Rakim - The Seventh Seal

Når man bliver anset som værende en af de absolut bedste og vigtigste mc's i hiphop historien, vil grinagtigt høje forventninger være ens tro følgesvend for evig tid. Rakim satte et permanent præg på hiphoppen da han samarbejdede med Eric B, og mange mener at de sammen lagde nogle af de første brosten på den vej vi i dag kalder "hiphop". The 18th Letter og The Master fra slut-halvfemserne modbeviste bestemt ikke dette. De blev, og bliver - måske ikke set på som udødelige mesterværker, men Rakim har aldrig skuffet som prima flower og tekstskriver, og alt hvad han har rørt ved i sin karriere har været opbyggende til hans ikoniske status som God MC.

Men selv de bedste kan have problemer, og siden The Master er der gået et årti uden udgivelser. Dr. Dre signede ham til Aftermath, og planen var at de sammen skulle skabe en af nyere tids største hiphop-bomber, i form af albummet Oh, My God. Men deres visioner og ideer stemte ikke overens. Pladen blev lagt på hylden og samarbejder førte kun til en feature på Truth Hurts' "Addictive", et nummer på 8 Mile soundtracket og et gæstevers på Jay-Z's "The Watcher Pt. 2" (som dog er et mesterværk uden lige). Derefter stod han på egne ben, og hans tredje debutalbum skulle skabes from scratch. Aftermath-døren blev smækket i, og Rakim gik fra et af hiphoppens største major labels, til et lille indie-selskab.

"After the apocalypse, God rises from the ashes to recreate the Kingdom, taking only the greatest elements from the past with him. When you look at hip-hop, I want to do that..."

På trods af 10 år uden udgivelser, lader det ikke til at Rakims eget gudebillede er falmet. Ovenstående citat er hans beskrivelse af The Seventh Seals eksistensgrundlag; alle de nye opfattelser, afgrene og versioner af hiphop skal smadres, og den gyldne æras go'e gamle hiphop skal tilbage op på sin støvede pedistal. "Every generation wants that real hip-hop, and I've always been able to bring that" fortsætter han triumferende. Men er The Seventh Seal så mesterlig, som den vel egentlig bør være? Langt fra.

Helt voldsomt forenklet ligger forklaringen i, at Rakim ikke længere er speciel. Han er hamrende dygtig, han flower stadig flot, og hans lyrik emmer på vanlig vis af intelligent undertekst. Men disse beskrivelse kan i disse dage bruges om virkelig mange hiphop kunstnere. I 00'erne, som jo snart er ved sin ende, er der flere der er på fuld højde med Rakim, og så er der en håndfuld der er hævet over. Men på et nummer som fx "How To Emcee", som han jo SKAL lave, viser han, at han trods alt stadig er langt oppe af listen, med linjer som:

"Forever sick like catching aids is /
in a class of greatness for magic phrases /
My predicates last for pages /
Every letter fit trendsetter like fashion statements /
When folks get a sign and a hope forever /
I wrote some of the illest rhymes ever put together /
Soon as I make 'em, rappers take 'em /
analyze 'em for days and paraphrase 'em"

Undervejs virker det dog ofte som om, at han bruger mere tid på at minde lytteren om, hvorfor det var, at han var dope engang, fremfor at vedligeholde, og måske endda forny, gløden og respekten. Hans forsøg på at fremtræde som den God MC han nu engang bliver kaldt for, virker ikke sønderligt ihærdigt. Numre som "Holy Are You", "Message In the Song", "Dedicated" og "Walk These Streets" gør et bravt forsøg, men i det store hele lykkedes det ikke.
En stor del af skylden skal bestemt også skydes på pladens producere, eller Rakims valg af samme. Det er en af 2009s fladeste samling beats der diskes op med her. En 5-6 af produktionerne er gode, med "How To Emcee" og "Walk These Streets" i front, men når man har med en God MC at gøre, er dét ganske simpelt ikke godt nok. Selv Nottz og Jake One skuffer. Virkelig ærgerligt.

Som slut vil jeg sige, at The Seventh Seal som sådan ikke er en dårlig plade. I målestoksforholdet "Rakim" skuffer det, men der er da sprød hiphop at finde derpå. Dertil skal det også siges, at Rakims velfortjente status som legendarisk og ikonisk mc aldrig vil slippe ham. Han ville kunne autotune-rappe en Soulja Boy skrevet tekst over et Lil' John produceret beat, og man ville stadig tilgive ham, bukke og tiltale ham "de" - det er nu engang bare hans aura. Så selvom karrierens lavpunkt The Seventh Seal ikke umiddelbart får en til at tænke, at man er i selskab med en af de allerstørste, så ligge det stadig i luften, at Rakim er en royalitet når der snakkes hiphop.

3.5/6