Det sker til tider, ikke så ofte som man kunne ønske - men ind imellem finder man en plade i en butik som man aldrig har hørt om, ligesom man aldrig har hørt om kunstneren. Man står med pladen i hånden, skal man købe den eller ej? Den kunne være katastrofal, men da man intet ved om den kunne den for sin vis lige så godt være hamrende god. Det ender i de fleste situationer med, at man aldrig får købt den ukendte plade, fordi man i den anden hånd står med en velkendt cd, som man roligt kan købe uden frygt for at blive skuffet. Ingen satsninger, intet at tabe. Jeg skal da også være ærlig at indrømme, at jeg en del gange har valgt at købe ukendte cd for at prøve lykken, for så at komme hjem med det ringeste, mest ligegyldige musik. Bare ærgerligt. Men på den anden side har jeg så sandelig også oplevet det modsatte; man kommer hjem med en plade, uden forventninger men fuld af forhåbninger, og så viser det sig faktisk, at man har købt en sand guldklump.
Dette skete for mig her den anden dag, da jeg tilfældigvis kom forbi Soundstation på Gl. Kongevej, og gik ind for at browse nogle plader igennem for en kort stund. Eften lidt tid endte jeg med at stå med Talib Kwelis "The Beautiful Struggle" i min højre hånd, et album som jeg udemærket kendte, og som jeg altid har syntes var fedt, men bare aldrig har fået købt - og så stod jeg med PlantLife's "The Return of Jack Splash" i min venstre hånd. PlantLife who??! Jeg havde aldrig hørt om gruppen, men et klistermærke af en hvis størrelse på frontcoveret, blev i sidste ende grunden til, at jeg valgte at sætte "The Beautiful Struggle" tilbage på hylden. Dette klistermærke var fyldt med citater fra folk, der alle roste PlantLife til skyerne, deriblandt Mos Def, Pharrell, Cee-Lo, DangerMouse, RJD2 og Chemical Brothers. Jeg gik som så mange andre gange hjem med et ukendt album. Forventningerne i bund, forhåbningerne i top.
Det var til stor glæde, at jeg fandt ud af, at alle de citater der stod på klistermærket passede. PlantLife er nemlig alt hvad de fik dem til at lyde som; en ganske genial blanding af Sly Stone, Prince, George Clinton og Outkast. Det mest funky musik der er udgivet i nyere tid, og med det helt rette, men meget minimale twist af hip hop, er det en abnormt sprød plade, der er fyldt til bristepunktet med lækre produktioner og sjælfuld sang. 70'er funk, 80'er elektro og 90'er b-boy æstetik rystet sammen, har aldrig lydt bedre i det nye årtusinde. Hvilken herlighed!
PlantLife består af 4 medlemmer: Rashida the Beautiful og Dena Deadly, som vist begge er med lidt for sjov, og så gruppens absolutte hjerner og bagmænd, sangeren Jack Splash og producer- geniet Panda One.
Panda One var medlem af The Animal Farm tilbage i 90'erne, som var en af de eneste westcoast grupper, der med deres elektro-hiphop trodsede det gangster-glansbillede der var blevet det typiske på daværende tidspunkt. Derudover har han produceret lidt på sidelinjen for undergrundsnavne som Goodvibe og Grandroyal, men det er aldrig blevet til noget større end undergrunden.
Jack Splash derimod ved jeg ikke rigtig noget om - og jeg ved slet ikke hvor i verden han har været, siden det her er hans tilbagevenden?? At jeg ikke kender Jack Splash skal dog for guds skyld ikke tolkes negativt. Det faktum at han og Panda One er et match made in heaven er ikke til at overse, om man så er kender eller ej. Der er en vis kemi, som virkelig er guld værd. Numre som "Appreciate", "We Can Get High", "The Last Song", "The Girl Said... Give It To Me" og den uforsskammet perfekte "Luv Me (Til It Hurts)" vil alle kunne gøre ethvert dansegulv hundredevis af grader varmere end det meste af det musik man hører idag. Men man får også serveret nogle af de smukkeste kærlighedssange, og generelt langsomme og sjælfulde laid-back numre, som fx "When She Smiles She Lights the Sky", "Bottle of Hope (Save the World)", "Beautiful Babies" og den helt igennem mesterlige "Why'd U Call Me". "The Return of Jack Splash" har det hele, og lidt til.
Det samlede indtryk emmer af en forrygende originaltet. Selvom pladen højst sandsynligt ikke når ud til så mange som den fortjener, så er der med garanti noget til enhver smag, og jeg føler, at det som anmelder er min pligt at anbefale denne plade til alle og enhver - den er en kæmpe fornøjelse. Mere af den her slags musik tak! (Og hold øje med dueon The Heart Attack som er et nyt projekt af Cee-Lo Green og Jack Splash, bound to be great!)
5/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar