mandag den 19. november 2007

Lupe Fiasco - Lupe Fiasco's Food & Liquor



Here we are now, entertain us / "Change" don't change us
Ever since the game trained us / We came up like worms in the rain

Selvom disse linjer præciserer et udbredt problem i hip hop kulturen, er manden bag ordene ikke en af dem der er ramt. Lupe Fiasco hedder han, og fuld af underdanighed generaliserer han for hip hoppens nuværende situation. En situation han er kommet for at ændre.
Som professionel musiker havde Lupe Fiasco et mareridt af en start. Hans debutalbum "Lupe Fiasco's Food & Liquor" blev lagt ud på nettet få uger før det skulle udkomme, og ikke nok med det, så opstod der problemer med godkendelse af forskellige ting. Så vel vidende, at tusindvis af fans havde hørt albummet på forhånd, var Lupe tvunget til at rykke udgivelsesdatoen. Denne dato blev rykket langt, og da albummet endelig udkom, var halvdelen af albummets indhold komplet fornyet. Disse komplikationer var derfor årsag til den grotesk sløje modtagelse af albummet. Selvom de fleste er enige om, at "Lupe Fiasco's Food & Liquor" var en af 2006's ypperligste udgivelser, solgte den kun omkring 100.000 eksemplarer, et perfekt eksempel for, at kvalitet og kvantitet ingenlunde går hånd i hånd i dagens hip hop industri.

De fleste hørte ham sikkert første gang på Kanye West's "Touch the Sky", og groft sagt vil jeg faktisk sige, at det var deromkring hans karriere startede. Forholdsvis kort tid inden Kanye fik fingrene i ham, medvirkede Lupe FiascoMike Shinodas mixtape "Fort Minor: We Major", og derfra fik Jay-Z øre for Lupe's stil, som han rapporterede videre til Kanye. Og før man vidste af det, var førstesinglen "Daydreamin'" i radion (kørte ind som P3's "ugens uundgåelige).
"Lupe Fiasco's Food & Liquor" er udgivet på hans eget pladeselskab "FNF" (1st & 15th / First and Fifteenth Productions) som er et selskab under Atlantic, som han blev signet til i 2004. Størstedelen af numrene er produceret af Lupes "egne" producere Soundtrakk, Prolyfic og Brandon Howard, der alle er signet til "1st & 15th" som beatmakers. En ualmindeligt god investering fra Lupes side, for de er alle tre geniale! Især Soundtrakk er en troldman, og jeg undrer mig over hvorfor der ikke er flere der har spurgt efter ham både før og efter dette album udkom.
Lyden er ikke ny, det være sagt. Det er mainstream hip hop blandet med Lupe's blændende lyriske talent. Men, umiddelbart lyder det lidt modstridende med den udlægning jeg åbnede anmeldelsen med; at Lupe ville ændre den nuværende situation i hip hop verdenen, med al den kommercialisering der huserer. Men, hvis jeg skulle definerer begreberne, så har "mainstream" ikke altid noget at gøre med "kommercialisering". De to kan følges ad, og gør det ofte, men når musikken når et så differentieret og mesterligt plan, som det gør i dette tilfælde, så har begreberne intet tilfældes. Så er dén slået fast!
Og lige præcis ordet "mesterligt" er fandens rammende når man snakker om Lupe, for han er på alle måder en frenetisk, udtryksfuld, intelligent og morsom rapper.

"Trust me I say this justly
I went from musty to musky and yall can't mush me

I warned ya'll cornballs I hush puppies

the swans in the pond called my duck ugly

but now they hug me because it's lovely
they love the aroma of a roamer of the world

got the shakers and the skaters and the player and the girls"

Hans flow er ikke til at standse, og hans rim overrasker på samtlige numre. Og så kan han sammensætte sætninger og anvende ord i forskellige sammenhæng som ingen andre. Lyt for eksempel til "The Instrumental" hvor ordene "box", "lock" og "watch" næsten alene sammensætter sangens indhold, som handler om folks jagt imod "det der er rigtigt at gøre og være", hvordan medierne gør os til hvem vi er. Et rasende gennemtænkt nummer. Og han bliver ved. Når man først hører linjerne på nummeret "Sunshine"....

"then there go it yeah right over there so I prepare the poet
lil' scared my stair lowered
momma said have no fear

plus I'm already outta my chair

god love my airs on my square from here forward

it's nuthen right so here go it
whisper in the air "its kinda crowded in here"
would she care to blow it, she said "yeah"

....tænker man, at det er fremragende lyrik. Når man så senere lærer, at Lupe, ligesom Common's "Used to Love H.E.R.", anvender kvinden i sangen som metafor for hip hoppen, og læser linjerne igen, så tænker man >for satan hvor er det dog forbløffende opfindsomhed!<
"Hurt Me Soul"
blev af mange set som 2006's bedste hip hop nummer, på grund af den eminente lyrik. Først kritiserer Lupe sig selv for hans hykleri da han var yngre. Derefter går han til at kritiserer andre rappere for deres hykleri, og som omkvæd anvender han eksempler på andre folks problemer. Han refererer til det faktum, at hip hoppen er oversvømmet af "misogyny", "drug-dealing", "materialism" og "violence". Men læser man imellem linjerne, er det også en kritik af samfundet generelt, for de fire nævnte emner, gør sig også gældende som universelle problemer.

