tirsdag den 23. august 2016

L'Orange & Mr. Lif - "Strange Technology"


Nyheder om nye L'Orange projekter er altid spektakulære nyheder, og en sådan er netop landet. Jeg var ellers begyndt at frygte, at 2016 skulle blive det første år i fem år uden en L'Orange udgivelse.
L'Orange har længe døjet med problemer med hørelsen på det ene øre, i en grad, der under indspilningerne til Time? Astonishing! førte til komplet døvhed på højre øre. Han har i tiden siden undergået talrige operationer, hvilket har sat ham ud af spil som producer, og desværre samtidig pustet liv i en depression, der har ligget og ulmet. Lang tid gik, uden man hørte fra L'Orange.

Men nu tyder noget på, at han er tilbage i storform. Sammen med Mr. Lif udgiver han til oktober albummet The Life and Death of Scenery, der fortæller en absurd historie om kulturel og kunstnerisk undertrykkelse i en dystopisk fremtid. Der er ikke meget info ude om albummet, men at dømme ud fra det, der er, lyder det til at blive endnu en konceptuel færd. Og hvis det er nogen, der er erfarne udi det konceptuelle, er det netop Mr. Lif, der i sin tid udgav det geniale konceptalbum I Phantom, og L'Orange, der konsekvent arbejder konceptuelt, uanset hvem han udgiver plader med. Sidste års Time? Astonishing! med Kool Keith (anmeldt HER) er et fremragende eksempel.

Første udspil fra The Life and Death of Scenery er nu ude i form af "Strange Technology", der er et bombastisk og stramt komponeret bæst af et nummer, hvor Mr. Lif tag-teamer med sin Perceptionists-kollega Akrobatik. Det lyder fantastisk, men der er det "men", at omkvæds-delen synes sært tom. Ingen rap, sang, cuts eller dialog-sample, blot lidt besynderlig og ganske utydelig sang-snakken med robotiske effekter ind over. Måske det på en eller anden måde tjener et formål når det bliver sat i kontekst med resten af pladen? Giv det et lyt her, og skriv 14. oktober i kalenderen.


- Jeppe Due Barslund

mandag den 22. august 2016

Ruslan - "Petty" (Maxi single) + nyt album 'Americana' på vej


King's Dream holdet arbejder i et skræmmende tempo. Ruslan, John Givez og Beleaf kaster om sig med soloplader er crew-projekter, og kvaliteten bliver kun bedre. Ruslan udgav sidste år det fortrinlige Do For One (anmeldt HER) og udgav det sublime Good Religion (anmeldt HER) sammen med de to andre som Dream Junkies. Og nu er han allerede klar med et nyt soloalbum.

Americana er titlen, og på det fortæller han endelig sin historie, som jeg længe har undret mig over, at han har gemt fra sine solo-projekter. Født og opvokset i Aserbajdsjans hovedstad Baku, måtte Ruslan og hans familie flygte i 1991 for at undgå religiøs forfølgelse. De immigrerede til USA, hvor de rejste rundt i noget tid som nomader, indtil de fandt deres hjem i Californien. Ruslan siger selv, at Americana uden sidestykke er hans mest personlige projekt til dato, og det bliver spændende at høre hans historie foldet helt ud.

Man kan forudbestille albummet HER, hvilket som sædvanligt belønnes med lidt ekstra godter, atter engang i form af en maxi-single. Bestiller man nu kan man omgående downloade Petty maxi-singlen, der rummer fem numre, inklusiv "Petty" (der måske vil være at finde på Americana?).

"Petty" er ret beset smålig battlerap om battlerappere (som han selv beskriver det), med store portioner ironi at finde mellem linjerne. Beatet, der er produceret af Sojourn, tog mig virkelig med storm. Det lægger stille ud med en kæk basgang og percussion elementer, men når beatet for alvor lander omkring 0:47-mærket er det overraskende hårdt og råt. Beatet undergår endda et elegant switch-up omkring andet vers, der ligeledes bidrager til, at det overordnet set er en ganske imponerende produktion. Tjek "Petty" her:


Og tag lige et Dream Junkies bonus-nummer med, nu du er her. Trioen har nemlig igen-igen-igen smidt et fantastisk nummer til deres Get A Bar-serie på YouTube, her med "Bandwagon", hvor alle tre brillerer ud i flow over et fabelagtigt beat fra DJ Rek. Damn hvor jeg dog elsker King's Dream!


- Jeppe Due Barslund 

søndag den 21. august 2016

Klaus Layer's 'Society Collapse' er lige på trapperne


Det amerikanske hiphop-label Redefinition Records har altid forstået at servere kræs for deres lyttere. De spytter lækre vinyler, 12'' og 7'' ud, og de er klippefaste omkring deres principper og deres lyd. Kunstnere som Damu the Fudgemunk og K-Def har længe sørget for skarpskårne beats som en fast del af staben, imens rutinerede kunstnere som People Under the Stairs, J-Zone og Blu vanligt kigger forbi med musik til diskografien. Sidst men ikke mindst har Redefinition Records nogle dygtige talentspejdere ansat, som især har haft kikkerten på Tysklands hiphop-scene. Det er blevet til et samarbejde med den hyper-aktuelle Brous One (som jeg skrev om HER) og ikke mindst guld-drengen Klaus Layer, også kendt som Captain Crook, der år efter år har pumpet rå og støvede beats ud på markedet med sine fuldfede producer-plader. Klaus Layer's seneste skud på stammen, Society Collapse, har længe floreret på nettet som en "kommende nyhed", og alt imens den stadig er "kommende", uden officiel dato, begynder flere numre fra projektet at se dagens lys, og det lyder voldsomt lovende. Tjek nedenstående to tracks og skriv dig Klaus Layer og Society Collapse bag øret.



- Jeppe Due Barslund

lørdag den 30. juli 2016

En masse nyt fra Doomtree-lejren


Minnesota-kollektivet Doomtree udgav sidste år den mastodontiske All Hands, som de efterfølgende har rejst land og rige rundt med. En velfortjent pause eller ferie havde været på sin plads, men det er ikke en frihed der er garanteret som indie-artist, og således vendte gruppens medlemmer hurtigt tilbage til tegnebrættet for at arbejde videre med diverse solo-projekter, der enten er udkommet eller som kommer til at se dagens lys i løbet af året.   

Tjek først Cecil Otters super flot indpakkede Dear Echo, der er en 12'' med tre numre (plus tre tilhørende instrumentaler). Cecil Otter har selv skrevet, produceret og designet coveret, og hvis man førhen har nydt fx Rebel Yellow, er denne lille sag så afgjort et besøg værd. 


Også kollektivt har Doomtree fundet tid til at lege i studiet oven på All Hands albummet. Den kække, Lazerbeak-producerede "Spill Me Up" udkom lige i tide til sommeren, og det er en sand fornøjelse at høre Sims, Cecil Otter og P.O.S. side om side over et beat, der ligger i den mere simple ende af Doomtree-skalaen. 


Sims er ved at lægge sidste hånd på sit næste solo-album, der i skrivende stund dog hverken har titel eller dato. Sidst Sims udgav en langspiller i eget navn, var det med det overrumplende Bad Time Zoo, som stadig overrasker og forundrer idag, fem år efter. "Triple 6's", første single fra Sims' kommende album, er ude, og ud fra den lyd han og Makr bringer for dagen, vil jeg ikke tro, at vi har med en Bad Time Zoo 2 at gøre. Lyden på "Triple 6's" runger industrielt og er mere råt og stripped down i sit udtryk. Giv det en lytter her:


Doomtree-producer Paper Tiger er pt. halvvejs igennem sin In Other Words -serie, hvor han planlægger at udgive fire instrumentale EP'er i løbet af 2016, hver inspireret af en serie plader, som har gjort stort indtryk på Paper Tiger. In Other Words: Part One udkom tilbage i april, og Part Two udkom i sidste uge. Der er et vældigt liv i produktionerne, og selvom EP'erne kun bærer fire numre hver, er der stadig meget at komme efter hos Paper Tiger. 


