Immortal Technique - "Goonies Never Die" (Track Review)

Åh du kære blog hvor er du dog blevet tilsidesat til fordel for praktik og opgave skrivning. Ja, sådan er det desværre ind imellem, men nu ser det ud til at jeg går ind i en periode, hvor der er udsigt til lidt mere blog-aktivitet end hvad denne måned ellers har haft at byde på.

Vores allesammens yndlings hardcore, revolutionære aktivist af en sylespids MC Immortal Technique har netop smidt gratis-udgivelsen The Martyr på gaden.

"Jeg fatter simpelthen ikke at man kan udgive et så fedt album gratis!?!?!?!"

Har I hørt pladens samples? Ain't no way in hell de er blevet clearet! Der er lånt fra både The Beatles, Abba, Aerosmith og Alan Parsons Project, så der har ikke været andet at gøre end at udgive det gratis. Men som Tech siger i introen: "If you are listening to this, it is your responsibility to burn this for every single motherfucker you know"!
Og det kan I roligt gøre. Det er en super fed udgivelse. Technique er som altid on par med sine politiske- og samfundsrelevante observationer og spydige kommentarer, samt en god sjat hiphop shit talk, som han også mestrer.

(Afspil lige dette nummer, så det kører imens du læser videre - det er yderst gavnligt)



Det bedste nummer på The Martyr er for mig - og her er ikke skyggen af tvivl - "Goonies Never Die", der servere en sulten Technique med sine venner Swave Sevah og Diabolic over et beat, der er drevet af 2011's måske bedste sampling, nemlig af Dave Grusins tema fra den mesterlige film The Goonies (som I bør lytte til nu), der var min totalt yndlings film da jeg var mindre (og den ligger stadig langt oppe på listen).
Jeg var vitterligt ved at falde ned af stolen da det gik op for mig, hvilket tema det var, at Southpaw samplede. Og sangens titel er ikke bare en metafor for den gruppe-mentalitet som rapperne beretter om, sangen er fyldt til bristepunktet med referencer til filmen, som MCerne ligeledes lader til at have et nært forhold til. Jeg sætter et GR (Goonies Reference) ud fra dem.
Det skal også siges, at jeg - og dette er helt uden at overdrive - har set The Goonies 20+ gange, så ja, jeg er ham den voldsomt irriterende, der sidder og taler ind over hele filmen. Da jeg hørte "Goonies Never Die" første gang væltede der af samme grund tonsvis af billeder ind over nethinden på mig. The Fratellies, der hjælper deres bror med at bryde ud af fængsel. Den episke biljagt der følger efter, hvor de overhaler samtlige biler i strand-racet. Data, der ryger i skraldespanden, Chunk der sjasker milkshake i fjæset på sig selv, og Mouth der hjælper sin far med at reparere vasken. Tro mig jeg kunne blive ved.
Fun fact til kenderne: prøv at checke hvem der spiller Mickeys douche af en storebror?

Men lad os da komme i gang med herlighederne (bær over for småfejl):



And it's not smart to be dumb
It's not smart to be dumb, dumb di-dum-dum-dumb
Back where I come from
It's not concidered smart to be dumb...

"Okay little empanada, time for bed..."
- Uncle Philipe?
"What, what is it now?"
- I heard that you and my dad used to be in a gang, is that true?
"Who told you that man? Your mother? It wasn't a gang aight, we we're just a group of friends"
- Did you do bad things?
"No no no, look we just used to draw and stuff, and play karate, borrow things and throw stuff, you know run around at night, like goonies"
- What's a goonie?
"You never heard of the goonies before?"
- Goonies?
"WHAT!?"

"I could have chose another life with the feds tryna get me /
Little kids puttin' work in like the gap in Disney /
In a whip, high as shit like Barbie and Whitney /
Grab your hand and push the motherfucking peddle to sixty /
Harlem cops frisk me to get me to make their codas /
But I told ya, siempre hay que separa las drogas (GR) /
Bar brawl in the club, poppin' and rocking at you /
Shot it out, leavin' bullet holes the size of Matzah Balls (GR) /
I love big chicks, never fucked with a slim broad /
Made soccer and hammered nails into the shin God (ingen idé om den sætning?!) /
Gambled at cee-lo with dominicans, locked in the toons /
We was there for robbin' niggas for them spanish to bloom /
Remember Goonies era graffity of all sorts /
Now they wanna foreclose on the hood to build golf course (GR) /
I put your hand in the blender to make an antrey (GR) /
Then cut your dick off and glue it back on the wrong way (GR)"

All my revolutionary soldiers better ride
My word is mathematics bitch, numbers never lie
So even if they tell you I'm dead, nigga I'm still alive
Because - MOTHERFUCKER - Goonies never die
Witness protection program, rappers better hide
I serve revenge out the freezer, niggas never slide
So if they tell you I'm gone and you safe, niggas lie
Because - MOTHERFUCKER - Goonies never die

"I'm a certified goonie, the type that burglarize your crip /
And leave it smellin' like sour and afghan gooey - true dat /
Life is a movie but yours was filmed on a greener screen /
I give you pure uncut raw, no deleted scenes /
War with a broad sword, dumpin' the tech nines /
Slit your throat, give you a columbian neck tie /
You're best by to get, we let die /
Let fly the next guy that try some shit /
Listen, a few words just to describe my clique /
We like a gang of spartans walkin' on the Gaza strip (watch your lip) /
Never say die (GR), time to fight it we never run /
My goonies bomb niggas with joovie, we call it treasure hunt (get em) /
Let 'em front like he a tough guy /
I hit 'em, Sloth turn 'em to One Eyed Willy (2x GR) /
Water we grave, hide your chips (GR) /
I hijack your boatload and cruise away on my pirate ship (GR), nigga"

All my revolutionary soldiers better ride
My word is mathematics bitch, numbers never lie
So even if they tell you I'm dead, nigga I'm still alive
Because - MOTHERFUCKER - Goonies never die
Witness protection program, rappers better hide
I serve revenge out the freezer, niggas never slide
So if they tell you I'm gone and you safe, niggas lie
Because - MOTHERFUCKER - Goonies never die

"Before Duncan Pentahuges was runnin' with Dough E dough /
My team got away with murder, we ain't fit the bloody glove /
Those jungle breeze and we've come to feed our hungry cubs /
With hoes pullin' at our pipes, like goonies under country clubs (GR) /
Let these funny thugs know who ever steps in public spots /
Is gettin' crushed with solid rocks like they Chester Copperpot (GR) /
I suggest the drama stops, I flud blacks with mustard gas /
You're up shits creek in a rubber raft /
Cut in half, cross my fucking path, I dare you, I mean who lit the fuse /
Quick to lose my marbles like Mickey replacing his with jewels (GR) /
Watching y'all enslave the game, I'm forced to save the truth /
Break the chains quick as Sloth reaching for a Baby Ruth /
We got eighty proof and horse and Daisy Dukes
Extra lowell fat bitches do the truffle shuffle just to gettin' show (GR) /
Fuck what your record sold, respect the code and recognize /
The rebel tribe that my people kept alive will never die"

All my revolutionary soldiers better ride
My word is mathematics bitch, numbers never lie
So even if they tell you I'm dead, nigga I'm still alive
Because - MOTHERFUCKER - Goonies never die
Witness protection program, rappers better hide
I serve revenge out the freezer, niggas never slide
So if they tell you I'm gone and you safe, niggas lie
Because - MOTHERFUCKER - Goonies never die

- Why did you wear ski goggles?
"Look man, it is way past your bedtime, okay"
- How did you afford all that polo? I know you didn't pay for it
"Woooow aight man, who's been talkin' to you yo?.. Nevermind, go to sleep"
- I don't want to go to bed
"Well, it's late"
- I want another story
"You can't have another story"
- Tell me another story
(her løb mit spanske op)
- Now!
"Go to sleep!"
- What did you do with all the money?
"What money man?"
- Can I has some of the money?
"I spent it, okay"
- ?
"WHAT?! 'S what I thought"


Kom gerne med rettelser, hvis I er faldet over noget, hvor jeg har ramt forbi.
Det var alt for nu, pas på jer selv, I derude på den anden side af skærmen. Jeg vil gå ind og sætte The Goonies på.

