søndag den 23. september 2007

Jazz Addixx - Oxygen Refreshed


::: Som allerførste anmeldelse på denne side, vil jeg starte med et album, som kun meget få kender, for ligesom at understrege hvor cool denne side er, og hvor sjældent materiale jeg som anmelder er i besiddelse af.
Gruppen hedder Jazz Addixx og består af Mudd som rapper og producerer, og DJ Ragz som laver cuts, scratch og dertil tilhørende turn tabalism'. Som man sikkert kan regne ud fra gruppens navn, er de primært inspireret af jazz musikere fra 60'erne og 70'erne, og så hele den gyldne hip hop periode der huserede midthalvfemserne, hvor mange legendariske hip hop albums er blevet til. Gruppens hovedformål er at gøre op med vor tids hiphop-dyrkelse, hvor DJ'ens rolle stort set er død, og hvor MC'en rimer indholdsløst skrald for at tjene penge. Jazz Addixx går lidt i Eric B & Rakims fodspor, dvs. at DJ'ens rolle er altafgørende og uundværlig, og MC'ens er at få et budskab ud, uafhængigt at indtægter. Det er lykkedes på fremragende vis. Når man lytter til Oxygen Refreshed, er man hurtigt overbevist om, at form og indhold er tilbage as it once was. Så man kan trygt stole på at de har ret, når de hævder, at de er far from the average.Umiddelbart kan man sige, at Mudd har den største rolle i gruppen, som både rapper og producer, men idet musikken er som taget ud fra midt-halvfemserne, og DJ'ens rolle for sin vis lige så vigtig, manden med stålhjulene er jo trods alt et af de fire elementer. Man kan altså med glæde finde scratch og cuts på samtlige numre, og det er intelligent det Ragz formår at diske op med, he makes 'em say "ouch" from the cuts and scratch. Nu er Jazz Addixx selvfølgelig langt fra den eneste gruppe i vore dage, der kæmper for at bringe den gamle hip hop tilbage, og hvis man skal sammenligne med nogen, så vil jeg blandt andre nævne Slum Village, Lawless Element og Zion-I, men jeg synes dog ikke at nogen af disse tre leverer ligeså intensiv hip hop som Jazz Addixx.
Albummet består af 20 skæringer, og de er sådan set alle af ganske høj kvalitet. Der er 3 korte numre, som på alle andre hip hop albums ville have været interludes, men har er det bare ren jazz der bliver spillet, så man får ind imellem en hurtig pause fra hiphoppen med lidt rendyrket jazz, hvilket virkelig understreger, at de gutter her virkelig er ligeså meget inde i jazz som hip hop. Nummeret "Serenade" starter også med det lækreste jazz musik, inden det skifter over i hip hop 1 minut senere. Som sagt er næsten alle numrene ganske fantastiske, men for at nævne et par stykker, er "Dope" bemærkelsesværdig, idet det lyder 100% som et beat, DJ Premier kunne have produceret. "Say Jazzy" er gennemført produceret med de helt rigtige jazz elementer, og nogle perfekt udvalgte cuts fra Ragz, som virkelig laver gæk med lydsporet. Et helt fantastisk nummer. "Un-terlude" er deres shout-out track, og de viser kærlighed til en masse vigtige navne, over acoustisk guitar spil, som giver et herligt afslappende resultat. Denne "afslappet-hed" vil nok være nøgleordet for hele albummet. Det er lidt ligesom de gamle jazz udgivelser, men læner sig tilbage og lader det hele kører igennem. Der er ikke nogle hårdtslående eller banging numre, det hele er lækkert og smooth.
Så alt i alt et helstøbt album. Glæder mig til at høre mere fra denne duo i fremtiden.

4/6

Ingen kommentarer: