"Money just changed everything /
I wonder how life without them would go /
From the concrete who knew that a flower would grow? /
Lookin' down from the top and it's crowded below /
My fifteen minutes startet an hour ago"
Hvis der en kunstner, der for alvor har forstået konceptet i at hype sig selv via mixtapes, så er det Drake. Han har egenhændigt redefineret mixtapets væsen. Alt imens andre rappers har udgivet mixtapes for at udgive lidt musik og vedligeholde fans'nes interessen, har Drake udgivet mixtapes, der er større, bedre og uendeligt mere ambitiøse end de flestes officielle udgivelser. Drake har alene med sine mixtapes ligget nummer et stort set alle steder, vundet 6 priser, arbejdet sammen med musikindustriens pt største navne; KanYe, Eminem, Jay-Z, Lil' Wayne, Trey Songz og Timbaland, - samt tourneret verden rundt som hovednavn - uden et eneste officielt album. Hans EP So Far Gone, som inkluderede 5 numre fra mixtapet af samme navn, samt to nye, var det femte bedst sælgende rap album i 2009, på trods af, at det blot var en EP.
Alle de største stod derfor, forståeligt nok - set med pengebrillerne på - i kø for at få ham over på deres hold, og det endte med at Lil' Wayne og Birdman fik ham signet til Young Money Records. Der er ikke noget at sige til, at Drake er, hvis dén mest, så i hvert fald en af de mest hypede rappers nogensinde.
"I could teach you how to speak my language, Rosetta Stone /
I swear this life is like the sweetest thing I've ever known /
'Bout to go Thriller Mike Jackson on these niggas /
All I need's a fucking red jacket with some zippers /
Super good smiddoke, a package of the swishers /
I did it overnight, it couldn't happen any quicker /
Y'all know them? Well fuck it, me either /
But point the biggest skeptic out, I'll make him a believer"
Men hvordan skal ens debutplade lyde, når ens mixtapes alene har gjort en så stor? "Succesful" var gigantisk, "Best I Ever Had" enorm, "Forever" episk, og den mindre kendte, Nottz producerede "One More Time" var fænomenal (dét nummer er der måske ikke så mange, der kender, men det er uden sammenligning mit favorit Drake nummer til dato - hør HER). Desværre vælger Drake at gå den lidt for sikre vej. Der bliver ikke taget de store chancer, og i forhold til hvad han kan, er størstedelen af Thank Me Later ærgerligt kønsløst og forsigtigt. Singlerne er velvalgte, for "Over" har den saft og kraft et Drake nummer SKAL have, og "Find Your Love" har Kanye West skrevet all over, hvilket gør det til et sikkert hit. Men derfra er der langt imellem højdepunkterne.
Dårligt bliver det på intet tidspunkt. Drake er en habil rapper og dygtig sanger, men de medfølgende produktioner er mestendels, ja lad os bare være ærlige, hamrende kedelige. Drakes landsmænd Boi 1da og Noah "40" Shebib står for størstedelen af produktionerne, og for sidstnævnte halter det seriøst. "Fireworks" og "Light Up" fungerer fint, men generelt set lyder hans beats fuldkommen ens, og de resterende fire skæringer er gabende kedelige. Francis & The Lights (who?) bidrager med en produktion, der svært kunne være mere ligegyldig. Swizz Beatz har spæddet til med "Fancy", der meget hurtigt bliver kedelig. Tilbage står vi altså med ét fedt og ét gennemsnitligt Kanye beat, et sublimt Boi 1da beat, to fine Noah Shebib beats og et middelmådigt Timbaland beat. Det er bare ikke godt nok. Drake ville kunne pege på hvilken som helst producer og vriste det bedste beat ud af ham, men istedet vælger han en samling anonyme og flade produktioner, der trækker meget ned i helhedsbilledet.
Jeg har svært ved at forstå, hvordan en kunstner kan udgive så meget fed musik så tidligt i sin karriere, og skabe en så imponere hype omkring sin debutplade, og så, imod alle odds, udgive så kedelig en plade? Drake er en fed rapper, og han besidder en super sprød sangstemme, men det er desværre ikke nok, når man vælger at sætte dem sammen med så forsigtige og modløse produktioner.
1 kommentar:
Super anmeldelse. Nu ligger jeg ikke inde med den samme begejstring for Drake, som dig, generelt, men synes du ramme denne spot on. Et ekstremt kedeligt og ligegyldigt album ima, for en ellers potentiel megastjerne.
Send en kommentar