Flittigst og vel nok tættest på et nyt fuldlængdesalbum er P.O.S. Tilbage i marts udgav P.O.S. det rimelig intense og højst underfundige nummer "sleepdrone/superposition", hvor han over ni minutter og med et hav af gæster, rapper om alt fra retssystemet til hans transplantation og til den videnskabelige teori om superposition. Efterfølgende, i maj, udgav han "Wave", det er et noget mere ligetil nummer, med en elektronisk inspireret produktion, der i kraft af sine klejne melodier er vokset markant på mig. Og så udgav han Lazerbeak-bangeren "Wearing A Bear" her i juli; en brintbombe af et track, hvor P.O.S. virkelig går til den over det fantastiske beat - dén her gik rent ind hos undertegnede.  


Husk at følge Lazerbeaks blog-serie Tuesdays with Lazerbeak, hvor han ugentligt opdaterer læsere på status quo i Doomtree lejren, altid med en håndfuld bonus-tracks og obligatoriske børne-billeder! Her er den seneste, fra i tirsdags.


- Jeppe Due Barslund

onsdag den 27. juli 2016

Nyt Common album 'Little Chicago Boy' på vej, snippet af singlen "Home" får premiere på Soulection Radio


Min store, næsten ufejlbarlige hiphop-helt Common (Nobody's Smiling var ikke min kop te), er efterhånden blevet et household name, der både har forgyldte oscar-statuetter og Grammy-gramofoner stående på kaminhylden, og som sikrer sig større og større roller i større og større film-produktioner. Selvom der er godt gang i filmkarrieren, har Common stadig haft tid til at arbejde på sit elvte album, der bærer titlen Little Chicago Boy, der efter sigende skulle se dagens lys til september. Der findes kun sparsomt med info om albummet pt, men rygterne siger, at han har været i studiet med folk som Robert Glasper og Stevie Wonder. Han har rappet to vers fra nummeret "Black America" hos Sway In the Morning, er det lød ydest lovende, blandt andet med linjer som:

"Who stole the soul from black folk? /
The same man who stole the land from cheap black smoke /
And made the whip crack all on our back slow /
Made us go through the backdoor /
And rap for black bodies on the slave blocks /
Now we're slaves to the blocks, 'cause on 'em we spray shots /
Leavin' our own to lay in a box /
Black mothers' stomach stay in a not /
We kill each other more than the cops"

Efterfølgende havde Soulection Radio premiere (hvis man kan kalde det dét, når der er tale om et snippet?) på det, der eftersigende skulle være førstesinglen fra Little Chicago Boy, "Home". Karriem Riggins har produceret den sjælfulde banger, der lyder som det rene kræs i mine ører! Og Common oser af et retro-Common-feel, som gør mig inderligt glad og giver mig forhåbninger om et nyt fantastisk Common-album i stil med The Dreamer/The Believer og Finding Forever. Hør nummeret nedenfor. 

"Freedom riders need passengers /
In your lyrics use scriptures and passeges /
To make 'em rise like Lazarus /
And ressurected again /
They'll put disrespect on your name and respect it again /
Every session you're in, bless 'em and keep bustin' /
If they don't like it, shake the dust and say "Fuck 'em!" /
Until you get home, I'm the one you trust in"


- Jeppe Due Barslund

tirsdag den 26. juli 2016

Brous One flyver igennem 2016


It's a bird.... It's a plane.... It's..... Nej, det er Brous One, der på imponerende vis har stormet igennem første halvdel af 2016 i et storstilet forsøg på at sikre, at hans navn er bredt kendt i undergrunden inden udgangen af året. 


