fredag den 21. oktober 2016

L'Orange & Mr. Lif - The Life & Death of Scenery


"It's been 279 days since the last book was burned, and life has been wonderful since"

I et dystopisk fremtids-samfund er alle former for kunst blevet banlyst. Bøger er blevet brændt, vinyler smeltet og andet kunst er katapulteret over en mur, der afskærer samfundet fra omverdenen. Udøvelse af kunst anses som den ypperste form for kriminalitet, og selv en lille fløjte-melodi straffes med døden. Samfundets elitære styre holder folket i et jerngreb, bl.a. via deres daglige radio-program The Perfect World Radio Hour, hvor værten understreger herligheden i et kunst-løst samfund samtidig med, at han dikterer adfærd og opførsel. Men kunst kan ikke holdes nede, og rygterne om den mystiske kunst-reformator "The Scribe", der søger at vælte regimet, spreder sig som ringe i vandet blandt folket.
"Now, why don't we take a little time to talk about how wonderful life is in the new world...?"
The Life & Death of Scenery er L'Orange og Mr. Lif's nyfødte love-child af en EP, hvor de forener deres forkærlighed for konceptuelle udgivelser og abstrakt fortællekunst for at stille spørgsmålet: Hvad sker der med et samfund, hvis man dræber kunst? Det står hurtigt klart, bl.a. grundet de meget karikerede interludes, hvor radio-værten, portrætteret af The Daily Show's Wyatt Cenac, spreder sin monotone anti-kunst-jubel, at et samfunds forfald netop kan tydes i dets devaluering af kunst. Og budskabet serveres egentlig ganske elegant. Det er en forholdsvist kort fortalt historie (syv reelle numre), men L'Orange og Mr. Lif trækker på så meget kultur (bl.a. Pink Floyd, George Orwell's 1984 og Paul Verhoven's Total Recall, hvor underklassen betaler for ren luft), historie (bl.a. Kejser Qin Shi Huangs destruktion af konfusianske skrifter i oldtidens Kina og nazisternes masseafbrænding af tysk litteratur i 1933) og samtid (fx Nestlés formand Peter Brabeck-Letmathe's kontroversielle udtalelser om, at rent vand ikke er en medfødt menneskerettighed), at det alligevel ender med at være ganske komplekst. Således tegner de et billede af et ekstremistisk og elitært fremtids-samfund, der ved første øjekast synes utænkeligt, men som ved nærmere eftertanke ikke synes så fjernt, taget i betragtning af, hvad Verden allerede har været- og går igennem.
"Everything is.... still wonderful.... Live your life as usual..... There is No such thing as an uprising..." 
Mr. Lif påtager sig selv rollen som The Scribe, der efter at have levet i "A World Without Music" med "Five Lies About the World Outside" trukket ned over hovedet, spreder budskabet om et bedre sted. Et sted, hvor der er farver, nuancer og liv, og hvor alle er frie til at udtrykke sig efter lyst og behov. På et af højdepunkterne "Antique Gold" understreges det, at kunst er indlejret i os mennesker i en sådan grad, at det er naturstridende at forsøge at udfase det. Det beskrives ligeledes undervejs, hvordan selv den omkringliggende natur falmer omkring det såkaldte "Last Society". Der er simpelthen intet liv uden kunst. På pladens afsluttende nummer "A Palace in the Sky" lykkes det The Scribe og folket at vælte styret, og sangens afsluttende vers, der fortælles fra den tyraniske leders synsvinkel, er en formidabel afslutning:

"Months passed by and one morning he opened his eye
To see no ceiling in his chambers just a view of the sky
The walls were gone, the shades were drawn inside his mind
But now he got no choice but to view the other side of the blinds
What he finds is a world without his reign
Pure pain, the mighty ruler walking with the cane
(...)
With an eternity to grieve and no chance to ever leave
He got lost in the mirrage of his reprive"

Rent håndværksmæssigt er The Life & Death of Scenery en udsøgt fornøjelse. Mr. Lif er en gudsbånedet MC, der er ligeså dygtig rent teknisk som til at strikke en spændende fortælling sammen. Dertil er gæstelisten holdt dejligt koncis, med Perceptionists-makkeren Akrobatik på to numre (de to har en fabelagtig kemi sammen), en formælt men skarp Insigt på "Five Lies About the World Outside" og det purunge stjerneskud, 19-årige Chester Watson på "Antique Gold", der brillerer med sin monotone levering og sit tilbagelænede flow. Også L'Orange er i sit es og tryllebinder nok engang lytteren med sine støvede, jazz'ede, lidt dunkle og stramt komponerede signatur-beats. Lydbilledet spænder vidt, fra hans sædvanlige noir-samples og piano-loops på "Five Lies About the World Outside" og tonstunge nakkebrækkere som "Strange Technology" til western inspirerede guitarer og fløjten på "The Gentle End" over i mesterligt orkestrerede genistreger som "A Palace in the Sky". Måske er "A World Without Music" og "The Scribe" ikke blandt hans bedste produktioner, men de rangerer stadig højt på kvalitets-skalaen, hvilket siger en hel del om det niveau, han har holdt igennem hele sin karriere.

Gratis på Adult Swim, bedst via Mello Music

 
The Life & Death of Scenery udkom først i en gratis version på Adult Swim d. 9. oktober, og senere, den følgende fredag, i sin fulde længde på Mello Music. Et smart træk fra Mello Music, for selvom det er generøst at indgå samarbejde med Adult Swim om en gratis udgivelse, har de selv gemt tilstrækkeligt guld på deres egen fuldlængdes version til, at den uden tvivl er at foretrække. Ikke alene er "Antique Gold" det måske bedst producerede nummer på pladen, "The Gentle End" er noget nær essentiel for konceptet, og "The Perfect World Radio Hour: Day 341" bidrager til en bedre forståelse af, hvordan Last Society bliver styret med hård hånd: "Overlord Carmichael will be supervising a game of rock, paper, scissors later tonight near Nancy's Grey Furniture. Attendance is mandatory. So is cheering".

Hvis økonomien ikke umiddelbart er til det, kan The Life & Death of Scenery hentes gratis HER, men hvis der kan skrabes nok sammen, bør den købes i sin fulde længde, enten digitalt HER eller på CD eller vinyl. L'Orange og Mr. Lif har lavet en gennemført og spændende EP, der stiller vigtige og aktuelle spørgsmål i dystopiske rammer, og i forbifarten serverer de en af årets mest anbefalelsesværdige plader.

5/6
- Jeppe Due Barslund

Ingen kommentarer: