mandag den 17. december 2007

Common - Be



"I rap with the passion of Christ nigga cross me
I took it outta space and niggas thought they lost me"

Sådan offentliggør Common hans tilbagevenden til den kvalitetsbevidste og retningsbaserede hip hop, som alle kan forholde sig til. Han fortryder intet, og hævder med oprejst pande, at "that was me then, that was me at that time", men ved at sige "I took it outta space" ved han godt, et eller andet sted, at "Electric Circus" måske var en forbier. En kommerciel forbier, for vi må ikke glemme, at albummet faktisk var ganske himmelsk, på sin egen alternative måde. Anyways, for at få hans fans tilbage, laver han et kongetræk; han teamer up med den skudsikre Kanye West.
Egentlig kom første hint om en såkaldt tilbagevenden på Kanye Wests "The College Dropout", hvor Common rapper på "Get 'EM High":

" Y'all assumed I was doomed, out of tune, but I still feel the notes
The real nigga quotes"
(....)
" How could I ever let your words affect me, they say Hip-Hop is dead
I'm here to resurrect me"

-Og med de ord er Common tilbage, og undskyld mit sprog, men for fanden en tilbagevenden!
Som jeg tidligere har snakket om, så er der flere faser i Commons karriere. første fase var med "Can I Borrow A Dollar" og "Resurrection", hvor Common og No I.D skulle holde liv i soul/jazz-hiphop, i en kamp imod den altædende westcoast-gangster orienteret musikscene. Da de bestod prøven trådte Common ind i anden fase. I denne udgav han tre albums, som faktisk ikke havde noget tilfældes. Man oplevede en halv-falleret No I.D, en mesterlig Soulquarians udgivelse, og så en (generelt set) tvivlsom Soulquarians udgivelse. Nogle musikalsk turbulente år for Common, hvor han ikke helt vidste hvilken fod han skulle stå på. Efter et par års pause er han så tilbage, og har begynder tredje fase.
Der er flere ting der symboliserer 3. fase. For det første forlod Common MCA records for at blive signet til Kanye Wests "G.O.O.D. Music" (Getting Out Our Dreams). For det andet blev Common meget visuelt bevidst. Han fik en personlig stylist, som hjalp ham med at bringe et mere sofistikeret look til hans image, som før kun bestod af god musik (!). Som stylisten siger det; "this is the new look. This is the new improved Common". Så væk med hængerøvsbukser, for store T-shirts og crochet bukser, og ind med super stilet, "moderigtigt" tøj, som skulle fremstille ham som et sexsymbol og et visuelt forbillede.
Så Common var på alle måder klar til at tage næste skridt i hans karriere. Det bedste han endnu har taget, hvis det står til mig.

Meget kan man sige om Kanye West. Nogle (mange) mener han er enormt højrøvet og opfører sig som en forkælet møgunge. Og ja, hans ego udskriver til tider større checks end hans krop kan tage imod. Jeg kunne nævne de første 10 skandaløse optrædener og udtalelser som bakker hans negative personlighed op. Men, og igen, undskyld mit sprog, fuck det! Det vigtige er, at han er urørlig når det kommer til mixerpulten. Når det kommer til Kanyes Wests fortolkning af hip hop, så befinder man sig i en helt anden verden. Han er modig på den sikre måde. Kanye kunne aldrig "take it outta space" som ?uestlove gjorde, men han leger stadig meget og eksperimenter med alternative og opfindsomme ideer, som i 9 ud af 10 tilfælde resulterer i guddommelige mesterværker. I kan nok høre, at jeg har et svagt punkt for Hr. West, og jeg skal forsøge ikke at lade det skinne for meget igennem.
Kanye har været fan af Common i lang tid. Og med J Dilla som et af hans forbilleder, og No I.D som hans mentor, tror jeg også, at Kanye skulle bevise noget med "Be". Måske at han også var værdig som en del af "eliten". Hans produktioner er i hvert fald udført med en så kunstnerisk, nuanceret og enestående hånd, at man skulle tro, at det var hans afgørende eksamen. Jeg synes at Kanye er, uden sammenligning, disse dages mest musikalske hip hop producer. Og det skinner fuldkommen igennem ved første track, "Be". Faktisk tager Kanye og Common lidt røven på en. Førstegangslytteren vil måske frygte en "Electric Circus 2" når de lidt spacey keys rammer den akustiske bas. Men når så strygerne og trommer falder ind, så ved man bare at man sidder trygt i stolen. "Be" er musikhistoriens bedste intro. Efter denne opløftende start, tager Common en direkte ned til Chicagos golde gader, hvor han hædrer de gustne gadehjørner, med 3 rasende flot konstruerede vers. fx

"
Corners leave souls opened & closed hoping for more
With nowhere to go rolling in droves
They shoot the wrong way cause they ain't knowing they goal
The streets ain't safe cause they ain't knowing he code
By the fours I was told either focus or fold
Got cousins with flows hope they open some doors
So we can cop clothes & roll in a Rolls"