- Jeppe Barslund

Murs - "Eazy-E" (Track Review)

Cali-rapperen Murs har netop udgivet sit syvende album, Love & Rockets, volume 1: The Transformation, på Dame Dash'es forholdsvist nye pladeselskabselskab BluRoc.

Transformationen for Murs består i - ganske lig Busta Rhymes i 2006 - at han er blevet signet til et nyt selskab (førnævnte) samtidig med, at hans meter lange dreadlocks er røget i svinget.

BluRoc produceren Ski-Beatz har produceret hele pladen med ét nummer som undtagelse, og selvom det godt nok er lidt af en blandet landhandel, så er der nogle virkelig fede skæringer på albummet. Jeg tror ikke, at jeg vil skrive en egentlig anmeldelse af udgivelsen, men nummeret "Eazy-E" er jeg pt rigtig begejstret for, så den får lige "the track review treatment".

"When Eazy-E was playin' on the radio /

I knew exactly how my day would go"

N.W.A. -rapperen og westcoast hiphop-ikonet Eazy-E, er Murs' helt store helt, og bærer en stor del af skylden for, at Murs overhovedet begyndte at lave musik. Men "Eazy-E" er ikke kun en hyldest til rapperen selv, men til hele westcoast-gamet. Dette er vel nærmest Murs' takketale til alt og alle der har været med til at gøre ham til den rapper han er idag. Med Ski-Beatz'es fantastiske produktion, der er drevet af drømmende keys o

g en tyk basgang, er der unægteligt noget romantisk over Murs' portrættering af vestkystens hiphop, men det er der også kun god grund til. Der er én lille hage ved sangen, og egentlig ved Murs generelt synes jeg: selvom han umiddelbart lader til at rappe langsomt, klart og tydeligt, så er der flere steder, hvor jeg simpelthen ikke kan høre hvad han rapper. Steder hvor man simpelthen bliver hensat til det rene gærværk. Jeg har derfor ikke skrevet lyrics denne gang, for der var for mange steder, hvor jeg var i tvivl. Jeg må vel bare have trænet mit cali-slang så jeg kan følge bedre med! Anywho, here goes

- Jeppe Barslund

Sabzi - Parthenia

Sabzi har altid sørget for at være en travl mand, og nu er han på banen igen, midt under Blue Scholars' omfattende Cinématropolis tour.
Parthenia er et instrumental projekt, og selvom det ikke er faktum, så skyder jeg på, at produktionerne herpå er rester fra indspildnings-perioden op til både Cinématropolis og Aporia: In These Streets (det seneste udspil fra ::MADE:IN:HEIGHTS::, - hans projekt med sangerinden Kelsey), som så er blevet gjort en smule mere instrumental-venlige. Kender man Sabzi og hans håndværk, så bør man føle sig hjemme iblandt de mange lag af melodiske detaljer, elektronisk synth, organiske trommer og eksperimenterende minimalisme.
Parthenia er ikke noget bragende storværk, men de lune og fængende produktioner - skabt med den vanlige gøren og kunnen i absolut topklasse - resulterer i nogle yderst gæstfri lydlandskaber, som kort beskrevet er rigtig lækre. De fungerer fortrinligt som baggrundsmusik til adskillige lejligheder, for Parthenia er både behagelig, men der er også godt gang i den på flere numre. Tag f.eks. "ur a hella flake, bro", hvor Sabzi igen har leget med sin vocoder over haiku trommer og diverse computer-lyde. Eller den noget nært mesterlige "Quimbara Wang", hvor Sabzi jonglere med talrige lynhurtige trommer, lyde, effekter og vokalsamples, som kun Sabzi kan. Produktionerne på f.eks. "Purbasha", "Larkeeee" og "Colossal Mass" er så finpudsede og udsøgte i deres væsen, at de egentlig bare mangler noget lyrik for at være plade-klar.

Det er sjældent at jeg for alvor imponeres over instrumental-udgivelser, og selvom der stadig er lang vej fra Parthenia til toppen, så har jeg godt nok været glad for Sabzi's lille lækkerbisken her. Man kan købe den digitalt over Sabzi's bandcamp, og selvom man bare skal "nævne en pris" - uden minimum - så vil jeg opfordre jer til ikke at være nærige! Den mand her fortjener sgu de skejser. K-ø-b her.

mellem 3.5 og 4 (det altid svært med instrumental-udgivelser) ud af 6

- Jeppe Barslund

Doomtree - "The Grand Experiment" (Track Review)

Efter udgivelser som Dessa's A Badly Broken Code og Sims' Bad Time Zoo er jeg gået hen og blevet Doomtree-fan. Vi har her at gøre med et hold af kunstnere, der dyrker originalitet i sit mest komplette væsen, og samtidig kan deres håndværk måle sig med det bedste af det bedste. Doomtree må vel faktisk betegnes som en af nutidens mest helstøbte super-grupper. Og nu ved jeg godt, at den der "super-gruppe" -betegnelse lægger op til større diskussion, for hvad er egentlig definitionen af en sådan? - Men P.O.S., Cecil Otter, Dessa, Sims, Mike Mictlan, Lazerbeak og Papertiger udgør ganske simpelt bare så sublimt et kollektiv, at "super" vel er det mindste man kan kalde dem.

Gruppen er ved at være klar til at udgive deres tredje album, med titlen No Kings (what's up Ye and Jay?!) som skulle ramme gaden d. 22. november. Pre-orders er allerede oppe (her) - jeg er selv hoppet på super-deluxe pre-orderen.

Første track, "The Grand Experiment", fra deres nye album er ude, og det er altså good stuff kære venner, lyt og læs med her. Jeg glæder mig som en vanvittig!

Doomtree "The Grand Experiment" by doomtree. Uploaded with Scup

DESSA
It begins with a flash / I know they say it ends the same / bit of skill, bit of chance / now every player guess the game / we start with these planets waltzing through the darkness / tip the axis, that one’s ours / zoom the camera in, cue lights up, dim the stars / We shape the stone / paint our pictures on the wall / we hunt alone, plant in spring / learn to harvest in the fall / and we choose a king, mine the metals for his forges / to better wage our wars and all of Olympus is laughing / until we go and split the atom

SIMS
Push that metal on down the road, we built this city on coal and gold / Money that trickles out, fill up that cup and sip it down / from the salt in the sails on down the rails / Everything’s for sale is the golden rule / including…well, I’m no fool / They get in a rush in a haze but I get out of mind, out of body, out of pocket / I don’t mind putting on a bit of mileage, but I won’t auto pilot with my eyelids shut / I’m still gunning, but I learned what’s worth hunting / and I learned what’s worth nothing / saw it / read it / outdone it

STEF (hook)
There’s no escape / They always looking for that easy out / but there’s nowhere to go

CECIL
Now all the parts are running, sparks are spilling out the gears / Over some thousand faces waiting years to see this work / Aching cause they need it first / Patient, but they seem berserk / Craving for that feast of merch / Yo! Save a slice for me and her / Isn’t it marvelous…just darling (it’s the newest thing) / It’s totally harmless, but it’s charming (it’s the cutest thing) / But, it bites…not hard…just hard enough to break the skin / and your bone / and your back / and the bank / But wait, it comes with a warranty / for a week, and that’s respectable / It’s cheap and it’s ethical…well, it’s ethical…well, it’s magical really / See, you put the cash in the till, fill in the blanks and that’s it / For my next trick I’ll need your password and an exit / and then poof / cue the fog machine

(Hook)

MIKE
Modern man / out of hand / motor mind / off the line / automate the operator / Can you hear me clearly? / I’m gonna live forever / give me guerilla arms / sling shot me into outer space in hyper colored glitter bombs / We’ll make our mark huh? / They’ll put no stops to us / We’ll leave our footprints on foothills and dance the Megatropolis / pushing evolution faster / catching continental drifts / Desperately Seeking Solutions to problems we know we’ll never fix / In the belly of a robot / out the valley of a microchip / Dialysis in Wonderland/ Apple Z the viruses / I’ve never been myself, there is no human experience / you can’t Apple S yourself / this is The Grand Experiment

- Jeppe Barslund

Action Bronson - Dr. Lecter

Der udgives ind imellem plader, der er så fede på en så simpel måde, at de ikke lægger op til at blive beskrevet og analyseret i lange, dybdegående, maleriske anmeldelser. Action Bronson's Dr. Lector er en af disse.
Den restaurent-ejende Queens-rapper entrerede hiphop gamet sidste år med mixtapet Bon Appetit.....Bitch!!!!!, og er meget hurtigt blevet en darling blandt de hardcore hiphop hoveder. Og man forstår det fuldt ud. I en tid hvor tøjet bliver strammere, rapperne mere good-looking og indholdet i deres rap tilsidesat, stormer Action Bronson frem, - en tonstung satan af en ugly motherfucker, hvis rap-skills er noget nær unmatched pt., og så viser han præcis hvor skabet skal stå.
Bronsons store passion er madlavning, hvilket der bliver rappet meget om undervejs, men det bemærkelsesværdige er, at han ikke har rappet i mere end tre år. Han har kokkereret på anerkendte restauranter det meste af sit liv, og så - ja han har jo boet i Queens - fulgt rap-scenen sideløbende. Hvad der fik ham til at springe ud som rapper vides ikke, men thank God for at han gjorde, for MCer af hans kaliber er virkelig en mangelvare lige nu.
For at beskrive hans stil kort, så er det simpelthen bare rap uden dikkedarer. Med et fænomenalt flow, en særegen evne til at ligge uhørt tæt over de tildelte beats og en stemme, der ikke tilfældigvis er blevet sammenlignet med Ghostface Killahs, så har han alle de rigtige kort på hånden, og nøjj hvor de dog bliver spillet rigtigt. Det handler lidt om hiphop, lidt om bitches, lidt om gadelivet, lidt om New York, lidt om mad, lidt om morbiditet, lidt om lidt af hvert, men Bronson bliver inden for undergrundens groft optegnede parametre, og man føler sig i virkelig godt selskab. Jeg er sikker på, at skulle man besøge Bronsons restaurant i Queens, så ville man føle sig behandlet som en kongelig. Sådan følte jeg mig i hvert fald med Dr. Lecter i højtalerne.

Til gengæld sidder jeg også med en forestilling om, at Dr. Lector er et album, der tiltaler forholdsvist få mennesker, men tilgengæld i sygeligt høj grad. Hvis nogen vil kritiserer pladen for at mangle nuance i produktioner og alsidighed i rappen, så kan jeg godt forstå hvad de mener, men for mig sidder Bronsons FÆ-NO-ME-NA-LE flow over de nedbarberede jazz-beats bare lige i skabet. Nej, Dr. Lector er ikke nyskabende, den skubber ikke til hiphoppens grænser, det er ikke en milepæl i kulturens historie, det er ganske simpelt bare en plaskvåd drøm af et hiphop album.
Den for mit vedkommende ukendte Tommy Mas har produceret samtlige beats, og fy for den hvor gør han det godt. Nedbarberede beats, der er drevet af jazz-rytmer og soul-samples, og en mageløs melodisk sans. Der er enkelte missere hvor beat'sne bliver for forudsigelige eller kedelige i udtrykket, og de få gæste-rappere der kigger forbi i ny og næ kunne efter min mening godt have været sparet væk til fordel for et one-man show med Bronson, men i det store hele er det her æddermanme godt. Som skrevet i starten kræver Dr. Lecter og Action Bronson ikke kilometer-lange beskrivelser, for det hele kan netop bare koges ned til; det her ER æddermanme godt. Lyt nogle numre igennem nedenfor og bli' overbevist! Køb skiven her.

5/6


"Beautiful Music"



"Madness"



"Shiraz"



"Brunch"



- Jeppe Barslund

Exile - 4TRK Mind

Wow okay, lad os lige kigge lidt på det cover engang. Det første jeg tænker er "wtf..... men genialt!". Exile har opstøvet en af de snart uddøde professionelle analog-fotografer, der ikke anvender nogen form for efterbehandling på sine billeder overhovedet. Og indrømmet, coveret til Exiles 4TRK Mind ligner i højere grad et billede af en eller andens morfar, fra da han stilled op til MGP for 45 år siden, end et cover til et hiphop album. Men Exile er nu engang Exile, og han burde hedde "out of the box" til mellemnavn.
Men på trods af det lidt sære cover, så er intet overladt til tilfældighederne. Det analoge udtryk i det visuelle afspejler uhyre præcist det analoge udtryk i produktionerne. Exile har produceret hele pladen på en four-track recorder, hvilket har begrænset hans udfoldelser gevaldigt, men samtidig tvunget ham til at tænke ekstra kreativt. Lydsiden er derfor voldsomt simplificeret, men tydeligt Exile't. Four-track recorderen har yderligere sørget for, at der er blevet skruet gevaldigt ned for produktionsværdien. Det er åbenlyst det mindst ambitiøse projekt vi endnu har set fra Exile, og 4TRK Mind indeholder op til flere skæringer, der hører til blandt hans svageste. Numre som "Knight Rider", "2039", "Who Are You?" og de komplet overflødige "I Like You As You Are" og "Wanna Be" er mildest talt ringe. På "You And I" har Exile genbrugt beatet fra Fashawns "Bo Jackson"; et helt fantastisk beat, men seriously, genbrug?

4TRK Mind er naturligvis ikke uden fabelagtige højdepunkter. På "Klepto" går de opklippede vokal-samples op i en højere enhed med de herlige strygere og det stramme trommeloop. En munter blues-guitar danner fundament på "If You Know Like I Know", hvor der jævnligt scratches til den helt store guldmedalje. "When Nothing's Left" lyder med sine skævt sammensatte soul-samples som en let, blues'et udgave af "Samsonite Man", hvilket må siges at være en god ting. Allerbedst bliver det på "Younger Days", der er mesterlig i hvert aspekt. Det langsommelige og inderligt melodiske jazz-klaver ligger behageligt over den nedtonede tromme/bas sammensætning. Det er samtidig på "Younger Days" at Exile har sit bedste moment som rapper, da han beretter om sit lidt besværlige, men stærke forhold til sin far:

"I was thirteen when my dad started coming back /
He was fat, which means he stopped shooting crack /
He told me to jump tracks but I was a little brat /
'Cause he was never there and I hated him for that /
And plus he hated rap, he never heard me scratch /
And never asked /
Next thing my eightheenth passed /
He startet really wanting to hang out, couldn't figure out why /
He didn't tell his kid he knew that he would soon die /
Last time that I saw him he was there with my sis' /
And me on the beach and I was actin' like a bitch /
All sarcastic to everything he said /
Not knowing that next week, that he would be dead /
I know we'd make music if he lived /
But for some reason, I think we just did /
And that's why I love him, more than before /
'Cause he instill the will in me for what he lived for"

Ja, det er måske vigtigt at tilføje her, at Exile ikke bare er producer men også full-time rapper på 4TRK Mind. Det er ikke første gang. Han rappede ofte på Emanon udgivelserne, og har selv lagt nogle linjer over både Dirty Science, Below the Heavens og Boy Meets World pladerne. På de to sidstnævnte var det dog lidt som den fjollede joker. Han rappede rent nonsens på "I Am..." fra BtH, og "Bo Jackson" lå heller ikke just i den seriøse ende. Det ville ligeledes være synd at sige, at 4TRK Mind som helhed ligger i den seriøse ende hvad angår lyrikken. Ovenstående citatudrag fra "Younger Days" er et af de få eksempler på, at Exile kan skrive stærke tekster hvis han gider, men det lader det ikke til, at han gider særlig ofte.

"I'm back in this bitch like a puppy in a pitbulls belly"

- "It's me..... excuse me.. for being a... super mc" rapper han henslængt på åbningsnummeret, og fortsætter over i "The Man" med en ekstremt doven rap-stil, der får nummeret til at lyde som en sjusket og useriøs freestyle. Det samme kan siges om første del af "Klepto", der starter noget tvivlsomt ud, og på omkvædet springer Ex ud i sang, hvilket lyder decideret skidt. Men herpå er der mening med galskaben. Nummeret er et diss track til en wack hiphop kultur, og Ex understreger hiphoppens dårligdom ved selv at stå frem som en dårlig rapper. På andet vers skruer han dog på for seriøsiteten, og det, der før lød dårligt giver faktisk mening nu. Og budskabet med sangen er klart: "get that microphone outta ya fucking mouth!".
Exile jonglerer meget med de seriøse og dybt useriøse elementer, hvilket resulterer i lyriske passager, der strækker sig fra det komplet åndede til det geniale, fra det hysterisk morsomme til det straight up horrible, og så alt det, der har lidt af det hele, f.eks. linjer som:

"I'm extra tough and plus I'm extra nuts /
I got four balls, two dicks and three sluts /
One for the cunt, one for the butt /
One to juggle three balls, the one that's left /
You can suck!"

Sandheden er, at jo, Exiles rap-stil er da sjov nok og store dele af indholdet bør få lytteren til at smile bare en smule, men det er også en smule kedelig og undervældende at lægge øre til. Blu er da også sindssygt kærkommen med sit vers på "When Nothing's Left", og Alphabet Four gør det også godt på sex-oden "If You Know Like I Know", hvis omkvædet siger: "Oh shit I forgot my condoms, I forgot my condoms, I forgot my condoms!".

Når alt kommer til alt, så tror jeg slet ikke at 4TRK Mind er et projekt der skal tages alt for seriøst. Jeg oplevede i høj grad pladen som en eksperimenterende legeplads for Exile. Han eksperimenterede med radio-brudstykker og frekvenser på Radio -projektet, her eksperimentere han med kreative begrænsninger, og hans næste projekt består i, at han udelukkende skal sample sin fars gamle pop/rock musik, og transformere det til hiphop. Så alt imens han producerer mesterlige plader for yngre rappere som Fashawn og Blu, og snart Johaz (Dag Savage), så eksperimenterer han på sidelinjen med en masse spændende projekter. 4TRK Mind reflekterer altså ikke Exiles fuldkomne formåen pt, men blot lidt af det han er i stand til og har lyst til. Set i dét lys er skiven her ganske solid, men set i det store hele er det hele lidt for fjollet og useriøst til virkelig at slå igennem. Jeg vil dog stadig anbefale pladen, for der er en god håndfuld virkelig fede numre på.

et besynderligt sted imellem 3 og 3.5 ud af 6 (!)

"Klepto"



"Younger Days"



"When Nothing's Left" feat. Blu



- Jeppe Barslund