Året der gik 2012 - Et tilbageblik

Kære venner. Endnu et år er ved at lakke mod enden, og i den anledning skal vi da lige kaste et tilbageskuende blik på året 2012 og se, hvad der skete på den musikalske front.

Lad os starte hjemme. 2012 har været et spøjst år for dansk rap. Om det er fordi jeg ikke længere anmelder for wots.dk og ikke får hørt synderlig meget, eller om 2012 rent faktisk bare var et halv-sløjt år for dansk rap, skal jeg ikke kunne sige, men rent udgivelses-mæssigt har der ikke været voldsomt meget at skrive hjem om. Kesi droppede Bomber Over Centrum, men det var mestendels fusere. Pede B gjorde det rimelig godt med Over Askeskyen, der dog døde hen lidt hurtigt, og DJ Static udgav det måske mest overhypede album i dansk rap historie med Rolig Under Pres (?), der dog kunne ryste et par solide tracks af sig. De eneste plader jeg rent faktisk har nydt fuldt ud kan koges ned til to stykker: Dialektens Spis Rester II mixtape (anmeldt HER) og Tudsegammelts selvbetitlede debutplade (anmeldt HER).
     For mig har 2012 i højere grad været et år, hvor der er udgivet en masse stærke enkeltnumre, så i steder for at lave en 'Top 5' eller 'Top 10' liste - hvilket jeg ganske simpelt ikke ville være i stand til - har jeg lavet en liste over de bedste og vigtigste numre, der er udgivet i år.

01. Dialekten - "Grobund"
02. Orgi-E feat. Jooks - "Mand 2.0"
03. Tudsegammelt - "Græsenkemand"
04. Pede B - "Intet at miste
05. DJ Static feat. Peacefull James - "So Cool"
06. Wafande - "Uartig"
07. Jooks - "Kapitel 1: I morgen"
08. Dialekten feat. Kværn - "På mellemhånd"
09. DJ Static feat. Wafande - "Alle jeres løgne"
10. L.O.C. - "Ode til kvinde"
11. NotaBene - "Jeg falder"
12. Eaggerstunn - "Kugledans"
13. Kesi feat. Mass Ebdrup - "Skudsikker Vest"
14. Pato Siebenhaar & TopGunn - "Din Mor
15. Marvelous Mosell - "Catastrofical Ravage"

Prangende udgivelser var der måske ikke mange af i år, til gengæld sørgede Droz Daily Steezin med deres Steezin MC's Cyphers og ikke mindst Luxshan's støt stigende Rap Slam Battle koncept for, at der stadig var mere end godt gang i den danske undergrund, så overordnet set var 2012 bestemt ikke et kedeligt år.

Når talen falder på udenlandsk hiphop har 2012 bestemt heller ikke været et kedeligt år. Her har det ikke været et problem at sætte en 'Top 10' liste sammen, - problemet har snarere været at skulle vælge imellem de mange fantastiske udgivelser, der har set dagens lys i 2012. Her følger min 'Top 10' - jeg håber selvfølgelig på at se nogle lister fra jer også.

10. 

Archetype - Red Wedding

Hånden på hjertet: første plade på listen er lidt en joker, for jeg blev faktisk først præsenteret for Archetype for nylig, så Red Wedding er på ingen måde en plade jeg har lyttet meget til i løbet af året. Der var alligevel bare noget ved pladen, som virkelig fangede min interesse hurtigt; noget der fik mig til at tænke, at jeg vil komme til at holde meget af den her plade med tiden. Om det er Nezbeat's flotte produktioner, der har live instrumentation som fundament, eller om det er rapper iD's særegne tilgang til rap der har denne dragende kraft skal jeg endnu ikke kunne sige. Lige nu ved jeg bare, at jeg glæder mig til at dykke dybere ned i Red Wedding.

 

9.

The Funk League - Funky As Usual

Den franske producer-duo The Funk League har stukket hænderne langt ned i mudderet og grebet fast om old school hiphoppen's rødder. Vidste man ikke bedre skulle man tro at man befandt sig i 1992 når Funky As Usual brager ud af højtalerne. Nogen af jer kender måske The Funk League fra LEFTOVERS2011 kompilationen, hvor "On & On" med Sadat X var med på. Det er dén stil de fortsætter med hele vejen igennem, og det er mildest talt afskyelig lækkert! Savner man de tidligere 90'ere, eller kan man bare godt lide lidt funky hiphop in general, så vil man elske Funky As Usual. 

8.

Substantial - Home Is Where the Art Is

Substantial's fjerde langspiller og debut hos Mello Music Group er egentlig ikke noget "særligt" som sådan, ganske simpelt bare hamrende effektiv og lækkert smedet sammen. 'Stan flower legende let over de tørre beats, primært leveret af Oddisee, der passer perfekt til den rutinerede MC.
Læs anmeldelsen af Home Is Where the Art Is HER.

 

7.

L'Orange - The Mad Writer

Når det kommer til at skabe stemningsbilleder med sin musik er producer L'Orange en mester uden lige. Det er mørkt, dystert, mystisk og ikke mindst ganske sublimt sat sammen. Størstedelen er instrumental, men der tegner sig et klart billede af en Film Noir lignende storyline qua de mange jazz- og vokalsamples og enkelte gæstevers, leveret af yderst kompetente rappere som yU og Blu.
Læs anmeldelsen af The Mad Writer HER.   

6.

Aesop Rock - Skelethon

Aesop Rock er og bliver en sær gut! På den ene side er hans lyriske univers så kringlet og kryptisk, at man er nødt til at investere større mængder tid for at komme ordenligt ind i hans abstrakte hoved. På den anden side er hans univers intet mindre end definitionen af "unikt", så hvis man først lærer at begå sig inden for de rammer Aesop Rock sætter op, så er man in for a treat. Jeg er bestemt ikke tilpasset endnu - det er grunden til at I endnu ikke har set en Aesop Rock anmeldelse fra min hånd - men jeg er så småt begyndt at se, hvad det er folk mener når de siger, at Aesop Rock er en af de bedste lyrikere overhovedet. Han har samtidig produceret hele pladen selv, og hans evner bag knapperne er ovenud imponerende. 

  

5.

P.O.S. - We Don't Even Live Here

P.O.S. er træt af en verden, hvor musikbranchen er forpestet af talentløse tosser og grådige pladeselskabschefer, så på We Don't Even Live Here tager han lytteren med på en rebelsk hiphop-rejse, hvor han sætter dagsordenen. Det er både skarpt, kløgtigt, sjovt og tankevækkende, og så er pladen yderst velproduceret, fuldendt med skæve og larmende indslag undervejs, der fungerer perfekt som soundtrack til det oprørske element, og det er med til at gøre det samlede indtryk utrolig stærkt. 

Læs anmeldelsen af We Don't Even Live Here HER. 

4.

Blu & Exile - Give Me My Flowers While I Can Still Smell Them

Det var en noget nær umulig opgave at skulle følge op på mesterværket Below the Heavens, men Blu & Exile formåede at udgive en plade, der på ingen måde lød som forgængeren men stadig stak ud som sin helt egen. Det hele er meget mere laid-back og nedtonet; både hvad angår lyd og Blu's flow og indhold, og det fungerer strålende - ikke som det frembrusende hiphop-album, der skulle bevise en hulens masse ting, men som den hammer-labre og yderst velproducerede plade man kan smække på anlægget og zone out til. 

Læs anmeldelsen af Give Me My Flowers While I Can Still Smell Them HER.  

3.

Kendrick Lamar - good kid, m.A.A.d. city

Med Section.80 blev Kendrick Lamar spået en fremtid som westcoast-hiphoppens genfødsel, og med good kid, m.A.A.d city beviste han, at han kan bære ansvaret. Bedst ved det hele er, at Kendrick Lamar er en virkelig atypisk westcoast rapper. Han forherliger på ingen måde bandemiljøet, kriminaliteten og det hårde gadeliv, ganske modsat afskyr han det faktisk, men kan ikke se bort fra det faktum, at han har levet hele sit liv i midten af det hele, og dét har gjort ham til den han er: the good kid in the mad city. Denne historie fortæller han på mesterlig vis i løbet af albummet, der ganske simpelt er en tour-de-force i sublim storytelling. Tilføj dertil en samling stærke produktioner, blandt andet fra vores egne Rune Rask og Jonas Vestergaard, og du har et umanerlig flot album. 

Læs anmeldelsen af good kid, m.A.A.d. city HER. 

2.

Macklemore & Ryan Lewis - The Heist

Seattle-duoen Macklemore & Ryan Lewis skrev hiphop-historie med The Heist, der gik #1 på iTunes og #2 på Billboard charten helt uden et pladeselskab i ryggen. Årsagen til dette? - Fantastisk tekster, der kan være lige så hysterisk morsomme som de kan være grav-alvorlige, rammende og tankevækkende, og eminent arrangerede beats, der har én fod inde i den kommercielle lyd og én i undergrunds-hiphoppens. Et på mange måder "stort" værk, på trods af enkelte smuttere undervejs. 

Læs anmeldelsen af The Heist HER.

1.

Killer Mike - R.A.P. Music

Der er ikke et album jeg har hørt mere i år end Killer Mike's R.A.P. Music. Selv i skrivende stund, over et halvt år efter jeg hørte pladen første gang, og jeg stadig dybt imponeret. El-P har produceret hele herligheden, og det har han gjort ubegribelig godt. Det er bragende, intenst, larmende og smukt, og så er det fyldt med en usædvanlig detaljerigdom i lyden, der giver en variation og nuance i produktionerne jeg nærmest aldrig har set magen. Killer Mike er ligeledes blændende som den arrige, frembrusende sydstats-rapper, der kan være lige så politisk bevidst og samfundskritisk som han kan shit-talke og bare flå mikrofonen i stykker. Et hiphop mesterværk i min bog.
Læs anmeldelsen af R.A.P. Music HER.

. . . . .

2012 har også været året, hvor jeg personligt har lyttet til en masse andet end hiphop, og selvom jeg godt ved, at der er nogen af jer, der synes det er lidt irreterende med non-hiphop musik på bloggen, så får I alligevel min 'Top 5' over bedste udgivelser, under hiphop-radaren. Jeg ved nemlig tilfældigvis også, at der er nogen af jer, der sætter stor pris på disse anbefalinger.

5.

Fiano Apple - The Idler Wheel Is Wiser Than the Driver of the Screw And Whipping Cords Will Serve You More Than Ropes Will Ever Do

Ud over at stå bag årets længste album-titel, står amerikanske Fiona Apple bestemt også bag en af årets mest alternative og vovede singer-songwriter plader. Ikke bare er hun skæv i hele sin tilgang til det at skrive musik, - hun tager de vildeste chancer i sin fremføring og udsætter selv for næsten unødvendig risici. Heldigvis er hun så forbandet dygtig, at hun sejrer stort. "Hot Knife" står for mig som et af årets stærkeste numre, fordi hun med sin egen stemme alene, en loop-maskine og en kettledrum (som hun også selv spiller) kan skabe flottere vokal-harmonier end nogen anden. 

 

4.

Electric Guest - Mondo

På trods af at selveste Danger Mouse er hovedproducer bag Electric Guest's debutalbum, er der stort set ingen - i hvert fald ikke herhjemme - der har snakket om det. Det skyldes måske, at Mondo ved første lyt virker en smule banal og letbenet, men kender man Danger Mouse ved man, at det ægte guld ligger og venter på de tålmodige. Første gang jeg hørte singlen "This Head I Hold" tænkte jeg "fedt, dét rykker", men der var ikke rigtig andet fra pladen der tiltalte mig. Nu har jeg hørt den i godt og vel 30 gange, og "This Head I Hold" er langt fra mit favorit nummer på nuværende tidspunkt (videoen er dog genial!). Store dele af pladen er ørehængere, men ikke på den letkøbte hit-liste måden; der er mere bid i, og Danger Mouse's arrangementer sørger nok engang for underspillet men suveræn musikalitet.

   

3.

Frank Ocean - channel ORANGE

Er der andet at sige, end at Frank Ocean ganske simpelt er fantastisk dygtig? Jeg tror ikke at der er mange, der vil erklære sig uenig i dette udsagn. Frank Ocean tager musikalske traditioner fra legender som Stevie Wonder, Prince og Elton John og tilføjer mere "nutidige" tendenser, og resultatet er en genre man kunne kalde contemporary Motown. Det er melodisk overlegend, lyrisk skarpt og samtidig ganske flabet. Ubegribeligt at diverse radiostationer ikke har gjort et top-hit ud af halvdelen af pladens skæringer. 

Læs anmeldelsen af channel ORANGE HER. 

2.

Susanne Sundfør - The Silicone Veil

Kender I det, når en kunster kan bringe én fuldstændig i knæ? Når alt fra musik, lyrik, fremføring og live optræden til den tilhørende visuelle stil går så meget op i en højere enhed, at man simpelthen må overgive sig fuldt ud? Denne effekt har norske Susanne Sundfør haft på mig. Én ting, der er sikkert er dog, at det ikke er alle der vil blive "ramt" af hende på samme måde som jeg, - det er hendes musik nok for udfordrende til. Jeg har postet et par af hendes sange på min facebook væg, og folk enten elsker eller hader det - der er ikke noget midt imellem. 

     Susanne Sundfør har en af de mest imponerende stemmer jeg nogensinde har hørt, og det udnytter hun virkelig også. Hun kommer ofte så højt op i registeret at de fleste andre sangerinder ville tænke "nej nej, det der går jo ikke", men hos Frk. Sundfør går det lige præcis, for hun har så meget kontrol over sin vokal at man må knibe sig i armen. Musikalsk set kredser produktionerne om Sundfør og hendes piano, men det hele blandes med klassiske arrangementer, hvor der især gøres brug af store stryger-symfonier, men hårdtslående elektroniske elementer spiller også en dominerende rolle. Det lyder måske mærkeligt, og er det sikkert også hvis man ikke er vandt til denne kombination, men Susanne Sundfør og hendes bjergtagende stemme tager lytteren i hånden og guider én igennem de både voldsomme og smukke lydlandskaber. 

Hendes kunstneriske elegance kommer kun yderligere til udtryk i hendes musikvideoer, der burde få selv David Lynch til at spærre øjnene op af ren og skær begejstring. For en sikkerheds skyld bør det lige nævnes, at de bestemt ikke er for mindreårige.      

1.  

Of Monsters And Men - My Head Is An Animal

Islandske Of Monsters And Men udgav et mesterværk i år. Det kan godt være, at de ikke er i besiddelse af lige så meget kunstnerisk power som Susanne Sundfør, at de ikke er lige så vedkommende og personlige i deres tekster som Frank Ocean, at de ikke er lige så vovede og skæve som Fiano Apple og at de ikke har haft en stjerne-producer i ryggen som Electric Guest, men Nanna, Ragnar, Brynjar, Arnar og Kristján har så fabelagtig en kemi, at alt det førnævnte ikke er en nødvendighed for, at de kan flette det ene mageløse nummer sammen efter det andet.

Den musikalske sammenligning må bestemt være engelske Mumford & Sons, da Of Monsters And Men læner sig op ad deres folk pop/rock -lyd. Nogen vil nok mene jeg er skør for at sige og synes følgende, men jeg kan langt bedre lide den islandske version!

     My Head Is An Animal er en g-e-n-n-e-m-f-ø-r-t melodisk plade, hvor versene er bedre skrevet end de fleste omkvæd man hører, og hvor intet af det på noget tidspunkt virker forceret eller søgt. Det er et album som både er hyggeligt på grund af de mange nedtonede sange, men hvor der samtidig kan være godt gang i den med mere up-tempo numre. Ja, jeg kunne jo nok blive ved, så lad mig bare sige, at My Head Is An Animal er et helstøbt album af de helt sjældne, som jeg har nydt i utallige timer, og vil komme til at nyde i utallige timer to come. 

Awesome video!

Og nu vi er på Island er jeg nødt til lige at snige det her ene nummer med ind: Retro Stefson's "Glow", som uden tvivl er blandt de numre jeg har hørt mest i år overhovedet - bare spørg mine naboer!

2013?

     Hvad skal der ske til næste år? Tja, jeg ved ikke med sikkerhed hvilke plader der udkommer til næste år, men jeg har en liste over nogle, som jeg i hvert fald håber på udkommer, og som der er forholdsvist stor chance for når at se dagens lys: Trepac's Nye Toner, Dialekten's Stiplede linjer, Chico And the Man's debutplade, Fashawn's The Ecology, Queen of the Stoneage's næste og Broken Bell's næste. Hvad skal man ellers glæde sig til folkens?  

Som en allersidste afsluttende ting, har jeg lavet et lille julekort til jer

( click to enlarge )

Macklemore & Ryan Lewis - The Heist

Efterårsferien er over os, så der er forhåbentlig ikke nogen der har noget imod, at den her anmeldelse bliver en anelse lang (?).

Macklemore & Ryan Lewis har med deres første VS. EP, den efterfølgende VS. Redux EP og en håndfuld stærke singler, først án af "Wings", bygget en ufattelig stærk hype op omkring deres første langspiller. Nu er den endelig ude, og den har allerede sat sit klare, tydelige præg, - ikke bare på hiphop-genren men musikken generelt. Så vidt jeg har kunnet researche mig frem til, er The Heist den første udgivelse i musikhistorien, der er gået #1 uden at have et pladeselskab i ryggen. At singlerne tilmed er substantielt tunge på tankevækkende indhold, står ligeledes i skarp kontrast til de sange man er vandt til at se på hitlisterne.
     iTunes-førstepladsen kunne ikke være mere fortjent, for der ligger et vigtigt (om end en kende klichépræget) statement i selve placeringen: Man kan hvad man vil, hvis man er villig til at arbejde hårdt nok for det. "The greats weren't great because at birth they could paint / The greats were great because they paint a lot" rapper Macklemore på åbneren, der meget sigende har fået titlen "Ten Thousand Hours", navngivet efter den idé, at det kræver titusinde timers træning at mestre noget. Jeg vil vove at påstå, at det på nuværende tidspunkt - endda på trods af at The Heist "kun" er deres debutplade - er et faktum, at Macklemore og Ryan Lewis er mestrer indenfor deres områder.

Macklemore - lyrics

"I make my living off of words /
And do what I love for work /
And got around 980 on my SATs /
Take that system! What did you expect? /
Generation of kids choosing love over a desk /
Put those hours in and look at what you get /
Nothing that you can hold, but everything that it is"

Motiverende ord, også taget fra pladens indledende nummer.
     Det har ikke taget Macklemore meget mere end en håndfuld udgivelser for at blive en af mine favorit rappere nogensinde. Det skyldes en længere række ting, men vigtigst af alt, at han først og fremmest er et menneske. Et menneske som alle os andre. De fleste rappere kan kategoriseres som værende det ene eller det andet; gangster, conscious, mainstream, underground, southern, politisk, you name it. Macklemore tillader ikke påsættelse af specifikke mærkater på samme måde. Macklemore er en rapper med talrige kvaliteter; han kan være ekstrem up close og personlig omkring sit eget liv det ene øjeblik, og totalt far out fjollet det næste. Kommentere på aktuelle problemstillinger i samfundet hér og rappe om baseball dér. Være stærkt imod konsumerisme på det ene nummer og forherlige Cadillacs på det andet. Han har beskrevet sig selv som værende en "walking contradiction", og det er faktisk noget af det jeg bedst kan lide hos ham, for ingen er perfekte, og det er der virkelig mange rappere der er bange for at vise. Hvor de fleste rappere ihærdigt forsøger at opbygge et slags superhelte-image, sørger Macklemore konstant for at pille dét image ned, hvis han føler, at han er for tæt på at nærme sig et ophøjet status. Han gør det meget klart, at han ikke er bedre end andre. På nummeret "A Wake" fortæller han endvidere, at han er træt af at blive kaldt en "bedre rapper and de andre". - Så når han rapper "These interviews are obnoxious / Saying that it's poetry, it's so well spoken, STOP IT!" refererer han ikke til de rappere jeg normalt klantrer for at være elendige, men udelukkende sig selv. Dét er efter min mening en eminent kundskab at være i besiddelse af.

Macklemore har endvidere en unik evne til at koble egne erfaringer sammen med skarpe iagttagelser, der kommenterer en sag i et større perspektiv, samtidig med at han spæder op med eksempler på problematikken, som alle kan forholde sig til. Tag f.eks. det lyriske mesterværk "Same Love", hvor han starter med egne erfaringer: "When I was in the third grade, I thought that I was gay / 'Cause I could draw, my uncle was and I kept my room straight". I andet vers bliver "alle vi andre" så indlemmet i sagen, qua et velkendt, håndgribeligt eksempel:

"If I was gay, I would think hiphop hates me /
Have you read the YouTube comments lately? /
"Man that's gay" gets dropped on a daily /
We've become so numb to what we're saying" 

- Ikke fordi jeg går ud fra, at der er nogen af "os" der kalder hinanden "faggots behind the keys of a message board", men man finder bare ud af, at hadet virkelig er over det hele, om folk tænker over det eller ej. I løbet af "Same Love" får Macklemore både kommenteret på hvordan undertrykkelsen af minoriteter er gået i arv ("Out culture founded from oppression"), samfundets syn på homoseksuelle ("America the brave, still fears what we don't know"), politik ("The right-wing conservatives think it's a decision"), kirke ("If you preach hate at the service, those words aren't anointed") og får sammenlignet hadet med religiøse krige og racisme. Afsluttende smider han den ultimative bombe, der får selv en som mig, der altid har været fór homoseksuelles rettigheder, til at tænke yderligere over tingene, når han rapper: "Kids are walkin' around the hallway plagued by pain in their heart / A world so hateful some would rather die than be who they are". At Macklemore er i stand til at få inkluderet alle de her aspekter af samme sag, helt uden at man som lytter bliver forpustet, har jeg ufattelig meget respekt for.

Han gør det samme på "Wing$", hvor han både rapper om sit eget forhold til Nike's og hvordan en bekendt blev slået ihjel på grund af sine sko, til hvordan Nike som brand har hjernevasket flere generationer til slavisk at følge en trend og blive en del af et - af producenten grundlagt - forbrugersamfund. Men den løftede pegefinger er ingen steder at finde, for selvom Macklemore tydeligvis er bevidst om, at det egentlig er en dårlig sag man støtter ved køb af et par Nike's, synes han stadig at det er en fantastisk sneaker. Men til ham, der stolt rakte sin Air Jordan i luften da "Wing$" blev spillet på Vega; jeg er ikke helt sikker på at du har forstået sangens budskab?
     Macklemore er inde på noget af det samme på "Thrift Shop", hvor han ligeledes rapper om hvordan store firmaer "narer" folk til at købe deres vanvittigt overprized produkter:

"They be like "Oh that Gucci, that's hella tight" /
I'm like "Yo, that's 50 dollars for a T-shirt" /
Limited edition, let's do some simple addition /
50 dollars for a T-shirt that's just some ignorant bitch shit /
I call that getting swindled and pimped, shit /
I call that getting tricked by business"

(Er jeg den eneste, der aldrig har set en Gucci T-Shirt til 250-300 kroner??!).
Macklemore er dog godt klar over, at det ville være komplet overkill, hvis alle sange var lige tunge på budskaber, og "Thrift Shop" er først og fremmest en top-underholdende sang om at "poppe tags", selvom man kun har en hund' på lommen.
     Humoren er bestemt en anden af Macklemore store forcer. "Castle" alene er rigelig bevis! Her træder Macklemore's sex-gale alter ego Raven Bowie i karakter, hvor fest-stemningen er total man lyrikken det rene nonsens! Det handler om at feste igennem og blæse på alt hvad der hedder velskrevet lyrik. Mon ikke der alligevel gemmer sig en lille kommentar heri? Især i det afsluttende bridge-stykke, hvor han rapper om at slå en prærieulv ihjel til festen og spise den! Det er det rene volapyk, men overdynget med auto-tune lyder det stadig super fedt, så måske han forsøger at sige, at man kan slippe afsted med det meste, hvis der er auto-tune på? Det kan også være jeg lægger for meget i det?

Andre højdepunkter tæller "Neon Cathedral" hvor han rapper om at skrotte Gud, Biblen og kirken til fordel for sprut, liquor stores og bodegaer. Sangen er nært beslægtet med pladens ømmeste skæring "Starting Over", hvor han netop rapper om hvor svært det er at komme tilbage på rette spor, fuldendt med de inspirerende linjer "If I can be an example of getting sober / Then I can be an example of starting over".  "Starting Over" byder på masser' tekst med stå-pels-potentiale, som f.eks. når Macklemore indleder andet vers:

"And every kid that came up to me /
And said I was the music they listened to when I first got clean /
Now look at me, a couple days sober /
I'm fighting demons /
Back of that meeting on the east side /
Shaking, tweakin', hope that they don't see it /
Hope that no one is looking /
That no one recognized the failure under that hoodie"

Hans fiktive samtale med Interscope-chefen Jimmy Iovine, på nummeret af samme navn, er ligeledes fantastisk. - Især når den glubske pladechef præsenterer 360 graders-reglen og estimerer at Macklemore og Ryan Lewis har 7% af det samlede salg tilbage til deling, til hvilket Macklemore svarer: "I appreciate the offer, thought that this is what I wanted / Rather be a starving artist than succeed at getting fucked!".

De eneste sange der ikke siger mig det store rent lyrisk er "Thin Line" og "Gold", der ikke formår at fremstå helt så interessante i min optik. Dog stadig gode sange!

Rent teknisk er Macklemore også en sublim rapper. Hvis nogen siger "bevis det!" så bare spil "Can't Hold Us" eller "White Walls" for dem, og hvis de er gale nok til stadig ikke at være overbeviste, så bør følgende passage fra "Thrift Shop" være tilstrækkeligt:

"Buy it, cop it and washing it /
'Bout to go and get some compliments /
Passing up on these moccasins someone else has been walking in /
Bummy and grudgy, fucking it /
I am stunting and plus it is saving money and I'm hella happy /
That's a bargain bitch!" 

Alt i alt vil jeg sige, at The Heist mere eller mindre er et studie i kompleks, modig, vittig og intellektuel tekstskrivning, leveret med blændende indlevelse. Her er virkelig en mand, der siger hvad han mener og mener hvad han siger. Der er ikke mange rappere pt. der kan måle sig med Macklemore når det kommer til autencitet - punktum.

"Don't forget where you came from /
Don't die holding on to your words /
'Cause you know you got a whole world to change /
But understand who you got to change first"

Ryan Lewis - beats/production

Det var allerede meget klart og tydeligt efter de to VS. EP'er, at Ryan Lewis er en fænomenal producer, og dette image har han bestemt ikke haft i sinde at miste med The Heist. Pladen er fyldt til randen med melodiske produktioner, der er lige så rige på detaljer som de er divergerende i lyd. Fra stadion-store synth-harmonier på "Ten Thousand Hours", et kitchy/catchy club-banger-beat på "Thrift Shop" og umådelig smukt klaverspil på "Same Love" til skrøbeligt guitarspil og synth-melodier på "Starting Over", stramme organiske trommer på "My Oh My" og irsk-lydende banjo-spil på "Cowboy Boots". Ryan Lewis har et virkelig godt øre for fængende melodier og et smittende omkvæd - og det udnytter han fuldt ud. Talrige sangere og sangerinder har leveret vokaler til pladen, og selvom jeg umiddelbart synes det virkede som lige lovligt mange sangere på en hiphop plade, så fungerer det faktisk umådelig godt. Omkvædene bliver aldrig dominerende; de akkompagnere den stil og stemning som deres repræsentative numre er bygget op omkring utrolig godt, og bidrager med solide, harmoniske vokaler til Ryan Lewis' produktioner, der i de fleste tilfælde er skræddersyet til dem.
Jeg kan allerede nu sige, at flere af årets flottest producerede og mest prangende beats vil være at finde på The Heist. Der kan ikke være nogen tvivl. Ryan Lewis gør det virkelig svært at vælge en favorit, og jeg kan efter halvandet dusin gennemlytninger konstatere, at der hele tiden dukker nye ting op i produktionerne; små ting her og der, der bliver ved med at give numrene nyt liv, og i takt med at omkvædene sætter sig mere og mere fast, så bliver pladen sværere og sværere at give slip på.

All in all...

Der er flere numre på The Heist som sagtens kunne kritiseres for det ene eller det andet. - "Gold" for både beat og lyrik, "Thin Line" for et halv-tyndt omkvæd, "White Walls" for at være malplaceret på pladen, "Cowboy Boots" for at virke akavet som bodega/øl-sangen i kølvandet på sange om alkoholisme og om at blive ædru. "Castle" for på ingen måde at passe ind i den stil som resten af pladen repræsenterer, og "Bombom" som et måske lidt for vagt instrumentalt stykke. 

Alt dette KUNNE man sige - jeg ville have forståelse for det. Personligt finder jeg bare helhedsindtrykket for stærkt og gennemført til, at de små negative ting kan tælle for særlig meget. Macklemore og Ryan Lewis får det bedste ud ad hinanden, og sammen har de skabt et eminent hiphop-værk. The Heist er en vanvittigt fantastisk plade!

5.5/6

- Jeppe Barslund 

I toppen: "Thrift Shop", "Same Love", "White Walls", "Jimmy Iovine", "Wings", "Awake", "Starting Over"

I bunden: "Gold", "Bombom"

Lyrical genius level: Macklemore

"Claimed a culture that wasn't mine - the way of the american"

Jeg havde et vaskeægte hipster-moment for et par dage siden, I can't lie! Der var blevet slået en post op på RapSpot-boardet, hvor en bruger ville informere de andre brugere om "den her nye rapper" han lige havde opdaget, ved navn Macklemore. Han linkede til de obligatoriske "Otherside Remix" og "Wings" og sagde at folk "helt klart skulle checke ham ud". Der sad jeg og tænkte "jamen ham har jeg sgu da snakket om i evigheder! - Læser I ikke min blog?!". Som sagt ægte hipster-stil á lá "I was hyping Macklemore before it was cool"! På den anden side blev jeg næsten helt glad, for hvis det er lykkedes hiphop-interesserede, der synes Macklemore er fantastisk, at undvige min The Language of My World anmeldelse fra 2009, to track-reviews der er halvandet år gamle og et gratis mixtape hvor han var på, så må det betyde, at der stadig er mange "derude" der endnu ikke kender til min blog. Sådan vælger jeg i hvert fald at tolke det, og det er en god ting.
     Endvidere synes jeg det er alletiders at se og høre rundt omrking, at Macklemore er ved at blive et halv-kendt navn herhjemme. Det som jeg dog synes er lidt ærgerligt er, at det hver gang er "Otherside" remixet og "Wings" der bliver snakket om. Ikke fordi de ikke er fænomenale - det er uden tvivl to mesterværker der er tale om - men i forhold til hvor meget fantastisk musik Macklemore har udgivet, så begrænser folk virkelig deres horisont ved kun at lytte til de to numre.
Som dette indlægs titel antyder, så ser jeg Macklemore som en af de absolut dygtigste og skarpeste rappere pt. Han mestrer alt fra det alvorlige og yderst tankevækkende - som det er tilfældet på bl.a. "Otherside" og "Wings", men samtidig kan han være ufattelig morsom og vittig (en side af ham han måske ikke får helt nok kredit for) og så er han bedre end nogen anden til at bruge sig selv som hovedperson i problematiske fortællinger. Der er ikke mange plader, der har formået at ryste mit følelsesregister i lige så høj grad som The Language of My World, - det er ganske simpelt utroligt hvordan Macklemore kan røre en som lytter, både på den ene, den anden og den tredje måde. Jeg vil derfor tage en lille håndfuld numre fra denne plade for enten at udvidde jeres kendskab til Macklemore eller minde jer om hvor vild han faktisk er. Enjoy.

"White Privilege"

Efter min mening en af de bedste tekster nogensinde skrevet og rappet af en hvid MC

"I see so many people lost, who really try to pretend /
But am I just another white boy who's caught on to the trend? /
When I take a step to the mic is hiphop closer to the end? /
'Cause when I go to shows the majority have white skin /
They marketed the windmill, the air flair and head spin /
And white rappers albums really get the most spins /
The face of hiphop has changed alot since Eminem /
And if he's taking away black artists profits I look just like him /
Claimed a culture that wasn't mine, the way of the american /
Hiphop is gentrified and where will all the people live /
It's like the central district, Beacon Hill to the south end /
Being pushed further away because of what white people did, now /
Where's my place in a music that's been taken by my race /
Cultural appropriated by the white face /
And we don't wanna admit that this is existing /
So scared to acknowledge the benefits of our white privilege /
'Cause it's human nature to wanna be part of something different /
Especially when your ancestors are european christians /
And most whites don't want to acknowledge that this is occurring /
'Cause we got the best deal; the music without the burden /
Of being black in a system that really wants you to rock /
'Cause all you need is a program and you can go and make hiphop /
And we hate the mainstream 'cause we're the ones that took it /
Now we listen to Aesop Rock and wears t-shirts that say Brooklyn /
But it's not about black and white right /
I mean good music is good music regardless of what you look like /
But when you don't give them props, isn't that selfish? /
That's like saying rock was actually started by Elvis /
So where does this leave me? /
I feel like I pay dues but I'll always be a white MC /
I give everything I have when I write a rhyme /
But that doesn't change the fact that this culture's not mine /
But I'm gonna be me so please be who you are /
This is something that's effortless and it shouldn't be hard /
I said I'm gonna be me, so please be who you are /
But we still owe 'em 40 acres now we've stolen their 16 bars"

Hiphop started off on a block that I've never been to
To counter-act a struggle that I've never even been through
If I think I understand just because I flow too
That means I'm not keeping it true, nope
Hiphop started off on a block that I've never been to
To counter-act a struggle that I've never even been through
If I think I understand just because I flow too
That means I'm not keeping it true, not keeping it true

"Now I don't rap about guns, so they lavel me "conscious" /
But I don't rap about guns 'cause I wasn't forced into the projects /
See I was put in the position where I could choose my options /
Blessed with the privilege that my parents could send me to college /
Now who's going to shows? The kids on the block starving /
Or the white people with dough that can relate to my content? /
Marketed the music now adapted to the lifestyle /
What happened to jazz and rock'n'roll is happening right now /
Where's my place in the music that's been taken by the media /
With white corporations controlling what they're feeding ya /
I brought up Aesop Rock but I'm not even dissing dude /
We love hiphop and what do you think the caucasians are listening to? /
And I speak freely when I write this /
If a black MC examined race - there goes half their fanbase, white kids /
And this is so true, and we didn't even have to fight the system /
We just went and picked up the microphone too /
And we got good at it, so we should be rapping /
But only supporting them is like burning Jimmy and buying Clapton /
Now Clapton's incredible, but no Jimmy no foundation /
So here comes history and the cultural appropriation /
White kids with do-rags trying to practice their accents /
From the suburbs to the upperclass mastering a language /
But hiphop is not just memorizing words /
It's rooted in authenticity, something you litterally can't learn /
But I'm gonna be me, so please be who you are /
This is something that's effortless and it shouldn't be hard /
I said I'm gonna be me, so please be who you are /
But as I'm blessed with the privilege, they're still left with the scars"

Hiphop started off on a block that I've never been to
To counter-act a struggle that I've never even been through
If I think I understand just because I flow too
That means I'm not keeping it true, nope
Hiphop started off on a block that I've never been to
To counter-act a struggle that I've never even been through
If I think I understand just because I flow too
That means I'm not keeping it true, not keeping it true

"Penis Song"

produceret af Macklemore selv. Producer-Macklemore har heller ikke fået nok kredit

Ladies and gentlemen
introducing, the penis song (oh no he didn't)
(honkey dick!)

This is my penis song
I wish that I had a bigger shlong
One that was quite a bit more thick and way more long
One of those porno King Kong dongs

Haha, check it out, yo, uh

"I was my dick was bigger, yep I can admit it /
I'm above average on inches but I want a damn double digits /
If I had a big ol' cock what would I do? /
I'd probably go to Florida and show it to Trina and screw /
Get buck naked and start streaking at my school /
And get arrested but at least the girls would be impressed with /
my third leg and, and then I'd go to a keg and /
Do a keg stand, get drunk and do the running man /
With no clothes on just to show off /
My dick's bigger than yours when mine is cold and soft /
Haha, oh yeah, I forgot, that's not really the cock that I have /
I went out and party-bagged 'em and quickly opened the package /
And it fit me like Kriss Kross's old-school starter jackets /
Trying to convince myself, like "size doesn't matter" /
Anyways I'd probably just put it on backwards 'cause I mean /
I know that God made us all different ans special /
But shit, did he really have to invent lopsided testicles?!"

I don't have them I just feel bad for, like, you know, the guys with like, you know their left one hangs like lower than the right one, kinda like a, kinda like a lazy eye, like on your, on your balls - I mean I don't know I just heard, and I feel bad


This is my penis song
I wish that I had a bigger shlong
One that was quite a bit more thick and way more long
Fellas if y'all feel me sing along

Yo ladies! (yeah?)
Ladies! (yeah?)
Do you want a guy with an average dick? (Hell no!)
Then......
..Wait, you don't?! (I don't want yo honkey dick!)
Okay that's cool, no, that's fine

"I promise, I'm so self conscious /
That's why you never see me skinny dippin' in August /
Always walkin' around with my hands in my pockets trying to pump blood into my guy Alfonso /
I mean goddamn, I don't think you girls understand /
I've had a complex since that song "Short Short Man" /
And even though girls have told me that I'm big /
When I watch a porno I feel like a little kid /
I mean, let's take Ron Jeremy /
Now if a girl sees him she'll compare him to me /
And every MC in hiphop has got a huge cock /
Or at least talks about it in every song that they drop /
I mean shit /
If I was really hung I'd make a whole album called Me and My Dick /
With interludes of all the girls that I'd been with /
And talk about my package and multiple orgasms /
'Cause all that I see is that size does matter /
We got Enzite, penis pumps, surgery to Viagra /
But when it all adds up you can't reallt change it /
I'm not a porno star, I just gotta face i"

You know, what can I do, nothing right
This song goes out to, like, all the, like, little bit above average dudes, to, like, the small dudes, medium dudes, but all you big guys, STOP"


This is my penis song
I wish that I had a bigger shlong
One that was quite a bit more thick and way more long
Fellas if y'all feel me sing along

"Fake ID"

Ligeledes produceret af Macklemore selv. Læg mærke til hvordan han går fra at mindes de gode dage med falsk ID til at stor-svine samtlige dørmænd på bedste skolegårds-manér, fordi han "kommer til" at minde sig selv om hvor surt det var at få sit falske ID konfiskeret. Det er simpelthen rent guld!

Ladies and gentlemen! My name is Macklemore, this is my music and it feels so damn good right about now. Check it I got a story, yo it goes a little something like...

"When I was 17 I was staying in NYC /

And my homie told me where I could get a fake ID /

"Ayo son, you better get that shit when you in NY" /

So I hopped on the subway and I gave it a try /

To me pleasant surprise, the ID looked fine /

5'9'', blue eyes, born in 1979 - that's right /

Nervous as hell I went to the store with my homie /

Came out and yelled "DAWG THEY SOLD ME 40!" /

You know that I was the man /

Buying liquor contraband with a fake ass hologram /

No more looking for bums, standing in the rain /

Stranded on Broadway and giving 'em all my change /

For the rest of the summer, man I was on fades /

17, had it made, getting drunk everyday /

Ay, I got treated a whole new way /

Because of a piece of plastic that proved I was of age"

You know what I'm saying, all of a sudden you get this little piece of plastic... and you're in the club! 17 like BWAA! Check it out, it's like this yo

"For the next three years I had so much fun /
Getting drunk at hiphop clubs where you had to be 21 /
'Till one day I was walking and I saw a sign /
It said KRS-One, 21 up and live /
That's hella tight /
Ayo I heard he always ripped it /
So I hopped up in my civic and went out to bye a ticket /
When I got to the doors the bouncers checken ID's /
Looks at mine and he's like "Nah, we don't take these" /
I tried to reach and grab my shit back /
But that motherfucker was tougher than Shaq, on crack /
I should have punched him but I would've reached his kneecap /
And that probably wouldn't have hurt him very much /
He kept laughing and smiling and he called me a dumb shit /
And if I would've let myself I would have cried in public /
Oh no, I'm like "give it back bro" /
But no, my ID was jacked by the caucasion Deebo"

Haha, I'm laughing right now, but at the time, it really was not funny..... and it still not very funny....
Fucker!

"BITCH why you gotta take my ID?! /
Why do I gotta be 21 to drink a long island icetea? /
I hate bouncers with their bald heads /
And ten foot tall legs and shirts that they outgrew when they were like 10 /
Get 'em! /
Your mother is dumb for having you /
You're a bouncer because you have a small dick and as a kid everyone laughed at you /
Get 'em! /
You're too big and you never seemed to listen /
You look injected with that shit they give to KFC chickens /
Get 'em! /
I don't like ya, at all, I despise you /
If I was tall I would fight you /
If I was a dog I'd bite you /
Every single day you make people cry /
And your job is to go an' ruin teenagers lives /
Okay, I'm going too far, bouncers aren't all bad /
I'm sure they make great husbands and really strong dads /
But hopefully you've learned a lesson from me /
Never take a MCs fake ID /
Yep, I said never take a MCs fake ID /
You can be buff and tough it don't matter to me /
'Cause you're gonna get burned if you step to MCs"

"As Soon As I Wake Up" feat. Step Cousins

Den sidste sang jeg vil spille for jer (!!) er måske ikke lige så lyrisk skarp som de tre forgående, men "As Soon As I Wake Up" var den første sang jeg hørte med Macklemore; den, der tilbage i 08/09 fik mig hooked på ham, og nok stadig min favorit sang med ham den dag i dag. Samtidig byder den indledende dialog virkelig på words to live by, om man er "artist" eller ej - inspiration når det er stærkest.

To really be a creator, you must ask yourself: "In the stillist moment of your night, if it were truly denied you to create, would you die?". And if your answer is "yes": you have no choice, that IS your choice. Because there's no euphoria in a different place for an artist. That's where you are; that's what you do. That's it and it's not an easy life, but that's your life

As soon as I wake up, I'm gonna change my ways
'Cause the music's my savior, no one can take my pain
Except for this paper, the page it flows like rain
As soon as I wake up, I'm gonna change my ways

"Instead of staying the same /
Because I see better days ahead of me /
I paint them on the page /
Then I save them for the rainy ones /
When anger and the anguish want to hang around /
I say 'em out loud and complain to them /
I figure I'm made to live and haven't gone that far /
But I made it here, so if there is a God I give thanks to him /
Then I take a pen and make amends again /
The only way I know to repent /
I know somebody listenin'"

"Dear God I'm so thankful for you keeping my plate full /
The struggles, heartache, pain, the progress and the breakthrough /
Every single track has made who I am to this day /
Prove this page is the only way to paint you /
But lately, it's like my soul feels coutnerfeit /
Scared to pick up the pen to see what the hell might come out of it /
So God grant me the serenity without giving me the christianing /
Because all I ever needed was a beat and people listenin'"
Step Cousins

As soon as I wake up, I'm gonna change my ways
'Cause the music's my savior, no one can take my pain
Except for this paper, the page it flows like rain
As soon as I wake up, I'm gonna change my ways

"Instead of rotting away and plotting my grave, hiding in a bottomless shame /
I found a way to fight my way out and see the light of day /
And proud to say I took the safe route but there's a price to pay /
They like to keep my name in they mouth and tell lies on me /
What you see is what you get, truth in the flesh homie /
You can do the rest, I'm through with trying to prove myself to you /
I'll see you when you wake up, hope the feeling is mutual"

"Now for artists and musicians you see the target's to list /
To the heart inscripts with no margins, no limit /
To make to pain, strengths, sun rays a part of the picture /
And can bathe in every shade and take it farther and vivid /
They're going to say what they say /
Abrasion the vision and whatever the dj plays, they mark and they gimmick /
But I've got a path to follow and along with the distance /
I realize I'm already awake, I'm just startin' to live it"
My language

As soon as I wake up, I'm gonna change my ways
'Cause the music's my savior, no one can take my pain
Except for this paper, the page it flows like rain
As soon as I wake up, I'm gonna change my ways

Nu har I fået fire "startere", resten må I selv finde. Jeg har det i hvert fald selv sådan med musik, at en del af glæden ligger i selve opdagelsen af "det nye", så selvom jeg sagtens kunne poste samtlige Macklemore sange her for jer, så synes jeg at I selv skal gå på opdagelse i hans katalog - hvis I da blev fanget af det I har hørt her. Mange af jer kender med garanti det hele, men for dem, der endnu ikke har bevæget sig hele vejen ind i Macklemore-land, så ser hans katalog sådan her ud:

Professor Macklemore - Open Your Eyes (mixtape)(2000)
Macklemore - The Language of My World (2005)
Macklemore - The Unplanned Mixtape (2009)
Macklemore & Ryan Lewis - The Vs. EP (2009)
Macklemore & Ryan Lewis - The Vs. Redux EP (2010)

- Som en sidste bemærkning: Skal man på Roskilde Festival i år, så husk endelig at fange Macklemore & Ryan Lewis' første koncert i Danmark. De skulle efter sigende være forrygende live. Not to be missed!

- Jeppe "hipster" Barslund

Jeppe Barslund Præsenterer - LEFTOVERS2010

- UDGÅET -

Kære læsere - det er med stolthed at jeg endelig kan præsentere mixtape/kompilationen 'LEFTOVERS2010' for jer!

- Dette er første udgivelse i LEFTOVERS-serien, som efter planen kommer til at se én udgivelse årligt. LEFTOVERS er en mixtape/kompilation i bedste årsopsamlings-stil, bare i undergrundsformat. Min mission med udgivelsen er - som det altid har været med bloggen her - at sprede ordet om alt det gode undergrunds hip hop, som jeg så inderligt gerne vil have, at alle skal have muligheden for at opleve. LEFTOVERS2010 er derfor fyldt med (noget af) alt det bedste undergrunds hip hop fra Amerika, der blev udgivet sidste år, som jeg frygter er gået forbi folks hoveder. Og jeg tør godt garantere, at der er noget for enhver smag herpå. Uanset om man er til mørk og rå hiphop, depressive beretninger fra det gustne gadehjørne, opløftende grooves, velfortalte historier, braggadocio rap, socialbevidst lyrik, kærligheds oder eller hiphop man bare kan læne sig tilbage og nyde, så er det at finde på LEFTOVERS2010. Jeg har brugt godt og vel et halvt år på at sammensætte denne udgivelse, og der er ingen tvivl om, at dette projekt er det mest ambitiøse jeg har kastet mig ud i, i min tid som anmelder, blogger og hiphop-journalist. Jeg glæder mig derfor også som et lille barn til at dele det med jer og høre hvad i synes om det. Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at anmelde min egen udgivelse, men jeg ville elske at høre jeres mening om den.

Og hvordan får man så fingrene i LEFTOVERS2010?

- Det er simpelthen såre enkelt, og det koster dig ikke så meget som skyggen af en krone! Det eneste du skal gøre er at skaffe mig 2 faste læsere til bloggen - er du ikke selv tilmeldt endnu tæller du selvfølgelig som den ene. Når det er gjort sender du bare en mail til...

jeppe_barslund@hotmail.com

...med navn og adresse, og så er der et eksemplar af LEFTOVERS2010 på vej. Udgivelsen er udelukkende tilgængelig i fysisk cd-format (en lækker lille "mini lp" sag!), da jeg personligt holder meget af æstetikken deri. Det er også muligt at hente et eksemplar i følgende butikker:

Drop Dead - Larsbjørnsstræde 16, 1454 Kbh K UDGÅET
Flavour - Skindergade 19, 1159 Kbh K UDGÅET
Paragraffen - Vestergade 14, 1456 Kbh K UDGÅET

LEFTOVERS2010 Tracklist:

01) Blue Scholars : Lumière
02) 2 Hungry Bros & 8thW1 : Everyday
03) Homeboy Sandman : Being Haved
04) Blame One : Its A Stick Up
05) Celph Titled & Buckwild : The Deal Maker
06) Qwel & Maker : Pitching Pennies
07) JustMe : The Prodigal feat. Deacon the Villain
08) KVBeats : Ambitions Of A Writer feat. Chaundon
09) PackFM : I F*cking Hate Rappers
10) Kno : Not At the End feat. Tunji
11) Shad : Rose Garden feat. Lisa Lobsinger
12) Air 2 A Bird : New York: Day 1
13) Exile : Love Line feat. Blu
14) Dirty Circus : Drama Free
15) Kinetics & One Love : Sign Language feat. Wynter Gordon
16) 2pak : Driftin'
17) Deacon the Villain & Sheisty Khrist : Chevrolet Doors feat. Mino Slick
18) Macklemore & Ryan Lewis : Otherside (Ryan Lewis Remix) feat. Fences- Her er der blevet skrevet om LEFTOVERS2010:

DubCNN (link)
SpolOp (link)
Wordonthestreet.dk / wots.dk (link)
rapspot.dk (link)

Goombay.dk (link)

Jeg glæder mig helt vildt meget til at høre hvad i synes om det, og jeg håber at der er rigtig mange af jer der får checket det ud. Love love.

- Jeppe Barslund

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -LEFTOVERS FROM LEFTOVERS (!)
Jeg har lavet en YouTube playlist over de numre som jeg mægtig gerne ville have haft med på Leftovers2010, men som ikke blev clearet. Nogen af dem er jeg næsten glad for ikke kom med, men andre er jeg, undskyld mit franske, satme ærlig over ikke kom med. Check dem ud her.