Efter dette rå nummer, tager Common atter en op i de højere luftlag, med den ultra bløde "Go". En kærlighedssang, der symboliserer Commons passion for kærlighed, og alle de ord han kan sætte på den, og altid få et eminent nummer ud af det.
På nummeret "Faithful", som er blandt mine favorit numre, funderer Common over hvad han ville gøre, hvis gud var en kvinde. På hvilken måde ville han have hende? En eftertænksom tekst over et beat, der har "Kanye West" skrevet med store bogstaver. Den nedpitchede stemme, trommerne, og John Legends klaver. Og så er nummeret oven i købet besmykket med en John Legend/Bilal duet, bare for at sætte prikken over "i'et". Fantastisk.
Gennem pladen bliver man revet rundt, fra gadelyrik til kærligheds kvidr, fra "Real Peoples" uovertrufne jazz feel, til "Chi Citys" nådesløse tromle-trommer. Den får ikke for lidt, men alligevel forbliver man indenfor de virtuose rammer.
Common er i topform, og han er mere fængende end nogensinde før. Han fortsætter med at være en prominent rimsmed, og samtlige tracks emmer af en intelligent undertekst. Om det er hårdtslående punchline rap, som man ikke har hørt fra ham i lang tid, som på Chi City:


"
A black figure, in the middle of chaos and gun fire
So many raps about rims, I'm surprised niggas ain't become tires
On the street you turn cold and then go "screech"
I tell em fuck em, like I do the police"

- eller om det er indsigtsfulde og substanstunge emner, som vi kender ham så godt for. Den Dilla producerede "It's Your World", som ikke alene udgør en af Dillas bedste værker, men som også fungerer som en af Commons mest udsøgte og smertelige fortællinger. Når han synger


"
she got to like like minded niggaz, who liked crimes and figures
Doing white lines and liquor, see hard times had kicked her
In the ass, it used to be thicker
Life is fast, some choose to be quicker
I remember in high school she had a passion to sing
Now she see herself in a casket in dreams
These are the children of crack and rap, blacks done lack
Self-esteem, yo we forgot the dream"

-er der ikke et øje tørt. Det er ganske simpelt mesterligt udført.
Be bliver anset som værende Commons "sikreste" værk. Den blev rated "xxl" i magasinet med samme navn. Salgsmæssigt var Common oppe og ringe der hvor "Like Water For Chocolate" lå, og "Be" blev nomineret til 4 grammier. Common var tilbage på rette spor, stærkere end nogensinde før. Med hjælp fra Kanye West lykkedes det at udgive 2005's absolut bedste album.
Hip hop bliver ikke bedre, og for mig står "Be" som et lille mirakel.


6/6

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Commons bedste album. tror aldrig jeg ville blive træt af at høre Real People

Anonym sagde ...

be = musikhistoriens bedste intro. Det er squ noget af et statement. Ikke desto mindre er jeg fuldkommen enig !!

Cykoloen sagde ...

Fan-fucking-tastisk album! Ja, uden tvivl Commons bedste (trods jeg også er en sucker for Resurrection)! Det her album gav mig virkelig en fornyet smag af hvordan Hip Hop også kunne lyde, samt en anden tolerance overfor "det blødere"/smooth Hip Hop (så at sige).
Meget af "Like water for..." var lige soul-inspireret nok til mig, da den udkom, men "Be" ramte direkte i øret og sjælen! Husker hvordan jeg flere gange, måtte holde ind til siden i bilen, får at skrive rim ned, da jeg blev så fanget og inspireret af hvad jeg hørte.

Common laver virkelig soul music, ikke ment som R&B, men music from the soul- og det kan mærkes!

oliver sagde ...

Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig er faldet over din blog!

I går aftes sad jeg og ledte efter nye undergrundsblogs, da jeg føler, jeg er blevet lidt doven mht. at grave ny hip hop det sidste stykke tid.

For tiden synes jeg, det er svært at finde hiphop sites der har en god balance i deres udvælgelse af musik - enten er det kun det helt kommercielle hip hop der bliver postet, eller også er det det *alt*, og der bliver ikke sorteret skidt fra kanel.


Pludselig faldt jeg over en cool blog med god smag, og så er den til og med dansk - jeg troede ikke, de eksisterede. hehe.

Jeg glæder mig til at følge med fremover!

Jeg tænkte, det var passende at smide en hilsen her, da Be er mit yndlingsalbum.... Efter min mening et af de mest kraftfulde hip hop albums der nogensinde er lavet, takket være både Common og især Kanye Wests produktion.

oliver sagde ...

PS, der er vist ingen tvivl om at Kanyes produktion på Be står som det bedste, han nogensinde har præsteret. Mon ikke han følte, han havde noget at bevise, nu hvor hans sange kom til at stå side om side med j dillas...

JeppE sagde ...

Velkommen til Oliver, og fedt at du har fundet vej :)

/Jeppe