" They bomb my village, they call us killers
Took me off they welfare, can't afford they health care
My teacher won't teach me, my master beats me"
(...)
" I can't stop eatin, my best friend's leavin
My pastor touched me, I love this country
I lost my earpiece, I hope y'all hear me
And I got no place to go"

- intet mindre end fantastisk. Og ja, han bliver ved.
"The Cool" fortæller han historien om en død mand, der genopstår fra sin grav og vandrer tilbage ud i samfundet, for at blive berøvet med den selv samme pistol som dræbte ham. Et lyrisk mesterværk. Og han bliver ved.
Selv på førstesinglen "Kick, Push", som mange "bare" tror handler om skateboarding, snyder han lytteren. Denne skaters forvandling fra en nybegynder-skater til en professionel, er en metafor for at hustle på gaden. Snedigt. Og ja, bliver ved, men nu er det vist nok med eksempler, jeg tror i har forstået hvor gennemtænkte hans tekster er. Hvis nogen hævder at Lupe Fiasco er disse dages smarteste rapper, så vil jeg ikke modargumenterer. Han er lidt af et lyrisk vidunder.

Og lidt om produktionerne. Jeg fik skrevet, at Lupe Fiasco, udover fire produktioner fra Mike Shinoda, The Neptunes, Kanye West og Needlz udelukkende bruger hans "egne" producere. Af dem leverer Soundtrakk de mest spektakulære. Fx mit favorit nummer "He Say She Say" er as good as it gets. -Hip hop bliver ikke bedre end dette, det stopper simpelthen her! Samme dragende kvalitet har kreeret "Sunshine" og "Hurt Me Soul", men også de fælt hårdslående numre "The Emperor's Soundtrack" og "Kick, Push II" skinner af uovertruffen kunnen og gøren. Selv "Intro/Outro"-beatet er gennemført fantastisk, måske pladens bedste faktisk. Bare ærgerligt der hverken er lyrik på åbneren eller lukkeren, men selvom Outroen varer et lille kvarter, så hører jeg det ofte igennem, alene på grund af den excellente produktion. En anden af mine favoritter, "American Terrorist" er også bygget op af et super sprødt, semi-salsa beat. Excentrisk uanselighed i musikalsk form.
- Det er tydeligt, at "1st & 15th" producerne ikke forsøger at kopierer de stedlige mestrer, de har snarere suget detaljer til sig, og spytter her perle for perle ud. Numre, der emmer af en pulserende, men dog udsøgt og ganske sagte skønhed.

Der er ingen tvivl om hvad og hvem vi har med at gøre her. Selvom Lupe Fiasco er alt andet end din sædvanlige rapper, er han mange skridt foran. Da han er muslim går han hverken i byen, drikker eller ryger, ligesom groupies heller ikke er noget han dyrker. Desuden er han en lille fyr, der går med briller og samler på legetøj. Jep, rimelig nørdet, men når han folder sig ud på mikrofonen er der ingen eller intet der kan stoppe ham. Lupe formår at få det bedste frem i alle, således har han fået mig til at skrive en af mine hidtil bedste anmeldelser!
Food & Liquor er en lille klassiker.

5.5/6

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

fin anmeldelse! og ja, man kan kun være enig i at det er en af de bedst udgivelser til dato, helt oppe at ringe sammen med "be" og "a piece of strange" osv. Men kan du ikke snart anmelde "36 chambers"? ku godt tænke mig at høre din udlægning af, hvorfor den skulle være så speciel..?
- jacques le gri

JeppE sagde ...

Jo klart. Når en trofast fan som dig Jacques spørger så pænt, så kan jeg jo kun sige, at jeg føler mig beæret over, at du opsøger mig som din kilde for hip hop viden. Du skal få en anmeldelse af de 36 værelser inden længe.

Anonym sagde ...

Virkelig virkelig suveræn anmeldelse.. Er fuldstændig enig i den. Syntes det er pisse fedt du siger at - og nu citere jeg direkte -

"så har "mainstream" ikke altid noget at gøre med "kommercialisering". De to kan følges ad, og gør det ofte, men når musikken når et så differentieret og mesterligt plan, som det gør i dette tilfælde, så har begreberne intet tilfældes. Så er dén slået fast!"

For når jeg har siddet og diskuteret med hiphop hoveder om lupe brugte de netop det argument med at sige at han var for mainstream i sin lyd og burde gå tilbage til den gamle skole (kan du nævne 3 hiphop hoveder der ikk har den tilgang til den idag)

Så nu vil jeg endnu engang henvise til side.

Utrolig god anmeldelse.. Men må vi så se den anmeldelse af "Like Water For Chocolate" Haha..

D.

JeppE sagde ...

Du må holde spændingen ud lidt endnu min ven, men den kommer snart :D
Tak for enigheden, jeg har selv diskuteret frem og tilbage i lang tid om det ene og det andet angående Lupe, så det er godt at se, at det trods alt ikke kun er mig der har det sådan :D

Anonym sagde ...

Dejlig andmeldelse af et dejligt album. Som en de forrige kommenterede, vil jeg også gerne rose dig for din rimelig geniale definition af, hvad mainstream egentlig er, og at dette begreb ikke nødvendigvis går hånd i hånd med kommercialisering. Det er virkelig fedt at se en andmelder, der formår at sætte sine diskussioner og vurderinger ind i en kontekst, og har en evne til at se det hele i et lidt større perspektiv.
Denne blog er en sand kilde til HipHop-viden, men endnu vigtigere en side, der minder mig om, at en diskussion om et hip-hop album, indeholder flere apsketer end den enkelte kunstner, det enkelte album etc.
Nu skal det hele ikke blive alt for storladent, for jeg vil egentlig bare sige tak (en stor tak).

Jonas