Skrevet af Maja Lau
Før jeg udråber Dessa som multikunstner, skal vi huske hinanden på, at A Badly Broken Code er en hiphopplade. I takt med P.O.S.'s succes hos Rhymesayers, er flere og flere også begyndt at støde hovedkulds ind i Dessa: Begge er en del af Doomtree, der primært er et hiphop kollektiv bestående af syv kompetente musikere, der alle laver alternativ hiphop. Med Dessas utallige evner og hendes position som eneste kvinde i "familien" er det rent faktisk et mysterium hvordan hun ikke er blevet større allerede.
Dessa startede som spoken word artist, senere kom hun med i Doomtree, sang, rappede og udgav en bog. Således er A Badly Broken Code hendes debutalbum fra 2010 - et album der har været fem år undervejs.
Man mærker hurtigt, at Dessa er digter, idet hendes lyriske perspektiver er mere kringlede and man måske er vant til. På den anden side, hvis man sammenligner hende med en kringlet herre som P.O.S., så kan man ikke undgå at sidde med følelsen af, at Dessa faktisk ved hvad hun laver. Hun skriver ganske enkelt fantastisk. Der er kælet for detaljer i alle teksterne, så det ikke skjult, at hun sidder med en litterær baggrund. Overordnet set er emnerne, helt traditionelt, familie, kærlighed, venskab og hendes forhold til hiphop. På åbneren "Children's Work" starter hun ballet med en dybt malende beskrivelse af hendes barndom og særligt hendes lillebror og hans rolle. Med budskabet om, at børn ikke er så enkle som man tror, gør hun sangen dræbende relaterbar med en rutineret historiefortællers sans for detaljer:
"Before you came along I was a lone cub /
Fell in love with language /
Tried to tell the grown-ups /
About the storm clouds, the weather in my head /
Hadn't learned the word for melancholy yet"
Ikke alene er det intelligent og fængslende, det er også smukt. Som næsten alle de andre sange, så er det et Doomtree medlem, der står for produktionen; her er det MK Larada. Det er let at have betænkeligheder ved lige netop dét arrangement - Doomtree er berygtet for deres punk/rock lyd, men det er virkelig imponerende hvordan samtlige producerer har tilpasset deres lyd perfekt til Dessa. Alle produktionerne er sjælfulde, organiske, melodiøse - med det tilfældes, at de lyder som skræddersyet til Dessa. Intet er overladt til tilfældighederne og det giver følelsen af, at det hele går op i en højere enhed.
Vi ved nu, at A Badly Broken Code både her lyrik og lyd med sig, men hvad der virkelig slår lytteren ved Dessa, er hendes levering og flow. Som mange andre dygtige sangere, besidder Dessa en rigtig lækker rapstemme, og hendes måde at blande rap og sang er intet mindre end udsøgt. Dette bevises bl.a. på førstesinglen "Dixon's Girl", hvor lytteren virkelig skal holde tungen lige i munden, for at opfange den snilden som sangen er bygget af. En gribende fortælling om en kvinde i musikbranchen, der på ydersiden er overladt til denne Dixon. Hvis man ser teknisk på skrivestilen, er det tydeligt, at Dessa både er belæst og garvet. Hun ved præcis hvordan visse ting skal afsløres, og hvordan den rette stemning bliver opbygget. Det er sublimt.
En af mine favoritter på albummet er "Matches to Paper Dolls", der på alle måder er et tidsløst nummer. Med et sydende flow, et blændende omkvæd og en lækker violin, formår Dessa på fornem vis at fremføre et enkelt plot til uset perfektion. Man må også tage hatten af for Lazerbeak og hans enormt velfungerende groovy produktion på "Dutch", hvor Dessa i et inferno af gnistrende flowleg lige når at fastslå "it's just not true I'm a maneater". Sangen ender og lytteren smides direkte ind i et nyt paradis med "The Bullpen". Her rapper hun om den hiphopscene hun befinder sig omkring, og med en humoristisk nerve stiller hun spørgsmålet:
"It's been assumed I'm soft and irrelevant /
'Cause I refuse to downplay my intelligence /
But in a room of thugs and rap veterans /
Why am I the only one who's acting like a gentleman?"
Selvom man som dedikeret raplytter prøver at lytte til så meget forskelligt hiphop som muligt, er det tit de samme perspektiver man bliver præsenteret for. med Dessa er det bagsiden af scenen og man kan let se alting i et nyt lys. For hvem er disse "rap veterans" hun omtaler i "The Bullpen"? Selvfølgelig er det de undergrundsrappere, som så mange rapfans har et heroisk billede af. Om det er bevidst eller ej, så placerer Dessa sig uden for den kategori med linjer som "it's all love backstage, but then the boys get brave / I gotta say, I hope your mother doesn't listen". Det er en sofistikeret del af rap, som Dessa med overlegen klasse skænker os.
Et par numre længere henne i herligheden finder vi "Crew", der er en hyldest til Doomtree. Hun fortæller os om hendes fortid udenfor musik og takker hendes venner ("there's no love like crew love") - det er en sand fest.
I den alvorlige ende har vi numre som "Mineshift 2" - uden at røbe for meget, så kan jeg sige, at det er et lille mesterværk. Alt lige fra udviklingen i Cecil Otters beat til Dessas kærlighedsberetning er simpelthen så overdådigt godt. Men tror nærmest, at det er as good as it gets, men lige efter finder vi et andet højdepunkt på pladen, "The Chaconne", som gæstes af ingen ringere end Matthew Santos. "The Chaconne" er ren sang og muligvis et af de bedste ikke-hiphop numre, jeg mindes at have hørt i 2010.
A Badly Broken Code giver uden besvær Dessa kronen indenfor kvindelige rappere lige nu. Der er ganske enkelt ingen, der kan følge med her. A Badly Broken Code er 15 magiske skæringer, der vokser uendeligt på én. Et album med mange aspekter, hvilket gør det umuligt at lægge til side. Dessa finder sin plads på en trang hiphopscene, og hun skiller sig utrolig positivt ud. Nøgleordene er tænksomhed, klasse, variation og musikalsk fuldkommenhed. I mine øjne er albummet blandt 2010's bedste udgivelser, så det er uden den mindste skælven i stemmen, at jeg på det kraftigste vil opfordre alle der har overset albummet til at købe det - for det skal opleves.
5.5/6
- Maja Lau
