Fredags-nyheder: Where's your crown?

Velkommen til endnu en omgang fredags-nyheder, der nok engang tilbyder i overflod af nye, friske og sprøde tracks til weekenden. Vi lægger ud med Rapsody, der i et stykke tid har haft en count-down på sin hjemmeside, der onsdag nåede 00:00. Dette udløste udgivelsen af den højst anbefalelsesværdige EP Crown, der med Rapsody's sædvanlige skarpskårne rim og levering, beats fra 9th Wonder, Nottz, Eric G, Khrysis og Kash, og gæsteoptrædender fra bl.a. Anderson .Paak og Ab-Soul er et must-listen. Lyt til det fantastiske åbningsnummer "Crown", produceret af 9th Wonder herunder og hent Crown HER:

A Tribe Called Quest udgav sidste fredag come-back albummet We Got It From Here... Thank You 4 Your Service, der dog også bliver deres sidste. Men hvilket come-back album! Det er vokset støt, og når man får dykket ned i pladen er det virkelig gode ting, de har fået kreeret. Soundvenue's Emil Hobel har skrevet en fantastisk anmeldelse af albummet som kan læses HER, og som mere eller mindre gør det overflødigt for mig, at give mig i kast med dén anmeldelse. Hør den bidske, yderst sarkastiske og samtidig kirurgisk præcise beskrivelse af USA's politiske klima anno 2016 i form af "We the People" herunder: 

Også Macklemore rammer hovedet på sømmet når det kommer til USA's nye dagsorden og den frygt, der hænger over verden, med sit nye track "Wednesday Morning". "Humanity is a privilege / when they're building walls we'll build bridges" rapper han med skrøbelig klang, og forsøger at fremmane et glimt af håb i, hvad der for mange kan virke som en håbløs situation. Ryan Lewis har taget en pause fra musikken, og har givet plads til Macklemore's gamle samarbejdspartner Budo (der også co-producerede "Drug Dealer"), der tager kegler med et sårbart og melodisk beat, båret op af spinkle klavertoner. Lyt til "Wednesday Morning" her:

Også i Danmark har den alarmerende høje politiske temperatur sat sit præg. Trepac og Mund De Carlo's Binær samarbejder blomstrer gevaldigt med en totalt udsolgt release-koncert på Stengade og et stort set udsolgt debutalbum. Den politisk ladede "Rød" er blevet velsignet med en lyrik-video, og også her sniger Donalden sig ind: "Socialkontrol og propagandastunt / selvom DFektivt er krisens pakkeløsning, ikk' med et mærkat fra Trump". Tag en lytter til det muntert svingende track her:

Det er dog ikke alle, der bidrager med post-elect hiphop. Nogle har taget et stort sving uden om det politiske landskab, og udgiver "bare" god gammeldags hiphop. Lad os kigge lidt på dem.

Sværvægterne O.C. og Pharoahe Monch har teamet op på D.I.T.C.s kommende D.I.T.C. Studios album og serverer en heftig musikvideo til nummeret "Night Rider":

   

Termanology, der var en af mine favorit MC'er omkring Politics As Usual tiden, har netop udgivet albummet More Politics, hvor han har samlet et A-team omkring sig, bl.a. i form af Just Blaze, Hi-Tek, Nottz, Buckwild, Q-Tip, J.U.S.T.I.C.E. League og Statik Selektah på lydsiden, og folk som Joey Bada$$, Saigon og Sheek Louch som rap-gæster. Hør en umiddelbart favorit i form af "Top Shotta" her:

Tidligere i november udgav Code Nine, medlem af Tragic Allies kollektivet, sit debutalbum Below Sumerian Skies, fuldt produceret af Purpose. Tjek albummet HER og se og hør videoen til nummeret "When the Saints Out" herunder:

Den produktive, yderst lovende men også forholdsvist ukendte producer Es-K er teamet op med New York legenden General Steele (Smif-N-Wessun, Boot Camp Clik) og lavet et fantastisk album, der meget passende bærer titlen Building Bridges. Tjek albummet HER og lyt til "Persistence" herunder:

  

Til sidst skal vi høre et track fra producer Gensu Dean, vis album Raw udkommer senere på måneden. Fjerde nummer fra albummet er blevet udgivet; et støvet og knitrende sprødt track med en yderst oplagt Roc Marciano som gæst. Tjek "Ball of Yarn" her:

God weekend til alle! Ses vi til Rap Slam Battles #19 i Pumpehuset i morgen?

- Jeppe Due Barslund

Tjek eventet HER

Fredags-nyheder: Smil og grin - ellers har de vundet

Nå, så blev verden alligevel grabbed by the pussy af Donalden. Dén havde jeg sgu ikke set komme. Lige fra det sekund han annoncerede, at han ville stille op som presidentkandidat, har det virket for absurd og groteskt til at kunne være sandt. Her i løbet af valgets sidste måneder, har jeg uge efter uge fulgt Seth Meyer, Trevor Noah, Stephen Colbert og John Oliver gennemtrevle hans utallige skandaløse udtalelser, ideer og planer; grinet kosteligt og samtidig græmmet mig undervejs ved tanken om, at det trods alt kunne ende med at blive udfaldet, at Trump ville blive valgt. Og nu blev det udfaldet, og nu kan jeg ærlig talt ikke finde hverken hoved eller hale i, hvordan de næste fire år kommer til at se ud? Det eneste jeg med sikkerhed ved er, at der mere end nogensinde før er brug for, at vi passer på-, omfavner, rummer og respekterer hinanden, holder en god tone og viser, at vi sammen kan overkomme det had, der desværre sætter dagsordenen nu. Og så skal vi tillade os selv at dyrke det gode i hverdagen, alt det, der gør os glade, for vi skal smile og grine, ellers har de vundet. 

Én eviggyldig kilde til glæde er musik, og måske sidder du og læser dette nu, netop for at få en gedigen dose musik-glæde. Jeg har derfor proppet dette indlæg med usædvanligt meget musik, for glædens skyld. Så lad os hoppe ud i tonsvis af fantastisk musik. 

Først og fremmest er vi denne fredag blevet velsignet med A Tribe Called Quest's første album i 18 år: We Got It From Here... Thank You 4 Your Service, og efter første gennemlytning på vej til arbejde må jeg sige, at det lover fantastisk godt. Jeg kunne fornemme den gode gamle Tribe-vibe samtidig med, at det virkelig er lykkes dem at overføre deres lyd og stil til et 2016-format, der virker tro mod det, der har gjort ATCQ til en af hiphoppens mest betydningsfulde grupper. Integrereingen af Concequence og Busta Rhymes som pseudo-medlemmer fungerer fortrinligt, og samtlige gæsteoptrædener leverer ikke overraskende varen. Måske vigtigst af alt er Phife Dawg yderst til stede på pladen, da han nåede at indspille en del vers inden sin bortgang tilbage i marts. Albummets titel har Phife valgt. De andre ved ikke, hvad den egentlig betyder, men de har beholdt den for hans skyld. Pt. kan albummet kun streames, men forudbestillinger via Run For Cover er aktive HER. I går, torsdag, markerede i øvrigt 23-års dagen for udgivelsen af Midnight Marauders (og Wu-Tang's 36 Chambers!!!), så i anledningen af, at der endnu ikke kan postes numre fra ATCQ's nyfødte, kommer her et personligt højdepunkt fra Midnight Marauders:  

JuJu Rogers & Bluestaeb udgiver til december albummet Lost In Translation, som jeg glæder mig helt utroligt til, og nu er første track fra albummet ude. Det hedder "Get Lost" og er en lækker, jazz'et, slæbende sag, hvor man kan zone ud til silkebløde keys og saxofon-toner. Det er ufattelig lækkert, og JuJu Rogers bærer ganske enkelt et af de mest uforfalskede, ubesværede og overbevisende flows pt. Forudbestil vinylen via Jakarta Records HER og nyd tracket herunder:

Et nyt nummer fra Rapsody har netop set dagens lys, og med det en hjemmeside med en nedtælling, der kunne indikere et nyt album, som, ud fra nedtælling at dømme, lander om fem dage, én time og 23 minutter (i skrivende stund). Ud fra det angivne hashtah at dømme kunne titlen tænkes at være Crown eller Where's Your Crown. Hvorom alting er hedder det nye nummer "Fire"; en titel, der både refererer til Rapsody's lyrik og temaet omkring, som skrevet i starten, at vi skal stå sammen nu, hvor der er brand i gaderne oven på et historisk grelt præsidentvalg. Nummeret er produceret af Jamla's bedste i både Kash, Khrysis og 9th Wonder, og er en virkelig sprød sag. Første del af nummeret bærer jazz-blæsere og en lækker baggrunds-vokal, og halvejs inde falder et sample af Gil Scott Heron's "We Almost Lost Chicago" (som man måske kender fra Common's "The People") ind og ændrer beatet i en anden melodisk retning. Efter Rapsody's medvirken på Kendrick Lamar's To Pimp A Butterfly forestiller jeg mig, at Jamla påtænker at udnytte rampelyset bedst muligt, så der er i høj grad lagt op til en brav af en kommende udgivelse - hvis det da altså er det, der venter os, når uret tikker ned? Besøg hjemmesiden (hvor der også er lyrics til nummeret) HER og lyt til "Fire" her:

Run The Jewels bidrager også med musik oven på præsidentvalget. Det hedder sig, at "2100" ikke skulle have været udgivet endnu - og i øvrigt ikke er skrevet som kommentar til valget - men med et tema om frygt kontra kærlighed syntes den for relevant til at gemme. "How long before the hate that we hold / Lead us to another Holocaust? / Are we so deep in it that we can't end it? / Stop, hold, ever call it off / It's too clear, nuclear's too near / And the holders of the molotov / Say that "revolution's right here, right now", And they ain't callin' off" indleder Killer Mike, og jovist, den rammer ganske godt ned i verdens status quo. Hør "2100" her:

Sebastian Hochstein, tidligere kendt som Jaq, udgiver i dag sin producer-EP Name Dropping. En syv riller dyb skive, der gæstes af hele Illect Recordings familien samt bl.a. Chali 2na, Wildchild og Sadat X, og som viser Hochstein fra sin bedste side. Især "Campfire Stories" står frem ved første lyt, men hele EP'en skal have et lyt, fx HER. Tjek nævnte højdepunkt herunder:    

Union Analogtronics & Blu's Cheetah In the City hører ikke til blandt de allernyeste-nye nyheder, men jeg glemte simpelthen at få den med sidste fredag! Den Parisiske duo Union Analogtronics leverer en noget mere glitchy og poleret lyd, end man er vandt til at høre Blu på, men der er også markante spor af cinematiske orkestreringer og ufortrøden synth-melodistykker, der flere steder munder ud i interessante lydbilleder. Det har vil med sikkerhed ikke være for alle, men Blu har udtalt, at han ønsker at udforske alle afgrene og lyde af hiphop, så dén her stod bare og ventede. Tjek åbningsnummeret "LA Counting" herunder og se, om det er noget for dig:

Endnu et Blu-projekt, hvis udgivelse i endnu højere grad er gået min næse forbi, er Open Your Optics To Optimism albummet med produceren Fa†e, der udkom for snart "længe" siden. Open Your Optics To Optimism er en transcenderende og syret ud-af-kroppen oplevelse, hvor konceptet er, at Blu og Fa†e rejser tilbage i tiden - som i helt tilbage i tiden, og fortæller om universet og verdens tilblivelse. Det hælder bestemt til den skæve side, men der er flere gode ting at fremhæve. Hør "Thought" herunder og tjek albummet HER.

Mund De Carlo og Trepac fik tidligere på ugen udgivet deres debutalbum som gruppen Binær, Umage. Jeg anmeldte det til 4.5/6 og skrev bl.a.: "Er det gedigen og skarpskåret rap man kommer efter, og det er det jo nok først og fremmest her, så bliver man ikke skuffet hos Binær, der rent ud sagt er et match made in heaven". Læs anmeldelsen HER og se videoen til kraftpræstationen "Totaler" herunder:

God weekend til jer alle

- Jeppe Due Barslund

Binær - Umage

"Kun få tør gå en potentiel fiasko i møde /
Hvor det' hver-mand-for-sig på slagmarken, der dræbende øde /
Har vi lavet en plade for at se om fællesskabet gir' glød /
For at udfordre os selv og risikere hinanden i forsøget"

Der har i flere år hersket en mere eller mindre officiel fejde mellem da danske undergrunds-hiphop-kollektiver Echo Out og Struglaz, primært affødt via Rap Slam Battles, hvor der altid har været garanti for høj underholdningsværdi og battle-kvalitet, når repræsentanter fra de to hold har tørnet sammen. Balthasar og Pede Gøbbs battle fra det første Rap Slam Battle arrangement tilbage i 2011 er stadig uhyre tæt den dag i dag, og battle-styrkeprøverne mellem Eco og Pede Gøbb, Balthasar og PsoriaKriz, Mund De Carlo og Rasmus Modsat og senest Balthasar og Rasmus Modsat, har en enorm replay-value. Temaet for næsten alle af de nævnte dueller har været, sat på spidsen, at det er de ægte, autentiske con amore hippie-hoppere fra Echo Out, imod de privilegerede overklasse-børn i Struglaz, der blot rapper fordi de kan og i øvrigt aldrig har følt en reel struggle. Det er der kommet mange sublime battles ud af. Undervejs har jeg dog haft mine kvaler ved for alvor at købe ideen om en strid de to crews imellem, for imens den verbale mudderkastning har stået på, har et samarbejde spirret på sidelinjen. Mund De Carlo medvirkede på de sidste fire udgaver af Echo Out's Spytbakken -serie. Dialektens Chewbacca leverede et beat til Mund De Carlo's debut EP Det tar' tid, ligesom Melancolia bidrog med musik til Carlos' første langspiller Frit Fald, der i øvrigt også blev gæstet af Trepac. Da Illusionisten havde brug for rap-hjælp til sit Dødssejleren-projekt var Mund De Carlo manden, der trådte til, og ligeledes slog det gnister, da Mund De Carlo og Trepac udveklsede rim på De forkerte spor pladen. Tilsvininger, punchlines og bodybags i battlerap-regi er altså gradvist blevet erstattet med high-fives og vennetjenester, og selvom det danske hiphop-miljø længe har ladet sig underholde af bekrigelse, har det længe ligget i luften, at et fuldbyrdes samarbejde faktisk var det mest oplagte. Dét forløses nu, med Mund De Carlo og Trepacs "klonede rap-monster" Binær.

Og hvem er så bedst af de to? Mund De Carlo eller Trepac? Det har ofte før været en spændende diskussion, men efter at have hørt de to sammen som Binær kan jeg kun sige: who gives a shit? Ved udgangen af Umage står det klart, at der ikke ville være en Mund De Carlo uden Trepac som forbillede, ligesom der ikke ville være en Trepac idag uden en Mund De Carlo til konstant at hæve barren og løfte niveauet. De er hinandens inspiration og motivation til at gå den ekstra mil og oppe deres færdigheder. Vi har ganske enkelt at gøre med alletiders måske bedste eksempel på gensidig respekt, ærefrygt og komplet uforfalsket kærlighed. Dette kommer krystalklart til udtryk på "Lad mig introducere", hvor Mund De Carlo og Trepac leverer et højst originalt, unikt og yderst hjerteligt track om, hvor høje tanker de har om hinanden:

"Det sgu let at forstå hvorfor jeg elsker dit flow /
Den måde du mestrer et sprog og lægger teksterne på /
Wow! - jeg' jo bare en simpel gæst i dit show! /
Og vi blir' husket som MCs, ikk' mus eller mænd /
For du' så vild en rapper at vi blir' umulige at glemme /
Men du' den bedste og der satme mange om buddet herhjemme /
Så bare du husker mig den dag du lige pludselig blir' kendt /
For du' et supertalent /
Årh, homie, nu' du' for flink! /
Nej, 100% /
Der' intet gyldigt modargument /
For der ikk' en MC, derude der rocker huset så nemt /
- siger ham jeg har været fan af siden 2005! /
Og jeg' en smule bekvemt ved at danne duo med den /
MC som jeg har dyrket mest, du' en gude-skribent /
- Nu' du' vist ude af frekvens! /
Nej, men jeg jubler bestemt /
Fuld af forventning over vi' nu danner gruppe min ven /
- I lige måde, føler jeg har fundet guldet for enden /
Af regnbuen og tænkt "jo, nu' skuden sgu vendt" /
Lykkens gudinde smiler til mig mens hun sutter min lem /
Var det ikk' for dig, så var min karriere sluttet for længst"

Der er amoriner i luften og rosenblade drysset omkring i studiet, men mere end et kærligt track om, hvor meget de holder af hinanden som personer og nørdede rap-teknikere, giver nummeret et detaljeret indblik i deres indbyrdes forhold. Mund De Carlo står endelig side om side med ham, han har været fan af i over et årti, og skal nu vise sit værd. Og Trepac skal bide skeer med rapperen, der i en årrække har stilet intenst efter rap-teknisk enevælde. Dette broderlige pres kommer til udtryk på bedste vis. Mund De Carlo leverer måbende multi-rim på "Umagen Værd", og Trepac lyder sulten nok til at kunne spise en hel ko uden salt på "Kryb og kravl". Men det er, når de rapper og skriver sammen, at det for alvor går op i en højere enhed. Det står meget hurtigt klart, at Umage er skrevet i det tættest tænkelige samarbejde, og mange numre er i sig selv klare beviser på, at Mund De Carlo og Trepac ikke har siddet hver for sig og uafhængigt skrevet tekster, men nærmere på skøddet af hinanden med armene om halsen og med dybe, inderlige blikke. Tag bare "Talegaver", hvor deres rim er integreret i sjælden grad:  

"Men der' ikk' nok profit, blot sweet-talk, kreditloft og peanuts /
Så nu' vores musik blot et bijob /
Det shit koster tid og har vist os for lidt love /
Selvom alt på vores rimblok er vildt godt, tiptop med pil op /
Ku' gi' en fuck, skrige op og sige stop /Men min flok vil ikk' brokke sig, hellere ta' et skridt op /
For vi' nok mer' Pete Rock end Kim Hot /
Mer' Beatnuts and Bikstok, vi indoktrineret med svedig hiphop /
Har lagt snittet, ret blikket med de to der dræbt' spillet /
Binær, flagskibet, fremskridtet, skarpt slebet /
Ret trippet, max flippet, tekst og flow der tar' pippet fra dem /
Får deres nakke nikketFår deres nakke nikket, når de hører os straf' beatet /
Mic'en den blir' skamkneppet, scenekanten den blir' straks splittet /
Vi ku' stadig spark' skidtet op selvom de trak stikket /
Gider ikk' at jagt' hittet, den taktik er afviklet /
Snik-snakken fraklippet, nu satser vi langsigtet"

Dyrk også "Totaler", hvor ord- og bogstav-navlepilleriet når nye højder, som man kun kan klappe i sine hænder af. Trepac rapper:

Der' nul tortur, det her er et lystbetonet projekt
en-to, mic'en holder vi notorisk i tjek
en totrinsraket der detonerer som atombomber
to tunger taler men vi taler ikk' med to tunger
flyder som H2O
de ord vi tog i brug, gav tro på en historisk god
to-personers monolog fra begge parter
to med lektorater i at lave ortodoks rap til jeres gettoblaster

- Og Carlos følger den til dørs: "Tog ik tal på salg, verbal saltomotal / når to tager territoriet blir sproganatomien total". 

