PackFM - I F*cking Hate Rappers

"We gotta hold someone accountable for this absurd amount of bull /
They tell me words are powerful but this is insurmountable /
So call me a hater, say I'm mad, it won't phase me /
'Cause the first step to changing things is getting people angry"

Det virker måske lidt cocky at have et bandeord i sin albumtitel, men ind imellem er der nogle ting, der bare må og skal siges som de er, ufiltreret og lige i fjæset. Mange mc'er har i arrigskab kommenteret på den nye, unge og dovne rap-generations krænkende fremgangsmåder og anstødende metoder, der praktisk talt har invaderet ethvert aspekt i nutidens hiphop. Men ingen har for alvor hævet stemmen til et niveau, hvor der for alvor er blevet hørt efter. Det vil undergrundshelten PackFM nu forsøge at gøre noget ved, med et album, der i højere grad end noget man før har hørt, langer ud efter generation "hip hop is dead".

Blot ved et enkelt øjekast på coveret - der i mine øjne er et af de fedeste i lang tid - har man en krystal klar idé om, hvad dette album handler om. De overpumpede, bling'ed out, mainstream gangstarappere står på scenen, og den zombificerede, hiphop-uvidende, ungdommelige skare jubler slavisk med. Men PackFM vender ryggen til det, som han selv ser som det rene blasfemi af den kultur, han selv elsker og lever for. Som han rapper på titelnummeret,

"So when you see that nigga me, recognize the history /
Ever since I hit the scene I've was deemed an entity /
Even did this for free dawg, do your research /
Hip hop changed my life, Dilla changed your t-shirt"

- Med denne attitude, dette cover og den tilhørende albumtitel, kunne man snildt tro, at I F*cking Hate Rappers var én lang, decideret negativ og gennemført mavesur omgang, men det er langt fra tilfældet. PackFM's portræt af nutidens fordummende rappere er overraskende intelligent og overordenlig komisk. Det hele starter med, at PackFM pludseligt bliver sms'et angående et show han skal spille på et suspekt spillested, arrangeret af en mindst ligeså suspekt promoter. Pack kan ikke huske at have lavet denne aftale, men på trods af et ufattelig elendigt lineup af opvarmere og det faktum, at han slet ikke ved hvor spillestedet ligger, begiver han sig alligevel ud i verden for at finde det. Dette tager ham igennem et par situationer - genialt udført i en række fænomenale skits - der giver nogle sublime billeder af nutidens hiphop standarter. Fx da dørmanden ikke vil lukke ham ind, fordi han ikke har "the Kanye look", eller da han udviser den ypperste disrespekt ved at spilde en drink på en af den andre rappers sneaks. Dette skit flyder overi nummeret "Tough Talk", hvor Poison Pen påtager sig rollen som den fornærmede, sneaks-bespildte support rapper, og det er i sandhed et stjerneøjeblik. Efter diverse konflikter og misforståelser ender Pack naturligvis på scenen, og med "Here We Go" viser han ikke bare historiens fiktive rappere, men også alle de ægte derude af slagsen derude, hvordan den skal skæres. Alle tiders klimaks.

På størstedelen af albummet forholder PackFM sig kritisk til omstændighederne, serveret på en jokende og livlig fason, men hen imod slutningen lyser det op, især med "I Fucking Like Everything" og den lyrisk mesterlige "Absolutely Positive" rundes albummet af med stor stil.
Og selvfølgelig lyder det også godt! Det er QN5 vi snakker om, kan de overhovedet fejle? Domingo, der oprindeligt skulle have produceret hele herligheden, disker op med nogle hårdtslående bangers, hvor især "Absolutely Positive", "Here We Go" og "Nasty" er prima eksempler på produktioner, der lader mc'en gøre lige præcis hvad han vil, og PackFM river dem sønder og sammen som gik verden under i morgen. Cunninlynguists' Kno bidrager med den storladne "Wanna Know", der har Deacon the Villain med på omkvædet, og det skulle ikke overraske nogen, at han gør det helt fantastisk. Fedt er det også at opleve selv samme Deacon producere, hvilket ikke just er noget han plejer at gøre. Han står for den super sprøde, opløftende, strygerbårne "I Fucking Like Everything". Bedst bliver det dog med titelnummeret, der er produceret er det musikalske geni, QN5 stifteren Tonedeff, der leverer et, beskrevet af ham selv, "wrath of god, kick you in the fucking mouth, beat your kid with a fucking spiked bat" -kinda beat, og tjaa, det er faktisk rimelig spot on beskrevet!




I F*cking Hate Rappers er en stor triumf. Det havde været nemt bare at svine den nye generation af rappere til igennem et helt album, men det er PackFM for klog til, så istedet bliver de udstillet med sarkasme, kløgt og humor, så ikke nok med at der med rette bliver langet ud efter den fortabte rap elite, så bliver der samtidig dyrket hip hop kerneværdier, og igennem hele albummet bliver der nikket anerkendende til hip hoppens founding fathers som fx Run DMC og Prince Paul. Tilsat flow, levering og indlevelse fra en af vores pt mest spændende og livlige mc'er, samt en samling produktioner, hvoraf kun et par af dem halter, og man har en yderst sprængfarlig cocktail af et album. I f*cking love I F*cking Hate Rappers!