne have håbet. Forbandet, at dét blæser-sample gik tabt, men cadeau for ikke at læne sig op af det lette. Dét er mentaliteten en lang del af vejen, og det skal man vende sig til. Der er flere beats jeg ikke kan forligne mig med, hvor Antiks måde at tænke og arbejde på ganske simpelt ikke stemmer overens med mine smagsløg. Men set fra det synspunkt, at en producers fornemmeste opgave er at have sit helt eget vandmærke, en signaturlyd, ja så lykkes Antik i høj grad. Og når denne signaturlyd kan komme så stærkt til udtryk som det fx er tilfældet på "Bagage", "Planeten bryder sammen", "6E" og "Ta' gevær med i skoven", ja så har man fat i den rigtige ende.
Mesterværk ender i sidste ende med at være en lidt pompøs titel, der måske ikke stemmer helt overens med musikken. Der er mange gode momenter, men der er også en håndfuld numre for meget, der tillader bundniveauet at blive lidt for lavt. Den lidt for uberegnelige mixtape-struktur hjælper ikke ligefrem. Der er dog rigelig med gode grunde til at dykke ned i Antiks producer-eskapader; at den kan downloades aldeles gratis er en af dem, men ikke den vigtigste.
3.5/6
- Jeppe Due Barslund
.jpg)
