søndag den 26. december 2010

Celph Titled & Buckwild - Nineteen Ninety Now



"How many times can he rap about the same old shit? /
I guess I won't find out until y'all stop buying it /
But 'till then, it's guns, bitches, punchlines and humor /
That causes kids around the world to argue over computers"

Således rappede Celph Titled engang for længe siden, og det fremgår tydeligt af hans debutalbum Nineteen Ninety Now, der udgives små tyve år inde i hans karriere, at Celph Titled er en mand, der står ved sit ord, for det handler faktisk ikke om andet. Dette må for guds skyld ikke tolkes negativt, for der er ganske simpelt ikke nogen der gør det bedre. Det er hylende morsomt og knivskarpt, og så ligger Celph i den absolutte top når det kommer til suverænt overlegen, legesyg rap. Med én linje kan han få undertegnede til at grine mere end de fleste stand up komikere, som fx på "Wack Juice" hvor han helt køligt disser alle de fake hiphoppere; "My mindstate's like a bitch on the rag, I just don't like you, PERIOD!". Jeg kunne snildt skrive en alenlang anmeldelse, der kun bestod af uddrag fra Celphs tekster, men jeg vil ikke snyde jer for den fænomenale førstegangsoplevelse det er, at lytte pladen igennem og opdage alle disse lyriske guldklumper på egen hånd. Okay, I kan få et par stykker fra åbningsnummeret "The Deal Maker", hvor 'The fresh Prince of Hell's Lair' åbner ballet med manér - igen, få linjer; helt igennem fantastisk indhold:

"And when Moses split the seas, I jumped the gab on water skies /
"Did you look back?", Nah, nothin' more to see!"
og
"If you approach I'll murder though /
My gun flip more shells than a Ninja Turtle Show /
This is my movie in 3-D, slice ya neck with a Fugees CD /
And stick Lauryn Hill with the Coroner's bill"


Imens "The Deal Maker" kører - og jeg håber at du har volumen skruet godt op - så vil du sikkert også måbe over Buckwild's juggernaut af en produktion. Historien med denne plade er, at Celph Titled ville have sin plade til at lyde præcis som den gyldne æras hiphop. Vi ved efterhånden, at der ikke er nogen, der kan genskabe den lyd, så istedet for at få nogle producere til at producerer beats, der lyder som den gyldne æra, så gik han til Buckwild og spurgte, om han havde nogle beats liggende fra "dengang", som aldrig var blevet brugt. Det havde han heldigvis, og ikke nok med at han havde nogle gamle, støvede instrumentaler liggende; de er såmen også bare de bedste han har kreeret i sin karriere. Og dette siger vist ikke så lidt. Diggin' In The Crates legenden har været beat-leverandør for mange af 90'ernes rap koryfæer, som Big L, Kool G Rap, Brand Nubian, Organized Konfusion, O.C, A.G og mange flere. Det sjove er dog, at hvis man ser på mange af de andre, lige så vigtige producere fra samme periode, som fx Pete Rock, Eric B, Showbiz og DJ Premier, så havde de alle produceret hele albums med deres respektive med-rappere (C.L.Smooth, Rakim, A.G., Guru), men Buckwild fik aldrig produceret et helt album med én rapper - før nu. Der var nok en del D.I.T.C. fans der havde svært ved at få armene ned efter nyheden om Nineteen Ninety Now brød ud. Og ganske forståeligt. Det er intet mindre end fucking fantastisk det Buckwild har sat sammen her, eller, for 15 år siden, vel?! Det er råt, så støvet at allergikere bør være advaret, tungt som bare fanden, funky, jazz'et og helt igennem nakkebrækkende brillant! Hvis vi tænker "hiphop in it's rawest form", så er der intet - jeg gentager intet - fra i år, der kan måle sig med den samling beats Buckwild har disket op med her. I mine øjne kan de endda måle sig med det bedste fra 90'erne. Er det ikke bare nemmere at komme med nogle eksempler?

- "Swashbuckling" er Buckwild's version af en af Celph Titled's mest kendte cuts, "Primo's Four Course Meal", hvor han tog fire beats fra DJ Premier, lod dem glide over i hinanden og spyttede 64 bars over dem "like it ain't nothin'!". Buckwild har ligeledes produceret fire beats til denne ene sang, men istedet for at Celph tager alle fire, har hvert beat en forskellig rapper; Apathy, der rapper så hutigt at man som lytter får åndenød, Ryu og Esoteric. Hvert beat er mersterligt, hvilket gør sangen som helhed episk!



"There Will Be Blood" er endnu et svimlende fedt track, hvor Buckwild sætter stykke trommer sammen med en savtakket bas og opklippet børneråb. At den gæstes af størstedelen af D.I.T.C. crewet gør bestemt heller ikke noget!



"Miss Those Days" er fra den mere stilfærdige skuffe, og hvor er det dog fedt - og super flabet - at han har fået Sharifa Reefa til at synge et flot, ja næsten poppet omkvæd, - noget han ellers ofte opponerer imod som værende en del af hiphop.



Og så er der selvfølgelig "Mad Ammo", hvor Celph har allieret sig med F.T. og altid vanvittige R.A. the Rugged Man. Lige i øjet!



Det har altså taget Celph Titled små tyve år at udgive sit debutalbum, og som forventet skuffer det ikke. Kunne du lide den ovenstående selektion, så bør du købe albummet, for det er standarten for Nineteen Ninety Now. Fortrinlig rap fra en af gamets mestre, og beats, der kan få selv en som mig, der aldrig har følt det store savn til 90'ernes hiphop, til at længes. Et must have, og vel nok årets vigtigste hiphop plade.

5.5/6

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

yeeeah, the real shit.

Anonym sagde ...

god annmeldelse og rigtig fedt album!!