Født og opvokset i Chile og pt bosat i tyskland, har Brous One primært produceret lokalt den sidste håndfuld år, både med tyske og chilenske gæste-rappere. Hans tidligere forelskelse i New York's golden era hiphop, hvor især Lord Finesse, Heltah Skeltah, Pete Rock og Brand Nubian står frem som de ypperste helte, strålede igennem allerede på Un Momento En El Tiempo fra 2012, men hans indlysende kompetencer indenfor jazz-præget, sample-baseret, støvet 90'er boom-bap hiphop har kun taget til i løbet af årene. Absolut stærkest blev det på instrumental-udgivelsen EXPEDITion Vol. 10: Straight From The Basement, som han udgav tilbage i marts. Fyldt til bristepunktet med rå og autentiske beats, der lyder præcist som vi bedst kunne lide det i starten af 90'erne, er dette et formidabelt album, der øjeblikkeligt forfremmer Brous One til en af de mest spændende producere i europa pt. Tag en smagsprøve eller tre her, og bestil en laber vinyl HER hvis det lyder som noget for dig. 




Men et fremragende instrumental-projekt var ikke nok for Brous One, der, imens vi klappede begejstret i vores små hænder over hans bedrifter, prompte vendte tilbage til laboratoriet for at udarbejde producer-albummet Concequences, der med syvtommersøm slår fast, at han er kommet for at blive. Lyden er mere afslappet og mindre boom-bap'et, og de lindrende jazz-elementerne gør overordnet set albummet til en behagelig oplevelse, hvor prominente gæster som El Da Sensei, Raw Poetic, Blu, Sadat X og et par chilenske homeboys, der spytter lidt fuego caliente, fremstår yderst magelige over de lækre beats. Tjek et par numre fra Concequences ud nedenfor, og erhverv vinyl HER, hvis det lyder som noget for dig.  




- Jeppe Due Barslund

mandag den 25. juli 2016

Alltta - The Woods EP


Hej venner. Det er i skrivende stund mandag aften, klokken er 21.38 og for fire minutter siden var jeg klar til at trykke "udgiv" på et dejligt indlæg, der handlede om denne nye lille 2-numres EP The Woods fra Mr. J. Medeiros og 20Syl's Alltta-projekt. Det var et rigtigt fint indlæg, hvor jeg virkelig var gået i dybden med at fortælle om, hvordan Mr. J. fortalte en fin kærlighedshistorie i George Orwell's 1984-univers på "The Woods", om hvordan han på mesterlig vis integrerede bærende elementer fra romanen i sit budskab om, at mennesket skal søge tilbage mod naturen, og om, hvordan 20Syl havde skabt et yderst overbevisende og mildest talt overdådigt beat til nummeret. Det er altså rigtigt, det var et alletiders indlæg. Men så opløste det ligesom sig selv. Det kunne ikke hverken forhånds-vises eller gemmes, og da jeg i et håb om at redde situationen refreshede siden, var hele indlægget slettet og væk. Det er især ærgerligt fordi jeg også skrev om det andet nummer, "Paradise Lost" og om, hvordan 20Syl og Mr. J. pludselig var væk fra det finkulturelle og istedet var på deres, funky, bounce og yderst energiske Justin Timberlake -ting. Der var også en fin forklaring på, hvorfor dét var helt i orden - ja, decideret nødvendigt. Nå, men det er altså flere timers arbejde tabt, og I må meget undskyld, men jeg gider ikke skrive det hele om igen. Det er sent, varmt og min kaffekop er tom. Derfor må I nøjes med denne sløje undskyldning for et blog-indlæg. Det vigtigste her er, at I får hørt EP'en. De to nye Alltta numre er sindssygt fede, og jeg glæder mig virkelig mere og mere til deres The Upper Hand album. Hør "The Woods" her og læs med i teksten nedenfor (bare rolig - lyrikken ramte også mig som en fin-kulturel og høj-intellektuel mavepuster første gang). 


Who controls the past controls the future
Who controls the present controls the past

You see I grew up where the war zone blew up
My view of the statue
Where they chewed up what the news done threw up
And the tube done flashed you
Like a tuba wraps you in a tune that has you marching
I was that dude who you knew from the start
Wouldn’t give into moods with his heart darkened
Flash back to the first attack I had a matchbook in my hand
I had to stash that in the woods
So that we could trap that good again
I mean that fire again
At night we’d thaw around the only light without a firing pin
Desire was our only way to fight the law
Our quiet den
Def to rioting we left our smiles then
We’d get right back to filing in line for bread
And iron men how kind of them to remind us
Of the truth about our future
With a mind so fed their eyes go dead
Till our heads our where their boots are
Singing

Ignorance is strength
Freedom is slavery
War is peace
It’s all they ever gave to me
Ignorance is strength
Freedom is slavery
War is peace

It’s all they ever gave to me
It’s all they ever gave to me
I swear they’ll make a slave of me
Before I’ll ever show them that I care
And the hate in me I bare for the sake that they will never be aware
Of the love that two can make when no ones there
No ones there

Who controls the past controls the future
Who controls the present controls the past
Who controls the past controls the future
Who controls the present controls the past

Want to make us tumble down like lumber
Want to make an urn of our sacred woods
They want to see us cut down from our highest place
And then burnt for the greater good
But we made in a moment
What they never broke in a decade of raids
And we gave no emotion
For those who had shown became decadent slaves
So we headed back to this cave
Where they say where soon to be found
Had to paint for you with these tools we made
Communication was down
I say communication was down
We used the rays of the sun
We used the face of the moon cooling the day that is done
And we made for you these inscriptions
From the eyes yet to have seen
A day of truth outside our minds
Outside the lines of our dreams
Outside the crimes of our brothers
Of what two lovers hide in these trees
Yes its hard to find in each other why we wind the clock at thirteen

Ignorance is strength
Freedom is slavery
War is peace
It’s all they ever gave to me
Ignorance is strength
Freedom is slavery
War is peace

It’s all they ever gave to me
It’s all they ever gave to me
I swear they’ll make a slave of me
Before I’ll ever show them that I care
And the hate in me I bare for the sake that they will never be aware
Of the love that two can make when no ones there
No ones there

Who controls the past controls the future
Who controls the present controls the past
Who controls the past controls the future
Who controls the present controls the past

- Jeppe "sådan noget forbandet møg" Due Barslund

lørdag den 23. juli 2016

Sho Baraka signer med Humble Beast ("The Road To Humble" x "Fathers")


Humble Beast, der er et af de fremmeste pladeselskaber indenfor christian rap genren, undergik sidste år en omfattende revision af deres kunstnerliste, der frigjorde Eshon Burgundy, Foreknown, Alert312, Lee Green, Daniel Steele og DJ Efechto fra det faste stab, for istedet at figurere som såkaldte free agents. Efter revisionen stod Propaganda, Beautiful Eulogy, Jackie Hill Perry og JGivens tilbage på listen over Humble Beast -kunstnere. De mange farvel'er har dog gjort plads til et enkelt "velkommen", da Humble Beast i juni offentliggjorde, at de havde indgået et samarbejde med Sho Baraka. Sho Baraka udgav prompte nummeret "The Road To Humble" for at skyde det nye samarbejde igang med manér. Her forklarer Baraka blandt andet, over melodisk blues-guitar og en livlig basgang, hvordan han fandt vejen frem til Humble Beast, ved at tilsidesætte sin forvoksede selvhævdelse og sit behov for opmærksomhed ("I've been stressing, I've been fighting off depression / Instead of confessing my obsession with being impressive") og istedet genfinde sin tro og loyalitet, hvilket Humble Beast har hjulpet til med: "I got faith / Seeking restitution from all my mistakes / Look me in my face homeboy, you see grace / Still unashamed, just in a new space / I'm just a little more humble now". 


Med tre plader under sit bælte, synes den Canadisk fødte, Californien-opvoksede og Atlanta-boende Amisho Baraka Lewis at have arbejdet sig frem til sin absolutte storform netop nu, hvor Humble Beast står til at udgive hans fjerde album. "Fathers", der er Baraka's andet udspil som Humble Beast kunstner, kunne meget vel være hans hidtil fornemmeste øjeblik. Over en blød og behagelig jazz-produktion, serverer Baraka stribevis af linjer, der går lige i far-hjertet. At jeg synes dette er hans bedste præstation har selvfølgelig alt at gøre med, at jeg kan relatere til indholdet i obskurt høj grad, men Baraka har sørget for, at der også er rigelig guld til alle, der ikke er fædre. Linjer som "Never reach your goal by pulling others down / Royalty is much more than a throne and a crown" er aldeles universelle, og det er ligeledes meningen, at alle skal skrive sig følgende linjer bag øret: "I learned that love ain't based on performance / Make a mistake and I will still love you in the morning". Der er dog også er utvetydigt budskab til alle fædre: "It's true that any fool with a tool can reproduce / But a father is a dude who will see It through". Man kan hurtigt blive emotionel når det handler om ens børn, og der kan ikke være tvivl om, at der er rigelig med følelse til den søde tand, fx med en linje som: "How do you spell dad? L-O-V-E". Alt i alt er "Fathers" dog et fabelagtigt nummer. Dejligt produceret og uhyre velskrevet. Lyt og se her, og læs lyrics nedenfor. Jeg glæder mig voldsomt til at se, hvad Sho Baraka og Humble Beast har gang i bag kulissen. 


I’m A lover, a provider, Im a teacher I’m a fighter
I know there’s grace for me even when I’m wrong
Through all my indiscretions and all our imperfections
I will love you till the day that I’m gone/
How do you spell dad… it goes L-O-V-E

Son...
In the land of passive make sure you man up
When introduced to a lady it's always proper to stand up
Never talk behind the backs of someone you’re not a fan of
And when the cops approach you, you might have to put your hands up
Respect all people and show honor to the king
No matter what the think the Lord created all human beings
Be a critical but never partner with defiance
be happy with who you are alone in the silence
Pray without ceasing but keep your eyes on the system
Always Speak up for the weak until somebody listens
Don't marry her if you don't plan to bury her
If you sweep her off her feet then learn how to carry her

Hook
Through thick and thin you know we gon’ hold it down
Through good or bad you know we gon’ stick around

Baby Girl..
make sure that your kings a better man than me
Better believe...You know that might be hard to achieve
You're Beautiful I will always remind you
Never let let culture's idea of beauty define you
Baby girl don’t easily impressed
stay clothed in righteousness because it's harder to undress
Im trying to raise the next Lena Horne
Fannie Lou Hamer, a lady who can bring reform
Be wise and strong
Don't be a side chick for the ride along
Always be humble whether right or wrong
Know, I will be here when the friends are gone

Interlude

Last Verse
I got new goals it's family business I have to handle now
The kind of stuff that brothers over 30 bragging about
Tell my son he's more than some target practice
Tell my daughter she's more than an extension of a mattress
Never reach your goal by pulling others down
Royalty is much more than a throne and a crown
Your knees should hurt Praying with the people
Shirt will be wet from crying over evil/
I learned that love ain't based on performance
Make a mistake and I will still love you in the morning
I see life in my children's eyes
When I'm wrong I'll be the first to apologize
Peace to the father who are working through their flaws
Fulfilling their duties and they don't do it for applause
It true that Any fool with a tool can reproduce
But a father is a dude who will see It through
Forget the stereotypes, let's be clear
There are good men out there, we are here

- Jeppe Due Barslund

tirsdag den 12. juli 2016

Leftovers-leftovers: 10 numre, der blev sorteret fra Leftovers2015 (del 1)

Foto af Trippy4U

Det er blevet mig en tradition at starte det nye år ud med, d. 1. januar at oprette en playliste i mit iTunes bibliotek, der hedder noget á lá "Potentielle Leftovers tracks". Hver gang jeg hører et nummer, der interesserer mig eller fanger mig på den ene eller den anden måde, som kunne være egnet til næste Leftovers-plade, ryger det over i den playliste. Således samler jeg stille og roligt sammen, og plejer som regel at sidde med mange hundrede tracks, inden sorterings-processen for alvor går i gang. Nogle numre forlader hurtigt listen igen, imens andre kan sidde trygt og næsten være garanteret en plads på den endelige Leftovers-plade, kun for at blive skåret fra i allersidste øjeblik. 

I får her 10 numre, der alle havde Leftovers-potentiale, men som af forskellige årsager blev frasorteret.  

1.
"Louder"
Pumpkin & Vin's Da Cuero feat. Boog Brown & Rita J

Vin's Da Cuero's mirakuløst lækre, vinyl-knitrende boom-bap beat gør øjeblikkeligt "Louder" til en head-turner, og især Boog Brown og Pumpkin selv leverer varen. Desværre er nummeret 30-40 sekunder for langt, og Rita J's vers synes noget sterilt efter et dusin lyt. Men skru op for lyden og nyd en gedigen omgang girlpower over et fabelagtigt beat. Fra albummet Peinture fraiche


2.
"It's Like That"
Constant Deviants feat. Aye Won

M.I. og DJ Cutt, der udgør Constant Deviants, fik sidste års bedste brugerbedømmelse på ughh.com for deres album Avant Garde. Et album, hvor den rutinerede Brooklyn-duo serverede rå og autentisk hiphop ud fra de gamle opskrifter. Især "It's Like That" stak ud med sine melodiske keys. Efter at have hørt nummeret en 20-30 gange følte jeg dog, at produktionen dalede i kvalitet grundet for lidt variation, især i drum-breaket, og da der allerede var rigelig rå og autentisk hiphop på listen, der var bedre, fik Constant Deviants kniven.   


3.
"Bubba"
Niko Is feat. CyHi The Prynce

Talib Kweli tog Niko Is under sin vinge for et par år siden, og med dét co-sign hængende over hovedet gik det hurtigt for den brasilianske rapper, og før han vidste af det havde han rappet side om side med nogle af hiphoppens største. Kweli sparede da heller ikke på roserne, som han flittigt strøg om sig på twitter. Godt nok primært op til udgivelsen af Niko Is's Brutus som Kweli udgav, men fred være med det. Brutus havde nogle fine ting at byde på. Bedst blev det på "Bubba", hvor et isnende vokalsample og et dystert, trap-inspireret beat dannede fundament for Niko Is og CyHi The Prynce, der gjorde deres ting.     


4.
"Woodcrest Manor II"
Raury

Man ville nok ikke kalde Raury for hverken rapper eller MC, men det han "gør", er et direkte produkt af hiphoppens vidtvoksende forgrening til andre genrer, lyde og tilgange. "Woodcrest Manor II", kronværket fra hans All We Need, er en mellow, bittersød og dejligt sløv ode til stedet han voksede op, samt en beretning om, hvor voldsom indflydelse musik kan have på éns liv. Raury's vokalpræstation er ganske fremragende og omkvædet er mildest talt fabelagtigt, på sin helt egen stilfærdige facon. Et rigtig dejligt og vellydende nummer, der dog blev valgt fra, blandt andet fordi jeg havde svært ved at finde plads til dens tempo og fordi en jeg synes, der kun var plads til ét så sang-drevent nummer, og den plads tilfaldt Until the Ribbon Breaks.


5.
"Crazy Is Beautiful"
Koncept & J57 feat. Nevaeh

Koncept og J57, der almindeligvis slår deres folder i Brown Bag Allstarts kollektivet, gik sammen i 2015 om en lille EP, hvor de omfavnede en mere bredt appellerende hiphop-lyd. Måske ikke decideret radiovenlig, men et nummer som "Crazy Is Beautiful" er et udmærket forsøg på at lave et godt hiphop-nummer ud fra en mere kommerciel skabelon. Med atmosfæriske melodier hængende over de fyldige trommer og et fint og skrøbeligt omkvæd leveret af Nevaeh, er "Crazy Is Beautiful" et sikkert hit. Da jeg havde hørt det 20 gange gik det dog op for mig, at det nok var for hit-præget: Replay-value'n havde mest med det gode omkvæd at gøre, og ikke nær så meget Koncept's rap, og så røg den ud af playlisten. Men trods alt et nummer, der snildt kan nydes et par gange endnu. Fra EP'en The Fuel. Og ja, jeg ved godt, der er lavet en video med nummeret - men den er ikke synderlig vellykket synes jeg, så jeg foretrækker det uden.  


6.
"Meticulously Made"
Asphate feat. DJ Touch Nice

Hvis man troede og håbede, at Maker ville gennemproducere Asphate's Closed Doors To An Open Mind i samme grad som Qwel & Maker's Beautiful Raw, blev man med al sandsynlighed voldsomt skuffet. Asphate's album var noget helt andet end Beautiful Raw, og det skulle lyden selvfølgelig også være. Den to minutter korte "Meticulously Made" fungerede som et opløftende og livligt lille pusterum imellem den seks minutter lange Galapagos4-cypher "Muad'dib" og det fem minutter lange instrumental stykke "Pipe Dreams", men endte i virkeligheden som pladens beskedne kronjuvel. 


7.
"The Future"
Kirk Knight feat. The Mind

Joey Bada$$ tog kegler sidste år og opnåede stor opmærksomhed med sit album B4.DA.$$. Så meget, at han totalt overskyggede PRO ERA kollega Kirk Knight, der udgav det ganske udmærkede Late Knight Special. På dette album kunne man finde nummeret "The Future", som er en underspillet, melodisk og uhyre effektiv omgang, hvor The Mind har en ganske stor og heldigvis helt sublim sang-del. Kill your darlings...



8.
"Fly Like I Do"
ACatCalledFRITZ feat, Kokayi

Man skal lede længe efter et mere pudseløjerligt navn end ACatCalledFRITZ! Bag det finurlige alias gemmer sig en fransk multi-kunstner, der sidste år udgav albummet Tribulations & Life of, hvorpå nummeret "Fly Like I Do" var at finde. Her får FRITZ besøg af den QN5-affilerede rapper/sanger Kokayi, som gør et absolut hæderligt stykke arbejde over det lune piano-riff og de veloplagte jazz-trommer. Et muntert track, der går lige i det gode humør, men som har den anke, at omkvædet dominerer for meget, ift hvor korte versene er. 


9.
"Welcome"
Ray Alexis

Ray Alexis hænger ud med Dream Junkies crewet og er fætter til producer Anthony Cruz, og dét alene var al rigelig grund for mig til at downloade hans mixtape Madison Meadow uden at blinke. Mixtapet åbnes med den måbende flotte "Welcome", hvor man hurtigt får et indtryk af Ray Alexis som værende en rapper, der uden tæven krænger sjælen ud og indvilger én i sit liv. Det er et meget fint og melankolsk klaverspil der åbner nummeret, men når først de spinkle keys falder ind efter et lille minuts tid, var det med ståpels til følge hos undertegnede. Desværre slutter nummeret på en lidt rodet måde, og så var det stort set umuligt at placere på en Leftovers-trackliste, da det tydeligvis er lavet til at indlede Madison Meadow mixtapet, og ikke et hvilket som helst andet projekt. 


10.
"Isleham Swamp"
Dirty Dike

Dirty Dike's Sucking On Prawns In the Moonlight var (i overvejende grad) et stort skridt i en helt anden retning end den voldsomt rowdy, flabede og drenge-røvede Return of the Twat. Sucking On Prawns.... viste en helt anden side af Dike som person, en mere følsom, emotionel og indbydende side, der tilføjede tonsvis af kant og nuance. Disse nye sider af rapperen kom tydeligst til udtryk på den mesterligt producerede "Isleham Swamp", hvor Dike viser, at han kan være en umådelig stærk lyriker med. Igen: kill. your. darlings.


Ud af de mange hundrede numre, der rodede rundt i min "Potentielle Leftovers tracks" playliste, endte 21 på Leftovers2015. Dem kan du høre ved at anskaffe dig et aldeles gratis eksemplar lige her. Tak fordi du læste med. 


- Jeppe Due Barslund