fredag den 29. januar 2016

Benal - Nu


Øjeblikket er kommet. I godt fire år har de to kompagnoner Benjamin og Albert ihærdigt arbejdet sig frem til præcis dette moment. Startskuddet lød med EP'en Baby fra 2013, et startskud, der gav eftertrykkelig genklang, og som vendte hoveder fra den dybere undergrund til de højere lag af mainstream-sfæren. I sandhed et kraftfuldt afsæt fra startblokken. Med den efterfølgende EP Hiphop kom duoen yderligere op i tempo og nåede en imponerende topfart med deres særegne lyd. Da tredje EP i rækken, Hvad med nu, udkom, kunne hypen svært blive større. Men det er altså nu det gælder. Det er nu, at duoen må ud fra deres EP-skjul og vise, at de kan klare fuldlængdes-distancen og honorere hypen. Nu var uden tvivl den mest fornuftige titel, de kunne have valgt til deres debutalbum.

"Ærligt, ingen har hva' Benal har", - ordene kommer fra Nixen, der gæster "Kniv", og det er noget nært  umuligt ikke at give ham ret. Når Benjamin folder sin brovtende røst ud over Alberts sparsommeligt spraglede electro-beats, er det med følelsen af, at de har skabt et musikalsk fundament, et genre-bastard, som de er ganske ene om i Danmark. Det er denne potente og træfsikre melange af electronic og hiphop som de brød igennem med, og som de på Nu stadig arbejder på at raffinere og videreudvikle. På numre som "Fri", "Kniv", "Genert", "Tatovering" og "Badesalt" viser de på mesterlig vis, at de kan fusionere de effektive elektroniske melodier med det robuste hiphop-punch, imens de på fx "Sprog" og "Hånd i hånd" behersker det fintfølende, og med sikker hånd hviler på det effektive i det minimale. Pragtfulde produktioner, der ligger beslag på ens ører. Yderligere interessant bliver det, når Benal bevæger sig fra det sikre lavvand og ud på dybere vand, navnlig på et nummer som "Det blæser op", hvor Alberts indre hiphop-legebarn har fået frit spil, med et eminent resultat som følge. Eller på "Hånd i hånd", hvor der er lagt nosser af uberegnelig størrelse i omkvædet, der imod alle odds fungerer fuldstændig sublimt.

Desværre er der også øjeblikke, hvor Benal synes at have søgt ind i vandkanten for at soppe rundt, og her bliver det for mageligt og uinteressant. "Bare gerne" lyder ret beset som et tendentiøst clubtrack; endda tendentiøst ift. en lyd, de selv har fået frem. Også "Du har aldrig savnet nogen" rangerer i den undervældende ende af skalaen, imens "Jeg venter" og "Outrovert" synes unødvendige på tracklisten. På numre som disse kunne man mistænke, at de stoler lidt for blindt på, at deres "egen" lyd er kvalitetsstempel nok, men uden den ekstra kant eller detalje går den ikke. Når Benal er gode er de dygtige, men de er endnu ikke konsekvente i deres dygtighed, præcist som det har været tilfældet på deres tre foregående EP'er.

Der er ikke meget nyt under solen når det kommer til Benjamins rap. Hvis man var til det før, er man det absolut også nu. Af samme grund er mit forhold til ham stadig præget af en vis ambivalens. Med en kontant retorik og en urokkelig sikkerhed i sin levering, har Benjamin en yderst tiltalende rap-positur. Tilføj dertil en god blanding af subtil humor ("Har aldrig pænt tøj nok, det gør mig dårlig til mode / Hun sagde stol på mig, så satte hun sig oven på mit hoved"), jovial leg med sproget ("Man ligger sødt når man ligger diskret / Chutney - der stadig man'go digte tilbage") og behersket vrede ("Har tænkt på hva' du vil sige, hvis jeg så dig i morgen / Men jeg har hørt du fandt en ny... jeg håber han slår"), og kvaliteterne er åbenlyse. Til gengæld er hans tekster nærmest komplet blottet for struktur og rammesætning, og versene synes ofte at bestå af en række tilfældigt henkastede sætninger. Nogen vil helt sikkert applauderer denne langefinger til gængs sangskrivning; jeg synes også det fungerer i tåleligt ordinerede doser, men i det lange løb bliver det for løst, og jeg savner tekster, der er forankret i mere håndgribelige narrativer. Af samme årsag er Loke Deph, Semih Automatisk, Nixen og Klamfyrs bidrag alle langt klarere lagret i min hukommelse. Dette ændrer dog ikke på, at det i de bedste øjeblikke fremstår soleklart, at Benjamins vokal er skabt til at besmykke Alberts produktioner - og vice versa, og når Benal brillerer, lyser de op som noget af det mest spændende pt.

Personligt havde jeg nok foretrukket et formidabelt monster af en fjerde EP, koncentreret dygtighed uden fyld, men et bundsolidt debutalbum er absolut også godkendt. Se at få hørt Nu nu.

4/6 

- Jeppe Due Barslund


Ingen kommentarer: