Emanon - Anon & On

Vi bliver lidt ved Exile. Denne gang er han i selskab med multikunstneren og barndomsvennen Aloe Blacc, i deres gruppe Emanon. Jeg har anmeldt Deres første fuld-længdes album "The Waiting Room" her på siden. Et album som jeg er meget begejstret for.

Denne EP, som er en del af Ill Boogie Records' "Earplug" serie, den bedste i serien vel at mærke, er et lidt mere sjældent stykke musik at opsnuse.

De fleste EP'er bliver udgivet med samme formål som mixtapes; at skabe hype omkring en gruppe og en kommende udgivelse. En øjenåbner for folket, der vil lokke flest muligt lyttere til. Men denne Emanon EP, "Anon & On" er udgivet som en "selstændig" EP. Så i virkeligheden er det "bare" en lille treat til os hiphop-elskere. Selvfølgelig havde "Anon & On" også til formål at få duoen frem i rampelyset, men der gik tre år fra udgivelsen til at deres fuldlængdes album udkom. Endnu engang et bevis på hvor svært det kan være for undergrunds hiphop musikere at få deres materiale frem. Emanon har lavet mange singler og demoer som desværre aldrig fik- eller får set dagens lys, hovedsageligt på grund af selskaberne, som for det meste er for bange for at tage chancen og udgive de rigtige guldklumper. Emanon har efter sigende udgivet et album der hedder "Imaginary Friends", som det desværre ikke er lykkedes mig at finde, men jeg vil gøre næsten alt for at få fingrene i det, for selvom jeg ikke har hørt noget fra det overhovedet, så ved jeg det er guld værd.

> "Er Aloe Blacc og (ikke mindst) Exile involveret, så er det per definition en guldklump". <

Exile tager sig af produktionerne, som på denne EP er er fyldt med blues-lækkerier, faktisk meget i stil med dem på "The Waiting Room". Fx "Runaway" som er et sublimt blues inspireret nummer, der både er en ode til det old-school hiphop og blues-musik. Fremragende produceret . Og ligeledes er nummeret "Detour" en ren old-school perle, der lyder præcis som noget der kommer fra start-halvfemserne, her med et mere jazzet feel. uovertruffent!
Colton "Cheapshot" Fisher optræder også som gæste-producer, og han gør det præcist lige så godt som Exile, næsten bedre skulle jeg til at sige, for hans track er så tæt komprimeret med feel-good-ness at det halve kunne være nok. "Blind Love (Love Sick)" hedder nummeret (nummeret øverst), og det blev til førstesinglen. Sæt det på anlægget og sommeren er reddet.
Exile er dog stadig manden der stjæler showet musikalsk. Hans evner er ikke til at tage fejl af. "Anon & On" må være noget af de første officielle materiale Exile har udgivet, og allerede dengang placerede han sig i toppen. Man kan undre sig over at det først rigtigt er nu her, seks år efter at folk virkelig har fået øjnene op for ham.

Aloe Blacc skal dog heller ikke snydes for lidt roser, for præcis ligesom på "The Waiting Room" beviser han, at han kan alt hvad en mikrofon kan holde til. Skrapsindig rap, udsøgt R&B-sang, og der bliver endda sneget lidt spoken word ind til tider.
Jeg vil igen referere til nummeret "Runaway" som også lyrisk set er et mindre vinunder. Man bliver fodret med proteinfyldt food for thought, som leveres med et dragende flow. Der bliver også vist respekt til andre duoer der uden tvivl har inspireret Emanon, blandt andet hentyder titlen til et "runaway train of thought", så Talib Kweli og Hi-Tek for også et "tak" med på vejen, for deres legendariske Reflection Eternal-projekt.
Faktisk minder "Anon & On" meget om Blue Scholars EP'en "The Long March EP", for i virkeligheden virker de to EP'er mere som en forlængelse af albummet end en optakt til det. Stilen er komplet ens på EP og album, så jeg ser det mere som en forlængelse.

Der ER dog en smutter eller to. "The Price Pt 2" er en grum banger, men den holder ikke Emanon-standarten, og nummeret virker mest af alt malplaceret i forhold til EP'ens yderligere indhold. "Nature of the Beast" og "What Can I Do" er tekstmæssigt up there med de andre tracks, men produktionsmæssigt er de blandt Exiles mindre gode værker.
Men alt i alt er det en overordenlig fornuftig EP. Normalt har jeg ikke de store forventninger til en EP, så jeg blev positivt overrasket over hvor sublime nogle af numrene var. I høj grad værd at checke ud.

"Blind Love (Love Sick)"

4/6