En opfølger på anmeldelsen af Panaceas' debutalbum "Ink Is My Drink". - "The Scenic Route" er deres andet album og er forholdsvist nyt. Desværre må jeg erkende, at deres opfølger ikke er halv så god som første udspillet. Man må dog sige, at Raw Poetic stadig er en habil rapper, og det er ikke på hans præmisser, at jeg er lidt knotten. Det er K-Murdock, som jeg ellers havde spået en lys fremtid, der er faldet af på den. Hans produktioner på "Ink Is My Drink" var af uvant høj klasse, og jeg kan bedst beskrive dem som "musikkens Picasso". - Utrolig smukt på en skæv måde. På "The Scenic Route" har han blankpoleret skæringerne, hvilket var det eneste han ikke måtte, for det fjerne hele charmen. Hvor man før boldrede sig i herlige og semisurrealistiske Final-Fantasy-møder-A-Tribe-Called-Quest beats, sidder man nu tilbage med et alt for neutralt produkt, det hverken bringer det ene eller andet frem i én. Stort tilbageskridt for en ellers lovende duo.
2/6
2 kommentarer:
Hvaså der Jeppe !
Ku du ikk anmelde det nye Blu & Exile album hvis du har det? hvis ikk så skynd dig at få fingrende i det ! peace ..
der er en anmeldelse af "Below the Heavens" på vej homie
Send en kommentar