El-P + Killer Mike = Run The Jewels

"Dolphins prone to rape'll hear the tape and start to think about it /
Monks won't immolate themselves until the record hits the shelves /
Yetis walk right out the woods to cop it without thinkin' bout it /
Workers at the sweatshop kill they boss to how the vets drop /
Worker ants surround their queen and chew the bitch's head off /
Drug-dogs bark at the tour bus when it park /
Priests take the cock out of their mouths to hum along when the chorus drop"

- Der er ingen som El-P, der kan lægge tonen for et album så nådesløst og over the top!
   
Killer Mike udgav sidste års absolut bedste plade med R.A.P. Music som El-P velsignede med sin - efter min mening - flotteste og mest sprudlende samling beats til dato (læs anmeldelse her). På baggrund af pladens store succes (i undergrunden) har de to nu slået hovederne sammen for at danne gruppen Run The Jewels og har udgivet deres selvbetitlede debutalbum gratis.

Run the Jewels har meget til fælles med R.A.P. Music; kemien imellem de to er fænomenal, energien er i top, deres flows imponerer og produktionerne rykker. Personligt synes jeg dog samtidig, at Run the Jewels er et step down fra R.A.P. Music på samtlige punkter. Hvor den konfrontatoriske battle-rap blev suppleret med sublim storytelling og stor spændvidde i emnevalgene på R.A.P. Music, synes Run the Jewels rimelig ensrettet i indholdet, og Killer Mike får aldrig foldet sine egentlige evner ud i samme stil som på R.A.P. Music. På nærværende plade holder han sig primært til battle-rappen, hvilket han dog også kommer godt fra. På "Job Well Done" rapper han:

"Whoo, they done let that fuckin' Mike Out /
It's like Tyson in the '80s, nigga snap and punch your lights out, YEAH /
It's like Tyson in the '90s, if I'm losing take a bite out /
I'm so motherfucking grimy /
So motherfucking greedy, gritty /
Mama said she couldn't breast-feed 'cause I was bitin' at the titty"

Battlerappen bliver dog en smule ensformig, og jeg savner numre som "JoJo's Chillin'", "Reagan" og"Don't Die". Rent rap-mæssigt synes jeg endda at El-P stjæler showet, og da han har produceret hele herligheden ender det i min optik med at lyde som et El-P projekt med Killer Mike som gæst, og ikke et fælles projekt.

Lydsiden er rendyrket El-P! - Det hele slår fandens hårdt, det er grumset, insisterende, larmende og uhyre effektivt. Igen synes jeg dog at det er et step down fra R.A.P. Music. Mange af produktionerne lyder 70-80% færdige, betydende at jeg synes der mangler den sidste kant og detalje, der gjorde at samtlige numre fra R.A.P. Music var prangende stand-out tracks. Den gode nyhed er så, er selv på 70-80% lyder El-P bedre end mange andre, så det er bestemt solidt. Et gennemgående problem for mig, som trækker en del ned for mig, er omkvædene. "DDFH" bærer et monster af et beat, men desværre også et virkelig slattent "Æh, æh, æh, æh, æh, æh-æh-æh" -omkvæd. Det samme gør sig gældende med "No Come Down" og "Get It", der lugter lidt af, et en dead-line eller lignende har forhindret dem i at færdiggøre numrene.

"Producer gave me a beat, said it's the best of the year /I said "El-P didn't do it so get the fuck outta here!""

Ovenstående citat fra Killer Mike har stadigvæk en vis rigtighed, for El-Producto's beats er stadig super sprøde. I min optik har hele Run the Jewels -projektet her bare en "for sjov" vibe over sig, der gør, at jeg nok ikke kommer til at høre det så intenst som deres forgænger. Og for at sætte tingene i perspektiv, så hører jeg stadig R.A.P. Music regelmæssigt.  

Hent Run the Jewels gratis her

4/6

- Jeppe Barslund