torsdag den 27. august 2015

Red Pill - Look What This World Did To Us


Vi kender alle scenen. Morpheus præsenterer Neo for to piller og giver ham et valg: tager han den blå pille, vågner han i hvad end for en verden han tror er den rigtige. Tager han den røde pille vil han finde ud af, hvordan den virkelige verden ser ud; how deep the rabbit hole goes.

Detroit rapper Chris Orrick tog ligeledes imod den røde pille, i håb om at vågne op fra sin trivielle og mundane hverdag. Den røde pille havde dog ingen effekt, ud over at gøre det soleklart for Orrick, at den golde og døde hverdag han dagligt kæmper sig igennem er hans virkelighed. En virkelighed han ikke kan flygte fra. Ingen Morpheus, Trinity eller Mr. Smith, blot cigaretskoder og tomme flasker, der hober sig op i den triste lejlighed, et dårligt betalt skodjob og formålsløse køreture igennem Detroits trøstesløse gader. Kvart-livs-krisen er total, eksistensgrundlaget aldeles uklart og fremtidsudsigterne deprimerende vage. Orrick har dog truffet et valg: i stedet for at lade sig drukne i elendighed, har han taget tyren ved hornene og konfronteret selv samme for at skrive et ualmindelig nærtagende rapalbum. Kunstnernavnet er naturligvis Red Pill, og hans hensigt med Look What This World Did To Us er at give lytteren et ærligt og sandfærdigt indblik i sit mildest talt futile liv.

"There's some mornings that I want to cry / Feel like I'm mourning but nobody died" rapper Red Pill på "That's Okay", og linjer som disse er ganske typiske for albummets stemning. Med cementsko om fødderne sidder han fast i en tilværelse, hvor intet har potentiale til at bære frugt. "Now if you would've told me that this is where I'd be at 25 / I would've told you to go fuck yourself!" rapper han på "Rum & Coke", hvor det går op for ham, at hans liv allerede er en brølende fiasko kvartvejs inde. "I can't remember when's the last time that I felt alive / How can you when you don't love yourself" lyder det videre, og lytteren tvinges helt ind i Red Pills mest intime sfære. Med et mod og en frygtløshed som de færreste rappere tør udvise, stiller Orrick skarpt på sin egen livslede, og han gør det på en sådan måde, at det giver genklang i lytterens egen sårbarhed. De fleste vil med garanti kunne relatere til Red Pill's dårligdomme på et-eller-andet niveau. Alle, der engang har haft en drøm eller en ambition, som nu er ved at falme. Alle, der havde en forestilling om, at de havde opnået mere med deres liv på nuværende tidspunkt end det er tilfældet. Alle, hvis naive og godtroende syn på livet er ved at blive overhalet af livets barske realiteter. Alle, som savner dybde og mening i en monoton tilværelse. Red Pill er talerøret for enhver, der kan nikke bare lidt genkendende til nogle af disse.

"I sit and waste away in this apartment /
In this trendy little city where my girlfriend's car gets /
Stolen right outside where she parked it /
And all I do is get drunk and stare at this carpet /
Like....... I should probably vacuum"

Red Pill døjer med den ambivalente position at hige efter "noget mere" med sit liv, og samtidig føle sig forpligtet til at være taknemmelig for, at han trods alt ikke har det værre. Denne følelsesmæssige gråzone mellem at være miserabel og tvangs-tilfreds er formidabelt beskrevet, og Red Pill er en mester i at balancere mellem det melankolske og det selvironiske. Det er gråt, trist og deprimerende, men ikke uden humor:
"I hit the drive-through and I order fries /
A burger and I watch the server pour the ice /
Gotta imagine she's as poor as I /
I know she wonders if there's more to life /
She thinkgs about the future and she's mortified /
Tell's herself tonight she's getting organized /
Having a crisis at a quater life /
Onions on my quaterpunder.... didn't get my order right"

Midt i den tungsindige livskrise er der også plads til små, ligegyldige problemer, og beskrivelserne af disse gør, at man som lytter må trække på smilebåndet fra tid til anden: "I'm sick at looking at that coffee table covered in those past dues / And writing about that coffee table covered in those past dues" lyder det helt eminent, og man fornemmer, at Red Pill søger at acceptere sin status quo gennem humoren. Denne folder sig ud i fuld flor på "Leonard Letdown", der er én stor tour-de-force i komisk selv-afsky:

"I'm the kid getting held back in third grade /
The missing father on a ten year old's birthday /
The flat tire in the storm /
The internet going out while you're trying to watch porn /
(...) I'm the majority of movie sequels /
Actually I'm the majority of you people /
I'm the final episode of Lost /
The game freezing right before you beat the final boss"

Look What This World Did To Us er urimelig velskrevet. Red Pill går ikke op i komplicerede leveringer og halsbrækkende flows; det er ligetil formuleret, og den konsistente ro i hans fremføring er med til at holde ens opmærksomhed i et jerngreb. Produktionerne komplimenterer dette til perfektion. Der er generelt set få virkemidler i brug. Foruden de markante trommespor, sætter Red Pill sin lid til små, distinkte melodier, der støtter de forskellige numres narrativ. Resultatet er en ovenud behagelig lytteoplevelse, og der kan på nuværende tidspunkt ikke være tvivl om, at LWTWDTU er den plade jeg har lyttet mest til i år. Nok er de minimalt komponeret, men der er virkelig meget at komme efter i de subtile beats. Red Pill producerer selv fire numre, hvoraf "Rum & Coke" bærer et af en pladens bedste beats, side om side med L'Orange's mageløse "That's Okay", Hir-O's sublime "Drown" og Dayggs & Reed Eller's sorgmodige "Blus".

Red Pill's Mello Music debut er et af de mest uforfalskede og ærlige billeder af en mands grå og triste liv, og dét gør Look What This World Did To Us til en plade, der er fyldt med så meget ægthed og autenticitet, at man skal tilbage til en tidlig Slug for at finde noget, der minder om det. Bravo for et album.

5/6 

- Jeppe Due Barslund


14 kommentarer:

general manager sagde ...

Really sweet voice,..Good job,.
http://www.malichimusic.net/

Gennie sagde ...

It's really awesome,.
Thanks for sharing this track,.
Top 40 hits music

steward sagde ...

Thanks for this wonderful and attractive music,
hip hop mixtapes

steward sagde ...

It's something very nice and attractive,
jamaican music

steward sagde ...

it's good to have your blog about music,.
Never Gonna Beg For It - (Official Music Video)

Anonym sagde ...

Very cool music collection.Good work.Keep it up.
Instagram Video Song

steward sagde ...

i love hip hop collection,
Thanks for sharing with us,
https://goo.gl/RuUExq

Anonym sagde ...

Very helpful advice in this particular post! It’s the little changes that make the largest changes. Thanks for sharing!.
J Dews- Stick and Go -Official Promo Music Video

Unknown sagde ...

I would be grateful if you continue with the quality of what we are doing now with your blog ... I really enjoyed it
Late Night Legacy - Of Our Times

steward sagde ...

This is really an amazing and nice post,.
Hit Mania Summer 2016

Younkav sagde ...

I found your blog very helpful for me,
Thanks for sharing this with me
Hold Up Single by K. Smyllz

Braden Carroll sagde ...

Wow,..
It's just amazing blog about music,.
Zoe Song

Braden Carroll sagde ...

it's just amazing and wonderful post,.
Single Mom A Go Go

Lorian Nguyet sagde ...

I love to read such type of articles about the music,.
descargar mp3 musica