lørdag den 8. december 2007

The Streets - A Grand Don't Come For Free


Da den halvlade engelske lemmedasker Mike Skinner aka The Streets udgav debutalbummet "Original Pirate Material" i 2002, vendte han den engelske musikscene totalt på hovedet. Sangene om de udsigtsløse hverdagsscenarier, som Mike selv, sammen med millioner af andre lever, gjorde at han blev talerør for den britiske middelklasse ungdom. Den enestående debut gjorde Mike Skinner til mangemillionær, og man kunne have frygtet, at de mange penge ville forandre hans musik, men Mike er blandt de få der fortsætter komplet upåvirket på samme plan. Jeg vil faktisk gå helt til at sige, at historierne på "A Grand Don't Come For Free" er yderligere banale end på "Original Pirate Material". "A Grand..." er et koncept album, og som titlen hentyder til, er hovedhistorien ganske simpelt, at Mike mister de her 1000 pund, og så handler resten af historierne mere eller mindre om de konsekvenser hans hverdag får pga af de manglende penge. Herligt simpelt, så alle kan følge med.
På åbneren, "It Was Supposed To Be So Easy", maler Mike Skinner et fuldstændig fantastisk billede, af en normalt dødkedelig situation. En helt almindelig dag, hvor han skal afleverer en DVD film, hæve penge, ringe til sin mor og til sidst finde hans 1000 pund inden han skal mødes med nogle andre senere på dagen. Gennem sangen formår han at fucke samtlige opgaver op, og den endelige konklusion er, at han bare burde have blevet i sengen! Og hele albummets problem starter her;

"I had to get the savings and hurry.
But where was the money? I Know I left them on the side, next to the tele.
This is not even funny...
I left 'em in the living room, ready to pick up as soon, as I pass through on the way out to the rendevouz...
So the shoebox full of money, just disappering from me, is not what I call funny.
A grand don't come for free."

- Det skulle have været så nemt, men ligesom alle os andre imperfekte civiliserede individer, kan selv de mest simple situationer virke uoverskuelige og umulige at gennemfører. Det er det som er så fandens charmerende ved hans sange; man kan virkelig føle med ham, og nikke genkendende til hans situationer. Allerede for første nummer er man klar over, at The Streets er tilbage, helt nede på gadeplan, hvis ikke længere nede.
"Could Well Be In", som er et virkelig stille og smooth nummer, beretter Skinner om hans date med en pige fra hans vens arbejde. Undervejs fortæller pigen, at hendes venner er det vigtigste for hende, og hvordan troskab til de selv samme betyder alt for hende. Dér er Mike ikke helt enig, for han er sikker på at det må være en af hans venner der har stjålet de 1000 pund der lå på tv bordet, så hvordan ved man om man kan stole på sine venner? Det er er rålækker sang, på sin egen tålmodige og stille måde. Og det underdanige omkvæd fortæller, at hvis en pige leger med hendes hår under en samtale, så er det er godt tegn.
"Not Addicted" fortælles igen en almindelig hverdagssituation på yderst charmerende måde. Hele sangen handler om, hvor heldig Mike var, ikke at spille penge på, at hans fodboldhold ville vinde. Han var sikker i sin sag, og det var hans mening at spille, men han nåede det ikke. Han ånder lettet op efter hans hold taber 5-0. Hvad jeg kunne kortfatte til 3 linjer bruger Skinner en hel sang på at fortælle om, men det er alligevel mesterligt udført.
"Blinded By The Lights" befinder Mike Skinner sig i en club, hvor han utålmodigt venter på hans ven fra før Dan og Simone, som man må gå ud fra er pigen han var på date med. Han er i forvejen fuld, og han begynder at indtage de piller han har smuglet ind. Utålmodigheden bliver værre, og af den grund synes Mike ikke at han kan mærke stofferne, så to piller bliver til tre, som bliver til fire og fem.... Da Dan og Simone endelig ankommer er Mike så fucked up at han hverken kan gøre fra eller til, og det faktum at de to venner står og kysser synes ikke at røre Mike, "Cause I'm fucked, and I don't Care....". - "Blinded By The Light" er uden tvivl et af albummets absolutte højdepunkter. Beatet er enestående, og hele sangen har et unikt feel over sig, der både er frustrerende og sexet. En sand perle.
"I Wouldn't Have It Any Other Way" sidder Skinner i en sofa og ser fjernsyn mens han ryger fed og tænker på alle de ting han burde foretage sig. That's About It! Hver bar igennem hele sangen slutter med "I'm just watching tv and that....". Komplet dovenskab over et lækkert R&B beat. Det er det som er så fandens sjovt. Beatet er forbløffende lækkert, og omkvædet, sunget af hans kamerat Leo The Lion, som har en inderligt sprød R&B stemme, går sjovt nok perfekt i hånd med Mikes maksimalt lade tekster.
Okay, nok med eksemplerne. Essensen af det hele er, at det udelukkende er hverdags scenarier, som stort set alle kan genkede, der bliver vendt i Mikes univers. Et univers der ligger uendelig langt fra alt det andet gangster rap der er så meget af i dag. Dagligdagens tankevækkende og yderst underholdende registreringer, det er hvad Mike Skinner tekster byder på.

Musikalsk er det sket en del siden "Original Pirate Material". Det er stadig hiphop-electro der driver værket, men inspirationskilderne er mange, og der bliver inddraget flere elementer fra mange genrer. R&B, rock, garage, grunge og raggae. Det sjove er, at produktionerne ingenlunde er ens. De har faktisk ikke meget tilfældes, men man er aldrig i tvivl om, hvor man befinder sig. Førstesinglen, "Fit But You Know It" er baseret på et rent rockbeat, og som skrevet før, så er "Wouldn't Have It Any Other Way" en lækkert soul produktion. De fleste numre er dog gennemsyret af det samme koncept, som består af minimale electro 2-step hiphop produktioner. Nogle mener at det med tilnærmelse ikke rigtig er "musik". Og dér er jeg faktisk en smule enig. Meget af lyrikken er ikke rap, men snarere spoken word-lyrik. Og produktionerne sørger for tilsvarende baggrundsmusik.

Det eneste nummer der skiller sig ud er det tårervældende "Dry Your Eyes", som i mine øjne ikke har så meget med resten af pladen at gøre. Ingen tvivl om at det er et fantastisk nummer, og guitarspillet er eminent. Ydermere er sangen nok den som jeg nemmest kan nikke genkendende af. Nej, måske ikke nikke, snarere ryste på hovedet. For jeg tænker, >hold da kæft, han har jo fuldstændig ret<. For linjerne.....

" Dry your eyes mate
I know it's hard to take but her mind has been made up
There's plenty more fish in the sea
Dry your eyes mate
I know you want to make her see how much this pain hurts
But you've got to walk away now
It's over"

....er linjer som de fleste af os kan genkende. Og uanset hvor mange kærlighedssorger man har, så er linjerne "There's plenty more fish inthe sea" de mest rammende. Kun få kan rent faktisk tænke sådan i situationen, men det er jo koldt og rigtigt. Jeg kan kun beundrer en der kan formulerer så stærke følelse i så enkelte linjer.
Pladen er fremragende, og klimakset i hele historien er hylende morsomt. På nummeret "Empty Cans" har Mike mere eller mindre opgivet at opklarer pengeproblemet. Han har bestilt en "cableguy" til at reparerer hans ødelagte fjernsyn (som også har gået ham på hele albummet igennem). Og her sker det


"So we both tried to get the back off and work out if there was any more screws to get out, or if we left any in.
And when he looked down the back of the TV, his eyes just froze,
Before he rammed his hand in saying, >no shit<.
He's looking at me absolutely speechless, he can't quite believe what hes trying to pull out the slip.
I get up wondering what he's smiling about, he's shaking his head at this point,
With the biggest of grins;
I look down the back of the TV and thats where it was, in all its glory -
my thousand quid"

Så hele det ultra menneskerlige billede Mike har dannet hele albummet igennem bliver endegyldigt understreget, idet hans 1000 pund bare "havde gemt sig".
"A Grand Don't Come For Free" er en udsøgt fornøjelse. Om det egentlig er hip hop kan diskuteres, for det er ligeså meget electro (og en del andre genrer). "Original Pirate Material" var hip hop, men det er her den største udvikling er at finde. Albummet kan varmt anbefales til alle der kan lide gode og velfortalte historier som man kan relaterer til. Det hele tilsat en god portion humor.

5/6

1 kommentar:

phreekish sagde ...

Sikke da en anmeldelse jeg fik. Endnu engang godt arbejde. Og jeg er i øvrigt helt enig i bedømmelsen.