Mr. J. Medeiros - Pale Blue Dot EP

Støttede man sidste år Mr. J. Medeiros i hans indiegogo-kampagne og bidrog økonomisk til tilblivelsen af hans Saudade album, var en af bonus'erne - givet at man bidrog med "nok" - at man ville få en bunke eksklusive numre med oven i hatten. Jeg støttede med "nok" og fik fire sublime bonustracks med, hver af dem nærmest bedre end noget af det, der var at finde på Saudade. Jeg ville faktisk have haft et af numrene med på LEFTOVERS2011, men da jeg ikke kunne beslutte mig for hvilket, blev det aldrig til noget! Nu har Mr. J. Medeiros smidt Pale Blue Dot EP'en ud, og sør'me om det ikke er disse fire, forhenværende eksklusive numre, der udgør tracklisten, sammen med titelnummeret og et remix af samme.

Mr. J. Medeiros har altid været en spændende kunstner, der har udviklet- og ikke mindst udfordret sig selv i løbet af sin karriere. Han startede ud med forholdsvis "traditionel" hiphop sammen med The Procussions, med stærk lyrik med aktuelle emner i fokus. Da han debuterede med den fænomenale Of Gods And Girl (anmeldt her) overførte han erfaring fra tonsvis af frivilligt arbejde for humanitære organisationer - deriblandt hans egen IAmConstance kampagne - til musikken, og der er ingen tvivl om, at pladen var en af 2007s ultimativt stærkeste. Den efterfølgende Friends Enemies Apples Apples gik ikke lige så rent ind overhovedet, ej heller den tilhørende Broken Glass EP, men det var til at se igennem fingre med, for sideløbende hyggede han sig med franske Hocus Pocus og har således været at finde på alle deres udgivelser.
     Sidste års Saudade viste Mr. J. fra en helt ny side. Han havde startet sit eget selskab, De Medeiros, og dannede sammen med Stro the 89th Key og Luke Atencio producer-teamet "The Stare" som søgte at ramme en bevidst alternativ, eksperimenterende, organisk-rock'et hiphop lyd. Meget mærkelig og svær at hitte ud af, men egentlig også ganske interessant.
     Nærværende Pale Blue Dot EP er dog meget mere mig. Det er langt fra "traditionel" hiphop man får serveret, men den alternative og småskæve tilgang er her sygeligt gennemført, simpelthen.

"Now I was born on an island
Floating in the cosmos
With a couple of children
Who like to call it home
Just a sailing rock
Yeah a pale blue dot
Where they say we ain't changed alot
Since out days in Rome
So take me out
Past these satellites and things
To where the only light we know shines the globe
Yeah take me out to a spaceman's glance
And give me one last chance to pray for home"

Således lyder omkvædet på titelnummeret, og som EP'ens cover ligeledes viser, så er den "blege, blå prik" der refereres til, vor kære Moder Jord, og Mr. J. er trukket i rumdragten for at give os lyttere et billede af verdens status quo, set oppe fra.Mr. J. Medeiros er ikke en nem kunstner at knække. Hans lyrik oser af ufattelig intelligent poesi, der stikker langt dybere end rap. Man skal måske forestille sig Shakespeare som rapper før man har en idé om hvordan Mr. J's univers tager sig ud. Det er bestemt ikke nemt at forstå og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg havde forstået det hele. Men det som Mr. J. kan er at skrive tekster som fremstår ufatteligt smukke, selvom man måske ikke forstår linjernes egentlige betydning. Det er vel i virkeligheden det egentlige formål med poesi? Tag fx "These Hands" hvor Mr. J. rapper:

"Remind me summerday of the times my eyes peeked /
On a love that was worth mine /
Over the earthes crimes /
When my first cry searched for it's worth /
Our birth reversed /
And saw my mother for the first time"

Jeg kan kun prøve at forsøge at forstå hvilken mening han har lagt i disse linjer, men samtidig rammer det mig. Mr. J. er nærmest et studie i lyrik, og falder snakken på hvad man kan udrette med ord, så må han nævnes. EP'ens lettest forståelige øjeblik er når canadiske Shad kigger forbi på det elektronisk-inspirerede 20Syl remix af "Pale Blue Dot", men også her anvendes politiske- og populærkulturs-referencer i en sådan grad, at man direkte tvinges til at spidse ører.

Ganske genialt er den ofte svære lyrik akkompagneret af lettilgængelige beats, der glædeligt gør brug af hamrende effektive omkvæd. Igen er det "The Stare"-trioen der har produceret, og de har været ualmindeligt kreative. Tag bare "Old Man Perez", der er bygget op af stryger- og vokalarrangementer, med lidt piano hen imod slutninge. Ingen trommer eller bas overhovedet. Jeg mindes ikke at have hørt et hiphop-beat uden trommer eller bas siden den akustiske version af 2Pac's "Thugz Mansion". Fremragende. Også ved valget af gæster viser Mr. J. hvor divergerende en kunstner han er. Han har alliere sig med den britiske folk/pop-rock sanger fra Nigel Bird Trio på "These Hands", Jonathan Korsyzk på den festlige, ekstremt opløftende, Maroon 5-lydende "What of Love" og den amerikanske cover-gruppe Animal House som producerne bag det gåsehudsfremkaldende flotte remix af "These Hands". For slet ikke at glemme Giannina Ashe's underspillede og yderst behagelige vokal på titelnummeret. Alt dette udspiller sig endda på kun seks numre. Kvalitet over kvantitet folkens. Pale Blue Dot er helt afgjort en af de stærkeste EP'er der er udgivet i længere tid, og for den nette pris á 4$ vil jeg mene, at det vil være uansvarligt ikke at gøre sig selv den tjeneste! Tag cyklen istedet for at købe busbillet næste gang, så er EP'en her gratis!
Her på falderebet vil jeg lige indskyde, at det er en grower af de helt store vi her har med at gøre, så lad jer ikke spise af med en halv gennemlytning. Tag jer god tid. Det har både I og Mr. J. fortjent. Det her er kunst.

Stream og køb her

5/6

- Jeppe Barslund