Zion I - Deep Water Slang V2.0

ved gæsteanmelder Jacques Le Grand

Jeg har efterhånden vænnet mig til, at man ikke skal sætte forventningerne efter sin ”average hiphop” når man sætter Zion I på anlægget; den dynamiske duo formår at stimulere ens opfattelse af hiphop og giver anledning til spekulation omkring hvor selv samme genre er på vej hen. Især det sidste er relevant med hensyn til Zion I, for det er ikke til at komme udenom at deres lyd er meget futuristisk og ikke umiddelbart minder om noget, som jeg har hørt tidligere. I hvert fald ikke på samme kvalitetsniveau.

Gruppen består af producer Amp Live og rapperen Zion, som førhen kaldte sig Zumbi (?). De har været i gamet et godt stykke tid efterhånden, men har ikke opnået den opmærksomhed, som de fortjener. De kommer fra Californien, men det er ikke typisk west-coast hiphop på nogen måde. "Deep Water Slang V2.0" er deres andet album, og det var først med tredje album, at de rigtig gjorde sig bemærkede på den nationale scene. Historien bag at albummet hedder V2.0 er, at de oprindelig lavede en første version på et pladeselskab, som gik nedenom og hjem lige inden de skulle udgive det – og så tilhører rettighederne på en eller anden langt ude måde stadig det gamle selskab, så de var nødt til at blive signet til et nyt og lave en ny version.. ærgerligt. Og så alligevel ikke, for det der kom ud af det er på mange måder nyskabende og innovativ hiphop, der skubber genrens soniske grænser. Allerede fra begyndelsen bliver man taget i hånden og ført ind i deres unikke univers med ”Jahmbo”, der vidner om noget stort. Det store udebliver dog til en vis grad, for albummet er en blandet fornøjelse; det er overordnet godt, men der er få rigtige perler at fremhæve. Det betyder til gengæld, at der ikke er noget decideret dårligt heller, men er bare ikke nok til at vise til fulde det potentiale, som gruppen har. For der skal ikke være tvivl om, at de er geniale på deres egen måde: numre som ”Bird’s Eye View” og ”Temperature” er i mine øjne mesterværker! De bedste numre på "Deep Water Slang V2.0" er nok ”The Drill”, ”Warrior’s Dance”, ”Cheeba Cheeba” og ”Sorry”. Førstnævnte blev albummets ”hit”, hvis man kan tale om det på den måde – det var i hvert fald førstesinglen, og der blev endda lavet en video til den:

Albummet har en god blanding af bangere og mere tilbagetrukne beats, og det er uden tvivl Amp Live, der driver værket. Zion er en udmærket og let genkendelig rapper med sin specielle stemme, men teksterne hæver sig sjældent over:

“Always was a weird one, never fitted in
It's such a damn shame in the rap game mayne
Freaking you need to envy to hear the beat
Letterspeak don't mean shit in the street without heat”

Han kan til tider fokusere på mere samfundsorienterede emner og viser faktisk, at han bestemt har det i sig til at skrive langt bedre tekster, end det oftest ender med. Og det er jo ærgerligt, at han ikke tager sig lidt mere sammen.. for hvis man lytter bare lidt efter, så siger han egentlig sjældent noget af betydning. Det lyder fedt, men det holder ikke i længden..

I ”Sorry” viser Zion sin evne til at skrive mere introspektive tekster med en undergrundsversion af Akons ”Sorry (Blame It On Me)”, hvor han, båret af Amp Lives næsten meditative baggrundstoner leverer en følelsesladet og uhøjtidelig præstation. Det er en skam, at vi ikke ser mere til denne side af Zion og at han er den primære grund til, at "Deep Water Slang V2.0" aldrig når de højder, som den ellers kunne have gjort.

4/6