Pede B - Over Askeskyen

”Der flyveforbud for alle i byen /

Ham der holder alle andre nede, kald mig askeskyen”

På sin fjerde langspiller lægger Pede B hårdt ud med det, der i sin tid skabte fundament for hans karriere: skarpsleben battlerap. Den tre-dobbelte Fight Night champion åbner ballet med – som Celph Titled ville sige det – ”64 bars like it ain’t nuttin’”! Skal jeg dog være helt ærlig gjorde ”Indledningen” mig faktisk en smule nervøs, for det er netop battlerappen der har været skyld i, at jeg aldrig er blevet den store Pede B fan. En smule paradoksalt vil nogen måske mene. Jeg finder simpelthen det totale overdrev af metaforer og simileer uopfindsomt og trættende. ”…Som en brosten”, ”…ligesom israelere”, ”…ligesom plastikpistoler”, ”…som en mikroovn”, ”…ligesom hvide duer”, ”…ligesom tosserne fra swagtalk”, ”…som en sulten hund”. Hele tiden ”som” og ”ligesom” samt metaforer alle vegne. Heldigvis byder Over Askeskyen på en meget mere historiefortællende og funderende Pede B end battlerappende, hvilket gør den til hans hidtil mest interessante skive i min optik.

At Pede B’s bedst fortalte historier og mest tankevækkende beretninger ser dagens lys så langt inde i karrieren siger en hel del om, at Pede B har udviklet sig undervejs og løbende er blevet klogere på livet, og ikke løb tør for patroner med de første par plader. Dette er en sejr i sig selv. Dertil har det virkelig givet pote at alliere sig med DJ Noize, der har velsignet den musikalske del med en stærk rød tråd i form af solide beats tilsat en herlig masse ”danskhed”. Det der forstås ved ”danskhed” er, at Noize bl.a. har samplet ”Sommer” og ”Da Solen Kom” fra Stig Kreutzfeldt og Steen Toft Andersen og ”Redegørelse” fra Jan Irhøj (hvilket glædede mig at erfare, da jeg har kendt Jan hele mit liv), og med speak fra både Joan Ørting og Hans Otto Bisgaard samt scratch-brudstykker fra Per V, er der bare noget ”dansk” over nærværende plade. Over Askeskyen har måske endda potentialet til at blive en af de første folkekære rapplader?

Dette skyldes bestemt også det faktum, at Pede B har proppet sine tekster med mere substans end forrige udgivelser. ”Intet At Miste” er en personlig favorit, hvor melodisk beat og blændende omkvæd danner rammer for Pede B’s retrospektive tanker:

”Somme tider higer jeg efter at komme tilbage /

Til den gang det eneste jeg så frem til var dommedag /

Helt kynisk set er ansvar en forhindring /

Og det, ikke at have noget at miste er en livsforsikring /

Hvis’ det rigtigt at de ting du ejer, ejer dig /

Må de ting du står til ansvar for belejre dig /

Kæmpede i årevis for noget at være stolt af /

Bare for at få lyst til at smide det væk, det virker åndssvagt /

Er nået noget af det jeg satte mig for /

Men er stadig ikk’ tilfreds så hvor plat er jeg så? /

Og egentlig lyder det som noget pis at sige /

Men først når du ikk’ har noget at tabe er du rigtig fri /

Men jeg vil ikk’ tilbage, uanset om jeg ender i nederlag /

Prøver at holde hovedet oppe hver eneste dag /

Forvirret og frustreret før jeg gik i børnesko /

Sejt at sige man ikk’ gir’ en fuck, men det gør jeg jo”

Det er dén Pede B jeg vil høre, og heldigvis er der mange numre, der følger ovennævntes kvalitet, som ”Så Længe Det Varer”, ”Brænder Op”, ”Ikk Ung Mer” og ”Hun Vil Ha”. Sidstnævnte alene bærer en så fantastisk produktion, at man må imponeres over Noize. Han har flippet samme sample som D-Sisive gjorde mig forelsket i på hans ”Morning In Barcelona”. Brillant!

De mange storytelling-tracks gør endvidere, at de enkelte battlerap numre der er, fremstår bedre. Jeg er ikke meget for beatet på ”Isbjørn”, men Pede B spytter unægtelig nogle spidse rim:

”Endnu en ung skallet københavner åbner ballet /

På en forbandet scene, der ikk’ ligefrem og underbemandet /

Dem der sir’ rappers fra Fight Night ikk’ dur til noget andet /

Ka’ få nogle cementsko på og se om de ka’ gå på vandet /

Falske messiasser får den lige i tornekransen /

Dem der ikk’ fatter man ska’ kæmpe sig op i lortebranchen /

Det tar’ modet fra dem de ikk’ kan snuppe rulletrappen /

Kræver sved og tårer plus hovedparten af blodbanken”

Over Askeskyen er dog langt fra perfekt. Især på produktionssiden bliver det lidt for hurtigt lidt for lige gyldigt. Både ”Indledningen”, ”De Berømte Minutter”, ”Fodspor” (på trods af en stærk tekst), ”Isbjørn”, ”Kunstnernavnet”, ”Singleliv” og ”Nedtælling” daler i interesse efter den første håndfuld gennemlytninger, og enkelte af disse viser Pede B fra sin mere banale side. Det, og så – igen – det evige forbrug af metaforer og sammenligninger, gør, at det ellers stærke indtryk som skivens bedre halvdel efterlader, afbalanceres af rap, der ret beset bare er en smule kedeligt. 

4/6

- Jeppe Barslund