Havde Umage udelukkende bestået af rap, der var centreret omkring teknisk nørderi, ville det sikkert blive kedeligt i længden. Dét er de herrer klar over, og har fundet en fin balance ved at spæde til med rette mængder mindre teknisk, mere substantiel rap. Vi har fx "Fuld kontrol" om uafhængighed i pladebranchen, "Millennium maskiner", hvor der tegnes skarpe portrætter af diverse fortabte årtusinde-mennesker, det socialistiske kampråb "Rød", en frustreret hyldest til deres mikrofoner Mike og Majken på "Dum mikrofon" og måske vigtigst: "Ekstranummer", hvor Trepac og Mund de Carlo lufter deres ængstelighed omkring at miste relevans og momentum som rap-artist. Ikke alene er de dygtige, de er vedkommende, aktuelle og personlige.

Der hvor Umage halter lidt, i min bog, er i beat-udvælgelsen. Hvor musik og tekst på Trepac og Melancolias Sky til jord album var ufattelig tæt integreret, ja nærmest afhængige af hinanden, bærer udvælgelsen af beats på Umage i højere grad præg af en pick-and-choose tilgang, hvor Mund De Carlo og Trepac har shoppet beats (af svingende kvalitet) hos venner og bekendte. Det heldige er, at de har nogle dygtige folk omkring sig, som Swab, der leverer den smågeniale "Dum mikrofon" og den tungt slæbende "Totaler", Xeren, der fortjener stående applaus for den ensomlige, western-inspirerede "Ekstranummer" med sit fantastiske mundharmonika-stykke, og Struglaz's Milad Genius, der bidrager med den absolut efne "Kryb og kravl". 

Der er dog op til flere beats, en lidt for stor håndfuld endda, der ganske enkelt ikke er on par med rappernes evner. Gode beats er der rigelig af, ja der er vel faktisk ingen decideret dårlige, men "god" komplimenterer ikke "lodret exceptionel", som rappen ofte er. Således opstår der dissonans, og man savner flere beats, der tør give rapperne kamp til stregen. Skræddersyede beats, der ikke blot bærer rappen men også narrativet, eller som tør at gå linen ud og udfordre rapperne undervejs. Det er desværre de færreste produktioner, der formår dette, og når man står med to så suverænt mesterlige rappere som Mund De Carlo og Trepac, der som skrevet tidligere leverer måbende imponerende rap, synes det undervældende, at musikken ikke er mere derefter, end det er tilfældet.  

Er det gedigen og skarpskåret rap man kommer efter, og det er det jo nok først og fremmest her, så bliver man ikke skuffet hos Binær, der rent ud sagt er et match made in heaven. Jeg forbeholder mig dog retten til at synes, at der er plads til forbedringer til en eventuel efterfølger, navnlig på lydsiden. 

  

 4.5/6

- Jeppe Due Barslund

fredags-nyheder: tonsvis af fantastisk nyt!

På en fredag, hvor både Common og Sims udgiver nye plader, havde det været oplagt at fremhæve dem først, men få øjeblikke inden jeg satte mig ned for at bikse denne post sammen, smid Alltta et nyt track op, og det er fuldstændig sindssygt vildt, og MÅ og SKAL nævnes som det første. Nummeret hedder "Alltta" og har alt det, Mr. J. Medeiros og 20Syl tidligere har serveret som Alltta, bare i svimlende overflod! Det er måbende vildt produceret, og Mr. J. Medeiros velsigner det slagfærdige og elektro-melodiske beat med skarp og kløgtig rap. Er du færdig for en sag! Hør den NU: 

Og lad os tage Sims først. More Than Ever er landet idag, og med det serverer Sims et umiddelbart krævende lyd- og tekstunivers, der er alt andet end ligetil og let indtageligt. Jeg hørte på vej på arbejde i morges og var først lidt ærgerlig over, at der ikke var et eneste nummer, der gik lige så rent ind som det var tilfældet med flere tracks på hans Bad Time Zoo album, men samtidig havde jeg en idé om, at det ville vokse med tiden. Lyden er præget af elektroniske elementer, synth og industrial -inspirerede elementer, og er langt fra klassisk hiphop, hvilket dog heller ikke er forventeligt fra Doomtree lejren. Jeg ser frem til at give det et par spins endnu og se, hvad der dukker op i krogene. Tjek More Than Ever på din foretrukne streaming-tjeneste eller på bandcamp HER og se/hør "Brutal Dance" her:

Commons 11. album Black America Again er ligeledes ude i dag. Jeg har kun fået hørt det igennem en enkelt gang, og kan ikke derfor ikke fælde retfærdig dom over albummet endnu. Min umiddelbare fornemmelse er, at Common har skrevet nogle virkelig gode, vedkommende og relevante tekster, men at Karriem Riggins har skabt en god, men også meget sikker og ufarlig lyd, som jeg tror kan gå hen og blive lidt kedelig i længden i nogle numres tilfælde. Det er selvfølgelig alt for tidligt at kalde den, så for nu vil jeg, ligesom Sims', bare se frem til at få spillet den igennem et par gange. Hør den BJ The Chicago Kid assisterede "The Day Women Took Over" her:

  

L'Orange & Mr. Lif tilføjer flere lækkerier til deres fremragende EP The Life & Death of Scenery med en spritny og ganske genial video til nummeret "Strange Technology". Se den ovenfor og læs min anmeldelse af EP'en HER, hvis du endnu ikke har fået det gjort.

Sebastian Hochstein, tidligere kendt som Jaq, er få skridt fra at udgive sin producer-EP Name Dropping. Sidste uge slap han det solide nummer "Hands Up" løs, og nu er "Flowers" ude: et lavmælt, jazzet nummer med fornemt besøg fraSadat X, Jurny Big og DJ Kair One. Ikke just et samarbejde jeg havde set komme, men et virkelig velfungerende et af slagsen. Hør det her:

Ikke kun Common og Sims har en fuldlængdes klar til os idag, også rapper og producer Prolyfic har udgivet et album idag, i form af DNGRFLD, der udgives under Sage Francis' selskab Strange Famous Records. Nogle kan måske genkende eller huske Prolyphic fra Leftovers2013 pladen, hvor hans eminente nummer "Six Feet High" var at finde, produceret af Buddy Peace. Denne gang har han selv stået for musikken, og ud fra førstesinglen "RDNY" at dømme, har han ramt en fed, live-instrumenteret, organisk og hårdtslående lyd, der i hvert fald giver blod på tanden til at give sig i kast med resten af DNGRFLD. Her "RDNY" her:

Vi slutter af med to fantastiske nyheder, der dog ikke akkompagneres af nyt musik. JuJu Rogers og Bluestaeb har netop annonceret, at de udgiver collaboration-abummet Lost In Translation (LIT) sammen d. 2. december under Jakarta Records. Og hvorfor skal du så glæde dig til det? Lyt til "Hungry" fra sidste år, og du vil vide hvorfor:

Og ja, selvfølgelig kan vi ikke komme udenom, at A Tribe Called Quest har et nyt - og sidste - album på vej. We Got it From Here... Thank You 4 Your Service udkommer næste fredag (!), og bliver gruppens sidste album. Oven på mange års uenigheder og skænderier mellem Q-Tip og Phife Dawg, lykkedes det dem at genfinde hinanden og påbegyndte indspilningerne af dette album. Phife Dawg døde ulykkeligvis undervejs, men nåede at indspille nok nyt materiale til, at det netop ikke bliver en masse throw-away bars fra Phife, men nyt, originalt materiale. ATCQ har yderligere rekrutteret Busta Rhymes, Consequence, André 3000, Kendrick Lamar, Jack White og Elton John, så der bliver lagt op til et brag af et konkluderende album. Der er endnu ikke noget musik ude, så lad os slutte af med at nyde en af mange udødelige ATCQ klassikere (jeg har nærmest ikke lyttet til andet end Midnight Marauders hele igen!)