torsdag den 26. maj 2016

Dødssejleren - Spøgelser EP


For præcis to år siden udgav Dødssejleren deres selvbetitlede debutalbum, der i al sin beskedenhed fejede benene totalt væk under mig. Konceptet var umådelig gennemført, sørøver-stemningen genialt bragt til live, musikken forbandet velspillet og melodierne uafrysteligt fængende. Helt afgørende, for mig personligt, var det dertil, at Dødssejleren ramte en nostalgisk åre af den mest affektive slags med deres højmusikalske pirateri og sørøver-eventyrlighed. Jeg blev simpelthen sendt fluks tilbage til barndommens lykkeligste luner, hvor Sebastians Skatteøen var fast lydkulisse. Denne affektive sensation illustreres nok bedst med følgende klip:


Jeg anmeldte pladen og kvitterede med vurderingen 5/6 samt en kåring som årets bedste danske plade, og alligevel har det overrasket mig, hvor meget jeg har hørt pladen efterfølgende. Herhjemme synger og skråler både jeg og fruen med på stort set alt fra debuten, og knægten på halvandet danser glædeligt med når musikken spiller, hvilket jævnligt er tilfældet, så nyheden om en efterfølger blev naturligvis mødt med begejstring i denne lille husstand.

"Vi samler os sammen til vi sammen og samlet /
En sammenbidt forsamling forsejlede fremmede /
Med følelserne uden på tøjet i en verden på vrange /
Frygt ikk' spøgelserne - det her er deres sange"

Meget er det samme. Bølgerne skvulper, vinden rusker i håret og skumsprøjt får én til at misse med øjnene. Vi er med ét tilbage til havs på den gudsforladte skude, og alt, hvad der i musik og lyrik gjorde debutalbummet til en sørøverlig affære, er bevaret. Nok er dog ændret til, at man med rette kan kalde Spøgelser en udvikling fra det oprindelige ståsted. Den mest markante progression ligger i, at gruppen har omfavnet konceptet fuldkommen ift. det univers, de har skabt. Besætningen har vokset sig fra en trio til en sextet, og med Asger Thomsens kontrabas, Laust Moltesens guitar og Jens Kristian Siqueira trommer som de nye tilføjelser, er der endnu mere fordrukken, sørøver-blues-svingende spillemands-orkester over lydsiden, der i dens nuværende form er så godt som blottet for hiphop-elementer. Illusionistens rap er efterhånden det eneste spor, der fører tilbage til hiphop-selskabet Echo Out som udgiver, og det er faktisk fedt, og sært befriende. Godt nok var de meget hiphop'ede "Den flyvende Hollænder" og "Poison Heidi" blandt højdepunkterne på forgængeren, men Dødssejlerens mandskab går planken helt ud med deres nye og fuldt live-orkestrererede tilgang til musikken, og resultatet er, at skænkestuen oser endnu mere af rådne tandsæt, svingende træben og dårlige manerer. Tag bare de afsluttende fyrre sekunder på "Natteravnens sang" eller det godt sidste minut på "Den kloge kones sang", hvor kro-slagsmålet for alvor griber om sig, imens dansegulvets gulvbrædder er glohede. Humøret er højt og tempoet gevaldigt, og Christian Coppola svinger harmonikaen i så fænomenal stil, at alle, der står stille, bliver efterladt på en øde ø med en flaske rom og en ladt brescia. 

Gruppen, der nok engang føres an af den umanérligt musikalsk begavede Simon Solem, formår absolut også at forene deres forcer i mere stilfærdige musikalske øjeblikke, hvor der er fokus på de små detaljer og melodierne imellem. "Digterens sidste sang" og "Klagesangen" er blændende eksempler på disse velklingende og yderst behagelige lytteoplevelser. "Fuldmånens sang" viser sig imidlertid måske at være Dødssejlerens fornemmeste øjeblik hidtil, hvor trommer, guldbas og harmonika slentrer klangfuldt hånd i hånd, imens Kaptajn Solem leverer et ubetaleligt godt omkvæd, der i øvrigt besmykkes yderligere af gæste-trompetist Claes Halfdan. Splitte mine bramsejl for en pragtskæring!

"Gid at i nat varer evigt /
Gid at båden ikk' ka' finde sin havn /
Vi drikker, vi danser med sirener /
Vi er slaver af deres symfoni"

Desværre leverer Dødssejleren ligeledes deres nok vageste øjeblik med "Anne Bonnys sang", der i grove træk lyder som en kedelig version af en af pladens gode skæringer. Og dette, den forholdsvis enslydende grund-idé som numrene er bygget op efter, viser sig ligeledes at være sigende for forandringen i musikken i forhold til debuten. På debuten blev Dødssejleren lanceret som den nye gruppe, der fornede genrer som balkan, blues, hiphop, jazz, beat og tango i deres univers, og det gjorde de med bravour. De mange genrer var ikke forenet i én lyd men i højere grad delt ud på enkelte numre, hvor "Den Flyvende Hollænder" fx var rendyrket beat og "Den sidste tango" var, som titlen afslører, lutter latinsk forførelse. Det imponerende var, at Dødssejleren alligevel formåede at bevare en krystalklar rød tråd i musikken, på trods af denne uddeling af undergenrer.
     På Spøgelser er musikken mere homogen, hvilket kan tolkes positivt, da det giver udtryk for et harmonisk orkester, eller negativt, da man kan savne noget vovemod og en generel frimodig tilgang til musikken. Begge tolkninger gør sig gældende hos undertegnede. På Spøgelser, hedder det i pressemeddelelsen, "... udforsker skudens besætning nye og hidtil uafsøgte territorier. Det bringer dem vidt omkring, b.la. til eksotiske balkan rytmer, tryllebindende tango toner, bestialske blues bliktrommer og skramlende jazz landskaber". En i mine øjne klodset og endda lodret misforstået reklamation, da disse "nye og hidtil uafsøgte territorier" præcis var det, vi blev præsenteret for på debuten. På Spøgelser kommer de nævnte genrer ikke lige så tydeligt til udtryk, og så er de i højere grad kogt ind til én sørøver-lyd, der præger samtlige skæringer. Det lyder godt, men det får mig ikke til at falde bagover. Jeg sidder trykt i min stol og nyder tonerne, men den totale overraskelse det var at blive ramt af debutens sprudlende musikalske overskud, er ikke til stede ved nærværende EP.

Dødssejleren skal have point for at have oprustet besætningen og stablet et ensemble på benene, som lyder fortrinligt sammen, og som bliver en kærkommen og absolut berigende tilføjelse til deres live-shows. Spøgelser er en velproduceret, melodisk, energisk, fængende og ikke mindst anbefalelsesværdig EP, der dog ikke imponerer i samme grad som albummet det ligger i forlængelse af.

4/6
- Jeppe Due Barslund

mandag den 16. maj 2016

Mund de Carlo - Ja nej måske EP


Tilbage i starten af april skrev Carlos til mig og fortalte om sin kommende, lidt "anderledes" EP Ja nej måske, og spurgte samtidig, om jeg havde tid og lyst til at anmelde den. Jeg havde inderligt lyst til at sende et "JA!" tilbage, da Carlos og jeg har en slags kunstner/anmelder-"historie" sammen, der går et halvt årti tilbage, hvorfor jeg opfattede det som noget nært obligatorisk at anmelde hans nyeste. Jeg vidste dog, at et ærligt "nej" var mere realistisk, da jeg i forvejen har nok at se til med arbejde og familieliv. Jeg endte derfor med at svare med det lidt passive og vage: "Jeg kan ikke garantere en anmeldelse, men send bare materialet". 

Materialet blev modtaget og jeg fik det lyttet godt og grundigt igennem. Det var godt. Rigtig godt endda. Carlos skriver igen for at høre, på absolut ydmyg og beskeden vis, hvordan det ser ud med den anmeldelse. Hvis nej'et var mest realistisk før er det intet imod nu. Mit skema på arbejdet er netop blevet udsat for omfattende ændringer. En kollega er blevet langtidssygemeldt og jeg er blevet bedt om at overtage hendes dansktimer i hendes klasse med dags varsel. Endvidere har min kone akkurat prikket hul på sin bachelor-skrivning, hvilket i ganske høj grad involverer mig og min assistance. På armen bærer jeg min søn på halvandet, som vil lege i alle sine vågne timer og som konstant spejder efter min opmærksomhed. Der er altså rigelig med bolde i luften, og inderst inde ved jeg, at det "nej" bør falde prompte. 

Jeg kan dog ikke se bort fra, at ja'et presser insisterende på. Hvor ville det dog ærgre mig at skulle lade Ja nej måske passere som den første af Mund de Carlos udgivelser, og hvor er der egentlig mange ting som jeg synes, Carlos har fortjent at få at vide i en anmeldelse. Jeg har lyst til at fortælle ham, at jeg er fuldstændig på røven over den udvikling han har undergået som kunstner og rapper, siden jeg havde Det tar' tid under kniven i 2011. Jeg har lyst til at rose ham for at have frasorteret alt overflødigt og skære helt ind til benet, hvilket jeg fandt var et problem på Frit Fald. Jeg har lyst til at tilkendegive hvor fantastisk det er at opleve, at indholdet er blevet vægtet højt, hvilket jeg savnede på Ordene Først - i øvrigt uden, at der på nogen måde bliver gået på kompromis med de tekniske aspekter, der er så respektindgydende som altid. Ligeledes er det så afgjort på sin plads, at Carlos får at vide, at det med succes er lykkedes ham at lave en EP, der ikke alene har engageret mig i temaet og givet mig oceaner af stof til eftertanke, men simpelthen bevæget mig. Og tænk engang, hvis jeg ikke fik fortalt Carlos, at "Måske" er en af de bedst og flottest fortalte historier i dansk rap i mange år i min bog, og at historiens afsluttende linje og pointen deri ramte mig som et lyn fra en skyfri himmel, og i sjælden grad fik mig til at se indad. Carlos skal have at vide, at jeg er af den mening, at han har begået en uhyre vedkommende EP som alle er tjent med at opleve. At han med sit gnistrende veloplagte sprog og tekster bekræfter og retfærdiggør, at han tilhører dansk raps elite, imens elegante formuleringer som "regnens efterspil laver urolige cirkler" giver ham indfødsret i litteraturen. 

Der er meget jeg gerne vil fortælle Carlos. Meget jeg synes, jeg ikke kan snyde ham for at få at vide. Men det får jeg jo ikke mere tid imellem hænderne af, så jeg skriver, igen på henholdende facon, at jeg virkelig gerne vil anmelde EP'en, men at jeg altså har rygende travlt og derfor lige må se tiden an. Så har jeg i hvert fald ikke sagt for meget. 

Psykologien bag valget af det endegyldige svar, ja'et, nej'et og måske'et, er aldeles komplekst. Et "ja" er ikke kun udtryk for en engagerende tilgang til livet, ligesom et "nej" ikke per definition er afvisende. Nej'et kan være et nødvendigt udtryk for kritisk stillingtagen, ligesom et "ja" kan være afsæt for horrible tiltag. At svare "ja", "nej" eller "måske" er absolut ikke sort/hvidt, og de utallige nuancer, facetter og faktorer der kan ligge bag, gør selve valget af svar til et spændende studie. Det er dét Mund de Carlo indlemmer os i på Ja nej måske, og det er der kommet et beundringsværdigt produkt ud af - dét skal han da have at vide. 

Måske kan jeg finde en gylden mellemvej mellem ja'et og nej'et, så jeg kan få fortalt Carlos alle de her ting, uden at skulle skrive en egentlig anmeldelse. Så kunne jeg samtidig fortælle, at jeg synes Ja nej måske er noget af det stærkeste han har lavet, at jeg ville give den 4 ud af 6 hvis jeg skulle anmelde den, og at han hellere må lytte til de ting jeg har at sige om EP'en fremfor at kigge på karakteren, hvor der er taget højde for noget så kedeligt som det faktum, at udgivelsen blot er tre skæringer dyb. 

En klog mand sagde engang, at halvdelen af livets kvaler kan føres tilbage til, at vi svarer "ja" for hurtigt og "nej" for sent. Jeg endte med hverken at svare Carlos med et "ja" eller et "nej", måske var det egentlig meget fornuftigt. 

søndag den 8. maj 2016

LEFTOVERS2015


UDE NU!
(MIXTAPET ER HELT GRATIS - du skal blot betale for forsendelsen)

Realiseret med uvurderlig støtte fra booomerang-bidragyderne
Illustreret af Dorte Karrebæk

Efter et langt, sejt og næsten for spændende kampagne-forløb på booomerang, hvor målet blev nået blot få timer inden deadline, er sjette kapitel i Leftovers-serien nu ude. Atter engang har jeg samlet det absolut ypperste af det forgangne års mest oversete hiphop og sat det sammen til en gedigen opsamling, der kommer vidt omkring i genrens hjørner og afkroge.
     Portoen betaler du, ellers er hele denne herlighed, som jeg har brugt uberegneligt mange timer på at sætte sammen til netop dette produkt, ganske gratis. Du kan bestille et eksemplar af Leftovers2015 på følgende 2 to måder:

1. 
Overfør 8 kr,- via MobilePay til tlf.nr. 22110595 (husk at tilføje en besked til overførslen med dit navn og adresse)

2. 
Overfør 8 kr,- via bank til reg.nr.: 7854 kontonr.: 0001093759 (husk at tilføje en besked til overførslen med dit navn og din adresse)

Man skal også være velkommen til at overføre 16 kr,- og så bestille to Leftovers-cd'er, hvis man mangler en af de foregående leftovers-udgivelser og gerne vil have en 2015'er en fx en 2014'er, eller hvis man mangler to af de forrige plader og ønsker en 14'er og en 13'er. Husk blot at skriv i overførslen hvilke du ønsker (2010'eren og 2011'eren er begge udgået).  

Tak! - Og rigtig god fornøjelse
- Jeppe Due Barslund

TRACKLIST

01. SPEAK TO ME Theory Hazit feat. K-Drama & Joe Corbin
02. JESUS Rapper Big Pooh & Nottz
03. HUNGRY JuJu Rogers
04. RUNNING Sheisty Khrist & LoFidel
05. IT'S A GOOD THING Fashawn feat. Aloe Blacc & Choosey
06. AM/PM John Givez feat. Beleaf
07. WAIT... BACK IT UP Murs & 9th Wonder
08. GET ALONG Elements of Music feat. Anderson .Paak & Blu
09. SUPER LOWKEY JGivens
10. WE HAD A CONVERSATION Until the Ribbon Breaks feat. Homeboy Sandman
11. SOUVENIR Milo feat. Hemlock Ernst
12. THE BENDS Doomtree
13. BEAUTY FOR BOSSES Ceschi
14. WORLDS TO RUN Busdriver feat. Milo & Anderson .Paak
15. SO BE IT Equalibrum feat. Ces Cru & Clever
16. 7 DAYS Finale feat. Kenn Starr & Hassaan Mackey
17. CONTROL ISSUES Eshon Burgundy
18. THAT'S OKAY Red Pill
19. LOOK AT ME NOW Relic
20. LAST SONG Jay IDK
21. GOOD THING Ruslan feat. Ray Rock