lørdag den 14. april 2012

Zion I & The Grouch - Heroes In the Healing of A Nation


"Our heroes are us. The only superpower required is love... so we're inviting you to submit your applictaion, and become heroes in the healing of a nation"

I 2006 teamede hiphop-kammeraterne fra Oakland, Zion I (rapper Zumbi og producer Amp Live) og Living Legends Crew rapperen The Grouch op, og udgav Heroes in the City of Dope. Sidste år smed de efterfølgeren på gaden, Heroes in the Healing of A Nation.

     HitHoAN ligger i samme musikalske rille som forgængeren. Zion I og The Grouch leverer uprætentiøs, intelligent hiphop med opløftende vibes hele vejen igennem. Menuen byder på en god blanding af substantielle emner, tankevækkende lyrik og go' gedigen rap uden dikkedarer, serveret på en fantastisk nuanceret platform, med mange musikalske udtryk og farverige gæster. Fra Brother Ali, Freeway, Fashawn og Hieroglyph's Casual som de rappende gæster, til singer/songwriteren Marty James, soul/funk legenden Roy Ayers, Rebelution-forsangeren Eric Rachmany og saxofonisten Lincoln Adler. Den udsøgte mangfoldighed må tilskrives producer Amp Live, der har et mægtigt netværk af samarbejdspartnere, hvilket stort set altid resulterer i rasende spændende lydsider, når han sidder ved roret. Der er både nedtonede jazz-lækkerbiskener som "Be A Father to Your Child", der ved førnævnte saxofonist Lincoln Adlers hånd leder tankerne hen på Buhloon Mindstates organiske jazz-magi. Flere gennemført musikalske bidrag som den forrygende flotte "Journey To Forever", og den ganske tunge, synth-melodiske"Rockit Man". Men Amp Live kan også skrue forbløffende simple, nakkebrækkende beats sammen, som "Leader" og ikke mindst "Drop It On the 1", som selv Christopher Reeve ville bounce med til.
Kun få gange rammer Amp Live ved siden af. Titelnummeret bliver for mig for kaotisk og usammenhængende, og "Like A G" og "I Used to Be A Vegan" mangler lige det sidste bid. Men overordnet set er produktionerne formidable. Jeg vil dog sige, at det har taget virkelig lang tid for denne plade at tage sin effekt på mig. Jeg afskrev meget hurtigt mange af numrene som værende undervældende og nærmest irriterende, bl.a. førnævnte "Drop It On the 1", men efter mere end et halvt år har jeg endelig fundet mig til rette på HitHoAN. Nogle numre gik dog rent ind fra første øjeblik, som f.eks. den majestætiske "Victorious People", som jeg var så heldig at få lov til at bruge til LEFTOVERS2011 mixtapet. - Et på alle måder "stort" nummer, hvor 80'er synth er samplet og choppet op til et stramt og robust beat, med et tilhørende omkvæd, der får hårene på armen til at stå skoleret. Som Grouch rapper: "If you ain't motivated by this it's a wrap!"

Lyrisk excellence er at finde over hele pladen. Både Zumbi og The Grouch er enormt dygtige, men Grouch's evigt karismatiske stemme og levering gør ham i min bog til den lidt mere interessante af de to. Han har en evne til at sige en hel helvedes masse, ved hjælp af virkelig få ord, som f.eks. på "Rockit Man" hvor han rapper:
"Inside is where we all know what's right and wrong /
I'll draw slow, let the flaws go 'till they grow into a model /
That everybody follows even though the foundation's hollow /
Like thinking you're a father just because you made a daughter"

De to rappere har det dog også sjovt ind imellem. "I Used To Be Vegan" - som kunne minde om Trepacs "Er fødekæden hoppet helt af for jer" på visse punkter, handler om, at det kun er logisk at spise kød. Som de rapper: "Used to be vegan / once was unhealthy now I'm breathin'". Og så dropper The Grouch en guldklump på "Leader": "They say there's too many cooks in the kitchen / Well, I'd rather be one of them than one of the chicken".

Heroes in the Healing of A Nation er et storslået album, som jeg ikke kan anbefale nok. Det er skarpt, underholdende, flot og tankevækkende, og så passer det perfekt til det lune sommervejs der venter rundt om hjørnet. Køb køb køb!

"We are lost but what we are not, is alone"

5/6


"Journey To Forever"

 

"Rockit Man"


"Drop It On the 1"

 

"Victorious People" feat. Freeway & The R.O.D. Project


- Jeppe Barslund