søndag den 16. december 2007

Common - Like Water For Chocolate

(Denne anmeldelse fungerer som direkte forlængelse af One Day It'll All Make Sense -anmeldelsen, da de i sin tid blev postet som en del af serien The Life of Common)
En betydelig ting gavnede ”One Day It’ll All Make Sense” dog; den fik Common ud i musikverdenen som en anerkendt kunstner, og der skulle ikke gå lang tid før folk var ude efter ham. Mos Def og Talib Kweli inviterede ham til at rappe på det fremragende ”Respiration” fra Black Star. The Roots lånte Common til deres ”Things Fall Apart” og næsten vigtigst var Common at finde på ”Soundbombing Vol. 2” på det legendariske High Tek producerede ”1-9-9-9” sammen med Sadat X. Så Commons navn dukkede pludselig op alle de rigtige steder, og det resulterede i at MCA signede ham i ’99. Commons første major records deal.
Sideløbende med Commons karriere, som vi har læst indtil nu, blomstrede en anden, ekstremt vigtig person op. James Dewitt Yancey (J Dilla) voksede op i Detroit, hvor han startede med at producerer i en tidlig alder. Selv dengang var han kendt for at kreere en atypisk trommeprogramering som mange fandt underlig, men andre fandt himmelsk.
Med J Dilla fra Detroit og Common fra Chicargo (begge byer ligger i Nordøst Amerikas Great Lakes Region) voksede der hurtigt en god kemi mellem de to kunstnere. Og ikke bare en professionel kemi, men også et meget nært venskab, som i musikhistorien i dag må betragtes som et af de stærkeste. J Dilla blev fast producer i super-producer-gruppen The Soulquarians, som Common også senere blev medlem af. Første gang J Dilla og Commons perfekte samarbejde viste sig for alvor, var med Commons fjerde album, som Dilla næsten har produceret fuldt ud.


Med No I.D totalt ude af billedet, og i stedet ?uestlove og J Dilla i førersædet var Common klar med hans fjerde album, der med stærk PR opbakning fra hans nye record label MCA, skabte den største hype og salgssucces i Commons karriere. Men alt opmærksomheden kom ikke kun af en fremragende reklamation fra pladeselskabet, kvalitetsmæssigt overgik Common sig selv med flere længder, og gennem hele albummet viser han hvilket bæst han i virkeligheden er, og han gør det på den mest forførende måde, for både mikrofonarbejde og produktion står klarere end nogensinde før.
Common boltrer sig i sit gamle lyriske og temastiske nabolag. Samfundsbevidst rap er stadig Commons stærkeste force, men på ”Like Water...” udøver han det med en aldrig før set personalisering. På nummeret ”Time Travelin’ (A Tribute To Fela)” lægger Common op til debat omkring nogle af det moderne samfunds dårlige sider, og samtidig viser han sin respekt til Fela Kuti, som både var en vigtig person indenfor Afrobeat Music, men som også var en vigtig person i kampen for menneskerettigheder. På samme måde hædrer han Assata Shakur, som udgjorde en stærk personlighed i The Black Panthers, på nummeret ”A Song For Assata”. Så man kan sige, at han på en lidt utraditionel måde, går meget personligt og direkte ind på folk, hvilket til tider bliver helt rørende.
På fortælleplanet begynder Common også at fokuserer på kærlighed. Et emne som han har et svagt punkt for, og som han berører mere og mere fra hver cd han udgiver. Men der skal da heller ikke være tvivl om, at han mestrer ”kærligheden” til det ypperste. Som på den grammy-nominerede ”The Light”:

” It's important, we communicate
and tune the fate of this union, to the right pitch
I never call you my bitch or even my boo
There's so much in a name and so much more in you
Few understand the union of woman and man
And sex and a tingle is where they assume that it land
But that's fly by night for you and the sky I write
For in these cold Chi night's moon, you my light
If heaven had a height, you would be that tall
Ghetto to coffee shop, through you I see that all”

- Common formår på en eller anden måde at bygge nyskabende og inspirerende rim på stort set alle sange. Og det er for alvor på ”Like Water...” at den Common jeg er blevet så vild med, viser sit rigtige ansigt, for jeg bliver imponeret gang på gang. På det mesterlige DJ Premier producerede ”The 6th Sense”:

” I'd be lying if I said I didn't want millions
More than money saved, I wanna save children
Dealing with alcoholism and afrocentricity
A complex man drawn off of simplicity”
(….)
“I start thinking, how many souls hip hop has affected
how many dead folks this art resurrected
how many nations, this culture connected
who am I, to judge ones perspective?”

Jeg ved ikke om det er Commons skyld, men selv den kongeligt ustyrlige producer Primo disker op med et af hans bedste beats til dato (og han har lidt af et bagkatalog). Common har det med at få det bedste frem i folk.
Der er egentlig ikke så meget mere at sige. Common gør et forbløffende godt stykke arbejde på mikrofonen. Hans, på daværende tidspunkt, bedste tekster er at finde på denne plade.
Produktionesmæssigt er det hip hop i topklasse. Man kan på ingen måde sammenligne No I.D og Dilla, men alligevel så er det nogenlunde de samme ord der beskriver deres beats. For ligesom No I.D, så er det i høj grad jazz og funk der driver Dillas værker. Der er bare lige en fanden-i-voldsk trommeprogramering til forskel. Lyt bare til pladens første nummer, ”Time Travvelin’”, de trommer er helt ustyrlige, og mønsteret kan ikke sammenlignes med noget man har hørt før (andet end Dillas forrige værker). Hvis man kan være forelsket i nogle trommer, så har ”Time Travellin’” og mig en date.
For ikke at lave en længere smører ud af det, så kan jeg ganske simpelt sige, at produktionerne er fejlfri. De er alle af uhørt høj klasse. Så hvad får man når man krydser Dilla og ?uestloves magi med Commons forførende og rålækre lyrik? You guessed it

5.5/6

3 kommentarer:

Anders sagde ...

Hell Yeah! Fra en stor Commonfan til en anden: det er lige i skabet!

Anonym sagde ...

Endelig kom den, og sikke en fornøjelse at læse! Tak for det.

D.

JeppE sagde ...

Det skal du ikke tænke på D. - jeg skylder dig den vel efterhånden :D
Og tak Anders, lækkert at høre