Reks - R.E.K.S. (Rhythmatic Eternal King Supreme)

"Shiiit, the greatest rapper no one heard about!"

- Således beskriver Reks køligt sig selv på "The Underdog", og jeg tror faktisk at jeg vil tilskrive mig hans statement.
Han debuterede i 2001 med et album (Along Came the Chosen) som ingen kender. Fulgte trop i '03 med et ligeledes forbigået album (Rekless). I 2005 smed han endnu en plade på gaden som ingen fik hørt (Happy Holidays). I 2008 skete der dog noget, - Reks udgav Grey Hairs, der havde den DJ Premier producerede street single "Say Goodnight" i front, og så begyndte der så småt at ske ting og sager. Inden for samme år smed Reks albummet More Grey Hairs på gaden, for fortsat at varme sig i den bid af rampelyset, der nu var rettet imod ham, men albummet var en smule forhastet, og en del af luften blev slået ud af den ellers lovende hype. Efter More Grey Hairs gik Boston rapperen i hi, og tog sig den nødvendige tid til at lave det ultimative hiphop album, og med hans vanvittigt veloplagte R.E.K.S. er han tættere på at opnå dette end nogensinde før.

"Where do I start? - Oh yeah the park bench /
Listening to Comm Sense /
How We Used to love H.E.R. until they fucked her on some non-sense"

Reks har en ganske interessant tilgang til hiphoppen. Han er en rapper med rødder i den gamle skole, hvilket både kan ses på hans lige-i-dit-fjæs stil, hans yderst sultne flow og hans samarbejdspartnere, der tæller historiske personligheder som DJ Premier, Pete Rock, Hi-Tek og Alchemist. Der er derfor interessant at høre ham sige, at 'the golden age' er død og borte, og vi bør lade den "hvile i fred" og i stedet forsøge at rette op på nutidens tilstand - hvad angår hiphoppen forstår man. Dette er pladens tematiske røde tråd, - balancen imellem at vedligeholde hiphoppens stolte traditioner i 2011's lumske rammer, og samtidig holde sig langt fra mainstream og pengementalitet. Ja, det er hørt før og ofte, men Reks formår alligevel at fremstå som en af dem, der tager den mest overlegne distance fra mainstream mentaliteten, hvilket man fx kan høre på den ovenud sarkastiske "Limelight". Det fede ved Reks er, at han kan rappe med humor, sarkasme og et glimt i øjet det ene øjeblik, for det næste at rappe så intenst, at der nærmest ikke er nogen der kan følge med. Til tider blander han endda sarkasmen med det rå udtryk, som på "Kill 'Em", hvor han rapper fra musikindustriens perspektiv. Dette er et ganske genialt koncept, idet det faktisk er et disstrack til alle de bedste rappere "derude", som Termanology, Skyzoo, Blu og Elzhi, i og med at pointen netop er, at populærkulturen ikke vil have noget med de ægte rappere at gøre - og i kan bande på at Reks elsker at være holdt udenfor!

"Imma right this here rhyme, like Guru's in the passanger /
Standing on the east coast starring out to Africa /
Accolades escalade faith /
My vernacular remain intact with the generation is coming after the average rapper you praise"

- Ser vi lidt på produktionerne er det østkyst boom bap når det er farligst! Listen af medvirkende producere er lang, og tæller ud over førnævnte DJ Premier, Pete Rock, Hi-Tek og Alchemist også navne som Nottz, Sha Money XL, Statik Selektah og endda P. Diddy. På trods af, at så mange forskellige har haft en finger med i spillet, er lyden generelt meget konsistent, - det er de sprøde boom bap trommer, de hårdtslående basgange og de lækre elementer af klaver og støvede jazz og soulsamples, der driver værket. Især Premo bangeren "25th Hour" og denne signaturs favoritskæring "The Underdog" er mageløse skæringer. Pladen byder også på mere dæmpede cuts (noget Reks har haft med på alle hans udgivelser) som "This Is Me" og den aldeles fremragende, Statik Selektah producerede "Mr. Nobody", der giver lidt ekstra kant til Reks' rå karakter.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at der ikke var nogen missere på R.E.K.S. - de største af dem tilhører endda nogle af de største profiler. Pete Rock's "Thin Line", Alchemist's "Why Cry" og Hi-Teks to bidrag "The Wonder Years" og "U Know" er fire beats, der ikke gør noget for mig overhovedet. Men resten af pladen byder på yderst solidt håndværk, og R.E.K.S. vil uden tvivl blive skamhørt af undertegnede for some time to come.

"HERE WE GO! HERE WE GO! HERE WE, HERE WE, HERE WE GO!"

5/6