"Novel have the potential to be greater than what we have in the business"
De store ord kommer fra Talib Kweli, der har arbejdet sammen med Novel flere gange. Første gang på nummeret "Stand to the Side" fra hans debut Quality, og senest på det mesterlige nummer "I Am", der er Novels egen første single fra hans kommende debutalbum "The Audiobiography".
Novels karriere har i lang tid været baseret på produktioner og tekstskrivning for andre kunstnere, blandt andre India Arie, Alicia Keys, Lauren Hill, Leona Lewis, Kelis, Beyoncé, Raphael Saadiq og Joss Stone. Ganske imponerende resume - men nu er turen kommet til ham selv.
Med det førnævnte nummer "I Am", der efterhånden er et halv-gammelt nummer, viste han at han er mere end klar til at udgive eget materiale, for Novel er i sandhed et musikalsk vidunder; han producerer, skriver, synger og rapper, og hvert aspekt mestrer han til mere end fulde. Og så er han fantastisk dygtig til at blande forskellige musikalske udtryk og genrer, og EP'en, der egentlig "bare" er en forsmag på hans debut, er et pragteksemplar på hans musikalske alsidighed.
På "Damn" bliver der skruet op for pop/funk-charmen, og Novel optræder som en anden Tom Jones eller Rick James. På "Sister", der er et remake af Shug Averys "Miss Celie's Blues", lyder Novel som en krydsning imellem Hank Williams og John Legend, over en super-sprød country-inspireret produktion. På det gospel-storladne og livsbekræftende "Fly Away" viser Novel ligeledes hvordan tekstskrivning og sang kan gå op i en højere enhed. På "Wild West" forbindes simpel men effektiv historiefortælling med et catchy omkvæd, der resulterer i en næsten pop'et nummer, der samtidig har noget på hjertet. Og så er der selvfølgelig "I Am", som meget kort beskrevet er hiphop as good as it gets - mesterligt fremragende.
"I Am (Future Black President)" EP'en er som sagt en forsmag på Novels kommende debutalbum, og hvis dette er standarten for et helt album, så er det ikke utænkeligt at 2009 kommer til at smide en nutidig 'classic' af sig, for Novel har alt hvad det kræver at skabe et storværk. Men nu må vi se...
5/6
3 kommentarer:
Lyder virkelig fedt, og I Am er en utrolig fed sang. Er Ep'en gratis, eller, fordi så ville jeg helt klart downloade den med det samme :P
Den er næsten gratis! 5-tracks EP'en koster en flad 20'er på iTunes, så se bare at få hostet op, haha :D
Det jo lige til at overkomme, selvom man ikke har så mange penge i øjeblikket :D
Send en kommentar