"Composed by Blu". Mere skulle der ikke til for at jeg måtte have dette album. Siden udgivelsen af gigant-debuten Below the Heavens, som vel nok er gået hen og blevet mit numero uno favorit hiphop album, har jeg holdt et skarpt øje med Blu. Både samarbejdet med Ta'Raach (The Piece Talks) og Mainframe (Johnson&Jonson) står i samlingen, og hver gang hans navn er dukket op som feature eller producer på et nummer, har jeg været der med det samme!
Her på det sidste, har det været produceren Blu der har været mest fremme. Han har naturligvis optrådt som gæste MC, endda på nogen af årets bedste tracks, her kan jeg bla. nævne "Morgan Blu" med Tanya Morgan, "Samsonite Man" med Fashawn og "Old Souls" med The Grouch & Eligh, men han har uden tvivl lagt mere vægt på produceren end MCen.
Det første beat jeg hørte fra Blu var Ti'ron's "All the Kings Men" fra Ketchup mixtapet; et fandens flot og melodiøst nummer, som med ét gav mig troen på, at Blu nemt kunne begå sig som producer. I løbet af 2009 smed han adskillige beattapes på gaden, for at øve hans producer-skills og finde hans stil, og med Sene's ADayLate&ADollarShort springer han endelig ud som hel-plades producer, og det er bestemt ikke kedeligt.
ADayLate&ADollarShort har på diverse hiphop forummer rundt omkring på nettet fået en del hug for, at Sene biter Blu's rap-stil, og Blu biter Exile's producer-stil. Den hopper jeg ikke på! Jo, Sene lyder umiddelbart som Blu, og Blu klipper muligvis hans samples i stil med Exile, resten er nonsens. Sene's tilgang til historiefortælling, hans rim-opbygning og hans brug af sarkastiske og ofte humoristiske metaforer og observationer er hans helt egen. Dertil synger han også på mange numre. Decideret skønsang er det ikke, og enkelte lyttere vil muligvis stå af toget, men jeg vælger at lade mig rive med af rap-crooneren, for det er med til at skabe et ganske lækkert helhedsbillede. Og så er han kløgtig. Tag fx "QuaterWaterSupporter", hvor han beretter om en hård opvækst som barn i Brooklyn, imens han på omkvæddet, et cover af Stevie Wonders "I Wish", synger de kendte linjer "Lookin' back on when I was a nappy headed boy / And my only worry was for christmas what's my toy", som jo mageløst understreger sangens egentlige alvor. Numre som de sublime "TheWonderers", "EyeCry (TheBefore)", "OwlThruGotham", "EveryDejaVu" og den "I Used To Love H.E.R."-inspirerede "WonLover" bevidner ligeledes om en rapper, hvis værdighed rækker langt længere end til en formel sammenligning med Blu. Sene er ikke bedre end Blu, men han har så mange kvaliteter og tricks oppe i ærmet, at mindre også snildt kan gøre det.
"EyeCry (TheBefore)":
Blu viser sig også at være en mere end habil produer. Hans sample-klipning minder som sagt en smule om Exiles, men det skyldes måske blot det simple faktum, at de af hiphop-standarter er besynderligt, skævt og anderledes klippet, ligesom Exiles. Trommer, keys, strings og "alt det andet" er Blu's eget touch. Der er rigelig mængder soul og jazz, men hvor Exiles produktioner nærmest kunne fortælle en historie i sig selv, fungerer Blu's værker udelukkende som baggrund for Senes fortællinger. Dette giver det helt rigtige "one dj, one mc"-feel, og selvom jeg elsker manden, og det en stor force for pladen, at Blu ikke medvirker på den lyriske del.
Trods megen kritik andetsteds, vil jeg fremhæve ADayLate&ADollarShort som en af de større fornøjelser i år. Den virker ikke sønderligt ambitiøs eller højtravende, men fungerer ubeklageligt som en melodiøs og substantiel hiphop plade, der tilfredsstiller fra første til sidste nummer. Og når alt kommer til alt, hvad mere kan man så forlange?
4.5/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar