Efter denne pause vil jeg starte med et mærkværdigt album, som har en stor plads i mit hjerte. Man kan sige mange ting om Cee-Lo Green, men uanset hvad, så kan man nok ikke komme uden om hans originalitet og hans mod for, hoved
Hvis man bladrer igennem bookletten og ser på produktionscredits, vil man hurtigt falde over kendte og prominente navne som The Neptunes, Timbaland, DJ Premier, Jazze Pha og Organized Noize. Forskellen på dette album og "alle de andre", hvor disse producerer også er indblandet, er bare, at hvor andre beder om et typisk Neptunes eller Timbaland beat, tror jeg at Cee-Lo beder om "noget nyt", noget folk ikke regner med. Derfor vil man på ingen måde kunne vide, at "Evening News" er DJ Premier produceret, for det lyder bestemt ikke som noget Premo plejer at lave. Stadig er "Evening News" et helt fantastisk nummer, og det skyldes dels produktionen, som satser mere på sang og kor end scratch og street-attitude. Bravo!
Og på samme måde, får Cee-Lo bragt det absolut bedste frem i Pharrell og Chad Hugo, på det storladne "The Art of Noise", som nemt kunne være en af duoens største bedrifter. Timbaland leverer også et minimalt, men groteskt groovy værk, der endte som første singlen; "I'll Be Around". Den producer der dog er vigtigst at nævne, er uden tvivl Cee-Lo selv. Ikke mindst står han for 1/3 af produktionerne, disse er samtidig de bedste på albummet. Cee-Lo ligger sig permanent ud i overhalingsbanen med disse, jazzede, funky og fandens sjælfulde produktioner. F.eks. "When We Were Friends" er så smukt skåret, at man på det rigtige tidspunkt, i det rigtige humør, nemt kan fælde en tårer. I samme højde når "My Kind of People " og "Die Trying" også, 2 fantastiske, tilbagelænende numre, som er definitionen af musikalsk lækkerhed. "All Day Love Affair", som er produceret af den, for mit vedkommende, ukendte Traxx, er også en ren transformation af kærlighed ned på lydsporet. Et track, der emmer af feel-good-feelings. Men et nummer, der er dedikeret til dagligdagens små glæder, kan vel heller ikke andet end at bringe et fornøjet smil frem på ens læber.
Der er også et par "spoken words sessions" på albummet, hvor Cee-Lo tager sig tid til at forvandle sig til en sand poet. Jeg taler her om "I Am Selling Soul" og "Sometimes". "Sometimes" er et sandt mesterværk, det er ren poesi han fremtryller, over et super lækkert beat. Jeg ville have citeret en del af sangen, men jeg synes i stedet, at du burde slå lyrics'ne op og læse det hele igennem, det er virkelig flot skruet sammen. Produktionsmæssigt er der ikke noget at tage fejl af, og tekstmæssigt fejler Cee-Lo bestemt heller ikke. Han er jo bedst kendt for at synge, men han rapper også bedre end de fleste. Men det er alligevel den hårdfine balance mellem sang og rap, der løfter det hele op til usete højder. Nogen gange får han storhedsvanvid a lá Kanye, som F.eks. på The Art of Noise, hvor han flere gange får understreget hvor vigtig han er, bla. med linjerne
" Have mercy if I seem to be heavy - I don't mean to be heavy / Wait I'm almost done
And God can truly work a miracle – Look at me / Isn't it obvious that I'm one?"
På Sometimes får han også konstateret, at
"Sometimes I don't think people know I'm as Good as I really am"Men personligt beskylder jeg ikke Cee-Lo for at være noget andet end genial. Når man er en ener i så høj grad som han er, så er det i orden at være en smule højrøvet.
Pladens rå højdepunkt har jeg gemt til sidst. "Glockapella" er Cee-Lo Green når han er mest nasty og nådesløs. Det er battlerap, uden at han erklære beef mod nogen. Som han selv siger,
"I will invest four minutes exactly for everyone who had the audacity to attack me". Størstedelen af Cee-Lo Green Is the Soul Machine er ret artigt og ufarligt, men med "Glockapelle" skal jeg ellers lige love for, at der er nogen der får nogle generelle ord med på vejen. Der nævnes ingen navne, men dem der ved, at det bla. er dem det handler om, de får sgu brændt nallerne. Nummeret i sig selv er storladent, og produktionen, som Cee-Lo selv har stået for, er fremragende. Og nummeret slutter i et brag af blæsere og sang, fed finale!
Cee-Lo har været med mange stader, fra Goodie Mob til Gnarls Barkley, og hver gang bliver jeg overrasket over hans originalitet. Han er en af de få kunstnere der kan skifte stil, uden at skuffe.
Hans største præstation er efter min mening Cee-Lo Green Is the Soul Machine. Et album, der på en sær måde altid vil være foran, med dets nuancerede brug af sang og rap, soul og funk, jazz og hip hop, Cee-Lo og Green. (got it?)
Once you Start up the soul machine
you will see what I mean
Open your ayes and enjoy the dream
He can do anything
5.5/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar