Scribes - Sleepwalk

Hvis DU har gået rundt siden 90'erne og savnet den gode gamle golden era hiphop, den oprindelige sprøde NYC, Diggin'-In-The-Crates lyd, så tør jeg godt garantere for, at din søgning stopper her!

Hvorfor, og hvordan det kan være - at det ikke er lykkedes nogen at re-producere lyden fra "dengang" er en diskussion for sig, som vi stille og roligt springer over, men en ting der er sikkert er, at den lyd og stil som blev repræsenteret af folk som NaS, AZ, Lord Finesse, Big L, Erik B & Rakim, Pete Rock & CL Smooth, Gang Starr og "de andre" ikke er blevet skabt på denne side af årtusindeskiftet. Men det lader til, at det faktisk er lykkedes en ung gut at rejse 15 år tilbage og tage en golden-era lydende plade med sig tilbage. Men ikke bare en hvilken-som-helst ung gut! Jeg citerer Lord of the Rings:

"It was picked up by the most unlikely creature imaginable..."

Hvor man muligvis havde gættet på, at en sort mc fra Brooklyn, Staten Island eller Queensbridge havde genskabt oldschool lyden, er det faktisk en 17-årig hvid fyr fra Seattle der er tale om! En helt almindelig, gennemsnitlig, priviligeret knægt ved navn Henry Kleaveland, som i 2006 udgav albummet "Sleepwalk".

Hvad der er vigtigt her er dog hverken hudfarve, alder, geografisk residens eller baggrundshistorie. Det eneste der bør være af interesse, er det faktum, at den gode Henry, som den eneste siden 90'erne, har formået at lave en helt forrygende, støvet, oldschool D-I-T-C plade. Og den har alt, lige fra produktionerne til flowet til den måde Scribes start-præsenterer numrene på. Hvis man spillede pladen for en, som ikke havde fået at vide hvem der rappede, så ville personen højst sandsynligt gætte på, at det var Artifacts, Lord Finesse, Chubb Rock, AZ eller nogen fra dén liga, der rappede over beats fra producere som Buckwild, Pete Rock, DJ Muggs, Large Professor osv. Det kan være svært at tro på, men sandt er det.

Det eneste der egentlig mangler, for at gøre "Sleepwalk" 100% i stil med the golden era, er den indflydelse organisationer som Black Panther havde på mange af hiphop kunstnerne dengang. Men det er vist ikke nødvendigt at sige, at det ville være komplet meningsløst for en fyr som Scribes at inkluderer dét aspekt. Det utrolige ved "Sleepwalk" er nemlig, at det ER golden era hiphop, bare set igennem Scribes' øjne; det er hans historier og observationer, bare formidlet igennem den klassiske formular.

"I got the microphone style and the lingual talk /
I'm a child of the new worlds turning clock.
I'm flippin' scripts, 17 with the shit on lock /
so don't stop everybody let it rock and rock"

En stor del af skylden skal selvfølgelig også skydes på de tre producere D Mello, Sound Dialect og Nick Rapp, som må have studeret den gamle lyd ned til mindste detalje, for alt er rigtigt! Trommerne, de rockede og soulede samples, som er klippet til perfektion og produktionernes repetitions-mønster. "Sweetheart" lyder fx som et Run DMC track, "Soully" kunne have været et A Tribe Called Quest nummer, "Catch A Drift" kunne have været inkluderet på 'Illmatic', og CL Smooth kunne snildt have spyttet over "Sleepwalk" i sin tid - og sådan kan man mere eller mindre blive ved med hele tracklisten. Oldschool hiphop har aldrig lydt så godt i det 20.-århundrede! "Sleepwalk" må og skal høres igennem, ikke mindst for at bekræfte, at det ikke er umuligt både at tilfredsstille de kræsne hoveder, der længes efter de go'e gamle dage, og alle andre hiphop elskede, der i al sin enkelthed bare elsker god hiphop.

5/6