Hvorfor "Racing Stripes"?

Leftovers2012 er ude, og det er en herlig ting. Det jeg gør på Leftovers-mixtapes'ne er at samle det hiphop fra det forgangne år, som jeg synes er bedst, og som jeg synes er vigtigst at få ud til folket. Nu forholder det sig jo sådan, at vi alle har forskellig smag, og selvom der sikkert og forhåbentlig er nogle af jer derude, der synes at samtlige numre på leftovers-pladerne er fede, så er det bestemt også sandsynligt, at nogle vil undre sig over hvorfor jeg har valgt at inkludere flere skæringer. Jeg vil derfor lave den her "hvorfor"-serie, hvor jeg forklarer lidt om, hvordan de forskellige numre er endt på det netop udsendte leftovers-mixtape. Jeg går kronologisk til værks og starter med pladens åbner:

"Racing Stripes" af Aesop Rock

Aesop Rock er en rapper der deler vandende i to. På den ene side er der dem, der ikke forstår rapperen og hans univers, der udgøres af nogle af de mest komplekse, abstrakte og udfordrende tekster som hiphoppen er blevet udsat for. På den anden side er der dem, der har luret ham, som er knusende enige om, at han er en af de bedste og vigtigste rappere, der nogensinde har haft en mikrofon i hånden.
     Personligt står jeg lige i midten af de to lejre; jeg har langt fra luret ham endnu, men jeg er så småt i gang med at få øjnene op for, hvor mesterlig en kunstner han er. Det, der for alvor motiverede mig til at tage snorkel og svømmefødder på og tage de første svømmetag ned i hans univers var, at en af mine favorit rappere - Sims fra Doomtree - fortalte mig under et interview, at ingen - efter hans mening - kunne måle sig med Aesop Rock. Ikke tilnærmelsesvis! For at citere ham eksakt, beskrev han Aesop Rock som værende "fucking amazing" og "absurdly brilliant", og så kvitterede han med: "he's got an anormally package of brilliance... not all of us has that gift". Så jeg tænkte, at hvis en af mine favorit rappere, som jeg synes er både original og lyrisk og teknisk suveræn, peger på en rapper og tilbeder ham som værende en hiphop-Gud, så må der jo nok være noget om det. Jeg fik derfor fingrene i Aesop Rock's Skelethon og gav det en lytter. "Racing Stripes" gik rent ind!

Et hiphop track om hår, - hvor mange gange har man hørt det? Præcis, aldrig. Dét alene siger en del om Aesop Rock's genialitet; at han kan bygge et mageløst nummer op omkring frisurer. Og umiddelbart lyder det jo tosset at lave en sang om at klippe sit hår, men Aesop formår at vinkle det - i hiphop-øjemed - skæve tema til noget, der, jævnfør Sims, faktisk er absurd brillant.
Første vers handler om Aesop Rock selv; en skæv-hjernet og akavet eksistens, der træder frem i mængden grundet vilde haircuts og et yderst alternativt (påtvunget) tøjvalg, som egentlig helst bare vil gemme sig i mængden:

"Rat brain, shovel green peas offa butterknife /
Racoon hat, moon boots all summer type /
Felt pressure at the center of the dog show /
Better off blending, sweater off Waldo"

I sin finurlige beretning om sit fortidige jeg, fletter Aesop Rock så mange "nye", alternative og usædvanlige ord ind i sin tekst, at den gængse lytters rap-vocabulary bliver forøget med 700% ved dette nummer alene. Check fx en passage som:

"Poof! Screw-face wriggle out a chop shop /
Home-brewed Kool-aid, disavowing Osh Kosh /
Simulating television, little rowdy rock snob /
Bobble-headed shredder playing top-heavy hop scotch"

Som linjerne står her kan det være umådelig svært at udrede meningen, men set i kontekst af resten af sangen, handler det både om trodsighed, at være flov over irrationelle ting og meget andet.
Andet vers er dog sangens magiske øjeblik, og absolut 2012's lyriske højdepunkt for mig. Aesop Rock rapper om hans nu afdøde gode ven Camu Tao, og om hvordan han decideret "brugte" sin frisurer som repræsentant for hans status quo. Gik det ham af helvede til med fx økonomien ("let's say he's short on the rent, his land lord is upset"), lod han sig klippe på diverse latterligt måder ("bald up top, long on the back and sides") for at vise omverdenen, at han var nede i et sort hul. Han ville så "walk this town like an asshole" indtil hans situation var vendt:

"This week he program beats all Monday, sold two Wednesday /
Pay rent, fabricate a whole new hedge maze /
Back on his smooth shit friday at noon bitch /
Wow, just like that /
A method I encourage you to share and apply and adapt as one day his didn't grow back"

Jeg vil på det kraftigste opfordre jer alle til at nærstudere dette lyriske pragtværk yderligere på rapgenius, hvor man virkelig får en fornemmelse for dybden og kompleksiteten i Aesop Rock's skriverier.

At Aesop Rock selv har produceret beatet til "Racing Stripes" (og resten af Skelethon) gør ham kun yderligere fantastisk. De støvede trommer er funky som bare pokker, og den melodisk-gyngende bas lyder fantastisk. De mere elektronisk-lydende effekter, der falder ind senere i nummeret, komplimenterer det old-school fundament til grinagtig perfektion.
På "Racing Stripes" går lyrik, der får dig til at tabe kæben, og et beat, der er så sjaskvåd en hiphop-drøm at det kræver øjeblikkelig lagenskiftning, - op i en højere enhed, så den skulle da åbne Leftovers2012.  

"Bzzzt, motherfucking bzzzt, bzzzt!"

Læs om og bestil et gratis eksemplar af Leftovers2012 her

- Jeppe Barslund