lørdag den 1. december 2007

Jurassic 5 - Power In Numbers


ved gæsteanmelder Jacques Le Grand

De seks gutter fra Jurassic 5 er i absolut topform på dette album! Kombinationen af DJ Nu-Mark og DJ Cut Chemist som musiske magikere i baggrunden og Akil, Chali 2na, Zaakir og Marc 7 som evigt energiske rappere resulterer i sprudlende feel-good hiphop med rødder i det old school. Det er tidløst og det fungerer.
Gruppen har i stigende grad skabt sig et navn som en række artister, der fusionerer simple beats med en let genkendelig oldschool-lyd med simple, positive tekster. Gruppen blev dannet af medlemmer fra to andre crews, Rebels of Rhythm og Unity Committee tilbage i ’93. Der er altså tale om nogle gutter, der har været aktive på hiphop scenen i et godt stykke tid efterhånden. De første fire år tilbragte de på at dyrke den rå uforsødede hiphop på de lokale klubber i L.A., hvor de skabte sig et navn i undergrunden efter adskillige sejrrige battles. I ’98 udsendte de så deres første rigtige album, med den snedige titel "Jurassic 5 LP". Efter "Quality Control" fulgte så deres tredje album i 2003, som fik en fantastisk modtagelse: "Power In Numbers". Som man kan fornemme på titlen, så gør de næsten en dyd ud af at være så stor en gruppe, som de nu engang er. Det er ikke helt almindeligt inden for amerikansk hiphop med så stor en gruppe – men de klarer det ikke desto mindre helt udmærket. Som et stigende antal amerikanske rappere er størstedelen af Jurassic 5 muslimer, hvilket dog ikke skinner tydeligt igennem på "Power In Numbers". I 2000, mens de turnerede, faldt tourbussens chauffeur i søvn bag rattet, hvilket resulterede i en mindre ulykke. Samtlige medlemmer havde åbenbart en stærk nærdødsoplevelse, som gjorde, at de blev mere praktiserende troende. Om det er herfra al den livsglæde og smittende gode humør stammer fra, er ren spekulation. Men selv efter at have gennemhørt numre som ”Freedom”, ”If You Only Knew”, ”High Fidelity” og ”Hey” et utal af gange fungerer de stadig lige godt. Især den Public Enemy-inspirerede ”What’s Golden” går lige ind og det er vist ikke meget ved siden af at kalde den en klassiker. Som når Marc 7 slår sig løs:

“Melancholy mundane so I tame the hot flame
Big rings, fat chains, and y'all quest for the same
No name, use fame, strictly new to the thang
We stay true to the game and never bring it to shame”

Det er enkelt, men det er leveret med en så uskyldig, næsten påtaget naiv indstilling til omverdenen, at det virker efter hensigten. Fire rappere kan dog ikke være lige gode alle sammen, og det medlem, der uden tvivl står mest i forgrunden næsten hele pladen igennem er Chali 2na. Undertegnede var så heldig at skaffe sig adgang til Jurassic 5-koncerten i november sidste år, hvor det blev om muligt endnu mere tydeligt at Chali 2na er den karismatiske bamsefar, der giver den hele armen hver gang. Han er cirka lige så høj som resten af gruppen tilsammen – og jeg ville ikke blive overrasket hvis nogen fortalte mig, at hans dybe stemme begynder et sted nede i knæene og arbejder sig op for så at brage ud over masserne. Der er ingen nåde når Chali 2na overtager mic’en, på trods af at han lyrisk ikke skiller sig betydeligt ud fra de andre medlemmer af gruppen. Men levering er som bekendt en vigtig del af det, og det er bestemt ham, der også når det kommer til flow outshiner de andre. Et nummer, hvor han overhovedet ikke er til at undgå, er det Nelly Furtado-assisterede ”Thin Line”, hvor han lægger ud med ordene:

"Yo this is a lesson in friendship, the depths of a kinship
What women and men begin with, and then slip
my pen drips, as I scribble my thoughts on thin strips
of emotion, a fraction, seduction, attraction
erruption of passion
Currupts if a lasted friendship's involved
but love to cross the line
byt that's why we build these walls"

Samtlige numre har det feel af live instrumenter og ægte hiphop, der binder albummet sammen og gør den til et helstøbt værk. Oven i det understøtter gruppens forskellige medlemmer hinanden på bedste vis, idet de ofte afslutter hinandens sætninger eller rimer videre på samme lyd eller idé. Det gør også, at man får fornemmelsen af, at de er en samlet gruppe og ikke fire tilfældige rappere på et album.
På trods af at Jurassic 5 nu er gået fra hinanden, giver "Power In Numbers" grund til at håbe på, at de inden længe vender tilbage igen…

5/6

4 kommentarer:

Nick sagde ...

Det her er ikke så meget en kommentar, det er mere en forespørgsel. Jeg synes, at det kunne være interessant at se din/jeres syn på en plade, der i mine øjne er en klassiker, nemlig The Streets - A Grand Don't Come For Free. Kunne det klares?

JeppE sagde ...

den vil jeg med glæde, personligt stå for :D
FED plade!

Anonym sagde ...

A Grand Don't Come For Free er en fed plade.. men det bedste The Streets album er stadig Original Pirate Material!

JeppE sagde ...

true. selvom de stort set ikke har noget tilfældes overhovedet.