søndag den 26. september 2010

Army of the Pharaohs - The Torture Papers


Nu bliver rækkefølgen godt nok en smule rodet, men for at færdiggøre Army of the Pharaohs sagaen (Ritual of Battle blev anmeldt helt tilbage i oktober 2007, og kan læses her), kommer her anmeldelsen af deres debutalbum The Torture Papers, der ikke bare er AOTP's bedste, men i mine øjne en af de bedste hardcore hiphop plader, der er udgivet siden årtusindeskiftet.

Jedi Mind Tricks' Vinnie Paz startede Army of the Pharaohs i 1998, med kernemedlemmerne Chief Kamachi, Esoteric, Virtuoso og Bahamadia samt JMT produceren Stoupe og Esoterics faste producer 7L. De fik lavet et par numre, men de endte som remix versioner på Violent By Design, og AOTP blev tilsidesat til fordel for Jedi Mind Tricks, hvis karriere var begyndt at tage fart.
Det var først i 2005 at AOTP blev genforenet, uden Virtuoso og Bahamadia men istedet med Apathy, Celph Titled, Outerspace (Crypt the Warchild og Planetary), Reef the Lost Cauze, Des Devious, Faez One og King Syze. Og således startede hæren af faraoer at sprede skræk og rædsel i hiphop verdenen.

"Yeah motherfuckas, WE'RE BACK! - Pharaohe clique motherfucka!"

Med denne velformulerede, poetiske frase, introducerer frontmand Vinnie Paz holdet, der lægger hårdt og brutalt ud med at totalt molestrere Shuko's "Battlecry". Især Apathy, der har første vers, udviser battlerap når det er kløgtigst, fx med åbningslinjerne,
"I put you up on the IV, not the Roman numeral four /
But the IV that leads to the funeral floor"
- Gennemgående for The Torture Papers er det, at samtlige mc'er er i topform. Jeg ville kunne blive ved i en uendelighed med at hive den ene geniale punchline frem efter den anden. Det kræver naturligvis, at man kan døje store mængder homofobi, sexisme, voldsglæde, kærlighed til våben og hårdkogte gangster attituder, men kan man det, er The Torture Papers en sand guldkiste. Gruppens måske cool'este rapper, Celph Titled, fejler aldrig i at levere linjer, der både forarger og fremtvinger smil. Tag fx "Feast of the Wolves", hvor han rapper:

"Yo is there a heaven for a gangsta? /
No, but there's hell for a faggot /
Put on my work outfit, with a belt for my rachet /
You gon' melt when the gat spit /
Shoot your mother at your funeral, she fell in the casket /
How convenient is that shit?!"

...og så slutter han af med linjerne,

"And I won't say I'm the best since Rakim and Pac and them /
Better yet I'm the best since Mozart and Bach and them"

Hvad der dog gør The Torture Papers så forbandet fed er, at der ikke er 2-3 af mc'erne der stjæler billedet som på de to efterfølgende udgivelser. Alle gruppens medlemmer giver den alt hvad de har, og hvor det, igen, på de to efterfølgere ikke er synderligt svært at udvælge en favorit rapper, gør repræsentanterne på The Torture Papers valget betydeligt sværere. Faez One og Crypt the Warchild's vers på "Into the Arms of Angels" er sublime, Esoteric's ordspil på "Pull the Pins Out" er uvirkeligt, Chief Kamachi ligger perfekt over "Narrow Grave" beatet, og Planetary og Reef the Lost Cauze bidrager med nogle af pladens bedste vers på "Tear It Down"




Men ikke kun lyrisk er The Torture Papers on point, de mange producere leverer virkelig også varen, og de fleste beats kan fremhæves som pladens potentielt bedste. Undefined's mageløse "Henry the 8th" er måbende flot, Apathy's rockede "The Torture Papers" er et alternativt fantastisk beat og Svenske Oaks' "Feast of the Wolves" er noget nært den ondeste banger man kan forestille sig. Og om så det er samplingen af Bach's "Portita n.2 in C minor Sinfonia" til "Narrow Grave" eller "I stepped through the door, tore the shit off the hinges" lyrikken fra Teflon og M.O.P's "Rawness" der scratches på "Tear it Down", så udføres det hele på fornemmeste vis. Og kan man andet end at tage hatten af for Rain's produktion på "Into the Arm of Angels"? Personligt er det mit favorit AOTP nummer,



- Army of the Pharaohs' første udspil var og er ekstremt vellykket. Rapperne komplimenterer hinanden til perfektion, og størstedelen af produktionerne er fabelagtige. At de ikke har kunnet holde standarten senere hen er utrolig ærgerligt, men man kan altid hive The Torture Papers frem, hvis man vil have et ondt skud battlerap, serveret over prægtige produktioner. Det' fandme fedt det her!

5/6

Ingen kommentarer: