De færreste har nok hørt om Panacea. Det er også ganske tilfældigt jeg lærte dem at kende. Jeg browsede lidt rundt på amazon for at støve noget nyt musik op, og så endte jeg på Panacea, guderne må vide hvordan? Panacea er et lille Rawkus Records projekt, der næppe har fået det helt store PR dække, og det er en kun få, få heldige kan jeg måske tilføje, der kender duoen.Raw Poetic står for lyrikken og K-Murdoc står for produktionerne. Jeg sad og prøvede at sætte ord på K-Murdocks produktioner, men kunne ikke lige finde noget at sammenligne med. Så var det jeg faldt over en anden anmeldelse, der beskrev musikken som et kryds mellem A Tribe Called Quest og Final Fantasy, og det er lige i øjet. Samtlige produktioner er eminente og dybt musikalske, i deres eget lille, halv-spacy univers. Der bliver både anvendt nedpitchede stemmer, stryger-assemblementer og "Kung-Fu Fighting"- samples. Den får ikke for lidt når K-Murdock folder sig ud.
Raw Poetic er som hans navn påstår, en fremragende MC. Han flower let henover de tætte produktioner, og han gør det så overbevisende, at det hele virker meget simpelt, på trods af, at han rapper sublimt. Oveni er han en dygtig og overbærende historiefortæller, der kræver fuld kontrol når han går i gang, om man bliver meget hurtigt fanget af hans evner. Tilsammen danner de 2 herre en meget kraftfuld duo, der trods deres mere eller mindre ukendte status, ynder at skabe utrolig fed hip hop, som har tydelige aner af den goe' gamle start-90'er-æra. Eventuelle negative karaktertræk, hvis eksistens ingenlunde kan garanteres, er skjult bag en usædvanlig fornem debut for en duo, der har potentiale til at blive noget meget stort. Jeg har i hvert fald lige bestilt deres nye album The Scenic Route over nettet, så der kommer nok også en anmeldelse af den snart.
5/6Panacea - "Starlite"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar