Mr. J. Medeiros - Of Gods and Girls

Jeg må for anden gang i min blogger-skribent karriere, blive nødt til at uddele et dybt "tak" til en guds engel af en læser! Vi er ude i en "Blu & Exile-situation". Det vil sige, at en læser har introduceret mig for en kunstner, som jeg ellers aldrig ville have hørt om, ligesom jeg tilbage i oktober sidste år blev introduceret for Blu & Exile, hvis debutalbum siden er endt på min personlige "top 10 liste" over bedste hip hop udgivelser. Så endnu engang, et stort og ydmygt "tak" herfra.


Kunstneren der denne gang er tale om, er Colorade-guldklumpen Mr. J. Medeiros, måske bedre kendt som grundlæggeren bag hiphop-vidunder trioen The Procussions, som han også udgør en tredjedel af. Gruppens debutalbum "As Iron Sharpens Iron" og det efterfølgende "Up All Night" sørgede for, at gruppens navn blev solidt cementeret, og deres unikke lyd, en sprød fusion af jazz, blues og hiphop, sikrede dem en betydelig mængde lyttere i hjemlandet. Deres tredje og nyeste album, "5 Sparrows for 2 Cents", blev udgivet på Rawkus Records, som det første album efter Rawkus var kommet igen, efter at have været gået nedenom. Pladen indeholdt blandt andre det næsten kriminelt lækre "Miss January" med Talib Kweli.
Desværre, og på meget mystisk vis, er det aldrig lykkedes for gruppen at gøre noget stort af deres navn udenfor USA.
Heldigvis for resten af verdenen, forsøger Mr. J. Medeiros endnu engang, nu på egen hånd, at få hans og gruppens navn ud til alle os andre.

Der har det seneste halvande-års tid dukket mange vigtige personligheder op indenfor hip hoppen. Historiefortællere, som alle ligner redningsfolk i vores øjne. De folk vi så længe har ventet på, som skulle komme frem fra røgen og tage et fast greb om hip-hop kulturen, og give den nyt liv. Folk som Geologic (Blue Scholars), Blu, R.A. Scion (Common Market), Lupe Fiasco og andre, som på hver sin måde, gør "os" stolte igen, ved at hive fortidens rap-elementer frem og, med den rette respekt, anvende dem i musikken på ny. Disse folk har alle noget tilfældes. - De gør det af lyst og ikke af profit. De udviser alle et ekstremt mod og en inderlig lyst, for det er ikke nemt at være musiker i dag, hvis man ikke laver musik der er egnet til hitlister eller ringetone- og internet downloading. Så når man som vores redningsfolk går den komplet modsatte retning, og laver musik, der fra start af er dømt til ikke at sælge specielt godt, så viser det virkelig hvor meget man brænder for det, og hvor meget respekt man har for de originale ideer og standarter. For når man foretrækker at tilfredstille det lille publikum, i stedet for at gå efter store biler og latterlige ure, så er men altså lidt af en helt. Det er indiskutabelt.

Selvom jeg først stiftede bekendtskab med Mr. J. Medeiros for få dage siden, så gik der ikke lang tid før han var på min liste over "hip hop helte". Man er ikke mange minutter inde på "Of Gods and Girls" før man ved, at det er en af de substantielle, ansvarfulde og oprigtige rappere man er i selskab med.
Men der er noget yderligere specielt ved Mr. J., som faktisk skiller ham lidt ud fra de andre. Han forguder kvinder. Og det skal ikke forstås på den måde, at han tilbeder dem for deres erotiske former og fyldige læber, men at han, som en af de eneste artister indenfor hip hop, taler til kvinder som man bør, og viser hvordan man skal behandle kvinder ordenligt.
Hvis man kigger tilbage på hvordan hiphop-musik startede, så må man jo indse, at det er en kunstart der er opfostret af kvindeundertrykkelse. Og det er ikke kun hiphoppen. Ser man på verdensbillede nu og mange år tilbage, så er det et sørgeligt faktum, at kvinder har måttet finde sig i at være mindre værd. Nogle samfund værre end andre selvfølgelig. Men den urbane kultur er langt hen ad vejen et produkt af en mandschauvinistisk verden, hvor kvinden ikke har helt så meget at sige som manden, som altid skal køre showet og være i centrum.

Ser man fx på alt ganser-rap, og alle Aftermath-pladeselskabets artister, med Eminem i front, har de alle tjent deres millioner af dollars på at berette om, hvor usselt de ser på kvinder, og hvor ubrugelige de mener de er. Et dybt trist faktum, og selvom jeg kan lide meget af deres musik, så kan jeg ikke just sige, at jeg står inde for noget af det som de står for. Og kan man så kalde det rigtig hip hop??...

Mr. J. Medeiros er her for at ændre dette billede, eller i det mindste retfærdiggøre eksistensen for et køn, der oftest bliver set på som dyr fremfor mennesker. Så det er en yderst ansvarfuld og bevidst rapper vi er i selskab hos her, som ligger inde med et latent budskab, der er klar til at sprænge alle normer for hvordan hip hop normalt bliver set på. Gud'ske tak og lov...

Titlen "Of Gods and Girls" hentyder til de to mest betydningsfulde eksistenser i Mr. J's liv. Han er meget kristen, og så kæmper han en brav kamp for kvinder og børn. Han arbejder for både "AmeriCorps" og "Habitat For Humanity", som begge er organisationer, der, uden at lønne deres medlemmer, arbejder med at forbedre det amerikanske samfund, og de folkegrupper der har det sværest. Dertil er han grundlægger for organisationen "Constance Campaing", der kæmper for menneskerettigheder. Mr. J. ser altså ud til at give ordet "helt" en ny betydning. Ikke nok med at han arbejder ihærdigt for at holde hiphop-kulturen i live, så kæmper han en endnu større kamp for at skabe ro og orden i et afbalanceret og hårdt ramt samfund. Den ultimative rollemodel. Så at dømme af personlighed, er han måske en smule længere fremme end enhver anden rapper (?).

Hans "Constance Campaing" er opkaldt efter en filippinsk pige ved navn Constance, som var offer for børnepornografi og human trafficing som 13-årig. En ubærlig sag der uden tvivl har sat sig præg hos Mr. J.

Albummets "centerpiece" og førstesingle er derfor det tragiske men alligevel smukt fortalte "Constance", der fortæller selv samme historie.

"He's on the hunt to kill her dreams (...) He leads Constance to a room he has rented for taping, see He's about to turn six into six thousand // and all you have to do is click on your web browser It's not illegal to use raping as a cash crop // as long as it says she's 18 on your laptop The sound of rain is her backdrop laying there // like she's waiting for somebody to say they care"

og han fortsætter....

"Her soul is crying out "let me go" but he wont let her /
he got her trapped inside his media player
held captive by his need to replay her
It's a matter of he being here and she being there /
that's why he doesnt feel the need to care
guilt is in the seed he bares
Spilling his shares of the profit /
on a 500 million dollar market
where children are regarded as product
and traded like stock tips
and raped for the sake of our pockets"

Det fantastiske er, at selvom historien er så grusom, så formår Mr. J. alligevel at flette en positiv synsvinkel ind i fortællingen, for ved at afslutte med linjerne...

"trust me girl, God has not forgotten, he knew Mary Magdalene and the Woman at the Well, He knows everything that happened, and in His arms she fell"
...er det som om at den stakkels pige, der ellers synes komplet fortabt, ikke er helt uden håb alligevel, og idet gud er med hende er der altid en positiv vinkel til tilværelsen, om ikke andet, så på den anden side.



Nummeret "Constance" siger faktisk en del om pladen som helhed. Mr. J. er som jeg skrev tidligere en meget kristen person, og dette ses på albummet, men ikke på den anstrengende og prædikende måde, heldigvis. Det "eneste" kristne ved albummets indhold er "næstekærlighed", som Mr. J. tydeligvis dyrker til det fulde. Albummets røde tråd er kærlighed, og hele pladens feel er gennemført positivt og inderligt. Mr. J. har en dybde som kun få andre kan matche, og heldigvis udnytter han den dybde til at snakke om emner, som ikke engang de førnævnte "helte" ville berører, så som udnyttelse af børn og salg af mennesker.
Dette positive feel, som han på vidunderligvis formår at tilføre enhver sang, gengives også i produktionerne. Jeg kender ikke så mange af producerne. Stro the 89th Key er også medlem af Procussions, men 20Syl, Illmind, Joe Beats og Headnodic kender jeg ikke. Men de har faktisk en rimelig ens måde at producerer på. De fleste produktioner er ren honning i øregangene. Lette beats med keyboard- og guitarelementer, der flyder luftigt over lydsporene. Mr. J. boltrer sig i sit gamle musikalske nabolag, for lyden er let sammenlignlig med The Procussions'.

Jeg har måske fået det til at lyde som om, at det lyrisk set er et halv-tungt album, men der er også gjort plads til en god portion humor. De fleste numre er ganske personlige, men der er også et par numre, som fx "Money", hvor der ikke bliver rappet om diamanter og flashy things, men i stedet præsenterer Mr. J. den sandfærdige ide om, og de gælder vist de fleste, at “the distance between what I want and really need is often further than I’d like to believe.”.

En god del substantielt og øjeåbnende tekstmateriale, blandet med fantastiske flows og geniale leveringer, tilsat små mirakel-produktioner og nogle fremragende gæsteoptrædender fra blandt andet Slum Village og Strange Fruit Projekt. Det resulterer i en af de bedste udgivelser i lang tid. Selvom der har været lidt snak om at jeg giver for høje karakterer her på siden, så vil jeg ikke snyde Mr. J. Medeiros, for en kunstner af hans kaliber SKAL ses, høres, opleves, føles og respekteres.

5.5/6