fredag den 25. april 2008

Soopafly - Bangin West Coast


Imens vi venter på The Games' "L.A.X." og Dr. Dres "Detox" (hvis dén overhovedet bliver udgivet?!), må vi stille vores west-coast sult med "det der nu er". Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er den store west-coast lover. Mange west-coast produktioner, primært fra Dr. Dre, er selvfølgelig urørligt fede, og mange west-coast rappere er i besiddelse af et ganske raffineret og arrigt flow, hvilket selvfølgelig altid er nice at lægge øre til. Men tekstmæssigt forbinder jeg ikke west-coast gangster rapperne med noget stort. Og jeg mener ikke vest-kyst rappere generelt, for det ville være lige lovligt mange at sætte i bås. Jeg taler om gangster rapperne. Deres tekster er ofte lige på og hårde, hvilket afspejlet deres miljø, men poesi og flot historiefortælling skal man ikke forvente at finde.

Det jeg har støvet op, som kan udligne utålmodigheden, er Soopaflys andet album "Bangin West Coast". Præcis som hans forgængere, laver Soopafly musik der rammer nul-punktet hvad angår lyrik, men som har nogle seriøst fede og hårdt-pumpende beats til rådighed.
Soopaflys karriere startede tilbage i halvfemserne, da han blev introduceret til Dr. Dre og præsenterede ham for sine keys. Soopafly startede som producer, med keyboard-lyde som speciale, og det var netop disse der åbnede døren til Deathrow Records, hvor mange af hans første professionelle værker blev sat til livs. Folk som Snoop Dogg, Ice Cube, Tha Dogg Pound og endda Dr. Dre selv har benyttet Soopafly som deres musikalske bagmand. Ice Cube og Dr. Dres "Natural Born Killaz" står på Soopaflys cv som mest prominente værk, selvom han kun delvist producerede det.

De fleste af produktionerne på "Bangin West Coast" er ligeså fremstillet af manden selv, og han gør et godt stykke arbejde må man sige. Det er den meget genkendelige west-coast lyd der dominerer skæringerne, og det er, som albummets titel hentyder til, de hårde beats der er i føresædet. Siden albummet her ikke rigtig blev hypet, skulle man tro at det var fordi, at det var sådan en ligegyldig udgivelse som ikke rigtig var noget værd, men jeg synes at mange af numrene ligger godt oppe af The Game helt kvalitetsmæssigt, og flere produktionerne er ligefrem fremragende. Titelnummeret fx er en udsøgt fornøjelse. Soopafly har til beatet anvendt det samme sample som The Roots brugte til deres "Don't Feel Right" fra "Game Theory", med den der klagende stemme der går igen. Soopafly flipper dog beatet på en lidt anden måde, og så stjæler han også et lækkert guitarriff fra samme nummer.
Ligeledes fungerer "Crazy" og "Ready" også utroligt godt, og er i præcist samme stil som et Snoop Dogg eller Nate Dogg nummer. Snoop Dogg selv er selvfølgelig også at finde på albummet, flere gange, men bedst er han på et af albummets fornemmeste numre, "Talented", som også er bygget utroligt godt op af et bemærkelsesværdigt sample.
Latoiya Williams, som er ved at være en af de mere brugte sangerinder lige nu, er også at finde på 2 af numrene. Det morsemme her er, at hun er alene på numrene. - Soopafly synger slet ikke med (?!). Han producerer dog, så fortjenesten er vel lige fordelt. Og hun er en fremragende sangerinde skal det lige siges.
Pladens ultimativt bedste nummer er åbningsnummeret "That Way", som utroligt nok er produceret af denne blogs darling, den pt. allestedsnærværende Exile. Som altid formår han at skrue et genialt nummer sammen, og som en kamelæon ændrer han sig efter omgivelserne, så hans produktion er også kreeret med et vis west-coast feel i baghovedet. Det klæder Soopafly rigtig godt, og lyrisk set er det noget af hans bedre....

Af et ventetids-album at være er "Bangin West Coast" et ganske godt udspil. Soopafly er en udemærket producer, men tekstskrivning bliver han nok aldrig god til, ligesom alle de andre han omgåes. Så for mit vedkommende er det produktionerne som "Bangin West Coast" i sidste ende vinder på. Meeen, en stor sejr bliver det dog ikke.

3.5/6

4 kommentarer:

tba sagde ...

Jeg syntes det er noget af en påstand at sige, der ikke er meget "indhold" ved den generelle West Coast musik, der bliver eller er blevet lavet. Ice Cube satte i sin tid dagsordenen for den politiske rap og mens resten af USA havde for travlt med at battle rappe, var det vest kysten der "turde" rappe om virkelige problemmer i den virkelige verden og resten af rap scenen har kopieret lige siden. Dette er selvfølgelig en simplificering af tingen, men pointne bør ikke gå tabt.

Derudover vil jeg blot lige indskyde at, The Game og Lupe Fiasco er to vidt forskellige kunstnere, som seriøst ikke engang burde nævnes i samme sætning, deres budskab med musikken er vidt forskellige og deres mål med denne er ligeledes meget forskellige.
Jeg syntes bestemt The Game har meget at sige med sin musik, og han repræsentere en del af det amerikanske samfund som vi aldrig nogensinde vil kunne relatere til, hvor penge og status, betyder mere end vi nogensinde vil kunne forstå.

Det er selvfølgelig bare min mening.

Peace
t

JeppE sagde ...

Det er selvfølgelig rigtigt at vestkysten satte en betydelig standart. Ser man tilbage på start halvfemserne vil man rigtig nok kunne se, at meget af den hiphop vi lytter til idag stammer derfra.
Og ja, der er mange vigtige kunstnere at nævne. Men jeg synes stadig, at de rappere der faktisk HAR noget at sige, for selvfølgelig er der det, de bliver overskygget af alle dem der IKKE har noget at sige. Desværre for mig er jeg ikke helt nok inde i den indre westkyst scene til at vide, hvem og hvad der burde have lidt mere opmærksomhed. Så min kommentar med 2Pac og Blu er rigtigt nok lidt af et understatement, men det mest et indtryk for den generelle opfattelse.

Og The Game og Lupe kan selvfølgelig ikke sammenlignes, jeg synes bare det var underholdende at The Game af alle kom med den samme udtalelse som Lupe.

Superlækkert at blive lidt belært af min, om man må, blog-mentor!
- JeppE

Anonym sagde ...

ja jeg vil da også sige at west coast har mere at byde på - fx er humoren i højsædet hos rappere som Daz og Kurupt. Og med hensyn til the game, så synes jeg langt fra man skal afskrive ham fuldstændigt; numre som "One Night" viser andre kvaliteter hos ham end han ellers viser frem, hvor han krænger sig selv ud og smider den hårde facade. ellers god anmeldelse!
- jacques

JeppE sagde ...

Jeg har måttet bøje mig i støvet.

Jeg skrev det fuldstændig som om, at det var samtlige rappere der kom fra vestkysten der ikke kunne rappe. Det var selvfølgelig ikke det jeg mente. Jeg mente gangster rapperne, som jo primært befinder sig der. Der er jo mange rappere derfra der ikke dyrker gangster-stilen, og det var slet ikke dem jeg snakkede om.

Jeg gik ind og rettede lidt i indlægget så det var mere tydeligt hvem jeg snakkede om.