fredag den 30. juli 2010

Curren$y - Pilot Talk


New Orleans rapperen Curren$y er et unikt forbillede for hvordan flere rappers burde tænke. Han har som en af de eneste kunstnere i nyere tid valgt at skrotte en million dollar deal til fordel for at jagte hans sande ambition. Man må gå ud fra, at alle rappere sætter sig nogle mål når de igangsætter deres hiphop-eventyr, men i disse dage er det som om, at man har opnået mere når pengene strømmer ind på kontoen, end ved at forfølge sine egentlige drømme.

Der kom hurtigt vind i Curren$y's sejl. I en ganske ung alder blev han signet til Master P's No Limit Records, hvorfra han udsendte to mixtapes. Derfra blev han signet til tidens hotteste og mest indtjenende selskab, Young Money Entertainment, hvorfra han udsendte en længere række mixtapes, der opbyggede en solid hype omkring ham. Da det endelig kom til hans debutplade, valgte han dog, til alles store overraskelse, at hoppe fra Young Money Entertainment, og udgive pladen via det lille nyopstartede selskab Amalgam Digital. Farvel major, goddag independant. Dette gav ham muligheden for at lave lige præcis den musik han brændte for, uden at skulle bekymre sig om Lil' Wayne og Birdman's ambitioner.
Da året slog 2010 skiftede han igen selskab, denne gang til Damon Dash's BluRoc Records, et underselskab til det netop genoplivede Roc-A-Fella Records, der havde været komplet inaktivt et helt år, indtil Jay-Z købte sig tilbage som president. Pilot Talk er dermed hans tredje udgivelse, men hans major label debut.

History lesson over! Tak til Danni T for at anbefale mig at checke denne plade ud. Han pitchede pladen som super fed hvis man "digger tight productions med en rapper, der hygger sig", og bedre kan skiven ikke beskrives. Skulle anmeldelsen koges ned til én linje, så ville denne sige alt om udgivelsen.
Curren$y hygger sig bestemt kosteligt. Det brænder totalt igennem, at han elsker at rappe. Energien er i top og indlevelse såvel som teknisk overlegenhed er spot on. Faktisk er han så overbevisende, at det tager et par gennemlytninger før det går op for en, at han substantielt set ikke har synderligt meget på hjerte. Det er bundærlige beretninger om hans liv, men da hans liv ret beset ikke handler om meget andet end hiphop, damer og weed pt, så er det naturligvis begrænset hvor dybt lyrikken stikker. Men som vi også var inde på hos Rick Ross, så er en snæver lyrisk spændvidde ikke ensbetydende med et ringe produkt. Slet ikke faktisk! - Curren$y har formået at skrue en samling tekster sammen, der rigtig nok cirkulerer om det samme emne, men som indiskutabelt også gør sig som formidabel underholdning og sprød rap, der ikke kræver det store af lytteren. Et par velvalgte gæsteoptrædender gør albummet til en yderligere fornøjelse. Devin the Dude leverer et sagde-han-lige-det-der, hysterisk morsomt vers på "Chilled Coughphee", Snoop Dogg passer perfekt ind på "Seat Change" og Mos Def og Jay Electronica velsigner "The Day", sidstnævnte med nogle fede linjer,

"Always call a spade a spade /
Be like Chuck D, never be like Flava Flav /
I pray this flow i dumb enough /
I pray my heart is Rev Run and DMC enough"

- Der er kort sagt dømt laid back hiphop, der i al sin enkelthed er super fedt at groove med til.

Pilot Talk's største force er dog produktionerne, der alle er leveret af Ski Beatz, med "Roasted" og "Prioritize" som undtagelse. Ski Beatz er primært kendt for hans musikalske bidrag til Jay-Z's klassiker Reasonable Doubt, samt hans langvarige arbejde med Camp-Lo. 2010 har været lidt af et comeback for Ski, der har rystet flere guldkorn af sig i løbet af året. Omkring årsskiftet udsendte han førstesinglen "Taxi" fra hans kommende 24 Hour Karate School, der stadig gør sig som et af årets fedeste numre, og "Yeah, But I Can Rhyme Though" from Homeboy Sandman's The Good Sun er intet mindre end en gudsbenådet banger. Magien er bestemt tilbage, og det er næsten samtlige produktioner på Pilot Talk krystalklare beviser på. Allerede på "Audio Dope II" bliver vi præsenteret for en mesterproducers kunnen. - Dyb bas med ualmindeligt tunge trommer, tilsat noget, der kunne lyde som et sample taget fra en kung fu film, og man har en forrygende banger. Lyt med...



- Den herligt opløftende og jazzindflydelsesrige "Breakfast" er endnu et højdepunkt på pladen, og den bluesguitar bårne "Skybourne" er ligeledes en sand perle.
Om det er et plus eller minus skal jeg ikke bedømme, men i mine øjne er Ski Beatz den helt store stjerne på Pilot Talk. Som skrevet før er Curren$y bestemt en underholdende rapper, men oppe imod Ski's mesterkompositioner, blegner han en smule. Heldigvis er det helhedsindtrykket der tæller, og dét er godt. Den ender nok ikke på top 10 2010, dertil er Curren$y's tekster en tand for mangelfulde, men jeg er ganske sikker på, at du ikke vil fortryde erhvervelsen af Pilot Talk.

4 kommentarer:

mille sagde ...

hold da op, det er virkelig svedigt! sej blog :)

JeppE sagde ...

Tak Mille!! :D

Anonym sagde ...

Hvad er godt Jeppe. Svedig anmeldelse, og fresh du tjekkede op!

Pladen er min summertune, god og fair karakter!

God dag,
Peace.

DanniT

Anonym sagde ...

Curren$y er den realest dude for tiden! God andmeldelse!

Bumper Pilot Palk non-stop siden det droppede! Han arbejder på "Pilot Talk 2" lige for tiden!

BobMalli